Gateway er fuld af efterladte rumskibe fra de mystiske og forsvundne Heecheer, og hvis man er desparat eller eventyrlysten nok, så sætter man sig ombord i et rumskib og ser, om man er en af de få heldige, som gør det store fund.

“Gateway” af Frederick Pohl er fra 1977, og er den første af fem bøger i den såkaldte heechee-saga. Gateway vandt en Nebula Award i 1977, og både en Hugo og en Locus Award i 1978.

Vi befinder os på en fremtidig Jord, med 25 milliarder beboere, og en relativt veludviklet rumfarts-teknologi – i hvert fald har vi kolonier på både Månen og Venus. Til gengæld er vi altså plaget af overbefolkning, hungersnød, forurening og klimaforandringer, og de fleste er fattige.

Vi følger Bob, der har arbejdet i protein-minerne i USA til slaveløn, men en dag vinder i lotteriet og bruger pengene på at tage til Gateway – en slags mellemstation, efterladt af en forlængst forsvundet alien-race, Heecheer’ne.

“So there was Gateway, getting bigger and bigger in the ports of the ship up from Earth: An asteroid. Or perhaps the nucleus of a comet. About ten kilometers through, the longest way. Pear-shaped. On the outside it looks like a lumpy charred blob with glints of blue. On the inside it’s the gateway to the universe.”

Bob vil være ‘prospector’ og bruge de efterladte heechee-rumskibe til at drage langt ud i galaksen for at bringe rigdomme og ny viden med tilbage, i håbet om for alvor at score den store gevinst. Måske oven i købet få en “full medical” – der kan holde ham rask og ung i 50 år eller mere).

Men helt så nemt går det selvfølgelig ikke…

Parallelt med Bobs eventyr på Gateway følger vi også hans besøg hos en robot-psykolog, 16 år senere – og hans mange, lange og temmelig frustrerede samtaler med Sigfrid von Shrink. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Gateway.”