Olaf Stapledon startede som pacifist og filosof, men slog midt i livet ind på forfattervejen med en række kult-scifi-klassikere, fyldt med fremsynede ideer om Homo Superior, Dyson Sfærer, Terraforming og Genmanipulation.

Odd John er historien om et vidunderbarn, født som krøbling, men med ufattelig intelligens. Historien bliver genfortalt af Odd Johns voksne bekendt, som vi ikke får benævnt som andet end “Fido” – Odd John dobbeltbundne kælenavn til den sin trofaste følgesvend.

Som en anden Watson genfortæller “Fido” historien om geniet. Vi lærer hvordan vidunderbarnet tillærer sig alverdens menneskeskabte viden, inden han som teenager indser, at Homo Sapiens er i en blindgyde. Her fra forsøger Odd John, at skabe sig frihed til at starte en koloni for hans egen race: Homo Superior.

Odd John er en spøjs bog. Man kan mærke dens alder, og Olaf Stabledon har hang til, at fortabe sig i idehistorie og afstikkere ind i fortællemæssige blindgyder. Bogen lever primært i det ambivalent balancerede forhold, man som læser får til bogens hovedperson. Odd John er ikke et specielt sympatisk bekendtskab. Men man drages også ind i hans dannelsesrejse mod superkræfter og stillehavs-utopia.

Det er selvfølgelig en præmis, at “Fido” og Stapledon kun kan give os et begrænset indsigt i overmenneskets historie. Og alligevel mærker man, at Stapledon lægger spor ud, til en bredere historie om Homo Superior, med de afstikkere han tager ud til fortællinger om overmennesker, der ikke hopper ombord i Odd Johns overmennese-koloni. Jens og Anders har SCIFI Snakket “Odd John.”