Det kræver tit større politisk mod at vælge fredshandlinger frem for krigshandlinger. Man risikerer for eksempel at blive gjort til grin, hvis man søger dialog, selv om man er blevet placeret i den fjerne ende af et meget langt bord. Men den franske præsident Macron prøvede i det mindste at tale med Ruslands præsident Putin.
Det handler om fredshandlinger i denne udgave af Højtryk, det man kunne kalde at fredes i stedet for at strides. Det er ikke sikkert, der kommer noget godt ud af det, men retningen er i det mindste en anden. Det handler om at sætte autosvarene og alle nej’erne på pause og tale sammen og tale med alle – i det daglige og i globale fredsforhandlinger.
Det handler også om at tro på, at man som borger kan gøre en forskel, hvis man er mange nok, der vil agere. I det hele taget handler det om, at turde følge Fredens logik.
Gæster: Isabel Bramsen, lektor i freds- og konfliktstudier ved Lunds Universitet, og forfatter til bogen Fredens logik, og Tim Whyte, generalsekretær for Mellemfolkeligt Samvirke
Vært: Kirsten Larsen
Lyddesign: Jonas Johs Andersen
Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på
[email protected] og
[email protected]