Filosoffens Podcast

Er døden livets afslutning – eller en del af dets bevægelse?

I fjerde del af serien om dødsbilleder og livsfilosofier følger Anders Fogh Jensen forestillingerne om døden fra renæssancen frem til Hegel. Hos Bruno og Leibniz bliver døden et formskifte, mens Spinoza opfordrer os til at rette opmærksomheden mod livet frem for frygten for døden.

Hos Hegel bliver tab og opløsning en del af selve livets udvikling. Hvad betyder det for vores måde at leve på, hvis vi må give slip på det, vi var, for at kunne blive noget nyt?

Kan man være død, mens man stadig lever? Og kan man dø uden egentlig at miste livet?
I tredje del af serien om dødsbilleder og livsfilosofier undersøger Anders Fogh Jensen forestillinger om døden i jødedommen, kristendommen og islam og bevæger sig videre til middelalderens tænkere og mystikere.
Her bliver døden også noget, der kan finde sted midt i livet. Og måske ligefrem noget, vi skal øve os i. Men hvad betyder det for spørgsmålet: Hvordan skal jeg leve mit liv?

I anden og sidste del af sin forsvarstale for Michel Foucaults sandhedsbegreb undersøger Anders Fogh Jensen, hvordan historien kan ryste det, vi tager for givet, og hvorfor sandheden kræver mod.

I anledning af Foucaults 100-års fødselsdag ser vi nærmere på hans tanker om at tale sandt, leve efter sandheden og sige magten imod.

Den 15. oktober 2026 er det 100 år siden, den franske filosof Michel Foucault blev født. Anders Fogh Jensen markerer jubilæet med en forsvarstale i to dele: Har Foucault virkelig lært os, at sandheden ikke findes, og at alt blot er magt?

I første del kommer fødselaren på anklagebænken. Anders Fogh Jensen undersøger kritikken af Foucaults sandhedsbegreb og ser nærmere på, hvordan han tænker forholdet mellem sandhed, videnskab og magt. For er det at vise, at viden har en historie, det samme som at afvise, at den kan være sand?

Skal vi øve os i at dø – eller holde op med at frygte døden for at kunne nyde livet?

I anden del af serien undersøger Anders Fogh Jensen antikkens forestillinger om døden som forvandling, opløsning eller sjælens adskillelse fra kroppen. Fra Heraklit og Epikur til Platon, Aristoteles, stoikerne og kynikerne følger vi, hvordan forskellige dødsbilleder fører til forskellige svar på spørgsmålet: Hvordan skal jeg leve mit liv?

Undervejs handler det om at acceptere forandringen, tage vare på sjælen og skelne mellem det, vi råder over, og det, vi ikke kan kontrollere.

Hvis jeg ved, at jeg skal dø. Hvordan skal jeg så leve? 

Velkommen tilbage til Filosoffens podcast. De næste ti episoder skal det handle om dødsbilleder og livsfilosofier.

Vi skal vende og dreje et spørgsmål, som gennem tiden har drevet meget filosofi: Hvis jeg ved, at jeg skal dø - hvordan skal jeg så leve?

I denne første episode begynder vi endnu før filosofien: I myterne og de religiøse traditioner. 
Vi skal høre om Sisyfos, der snyder døden, men straffes med en endeløs opgave, om Odysseus, der vælger udødeligheden og den evige ungdoms FRA for at vende hjem.

Myterne handler om at undslippe døden, men stiller også spørgsmålet: Hvad gør det dødelige liv værd at leve? 

Velkommen til en ny og spændende serie med filosof Anders Fogh Jensen. 

Tirsdag d. 16. juni 2026 udkommer Anders Fogh Jensens bog: Når tingene synger lytter jeg gerne – Traktat over resonans.

I dette interview med Anders Fogh Jensen kan du høre mere om, hvad den handler om. 

Den handler både resonans og om stumhed. Når tingene og de andre mennesker, deres snak, ikke siger os noget. Den handler om længsel, når jeg køber en plade og forestiller mig, at jeg vil sidde og lytte den igennem, men aldrig får det gjort. 

Vi ved ofte godt, hvad der er godt for os, men vi gør også ofte noget andet. Måske kan du endda genkende følelsen af at dit liv er ét langt venteværelse, som du går rundt i, mens du venter på at flytte ind i dig selv. Du vil gerne være det menneske, der læser bøger, men du gør det ikke lige nu. Du vil gerne være det menneske, der kan spille et instrument, men du har ikke tid til at lære det lige nu. Du vil gerne være det menneske, der lægger telefonen væk og er til stede. Du skal bare lige have svaret på den mail, der står og blinker på din skærm. 

Du ved godt, hvad du drømmer om. Så hvorfor blev det heller ikke i dag? 
Læs: Når tingene synger lytter jeg gerne – Traktat over resonans.
  

I denne del af foredraget trækker Anders Fogh Jensen på myteforskeren Joseph Campbell og hans idé om helterejsen som en universel fortællestruktur. På tværs af kulturer og tidsaldre finder vi de samme mønstre: kaldet til eventyret, prøvelserne, mødet med det ukendte og den vanskelige hjemkomst. Dannelsesrejsen viser sig dermed ikke blot som en historisk rejseform, men som et billede på personlig udvikling.

Dette er tredje og sidste del af foredraget om dannelsesrejsens historie, optaget på Folkeuniversitetet i Aalborg.

Dannelsesrejsen knytter vi ofte til det 19. århundredes romaner og til datidens kunstnere, der rejste ud. Siden blev det til noget en bred kam af unge skulle ud på.

I dette foredrag vil Anders Fogh Jensen vise, at dannelsesrejsen ganske rigtigt har en blomstring i dannelsesromanen og de tidssvarende rejser, men at dannelsensrejsen er noget slet og ret arkaisk. Argumentet vil være, at netop fordi dannelsesrejsen kan genfindes i alle heltemyter på tværs af kulturer, så angår den selve personlighedens udvikling. I det lys fremstår det 19. århundredes dannelsesrejser som en variant af noget mere grundlæggende.

Dette er første halvdel af foredraget på Aalborg Universitet. I næste episode kan resten høres.

Dannelsesrejsen knytter vi ofte til det 19. århundredes romaner og til datidens kunstnere, der rejste ud. Siden blev det til noget en bred kam af unge skulle ud på.

I dette foredrag vil Anders Fogh Jensen vise, at dannelsesrejsen ganske rigtigt har en blomstring i dannelsesromanen og de tidssvarende rejser, men at dannelsensrejsen er noget slet og ret arkaisk. Argumentet vil være, at netop fordi dannelsesrejsen kan genfindes i alle heltemyter på tværs af kulturer, så angår den selve personlighedens udvikling. I det lys fremstår det 19. århundredes dannelsesrejser som en variant af noget mere grundlæggende.

Foredraget er delt op i tre dele. Denne første del er et indledende afsnit, hvor Anders Fogh Jensen grubler dagen inden han skal holde foredraget.

Det er en grublen over at skulle tale om dannelse til de indviede, dem der allerede finder dannelse vigtig, mens det er langt sværere at vide, hvad man skal sige til dem, der ikke finder det vigtigt. Det er også nogle tanker om hvor lidt det fylder i valgdebatterne, og hvordan man efterlades rådvild, hvis man gerne vil vælge nogen, der prioriterer dannelse endsige allerede virker dannede.