Store Peter, Peter Løgn eller bare Peter Freuchen. Kært barn har mange navne. Peter Freuchen var en alsidig mand, som levede et liv fyldt med eventyr og kuriositet. Han er sandsynligvis mest kendt for sine ekspeditioner i Grønland, hvor han ofte agerede Knud Rasmussens højre hånd, samt sin tid som guvernør i Thule. Peter Freuchen var dog meget mere end det, da han også på forskellige tidspunkter i hans liv forsøgte sig som journalist, spillefilmskonsulent, landmand, modstandsmand og skuespiller. Hans mest prominente eftermæle er dog stadig de mange etnologiske og sociologiske optegnelser, han lavede af inuitterne, mens han var guvernør i Thule. Mange af dem bruges stadig den dag i dag.

I 1930'erne skabte den danske geolog, Victor Madsen, stærkt øget opmærksomhed på den danske undergrund ved at spå, at der måtte findes værdifulde råstoffer, som det havde vist sig at være tilfældet i det nordlige Tysklands undergrund. Det medførte, at den at den amerikanske ingeniør i midten af 30'erne fik lov til at bore i dansk undergrund og fandt et stort stykke salt ved Harte, hvorved han af den danske stat fik koncession til undersøgelse og indvinding af råstoffer i Danmark i 50 år. Men hvorfor valgte Ravlin så umiddelbart efter at sælge alle sine aktier i sit selskab og rejse hjem til Amerika? Fandt Ravlin overhovedet salt i undergrunden, eller var der tale om et stort bedrageri?

Året er 1915 og 1. Verdenskrig buldrer derudad.
På denne tid i Armenien begår tyrkerne, der er betragtet som magteliten i det daværende Osmannerrige, folkedrab på armenerne på hidtil uhørt skala.
Vi dykker ned i en glemt historie, der indeholder storpolitiske forviklinger, nationalisme og afviklingen af Det Osmanniske Rige.

"Kongen begår statskup" stod der for præcis 100 år siden i påsken 1920 på forsiden af avisen, Social-Demokraten, efter en af de største skandaler og kriser i dansk politisk historie. Modsat alt, hvad man kan forestille sig om kongehusets rolle i dag, gik Christian 10. nemlig ind og afskedigede regeringen og indsatte en ny på eget initiativ uden om Folketinget, efter utilfredshed med landets kurs efter 1. verdenskrig samt resultatet af afstemningen om genforeningen med Slesvig. Aldrig, hverken før eller siden, har ønsket om indførelsen af en republik været stærkere blandt den danske befolkning.

Margrete 1. var uden tvivl Danmarks første "powerkvinde". Hun steg til tops i et særdeles mandsdomineret samfund og skabte velstand og ro i Skandinavien. Dette til trods for at hun aldrig officielt blev kronet som regent af Danmark.
Hendes største bedrift var Kalmarunionen, som knyttede Danmark, Norge og Sverige sammen i et forbundsfællesskab, der skulle vare flere hundrede år og stadigvæk beviser sit værd idag.

I 1918, mens Første Verdenskrig var på vej mod sin afslutning, oplevede hele verden en ny dræber, som tog livet af flere mennesker end hele krigen samt Anden Verdenskrig og flere andre krige i det 20. århundrede tilsammen. Den Spanske Syge blev på ganske få måneder spredt til alle beboelige steder i verden, og med sine voldsomme symptomer skabte den død og gru overalt, hvor den kom.

Landstinget blev i 1953, efter godt 100 års eksistens, afskaffet. Det havde igennem hele sin tid været grundlag for stridigheder og demokratiske konflikter, men i 1930'erne mistede det, som følge af socialdemokratisk og radikalt flertal, pludselig den konservative garanti, som det fra begyndelsen var tiltænkt. Problematikken omkring dette andetkammer var dog langt fra afsluttet. Hvorfor skulle der gå omkring 20 år yderligere, før det blev afskaffet? Og hvordan fik tronfølgelovens ændring, som gav den nuværende Dronning Margrethe 2. retten til tronen, betydning for, at det i sidste ende lykkedes at gennemføre denne afskaffelse?

Den store atomfysiker, Niels Bohrs, forsvandt i 1943 fra København. Den tyske værnemagt havde i flere år set sig lun på idéen om at inkludere Niels Bohr til sit atomprogram. Af samme grund sendte de den ligeledes berømte tyske atomfysiker og Bohrs nære ven, Werner Heisenberg, til København for at forsøge at overtale ham. Mødet imellem dem varede kun ti minutter, men konsekvenserne af mødet ændrede Anden Verdenskrigs samt verdenhistoriens gang.

Når man snakker dansk kolonihistorie, er der ofte både storhed og skyggesider at tage fat på. Kolonien og handelsstationen, Frederiksnagore, hører til en af de overvejende positive historier, men er for rigtig mange helt glemt - både i nutiden og i dens samtid - til trods for økonomisk, kulturel og menneskelig fremgang i i en ellers urolig verden. Lyt med og find ud af, hvad der var helt særligt ved denne koloniperle.

Fortids Forglemmelser fejrer julen ved at tage et kig på forskellige begivenheder, der igennem historien har fundet sted den 24. december - særlige hændelser, fødsler og dødsfald. Det bringer os omkring alt fra rummissioner til nummerpladehistorie og fra Eisenhower til Ricky Martin.