Louisiana-købet i 1803 banede vejen for et USA, som var mere forenet, større og ikke mindst mere amerikansk end tidligere. Hidtil var USA en ny nation, som stadig var defineret af britisk grundlagte byer, kolonier og ikke mindst regler.
Louisiana-territoriet, området fra New Orleans ved den mexicanske golf til de store søer ved den canadiske grænse, var på franske hænder, hvor især den vigtige havneby New Orleans var vigtig for amerikanerne. De ville købe byen og havnen af franskmændene, men den nye franske leder, Napoleon Bonaparte, var ikke sen til at se en god handel og tilbød hele territoriet til dem, hvilket potentielt ville mere end fordoble den daværende amerikanske republik.

Da Sønderjylland og resten af Slesvig efter krigen i 1864 kommer under tysk besiddelse, opstod der et stort behov blandt de dansksindede i området for at dyrke det og holde fast ved det danske ophav. Dette udgjorde imidlertid en stor trussel, set med tyske briller, og en række tiltag blev derfor med tiden gjort for at undertrykke danskheden. Ét af disse var at lægge låg på det, der betegnedes som danskernes farligste agitationsmiddel, nemlig sangen. Således blev over 20 forskellige danske sange forbudt af tyskerne, da de efter sigende "ophidsede" befolkningen. Det var dog langt fra nok til at stoppe de sangglade sønderjyder!

William S. Knudsen er for langt de fleste danskere et ubeskrevet blad, men han satte eftertrykkeligt sit stempel på amerikansk erhvervsliv i første halvdel af det 20. århundrede. Han blev den første og indtil videre eneste dansker, som har sat sig i direktørstolen for et af verdens største firmaer, General Motors, og faktisk gjorde dem til verdens største firma målt i omsætning. Hans største bedrift uden overdrivelse var dog, at han, på personlig foranledning af selveste Franklin D. Roosevelt, blev udvalgt til at skulle omstille den amerikanske industri til en krigsindustri, efter USA indtrådte i 2. verdenskrig i december 1941. Det lykkedes ret godt, hvis man kender til sin historie. Han sluttede desuden krigen af med at være den eneste civilist i amerikansk historie, som er blevet rankeret tre-stjernet general.

I 1975 blev fire personer, bedre kendt som The Guildford Four, uskyldigdømt for et bombeangreb på to pubber i Guildford i England. Gennem tortur, trusler og intimidering blev de fire presset ud i at indrømme at stå bag angrebet, som i virkeligheden havde tilknytning til IRA og hele den eksisterende konflikt mellem Irland, Nordirland og Storbritannien.

Taiping-oprøret, der varede fra 1851-64,var en skelsættende begivenhed i moderne kinesisk historie. På mange måder var det startskuddet til det, vi i dag kender som Folkerepublikken Kina. Oprøret havde sin rod i, at bønderne var trætte af at blive undertrykt af den magtfulde landadel, som i århundreder med tilladelse fra Qing-dynastiet i Beijing havde trællebundet mange kinesere. Oprøret blev anført af den excentriske og karismatiske mystiker, Hong Xiuquan, der sammen med bønderne fik opbygget en slagkraftig styrke, som det kejserlige Qing-dynasti måtte tage meget alvorligt.

John Christmas Møller og Ole Bjørn Kraft var begge unge politikere i et parti, der var og altid havde været præget af troen på alderdommens visdom og traditionernes vigtighed. De forsøgte at få deres parti, Det Konservative Folkeparti, til at leve op til sit navn ved ikke blot at være et parti for landets økonomiske elite, men et bredt favnende folkeparti, der i 30'erne nærmede sig Socialdemokratiet. De to kæmpede den samme kamp, men havde også deres forskelligheder, hvilket begyndte at ses under besættelsestiden. Begge var de dog med til at skabe store forandringer i det traditionsprægede parti, og de har på hver deres haft stor indflydelse på, at partiet er blevet til det, det er i dag - langt fra dets politiske udgangspunkt!

De britiske Home Children var en ordning støttet af den britiske regering fra den industrielle revolutions spæde begyndelse i 1860'erne, som deporterede flere hundredtusinde børn fra fattige familier i Storbritannien til de fjerneste egne af det britiske imperium. I Canada alene blev op imod 120.000 børn deporteret til slavelignende arbejde og liv.
I dette afsnit snakker vi om, hvorfor denne sociale tragedie skete, og hvad efterspillet var.

I Danmark bryster vi os ofte af i 1792 at have været den første nation i verden til at afskaffe slavehandlen. Det faktum kan på ingen måde benægtes, men hvad, der ofte bliver glemt, er, at begivenheden langtfra fortjener en større hyldest. Slavehandlens afskaffelse skete nemlig i forsvindende grad af menneskelige hensyn til slaverne, men næsten udelukkende af praktiske og økonomiske hensyn til Danmark og de plantageejere, der nød godt af slavernes arbejdskraft. Vi ser nærmere på, hvordan afskaffelsen af noget så slemt som slavehandlen kan være en skidt historie, når vi gennemgår den såkaldte "Forordning om Neger-handelen," som var den forrykte proklamation af slavehandlens ophævelse.

Det er jul, og for andet år i træk betyder det en julespecial af Fortids Forglemmelser - i år på en online forbindelse med fysisk afstand, men det gør ikke noget ved julehyggen. Introen har fået et julepræg, og Simon og Casper snakker løst og fast om juletraditioner og historiske begivenheder i juledagene.

Er Israel skyld i alting, der er gået skævt i området, eller er det Palæstina, som er skyld i hele problematikken? Konflikten i mellem jøderne og muslimerne er en skrue uden ende, som mange igennem tiden har forsøgt at løse, men aldrig lykkedes med. Én ting er i hvert fald sikkert, og det er, at ingen af parterne vil give sig en millimeter overfor hinanden, hvilket samtidig stiller spørgsmålet: Hvornår begyndte spliden?
Et svar kunne være Britisk Palæstina (1922-1948). Meget af den mistro og uforsonlighed, der er i mellem de to folk i dag, kan nemlig spores tilbage til dengang.