Vi har at gøre med første bog i den prisvindende serie “Rummet uden Tid” – som har vundet blandt andet Science Fiction Cirklens litteraturpris i 1986. Når man læser på de danske litteratursider nævnes serien som hovedsøjlen i Inge Eriksens Science Fiction produktion.

Luderen fra Gomorra har allerede i 1983 fat i, at beskrive en post-apokalyptisk verden der kæmper med klimakrise og drivhuseffekt. I denne verden følger vi politikeren Tukhalele og luderen Fey, der i hver deres adskilte fortælling oplever jordens langsomme undergang under en trinvis evakuering til fjerne planeter.

Et særkende ved bogen er det stærkt kunstneriske og højstemte sprog. Bogen foregår i små enkeltscener i interaktioner mellem mennesker, der alle er urolige og overspændte; tilsyneladende uden evne til at etablere meningsfulde relationer med livet eller hinanden.

Bogen er således en lang umærksom udvikling for vores kvindelige protagonister mod at erkende og generobre egne følelser og danne og tage ansvar og lederskab for mellem-menneskelige relationer.

Det er en bog af sin tid. 70’ernes og 80’ernes samfundskritik ligger lige under overfladen og truer hele tiden med, at stjæle hovedrollen. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Luderen fra Gomorra.”