GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Download on the App Store

GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling. episodes

  • Hos Danmarks Ishockey Union styrer måltavlen ikke den gode oplevelse
    Hvordan kan idrætsgrene dele erfaringer og viden med hinanden, når det gælder om at skabe gode børnemiljøer? Det er GameChanger nysgerrig på, og som en del af serien Bold i børnehøjde har vi derfor inviteret Danmarks Ishockey Unions (DIU) udviklingschef, Thomas Juul-Madsen, og sportsmanager, Lasse Thomsen.

    Med 'ATK - den danske stil 2.0' har DIU sat fuldt fokus på aldersrelateret træningskoncept og det legende og lærerige børnemiljø. Thomas og Lasse tager os bogstaveligt talt med ned til skøjtebanen og i omklædningsrummet, når de fortæller om:

    - Hvad aldersrelateret træningskoncept (ATK) er, og hvorfor DIU har udviklet ATK – den danske stil 2.0
    - ”Teknik før taktik” og anbefalingen om, at taktisk og kampfokuseret træning skal fylde 0 procent
    - Deliberate play – og hvordan leg og glæde balanceres med læringsmål og tekniske grundfærdigheder
    - Hvorfor "lad spilleren lave fejl" er et praktisk råd til trænerne på U7- til U13-hold
    - At motivation skabes ved mestring af nye færdigheder - ikke gennem resultater
    - Omklædningsrummet som et symbol på fællesskab mellem spillere, trænere og ledere – og i flere klubber er ”forældrefri” zone.

    Det grundlæggende for udviklingen af børnemiljøer er - i følge Lasse Thomsen og Thomas Juul-Madsen - at: Resultatet ikke skal være afgørende for, om det er en god eller dårlig kamp, ligesom måltavlen ikke skal styre, om spillerne får en god oplevelse.

    Sammenhold, dedikation og glæde er de grundlæggende værdier, og det er lykkedes at få dem ud i praksis, fordi dansk ishockey bygger på en stærk kultur. En kultur med tætte relationer mellem børnespillere og professionelle, og hvor børnetrænere uddannes i at være rollemodeller og kulturbærere.

    Du kan læse hele ATK - den dansk stil 2.0 her: http://ishockey.dk/ishockeyens-atk-2-0/. Materialet er fyldt med praktiske og konkrete råd til trænere, der til dagligt arbejder for at udvikle og skabe sportslige oplevelser for børn.

    Lyt til flere episoder i serien 'Bold i børnehøjde': https://gamechanger.nu/kategori/boernefodbold/

    GameChanger - Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    41 min
  • Del 2: Spot tendenser i 3F Superliga - med Morten Wieghorst, Troels Bech og dataanalytiker Simon Jensen
    Taktisk fleksibilitet, målspark og 6'erens (fremtidige) rolle.

    Det er de tre tendenser, som Morten Wieghorst, Troels Bech og dataanalytikeren Simon Jensen diskuterer i denne del 2, hvor GameChanger har fokus på 3F Superliga Performance Rapport 2021/2022.

    Mens panelet i del 1 fortalte om metoderne og dataindsamlingen bag rapporten, diskuterer panelet i denne episode konkrete spiltendenser.

    Med både eksempler fra 3F Superliga, det danske herrelandshold og internationale spillere giver denne episoden dig viden om:

    - Taktisk fleksibilitet som justeringer i samme spilsystem i kampen
    - Spillertruppen som et væld muligheder til at skabe taktisk fleksibilitet, og hvilken taktisk funktion udskiftninger har
    - Målsparkets effektivitet i forhold opspilsmodeller, boldskifte og risikovillighed i 3F Superliga
    - Større fokus på målmandens og forsvarets spil med fødderne
    - 6'erens rolle går i stigende grad fra "at tackle sig til bolde" til at "sætte gode bolde i gang"
    - Hvordan 6'eren tages til næste niveau - med Andrea Pirlos tid i Juventus som eksempel
    - Hvilken betydning det har for spillet, at 3F Superliga er karakteriseret ved mange boks-til-boks-løbende midtbanespillere.
     
    En gennemgående pointe er, at fremtidens fodbold afhænger af, at spillerne kan agere dynamisk og have forståelse for forskellige roller og positioner. Dette fokus i udviklingen af spillere er dels væsentligt for, at danske hold er konkurrencedygtige i internationale turneringer. Dels for at de individuelle spillere kan begå sig på et internationalt niveau.

    Fik du ikke lyttet del 1, hvor Morten Wieghorst, Troels Bech og Simon Jensen fortæller om dataindsamling til rapporten? Så finder du den her: https://gamechanger.nu/podcast/fodbold-i-detaljen-spot-tendenser-i-3f-superliga-med-morten-wieghorst-troels-bech-og-dataanalytiker-simon-jensen-del-1/.

    GameChangers podcast tager udgangspunkt i tre tendenser, men 3F Superliga Performance Rapport har undersøgt i alt ni tendenser. Dem kan du læse mere om her: https://issuu.com/performancereport/docs/superliga_tekniskrapport_final.

    GameChangers serie Fodbold i detaljen har til formål at undersøge forskellige detaljer i fodboldspillets udvikling, og hvorfor fodboldfaglige skal have styr på sine detaljer. Men serien bidrager også til diskussionen om, at alle detaljer ikke er lige vigtige.

    Lyt til flere episoder i serien 'Fodbold i detaljen': https://gamechanger.nu/kategori/spillets-udvikling-data/

    GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    33 min
  • Del 1: Spot tendenser i 3F Superliga – med Morten Wieghorst, Troels Bech og dataanalytiker Simon Jensen
    I det første afsnit af GameChangers nye serie, Fodbold i detaljen, zoomer vi ind på 3F Superliga Performance Rapport 2021/2022, og hvordan tendenser og udviklinger bliver spottet.

    Morten Wieghorst, assistenttræner på herrelandsholdet, og Troels Bech, foredragsholder og forhenværende superligatræner, har i løbet af sæsonen bidraget med observationsrapporter, mens Simon Jensen, dataanalytiker hos Divisionsforeningen og KMD, har beregnet og visualiseret kvantitative data.

    Lyt med og få dybere indblik i:
    - Observatørernes lavpraktiske forberedelse, fokus for notatskrivning under kampen og brug af videomateriale
    - En dataanalytikers forberedelse på at observere tendenser og spillestil
    - Samspillet mellem kvantitative og kvalitative data - og hvorfor både tal og mavefornemmelser har betydning for udvikling af fodbold
    - Bevidsthed om egen bias, "fodboldfaglig bagage" og fejlkilder
    - Hvorfor udpegning af tendenser er med til, at dansk fodbold kan højne niveauet og begå sig på de internationale baner
    - Hvorfor fodboldtrænere, afklaring af spillestil og konsistente målinger er forudsætningen for, at fodbolden lykkes med at bruge data.

    Samtidigt pointerer Morten Wieghorst, Troels Bech og Simon Jensen, at 3F Superliga Performance Rapport skal bidrage til at kvalificere og forbedre fodbolddebatten blandt fodboldens interessenter. Det vil sige, at fodboldfaglige såvel som fans og medier skal få et indblik i trends og tendenser, som skal og kan udvikle dansk fodbold.

    Du kan læse rapporten, som også indeholder statistikkerne om og videoer med tendenser, her: https://issuu.com/performancereport/docs/superliga_tekniskrapport_final.

    Denne episode er første del af et todelt afsnit om tendenser i 3F Superliga. Anden del udkommer i onsdag den 28. september på GameChanger.nu og i din podcastapp.

    Lyt til flere episoder i serien 'Fodbold i detaljen': https://gamechanger.nu/kategori/spillets-udvikling-data/

    GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    34 min
  • I Brøndbyernes IF er fodbold en uddannelse i fællesskab
    Brøndbyernes IF er i centrum i den første episode i GameChangers serie Bold i børnehøjde, da vi er nysgerrige på, at klubben i sommeren 2022 ændrede strategien for børnefodbold, og hvordan strategien udspiller sig i praksis og mærkes på - og uden for - fodboldbanen.

    Sten Lerche, næstformand hos Brøndbyernes IF, og Peer F. Hansen, Head of Coaching i børnefodbold, er inviteret i studiet til en samtale om, hvordan Brøndbyernes IF:

    - Holder fokus på klubbens sociale ansvar, favner børnene i lokalområdet og giver dem værdi i hverdagen
    - Nedbryder siloerne mellem det sociale og det fodboldmæssige, da fodbold (også) skal være en "uddannelse" i at indgå i et fællesskab
    - Praktiserer en træningsstruktur med dynamiske grupper, hvor børnene inddeles efter, hvad der trænes, og hvor de bliver udfordret
    - Arbejder med en indkøringsperiode, en 25-50-25-metode og med Deliberate Play
    - Har udviklet en indlæringsstige og har en tovejs-målsætning, der både skaber et bedre børnemiljø og understøtter børnenes sportslige udvikling frem mod ungdomsrækkerne
    - Forholder sig til relativ alderseffekt (RAE) og relativ væksteffekt (RVE).

    De centrale spadestik til udviklingen af børnemiljøet blev taget allerede i 2016 og 2018 med organisatoriske ændringer, hvor afdelinger ikke længere skulle opdeles efter piger og drenge og i årgange. I stedet skulle afdelingerne bygges op om, hvor børnene er i forhold til deres fodboldspil.

    Derfor er Sten Lerche og Peer F. Hansens tilbagevendende og gennemgående pointe, at fodbolden foregår på børnenes præmisser. Ikke på trænernes, forældrenes eller ledernes.

    Bold i børnehøjde er serien, hvor GameChanger gennem en række episoder undersøger strategien og værdierne bag forskellige klubbers udvikling børnemiljøer. Med serien stiller vi således skarpt på spørgsmål om, hvordan skabes miljøer, hvor børn trives, finder oprigtig glæde ved at dyrke sport og føler sig anerkendt?

    Lyt til flere episoder i serien 'Bold i børnehøjde': https://gamechanger.nu/kategori/boernefodbold/

    GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    39 min
  • Investér i spillernes søvn – det betaler sig på banen
    Tænk på din seneste nats søvn: Er du veludhvilet, eller har du behov for en time eller to mere på øjet?

    "Søvn er en investering i den dag, der kommer i morgen", og en høj søvnkvalitet er forudsætningen for, at mennesker fungerer.

    Sådan lyder det fra søvnspecialist, Anna West, og zoomer vi ind på elitesport, konkluderer de seneste års søvnforskning, at søvn er en uerstattelig medspiller i forhold til at udnytte effekten af træningstimer.

    Derfor kan manglende søvn heller ikke kompenseres af isbade, antiinflammatoriske midler, højt proteinindtag og andre lettilgængelige restitutionsmetoder. Metoder, som i stigende grad vinder indpas blandt sportsfolk.

    Dette uddyber Anna i en samtale med GameChanger, hvor hun med afsæt i forskning og erfaringer giver dig viden:

    - hvad der sker med kroppen i forskellige søvnfaser, og hvilke konsekvenser ubalancer har for den individuelle spillers performance
    - søvn som katalysator for spillernes aktiviteter - og vice versa
    - forskellen på og samspillet mellem passiv og aktiv restitution
    - hvordan ernæring, restitution og søvn times "rundt om" aftentræninger og -kampe
    - hvordan den enkeltes alder, genetik, livsstil og stressniveau har en indvirkning på restitution og ydeevne
    - hvorfor tidlig indsats mod udvikling af søvnvaner er centralt for talentudvikling.

    Anna West har en bachelor i idræt, er uddannet sygeplejerske og har arbejdet i en medicoteknisk virksomhed, som er specialiseret i søvn. I 2016 flyttede hun til udlandet og startede sin egen konsulentvirksomhed, Sleep2Perform, hvor hun omsætter søvnforskning til praksis og søvnstrategier. Hun har blandt andet samarbejdet med fodboldspillere i FC Midtjylland og Brentford FC samt spillere på det schweiziske ishockeylandshold.


    Episoden er første gang udgivet 14. april 2022.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    45 min
  • Kom med bagom FC Midtjyllands nye cheftræner Albert Capellas
    CF Gavá, FC Barcelona, Vitesse, Brøndby IF, Maccabi Tel Aviv, Borussia Dortmund, Chongqing Lifan og det danske U21-herrelandshold.

    Holdene har en ting til fælles: Albert Capellas har været cheftræner.

    Nu har Capellas sat kursen mod FC Midtjylland, hvor han i august 2022 underskrev en treårig aftale som cheftræner. I den anledning har GameChanger i denne uge været i arkivet og fundet episoden frem, som tager dig med bagom FC Midtjyllands nye cheftræner og den fodboldfilosofi, han har udviklet gennem sine trænerår.

    En filosofi, der bærer præg af, at han har været vidt omkring geografisk og fodboldkulturelt. Men særligt tiden i Catalonien og FC Barcelona har sat sit aftryk.

    Lyt med, når Albert Capellas fortæller om:
    - Læresætningen fra Johan Cruyff: "There's only one ball - let's have it"
    - Aggressivitet og kreativitet i spillet
    - Respekten for og forståelse af fodboldklubbens og landets kultur
    - Fixed versus flexible style
    - Fodboldstrategien, visionen og missionen skal indtænkes på både den korte, mellemlange og lange bane
    - Data og teknologi i fodbold som et subjektivt spil, og hvorfor han anvender og taler om data med forsigtighed - og til sin egen fordel
    - Tilgangen til talentudvikling - og hør et eksempel på, hvorfor talenter kan beskyttes og udvikles ved ikke at fokusere på at gøre dem bedre.

    Vært på og producent af episoden er Martin Davidsen. Episoden blev udgivet første gang på GameChanger.nu (daværende Playmaker) den 3. marts 2020.

    Læs også den originale artikel til podcasten: https://gamechanger.nu/podcast/fokus-en-samtale-om-talentudvikling-og-fodboldfilosofi-med-albert-capellas/

    Få mere fodboldviden på https://gamechanger.nu.

    GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    1 hr 1 min
  • Alexander Zorniger og Flemming Pedersen: Er højt presspil vejen til mesterskabet?
    GameChanger holder sommerferie til den 14. september. I ferien producerer vi en række nye episoder og formater, så du kan tage endnu mere fodboldviden og -teori med dig ud i praksis.

    Indtil da tager vi dig med en tur i GameChanger-arkivet, hvor vi har fundet nogle af de mest populære udgivelser frem til dig.

    I denne uge retter vi blikket tilbage mod spiltendenser i 3F Superliga sæson 2019/2020. Omdrejningspunktet er Teknisk Rapport, når Troels Bech taler med Flemming Pedersen, cheftræner hos FC Nordsjælland, og Alexander Zorniger, forhenværende cheftræner i Brøndby IF, en række tyske klubber og senest cheftræner hos cypriotiske Apollon Limassol FC.

    3F Superliga Teknisk Rapport 2019/2020 er udgivet i et samarbejde mellem Divisionsforeningen og Syddansk Universitet (SDU), og den afdækker en række spillemæssige og taktiske tendenser for sæsonen.

    2019/2020-sænonen var særligt karakteriseret ved, at flere hold opererede med højt pres som strategi. Tendensen og dataene satte GameChanger under lup, og denne episode giver dig perspektiver på og og diskussioner af:

    - presfodbold som strategi, de bagvedliggende overvejelser, og hvordan strategien udføres i praksis
    - at dansk fodbold således fulgte en tendens, der også gør sig gældende i international fodbold
    - hvorfor det høje pres er kommet i fokus de seneste år
    - hvor dygtige de danske fodboldhold er til presfodbold som spilstrategi sammenlignet med internationale konkurrenter.

    Vært og producent er Troels Bech, tidligere træner og sportsdirektør i flere danske fodboldklubber og i dag blandt andet foredragsholder og podcastvært. Episoden blev udgivet første gang på http://GameChanger.nu den 2. december 2020.

    Du kan læse hele 3F Superliga Teknisk Rapport 2019/2020 her: https://cms.superliga.dk/media/h5nbezfo/tekniskrapport-sl.pdf

    Læs den nyeste rapport (Performance Rapport) for 2021/2022-sæsonen her: https://issuu.com/performancereport/docs/superliga_tekniskrapport_final

    Få mere fodboldviden på https://gamechanger.nu.

    GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    56 min
  • Leg din vej til toppen?
    Kan du som træner bruge leg til at skabe fremtidens topspillere? Diskussionen om leg versus målrettet træning har i mange år præget talentudviklingsdebatten.

    GameChanger har sat sig for at undersøge tematikken og har derfor talt med Dr. Jean Côté, som forsker i sportspsykologi og coaching hos School of Kinesiology and Health Studies, Queens University.

    Lyt med og få viden om:
    - Hvad er deliberate play? Og hvad er forholdet mellem "play" og "practice"?
    - Kan færdigheder (skills) opnås gennem leg?
    - Hvordan skaber klubber mulighederne for leg, og hvordan kan trænere implementere forskellige typer aktiviteter?
    - Hvornår skal spillerne begynde den målrettede færdighedsindlæring?

    Dr. Jean Côté er forskeren bag deliberate play-teorien, og han fortæller, hvordan du kan forstå "deliberate practice" og "deliberate play" som et kontinuum.

    Mens førstnævnte har forbedring af præstationer (improvement) som mål, er målet med sidstnævnte at opnå fornøjelse og glæde (enjoyment) gennem aktiviteten.

    I episoden kommer vi omkring, at kontinuummet skal ses som et redskab for trænere til at vælge mellem aktiviteter med forskellige formål alt efter kontekst. Det bidrager samtidigt til, at trænere bliver mere bevidste om at diversificere træningen med aktiviteter, som bevæger sig mellem at have henholdsvis en lav og høj grad af struktur og instruktion.

    I forhold til diversificering fortæller Dr. Jean Côté om "sampling concept". Hans forskning viser, at spillere, der både prøver forskellige idrætsgrene og positioner samt introduceres for forskellige sociale og fysiske settings, i højere grad forbliver motiveret i sport.

    Få mere fodboldfaglig viden på https://gamechanger.nu/

    GameChanger - Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    23 min
  • Optimér dine spilleres præstation (uden at træne på banen)
    Hvorfor er hvile og restitution vigtige greb til at sikre dine spilleres udvikling? Og hvordan kan dine spillere optimere deres præstationer - uden at træne mere på banen?

    De spørgsmål har vi stillet Morten Hostrup, lektor og forsker i humanfysiologi og præstationsoptimering i eliteidræt ved Københavns Universitet, Institut for Idræt og Ernæring.

    Vi kommer både rundt om elite- og breddeniveau, og i denne GameChanger-episode giver vi dig derfor evidensbaserede svar på og inputs til:
    •Restitutions betydning for præstationer i fodbold
    •Værktøjer, aktiviteter og teknikker til optimering af restitution
    •Hvor længe en restitutionsproces tager
    •Prioritering af søvn og kostsammensætning.

    Du kan få mere fodboldviden på https://gamechanger.nu

    GameChanger. Fodbold. Viden. Udvikling.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    32 min
  • Hvordan kan trænere stille bedre spørgsmål til deres spillere?
    Hvis du som fodboldtræner overvejer, hvordan du kan bruge spørgsmål, når du træner dine spillere, er du ikke alene.

    Undersøgelser viser, at trænere bruger flere, men ikke nødvendigvis bedre spørgsmål end tidligere, når de træner deres spillere.

    Mark Partington har forsket i brugen af spørgsmål, og han har senest skrevet et kapitel i bogen "Myths of Sports Coaching", hvor han gennemgår en række myter om det at stille spørgsmål som træner.

    I episoden kommer Mark derfor myter livs, og du får en række forskningsbaserede råd til:
    - hvordan du som træner kan stille spørgsmål til dine spillere
    - hvor ofte du skal spørge
    - hvordan spørgsmålstyper påvirker interaktionen
    - forskellen på konvergente (lukkede) og divergente (åbne) spørgsmål.

    Find flere podcasts og artikler på www.gamechanger.nu

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    19 min

About GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

From the publisher's feed

GameChanger er dansk fodbolds vidensplatform – skabt af Dansk Boldspil-Union og Divisionsforeningen. Her får du indsigt, perspektiver og…

More shows like GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Mediano by Mediano Media

Mediano

27 Listeners

Transfervinduet by B.T.

Transfervinduet

6 Listeners

BrøndbyLyd by BrøndbyLyd

BrøndbyLyd

25 Listeners

Ripodsten by Nordjyske

Ripodsten

0 Listeners

Stemmer fra Ådalen by Stemmer Fra Ådalen

Stemmer fra Ådalen

2 Listeners

B.T. Fodbold by B.T.

B.T. Fodbold

14 Listeners

Den Gamle Hytte by Morten Olsen

Den Gamle Hytte

11 Listeners

Mediano Sport & Perspektiv by Mediano Sport & Perspektiv

Mediano Sport & Perspektiv

0 Listeners

Fodboldlisten by DR

Fodboldlisten

10 Listeners

Kvart i bold by Kvart i bold

Kvart i bold

7 Listeners

Tyvstart by DR

Tyvstart

8 Listeners

Stolpe Ind by PodAmok Studio

Stolpe Ind

2 Listeners

Hattrick by Bold

Hattrick

2 Listeners

Ugens Suppe by Bold

Ugens Suppe

1 Listeners

Vores Liga by voresliga

Vores Liga

8 Listeners