FN-resolution 1325 slår blandt andet fast, at kvinder har ret til at deltage på alle niveauer af konfliktløsninger, og resolutionen er bindende for alle FN’s medlemmer. Alligevel kniber det mange steder med at kvinder får adgang og reel indflydelse, når der tales fred.

Men overalt er der lokale kvindegrupper, der gør en indsats for freden. Dem skal vi støtte, lyder det fra Lisbeth Pilegaard, der er medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond, i denne episode af Højtryk.

Gæst: Lisbeth Pilegaard, medstifter af Nordic Women Mediator Network og leder af eksekutivkomitéen i den Europæiske Demokratifond

Værter: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

En verden med flere konkurrerende stormagter passer Brasilien godt, for her har man altid været træt af den kraftige dominans fra USA’s side. Samtidig vil landet selv gerne have en mere fremtrædende plads på verdensscenen, forklarer DIIS-forsker og Brasilien-ekspert Marie Kolling.

Gæst: Marie Kolling, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.

Værter: Maj Larsen-Lechuga og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Efter valget 29. oktober har sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mange livet, men det er fortsat sparsomt med detaljer. Voldsomheden er kommet bag på mange, men det er måske fordi vi ikke har opfattet de signaler, som regeringen har udsendt gennem flere år.

Rasmus Hundsbæk Pedersen tager os med om bag forhænget i landet, som ellers er kendt som det lidt stille land i regionen. Han er seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier og har siden 2009 haft Tanzania som et af sine forskningsområder.

”Jeg vil gerne anfægte forestillingen om, at Tanzania har været et fredeligt land. Det er fredeligt sammenlignet med nabolandene, men der har ligget en stærk statskontrol og en eller anden implicit trussel om vold, vil jeg mene,” siger han blandt andet.

Gæst: Rasmus Hundsbæk Pedersen, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Tyskland og Frankrig gør det, Nederlandene gør det, og Storbritannien gør det også: skærer dybt i udviklingsbistanden. USA er gået endnu mere radikalt til værks og har mere eller mindre afskaffet sin udviklingsbistand.

Alt sammen noget, der virkelig kan mærkes, for de nævnte lande har været blandt verdens største givere af bistand.

Bistanden var ellers en del af en uformel social kontrakt om, at de rige lande i Europa – mange af dem tidligere kolonimagter – skulle hjælpe de tidligere kolonier, som blev selvstændige i 1960’erne, som Carsten Staur udtrykker det i denne episode af podcasten Højtryk.

”Mit store ønske er, at vi kommer ud af den meget kortsigtede krisehåndteringstendens, som vi har i øjeblikket – den er fuldt forståelig, for verden er et meget, meget dårligt sted. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i de kommende år ændrer perspektivet, så vi kommer op i fugleperspektiv, når vi ser på verdens problemer.”

Gæst: Carsten Staur, formand for udviklingskomiteen DAC i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD

Værter: Morten Scriver Andersen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Morten Scriver Andersen kan kontaktes på [email protected]

Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i fængsel, i udlandet eller har bevæbnet sig og forladt byerne og trukket ind i junglen.

Militæret tog magten i landet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1962, men åbnede for demokratiske reformer i 2010’erne, hvilket betød frie valg og fri presse – selv om militæret blev ved med at kontrollere store dele af samfundet fra kulissen. 

Men i februar 2021 trådte generalerne atter ind midt på scenen og tog magten tilbage. Siden da er der opstået omtrent 600 såkaldte selvforsvarsgrupper, der har bevæbnet sig og nu kæmper mod militærstyret, ligesom de mange etniske oprørsgrupper, der i årtier har været i krig mod militæret og centralregeringen. 

Militæret har kun kontrol over omkring halvdelen af landet, men i år er det for første gang lykkedes militæret at tilbageerobre områder. 

Og det er ikke kun militært, at generalerne har en vis medvind. Også politisk sker der noget. Eksempelvis støtter Kina nu helhjertet militærstyret, USA er holdt op med at støtte civilsamfundet og tale om demokrati, og det kommende valg kan være en billet til politisk anerkendelse fra andre lande i regionen, vurderer Helene Maria Kyed, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk. 

Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i de seneste 11 år har forsket i Myanmar og udviklingen i landet tæt.

Gæst: Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Som regel er argumenter og regelrytteri nok, når man som civilsamfundsgruppe vil sidde med ved forhandlingsbordet i FN. Men det hører også med til jobbet at være rigtig besværlig.

Tove Ryding har 20 års erfaring med at bide sig fast i bordkanten, mase sig ind ad lukkede døre og tale forhandlere midt imod, hvis de ikke gør deres job ordentligt. Og som regel er det, fordi noget helst ikke skal frem, at civilsamfundet bliver søgt lukket ude.

FN-systemet plejer faktisk ikke at være så slemt som andre fora. Hun oplever, at kollegaer fra syd kan komme tættere på deres egne magthavere og diplomater i FN, end de kan derhjemme. Men i år har der været især ét grotesk eksempel.

Inspireret af et af Globalnyts medlemmer, der deltog på et åbent redaktionsmøde, har Kirsten Larsen inviteret Tove Ryding fra Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling, EURODAD, i Højtryk for at tale om civilsamfundets adgang til at deltage i forhandlinger – i dette tilfælde i FN-systemet.

Gæst: Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]

Det store flertal af mennesker på flugt ender i et naboland eller et såkaldt nærområde – ofte er det nok til at komme i umiddelbar sikkerhed. Men hvis man tilhører gruppen af LGBT-personer, så er man ofte lige så udsat for til forfølgelse, vold og overgreb, som man var i det land eller område, man flygtede fra.

Selvom antallet af nye asylansøgere i Danmark er lavt for tiden, får LGBT Asylum stadig mange henvendelser fra flygtninge med LGBT-baggrund. Det skyldes blandt andet, at en del af dem mødes med fjendtlighed fra herboende landsmænd på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet – netop det, som drev dem på flugt i første omgang.

Gæster: Mads Ted Drud Jensen, forperson i organisationen LGBT Asylum, og Mohammad Allou fra samme organisation

Værter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.

Færre er nok bekendte med begrebet ’økomord’, og det er der ikke noget mærkeligt i, for det er et begreb, som ikke er klart defineret endnu. Som ordet afslører, handler det om at gøre visse former for ødelæggelse af natur til en international forbrydelse – på linje med krigsforbrydelser og folkemord.

Begrebet folkemord kom ind i sproget og den internationale ret efter Anden Verdenskrig, men ikke før det var blevet forhandlet, på samme måde som det sker med begrebet økomord i dag. 

I denne episode af Højtryk har vi inviteret den dansk-colombianske forsker Julia Suárez Krabbe fra Roskilde Universitet i studiet for at gøre os klogere på, hvad begrebet økomord egentlig dækker over, og på, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med begrebet folkemord.

Gæst: Julia Suárez Krabbe, lektor på Roskilde Universitet

Værter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

Højtryk er til FN’s Generalforsamling i New York, hvor Kirsten Larsen møder denne uges gæst.

Thomas Ravn-Pedersen, som Kirsten interviewede på næsten samme plet på næsten samme tid for et år siden, nægter at lade sig slå ned af den generelle krisestemning. I år finder han håbet hos de unge energiske og de gamle vise. Hvorfor, det kan I høre i denne episode af Højtryk.

Gæst: Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til [email protected] eller [email protected] med ris, ros og tips.

I Vesten er mange oprørte over russiske militærfirmaers ageren, men mange i Afrika ser omvendt på det, for russerne leverer noget, Vesten ikke vil. Men det er langt fra kun i Afrika, at brugen af private virksomheder til militære opgaver breder sig, og både blandt regeringer og soldater er man mere og mere positive over for det.

Anledningen til, at vi bringer emnet på banen, er, at det amerikanske firma Vectus Global har indgået en aftale med regeringen i Haiti om at sende lejesoldater til landet for at hjælpe med at nedkæmpe de bevæbnede bander, som har taget magten i store dele af landets hovedstad. Manden bag firmaet er Erik Prince, som udover at være tæt på Trump-styret i USA også var manden bag det berygtede firma Blackwater, som blev kendt under den amerikanske besættelse af Irak.

Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og på Stellenbosch University, Sydafrika

Værter: Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen