Højtryk

Antallet af migranter og flygtninge, der ankommer til De Kanariske Øer, er styrtdykket, og det skyldes ikke mindst en aftale, som EU har indgået med det vestafrikanske land Mauretanien.

I denne uges Højtryk ser vi nærmere på aftalen og dens konsekvenser. Med i studiet er forskeren Ahlam Chemlali fra Aalborg Universitet og Rasmus Grue Christensen, der er direktør i Dignity, som arbejder mod tortur.

De har begge for nylig været i Mauretanien.

Ahlam Chemlali som en del af sin forskning, der netop ser på aftalen mellem EU og Mauretanien. Hun har i de senere år forsket i migration og migranterne.

Rasmus Grue Christensen var inviteret af landets regering for at tale om et muligt samarbejde. For myndighederne i det vestafrikanske land ved godt, at der er plads til forbedring i forhold til menneskerettighederne i landet, og at der er brug for ekspertise udefra til at løfte opgaven.

Gæster: Ahlam Chemlali, post.doc. og centerleder på Aalborg Universitet og Rasmus Grue Christensen, direktør for organisationen Dignity

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Aske Madsen

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Det er bare en erklæring fra generalforsamlingen. Det er bare ord på papir. Men det er samtlige FN’s medlemmer, der står bag. Også USA, der ellers ikke vil diskutere klima. Når det er alle, så har det vægt. Så kan vi bruge det, siger jurist i FN Morten Michelsen, der selvfølgelig taler på egne og ikke FN’s vegne. 

Havene stiger hurtigere end forudset. Målingerne år for år lyder ikke af noget, under en centimeter sidste år, der var et rekordår. Men ved årtusindskiftet kan det være fra en halv til katastrofale to meter. Og det bliver ikke jævnt fordelt over kloden.

Omkring 770 millioner mennesker lever i truede kystområder, omkring 1,2 milliarder er udsatte. Værst nok for dem, der simpelhen mister deres land. Lige nu ser Tuvalu ud til at blive det første, der forsvinder. 

Og hvad så. Ja det er noget af det, FN arbejder på. Kan mennesker være borgere i et land, der ligger under vand? Hvor går sømilegrænsen, når der ikke er en kyst? Hvem må fiske eller udvinde mineraler i området. 

Med erklæringen er der taget et kæmpe skridt fremad, vurderer Morten Michelsen, der er gæst i denne episode af Højtryk. 

Gæst: Morten Michelsen, jurist i FN – men som her udtaler sig på egne vegne

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

FN kunne godt bruge lidt x-faktor. Verdensorganisationen er gammel, og det er mange af dens ledere og de toppolitikere, der bestemmer, også – i modsætning til halvdelen af verdens befolkning. I disse dage tales der meget om reformer og effektiviseringer af FN, men struktur er ikke alt.

Kirsten Larsen er til FN’s generalforsamling i New York. Her taler hun med Charlotte Flindt Pedersen, som er generalsekretær i organisationen CISU. Det er en paraplyorganisation for omkring 300 danske udviklings- og solidaritetsoraganisationer.

Charlotte Flindt Pedersen er en garvet observatør af de store politiske strømninger i verden, for hun har i en årrække været direktør for Udenrigspolitisk Selskab.

Gæst: Charlotte Flindt Pedersen, generalsekretær i organisationen CISU

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Efter 25 år i den gode sags tjeneste er generalsekretæren i Folkekirkens Nødhjælp på sin egen venlige facon ude med en opsang til de europæiske lande. De skal kort sagt gøre, som de siger, og holde fast i idealerne. Ellers bliver verden både fattigere og farligere.

“I Europa har vi alt for længe accepteret udviklingen med bekymrede erklæringer, diplomatiske formuleringer og røde linjer, der igen og igen bliver overskredet uden konsekvenser. Vi har talt om krigens regler, men ofte alt for forsigtigt, når det gjalt nære allierede. Også det bliver bemærket i resten af verden,” skriver Jonas Nøddekær i bogen Idealer i en kynisk tid, som netop er udkommet.

Vi skal sige fra over for alvorlige forbrydelser, uanset om det er Israel eller Rusland, der begår dem. Og vi skal handle derefter. Penge, vi lover til klimatilpasning i andre lande, skal udbetales. Menneskerettigheder skal respekteres af alle, siger han og efterlyser en operationel idealisme, altså en der bliver anvendt i praksis.

Gæst: Jonas Nøddekær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp

Vært: Kirsten Larsen og Emma-Sofie Wagner Gellin

Lyddesign: Aske Madsen

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Blackwater, lejesoldaterne, der begik massakrer i Irak, er historie. Stifteren Erik Prince har nu gang i Swarmer og Vectus Global, der med nye våben og moderniserede forretningsmodeller, tilbyder avancerede sikkerhedsløsninger mod passende vederlag. 

Martin Lemberg-Pedersen, lektor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet, har fulgt med i Erik Princes gøren og laden, mens mange af os andre ville have glemt alt om ham, hvis ikke hans søster Betsy de Vos havde været undervisningsminister i Trumps første præsidentperiode. 

Gæst: Martin Lemberg-Pedersen, lektor ved Center for War Studies ved Syddansk Universitet

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Et af verdens mest gæstfrie lande, nemlig Uganda, der har taget imod over to millioner flygtninge, skal nu også huse nogle af EU’s asylansøgere. Det planlægger fem EU-lande netop nu i København.

Men Uganda er ikke kun et gæstfrit land. Det er også et land med et tiltagende autokratisk styre, som mere og mere ligner det, der er i nabolandet Rwanda. 

Det bekymrer professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, en kender af Uganda og tidligere forperson for det Udviklingspolitiske Råd. Hvad der giver dybe panderynker hos professoren på Institut for Statskundskab i Aarhus, ja det kan du høre i Globalnýts podcast. Højtryk bestyres af Laurits Holdt og Kirsten Larsen og lyddesigner Aske Madsen.

Gæst: Anne Mette Kjær, professor i statskundskab på Aarhus Universitet, kender af Uganda og tidligere forperson for det Udviklingspolitiske Råd, som var et rådgivende råd for udviklings- og udenrigsministeren.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Demokratierne svækkes, autokratierne bliver stærkere. Over hele verden tiltrækkes mennesker af stærke personligheder, der lover, at de kan løse indbyggernes problemer lettere og hurtigere end alle andre. 

Nogle bliver valgt som en 'stærk leder', andre tager magten og atter andre klamrer sig til den, når de har fået den. Men selv i fredelige demokratier som for eksempel her i Norden, er vi måske blevet for dovne indbyggere, der ikke sørger for at passe vores demokrati. Og det med politiske partier, det gider vi slet ikke. 

Det er demokratiet og dets krise, det handler om i denne episode af Højtryk. Globalt taber demokratiet terræn til autokratierne. Og i de demokratiske lande er det svækket.

I Danmark er bare tre procent af os er med i et politisk parti. Det er den pulje, som de politikere, der repræsenterer os alle, udvælges fra, lyder det fra Lisbeth Pilegaard. Det er en af forklaringerne på, at vi måske ikke føler os repræsenteret af vores politikere. 

Gæst: Lisbeth Pilegaard – som sidder i bestyrelsen for den Europæiske Demokratifond og er tidligere direktør for DIPD, Dansk Institut for Partier og Demokrati. 

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen.

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Tiden er ved at løbe fra FN’s generalsekretær, Antonio Guterres. Han får ikke gennemført hele sit store reformprogram, så det bliver op til hans efterfølger at vurdere, hvad der skal gøres. Grundlaget for det videre arbejde vil være at finde i generalsekretærens sidste rapport om forandringerne, som er lige på trapperne.

Jeg håber, det bliver en ærlig rapport, ikke et skønmaleri, siger Anne-Birgitte Albrectsen, der er jurist med særlig kendskab til udvikling og ledelse af store internationale organisationer. Ifølge hende stiller FN’s aktuelle tilstand særlige krav til den næste chef. 

“Det kræver en generalsekretær, som er parat til at være bygherre. Du skal have en klog, måske ovenikøbet genial håndværker, der virkelig kan gå ind og sige, at det der virker, det der virker, det der og det der, det skal nedlægges. Men vedkommende skal også bygge tillid, bygge relevans, være helt sikker på, at alt, hvad FN laver ude på landeniveau, er fuldstændig integreret, er sammenhængende og kan skabe resultater.” 

Vigtigst af alt, så skal FN's generalsekretær for alvor engagere sig i arbejdet for fred. 

Gæst: Anne-Birgitte Albrectsen, jurist med særlig kendskab til udvikling og ledelse af store internationale organisationer.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen.

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

USA’s samarbejdslande vil blive straffet, hvis ikke de trækker sig fra den Internationale Straffedomstol, ICC. En ny trussel, der indtil videre har fået Venezuela og Tchad til at meddele, at det vil de gøre. 

Samtidigt har Washington gjort livet surt for ansatte ved domstolen og for eksempel i FN’s Højkommissariat for menneskerettigheder i USA’s regerings forsøg på at undergrave de menneskerettigheder, der generer den. 

Det er alvorligt, men formentlig ikke altødelæggende. For der er ved at vokse en modstandsbevægelse frem, lyder det optimistisk fra juristen, professoren og menneskeretseksperten Morten Kjærum. 

Mens USA’s og mange andre regeringer svigter idealet om universelle menneskerettigheder, holder andre fast. I USA vokser især byernes rolle, men også banker har protesteret over det, de ser som administrationens misbrug af banksystemer i kampen mod rettighederne.

Gæst: Morten Kjærum, jurist og menneskerettighedsekspert og tidligere leder af Institut for Menneskerettigheder, EU's agentur for grundlæggende rettigheder og Raoul Wallenberg-instituttet i Lund.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen.

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Den elektronik, der smides væk i Europa, føres rundt i et stort netværk af skraldere, sælgere og reparatører, der kan give nyt liv til ødelagte computere, telefoner og køleskabe. Det fortæller antropolog og postdoc Julie Nygaard Solvang i denne uges Højtryk.

Da hun som ph.d.-studerende besøgte de store ghanesiske markeder for brugt elektronik, lagde hun ikke kun mærke til de gamle europæiske produkter. Hun så også de forsyningskæder, der holdes sammen af mennesker på kryds og tværs af kloden, og som gennem containerskibe, valutaomregninger og sociale forbindelser kan forvandle skrot til forretning.

Men det er ikke uden konsekvenser. Alt det, der ikke kan bruges, ender i floderne eller på lossepladser, hvor det skaber store miljø- og sundhedskriser. 

Gæst: Julie Nygaard Solvang, antropolog og post.doc på Aalborg Universitet

Værter: Mads Thunestvedt og Kirsten Larsen

Lyddesign: Aske Madsen.

Højtryk udgives af Globalnyt, og redaktionen består af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]