Clarke var allerede etableret som en af de tre store i scifi (sammen med Heinlein og Asimov). Men i samarbejdet med Kubrick skabte han en af historiens bedst sælgende scifi romaner. Bogen blev skrevet som et selvstændigt værk parallelt med filmmanuskriptet. Og alligevel er de to værker markant forskellige i deres tone:

Arthur was a scientific educator. Explanations were his forte. He was uncomfortable with most forms of ambiguity. Kubrick, on the other hand, was an intuitive director, inclined to leave interpretation to the audience. – Michael Moorcock

Arthur C. Clarke var skuffet over filmversionen, hvor Kubrick fraklippede forklarende Voice-Over og dialog. Men i virkeligheden er det til bogens fordel. Store dele af filmen er æstetisk rig og åben for fortolkning. Men hvis man søger yderligere svar, for eksempel på betydningen af rumbabyer, så kan man vende sig mod romanen.

Styrken i romanen er dens ekstra lag af futuristisk filosoferen over menneskets skæbne og plads i kosmos. Clarke er ekstremt visionær i sin fortælling, som spænder fra menneskets vugge i Afrika til vores totale transformation til post-humane energi-væsener.

Romanen er tight skrevet og flyder uden svinkeærinder fra monolitten hos Moongazer og hans stamme, over opdagelse af en monolit på månen til rejsen ombord på Discovery med Hal 9000. Jens og Anders har SCIFI snakket “2001: A Space Odyssey.”