GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Download on the App Store

GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling. episodes

  • Jesper Sørensen: Sådan omskolede vi Marko Divkovic til en effektiv wingback
    Hvornår vil du kalde omskoling af en spiller for en succes?

    Den nu 24-årige kroat, Marko Divkovic, kom til Brøndby IF i 2021. Først på en låneaftale og derefter permanent, og han blev scoutet til det offensive spil.

    På det tidspunkt var Jesper Sørensen assistenttræner for superliga-holdet, og selvom Divkovic i perioder viste gode takter, slog han ikke igennem i offensiven.

    Spol tiden frem til 2023, hvor Jesper Sørensen er tilbage på Vestegnen som cheftræner. I mellemtiden er Mathias Kvistgaarden og Oscar Schwartau kommet ind som offensive kræfter, og i august bliver venstrebacken, Blas Riveros, solgt.

    Hvad der så skete med Divkovic, kan du kalde en solstrålehistorie.

    Efter en samtale på trænerkontoret stod det klart, at ny plan for Divkovic var nødvendig, hvis han skulle udfolde sit potentiale.

    Divkovic performer på de fysiske parametre, han er hurtig. Han er sikker i sit pasningsspil og har en aggressivitet. Sammenlagt med, at holdet manglede en erstatning for Riveros, begyndte ligningen at gå op. Divkovic skulle prøves af på wingback-positionen.

    Divkovic er blevet et synonym med en solstrålehistorie, og med omskolingen har Jesper Sørensen mere eller mindre fået en spiller mere ud af truppen.

    Så hvordan er omskoligen håndterer trin for trin - fra trænerkontor til træningsbanen? Hvad er succeskriterierne for en omskoling? Hvordan passer en omskoling sammen med holdets behov og jagt på resultater?

    Key-takeaways:
    • Jesper Sørensens definition af omskoling
    • Hvordan kunne omskoling af Marko Divkovic til wingback dække Brøndby IF's behov?
    • Spilleren skal først og fremmest selv købe ind på præmissen for omskoling
    • Tre grunde til at Divkovic ikke har kunnet forløse sit potentiale som angriber
    • Processen for omskoling: Fra samtale på trænerkontoret til træningsbanen og kamp
    • Centrale træningsøvelser og brugen af videomateriale
    • De taktiske muligheder på den nye position
    • Jesper Sørensens succeskriterier for omskoling af en spiller.


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    34 min
  • Pro-opgave: Den succesfulde cheftræner udvikler også sin trænerstab
    Hvordan gør du spillerne bedre ved at gøre trænerne bedre?

    En af de største udviklinger i fodboldverdenen de seneste år er ændring i størrelsen på trænerstabene.

    Til Verdensmesterskaberne i 2018 var Åge Hareide chef for to forskellige, men lige store grupper: 23 spillere og 23 stabsmedlemmer med. Til VM i 2022 havde Kasper Hjulmand 26 spillere med og hele 55 stabsmedlemmer.

    I sæsonen 2021/2022 havde Liverpool F.C. tre målmandstrænere, og til en træningskamp mod Mainz 05 havde klubben totalt 103 personer med til kampen, hvoraf 25 var spillere.

    Men med de flere ressourcer og kompetencer følger også et større ledelsesmæssigt ansvar, og evnen til at lede staben effektfuldt er afgørende for cheftræneres succes.

    Jonathan Hartmann er assistenttræner i Lyngby Boldklub. Han har netop opnået sin UEFA Pro-licens og forsvaret sin Pro-opgave. Med afsæt i interviews med Peter Sørensen, Bo Svensson, Niels Frederiksen, Ståle Solbakken, Glen Riddersholm, Alexander Zorniger og Kent Nielsen undersøger han, hvad det ledelsesmæssigt betyder for cheftrænere, at de i dag råder over markante ressourcer og kompetencer.

    I samme ombæring fremhæver Jonathan, at en ny type af assistenttrænere kommer frem: Den nye generation vil have "det meningsfulde job" og har mål med deres karriere.

    Det betyder, at cheftrænere skal tilgå deres stab på en ny måde, for lige som spillerne konstant jagter de ekstra procenter for at blive bedre, higer staben efter anerkendelse og inspiration til at blive bedre.

    Så hvordan leder cheftrænere på øverste niveau deres stab? Hvordan udøver cheftræneren sin ledelse over for staben hverdagen? Hvem har ansvaret for at udvikle trænerstabens kompetencer?


    Du kan læse hele Pro-opgaven her.

    Key-takeaways:
    • Gå til udviklingen af trænestaben på lige fod med udviklingen af spillerne
    • Typen af assistenttrænere af ændret sig, og de higer efter at performe, udvikle sig og blive bedre
    • Cheftrænerens ledelse handler om at påvirke nogen til at gøre noget andet, end de ellers vil have gjort
    • Ansvarsfordeling og rolleafklaring mellem cheftræneren, klubben og staben
    • De trænerstabe, der har arbejdet bedst sammen, har opnået de bedste resultater
    • Opbygning af tillid og loyalitet er vigtigst for cheftrænere
    • Hvordan du kan udvikle trænerstabens faglighed ved at arbejde i units
    • Ståle Solbakken som eksempel på at arbejde med indre og ydre motivation
    • Hvorfor det er vigtigt at mødes med sine medarbejdere uden for klubben og fodbolden.


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    34 min
  • Sådan vil Island udvikle fremtidens talenter - uden akademier
    Nu skal du med til et lille land med kæmpe fodboldpotentiale:

    Landet vandt Fodboldeuropas hjerte, da herrelandsholdet kvalificerede sig til kvartfinalen ved Europamesterskabet i 2016. Målt på indbyggertal er landet det mindste nogensinde til at få en plads til et Verdensmesterskab, hvor fansene i 2018 blev kendt for det karakteristiske "huh"-råb.

    Kvindelandsholdet har kvalificeret sig til EM fire gange i træk og indtager pt. en fjortende plads på FIFA's verdensrangliste.

    Landet er Island. Og fra Island har du over de seneste år set talenter markere sig i 3F Superliga, og nogle af dem er i dag at finde i top-fem-ligaerne. Blandt andre Hakon Haraldsson og Isak Johannesson, som udover en fortid i F.C. København også har det til fælles, at de har fået fodboldopdragelsen ÍA Akranes, som er kendt for sit fodboldmiljø.

    Dagur Sveinn Dagbjartsson og Arna Bill Gunnarsson arbejder begge med trænerudvikling hos den islandske pendant til DBU: KSI - Knattspyrnusamband Íslands. De fortæller, hvordan Island arbejder for at skabe de trygge miljøer, som både gavner bredden og udvikler talenterne.

    Så hvad er hemmeligheden bag Islands fodboldmiljøer? Hvordan skaber landet et fundament for talentudviklingen? Hvilke krav stiller det til trænerne at opdyrke den islandske fodbold?

    Nogle af nøgleordene er uddannede trænere, let adgang til faciliteter, ingen akademier - og det faktum, at det islandske DNA bygger på hårdt arbejde.

    Key-takeaways:
    • Successen med "Mini Pitch Project" og let adgang til faciliteter
    • Hvordan spillere bliver udfordret uden at gå på talentakademi
    • Hvorfor alle spillere (uanset niveau) har uddannede og aflønnede trænere
    • Det islandske fodbold-DNA og den særlige attitude
    • Hakon Haraldsson og Isak Johannesson som eksempler på opvækst i et islandsk fodboldmiljø
    • Double Pass, og hvorfor talentakademier ikke passer til Islands fodboldkultur.


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    25 min
  • Tæt på sportscheferne: Ledelse i modgang og det ensomme job
    Forestil dig dagligdagen som sportschef i en professionel fodboldklub:

    Her skal findes løsninger på alt fra truppen, transfers, talentudvikling og trænerfyringer. Krydret med henvendelser fra medier og de kortsigtede og langsigtede planer.

    Selvom der er tale om et komplekst og tidskrævende job, er flere af Fodbolddanmarks sportschefer og -direktører selvlærte. Det gælder blandt andre Birger Jørgensen, sportschef hos Lyngby Boldklub, og Per Rud, sportsdirektør hos HB Køge.

    De har begge flere træneruddannelser bag sig og har måttet vente på en decideret uddannelse til ledere i elitefodbold. Nu har de gennemført DBU og Divisionsforeningens nye uddannelse,
    hvor de har fået værktøjerne til at håndtere alt lige fra ledelse af præstationer, teams og såkaldte fodboldens brændpunkter.

    At være topleder i fodbold er et håndværk. Til trods for de formelle titler kalder Per sig for klubbens blæksprutte, mens Birger til dagligt omtaler sig selv som minister uden portefølje. Jobbet kræver nemlig, at du fungerer som "oversætter" i klubben og til interessenterne.

    Men selvom de begge konstant er omgivet af andre i fodboldmiljøet, lægger de ikke skjul på, at jobbet er forbundet med ensomhed. Eller som de selv siger: "Du er lonely wolf", og samtidig skal du trives i at indtage den modsatte position end alle andre og få klubben til at køre, når andre hænger med hovedet.

    Det giver så anledning til at spørge: Hvad byder dagligdagen som sportschef i professionel fodbold på? Hvad kræver det at lede i modgang? Hvilke ledelsesmæssige kompetencer er nødvendige at have nu – og i fremtiden?

    Key-takeaways:
    • Hvorfor sportschefer og -direktører definerer sig som lonely wolfs og meget mærkelige
    • Reagerer du som en "chimp" eller "champ" i forskellige situationer?
    • Hvorfor ledelsesteori er vigtig for de selvlærte topledere
    • Hvordan fyrer du en træner med respekt og ærlighed? Og hvordan kommunikerer du det til spillerne?
    • Du skal hele tiden være den, der oversætter fra den ene til den anden
    • Du trives i løse modgang og få klubben til at køre, når andre hænger med hovedet
    • De kommende generationer skal kunne kombinere fodbold og ledelse
    • At være i et konstant krydsfelt mellem det kortsigtede og langsigtede i fodbold.
    Husk, at du kan abonnere på GameChangers nyhedsbrev og få viden om fodbold direkte i indbakken.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    34 min
  • Pro-opgave: Træn din intuition og bliv en stærkere leder
    Hvornår har du sidst stolet på og fulgt din intuition?

    Signe Pries Andersen har i 2023 afsluttet sin UEFA Pro Træneruddannelse med en Pro-opgave, hvor hun undersøger begrebet intuition i fodboldledelse (læs hele opgaven her).

    Hun har været professionel spiller i Brøndby IF, men i dag er hun rykket til Fæerøerne for at være landstræner for kvindelandsholdet.

    Motivationen for at dykke ned intuition kommer fra, at fodboldspillet i de senere år har udviklet sig fra primært at bestå af låste, faste og stationære formationer, til i højere grad at bestå af rum og positioner. I sådan et dynamisk spil er det en fodel, at både trænere og spillere kan handle intuitivt og kreativt.

    Jo mere du lærer din intuition at kende, desto mere tør du give dig hen til den i din ledelse af spillere.

    Så hvad er intuition i fodboldledelse? Hvordan træner du din intuition og bruger den i din egen praksis? Og hvordan lærer du dine spillere at følge deres intuition i spillets uforudsigeligheder?

    Det får du nogle svar på i denne podcast, hvor Signe Pries Andersen kommer ind på både Kasper Hjulmand og kvantefysik, når der handler om at lære sin intuition at kende og stå stærkere som leder.

    Du får øvelser til at træne din intuition, ligesom Signe fortæller, hvordna hun lærer sine spillere at bruge deres. Her kommer du også med omkring, hvad en Michael Laudrup-afbrænder kan fortælle om intuition i kampens hede.

    Key-takeaways:
    • Fire former for intuition i fodboldledelse
    • Kasper Hjulmand og Mikael Trolle som inspirationskilder til at følge intuitionen
    • De intuitive og kreative løsninger på spillets scenarier opstår ofte, når du er uden for fodboldmiljøet
    • Metoder til at træne og lære din intuition at kende - og hvordan du får mod til at bruge den
    • Træneren som facilitator for, at spillere bruger deres intuition og finder kreative løsninger
    • Balancen mellem at følge holdets strategi og din egen intuition
    • At lytte til intuition er vigtig på banen (hvordan er spillernes energi?) og uden for banen (hvor er spillerne mentalt?).


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    30 min
  • DBU og AGF: Ny plan for talenter skal sikre kvindefodbold på topniveau
    Hvordan kan klubber arbejde med en national talentstrategi?

    Der er landet en ny talentstrategi for pige- og kvindefodbolden, som strækker sig til 2027. Den er et resultat af et samarbejdet i en talentstrategigruppe bestående af nøglepersoner fra DBU, klub- og breddefodbold, landshold og en række eksperter.

    Gennem fem kerneområder bliver talentudviklingen rammesat, så dansk elitefodbold kan følge med andre lande. Statistikken taler sit klare sprog, når det gælder danske spillere i international fodbold: Ser du på VM-trupperne i 2023, indtager de danske spillere en sjetteplads ud af otte, når vi måler på samlet spilletid i Champions League og top-fem-kvindeligaer. De syv øvrige på listen er sammenlignelige nationer: Schweiz, Holland, Sverige og Irland lægger væsentligt over. Der er tæt løb med Norge, mens Portugal og Italien ligger under. Du kan se data her.

    Så hvilken betydning får strategien for udviklingen af kvindefodbold i Danmark? Hvordan bliver de fem kerneområder omsat i praksis? Og hvordan kan en national plan bruges lokalt i klubberne?

    Anders Gerber er talentchef for kvinder i DBU og Marie er chef for AGF Kvinder, og de har begge været med i arbejdsgruppen.

    De fortæller om behovet for at stimulere talentudviklingen, og samtidigt er en fælles retning på tværs af kvindefodbolden afgørende for at sikre bedre resultater, flere ressourcer, flere tilskuer og et bedre produkt generelt set.

    Du kommer med bag om udsagnet: "Skal vi gøre spillerne bedre, skal trænerne gøres bedre", for stategien styrker Head of Coaching-rollen på kvinde- og pigesiden, uddannelse af (kvindelige) trænere og normering af trænere.

    Marie Greve tager dig også med på fodboldbanen i Aarhus og fortæller, hvordan AGF Kvindefodbold sikrer den lokaleforankring af strategien, og hvordan klubben arbejder med transition fra ungdom til holdet i Gjensidige Kvindeliga.

    Key-takeaways:
    • Hvorfor engagement og potentiale beskriver dansk kvindefodbold
    • Baggrund for talentstrategien og dens fem hovedområder
    • Danske kvinder rangerer lavt på spilletid i Champions League og de fem bedste ligaer
    • Stimulering af "lokomotiver", der driver udviklingen ligesom på drengesiden
    • Hvordan AGF Kvindefodbold arbejder med strategien på klubniveau
    • Lokalforankring sikrer, at strategien er rammesætning og ikke "detailstyring"
    • Professionalisering gennem ny Head of Coaching-rolle, bedre faciliteter, trænernormering og ansættelsesgrader
    • De økonomiske aspekter i kvinde- og pigetalentstrategien
    • Hvad det betyder at købe versus at udvikle egne spillere for dansk kvindefodbold?


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    30 min
  • Få Mads Buttgereits guide til at vinde på standardsituationer
    Hvordan sætter du dine spillere op til det perfekte hjørne- eller frispark?

    Performance Rapport for 2022/23-sæsonen fortæller, at 17,9 procent af alle mål i 3F Superligaen scoret på standardsituationer. Eller det, der svarer til mellem hvert sjette og femte mål, blev skabt ved eksempelvis et hjørnespark, frispark eller indkast.

    Standardsituationer kan være en effektiv vej til scoringer, men for at lykkes, skal du have en klar strategi og have spillerne med på strategien og dine idéer.

    I denne episode møder du en vaskeægte specialist i dødboldssituationer: Mads Buttgereit.

    I dag er han assistenttræner på det tyske herrelandshold, hvor han netop har ansvar for standardsituationer, men du kender ham formentligt også hans tid i FC Midtjylland, som assistenttræner på det danske U18-herrelandshold og som Individual Coach på det Herrelandsholdet, hvor han blandt andet trænede Mikkel Damsgaards rolle som server.

    Mads har således gennem en årrække specialiseret sig i standardsituationer og endte med at skrive A-licensopgave. Han deler derfor ud af sin erfaring med, hvordan standardsituationer både kan bruges som et quickfix i kampens hede og endnu vigtigere: At være et element, der på længere sigt giver succes.

    Men hvordan træner du standardsituationer? Hvordan skaber du den perfekte server og header? Og hvordan finder du ud af, hvilke dødboldskombinationer der passer til dine spillere individuelt og som hold?

    Key-takeaways:
    • Standardsituationer som både et quickfix og som en langsigtet strategi
    • Sådan træner og videreudvikler du dit dødbold-koncept
    • Hvordan Mads Buttgereit har specialiseret sig i standardsituationer i FC Midtjylland og på det danske og det tyske herrelandshold
    • Sådan vælger og skaber du den gode server (med Gustav Isaksens udvikling som eksempel)
    • Sådan træner du den gode header
    • Hvorfor både en spillers teknik og fysik har betydning for at blive god på dødbolde
    • Motivér spillerne til at træne standardsituationer - og lad dem komme med idéer
    • Wyscout, Freiburg og Union Berling som Mads' inspirationskilder
    • Hvad Alexander Scholz' tre-fingre-kombination går ud på
    • De defensive standardsituationer: Keeperens rolle og ansvar i zoner
    • Hvad du kan bruge og ikke bruge statistikker om dødboldssituationer til.
    Husk, at du kan abonnere på GameChangers nyhedsbrev og få viden om fodbold direkte i indbakken.



    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    31 min
  • Brøndby IF og DIF: Prøv nye teknologier og få mere ud af din tid
    Hvordan ved du, om en teknologi giver dig tid eller stjæler din tid?

    Sportsteknologien har gjort sit indtog i fodboldens hverdag, både når det kommer løsninger til spillerne og devices, som kan fungere som trænerstabens ekstra øjne.

    Den rigtige teknologi til det rette hold på det rette tidspunkt er i moderne fodbold afgørende i jagten på de afgørende procenter, når der skal høstes resultater.

    For at komme tættere på teknologiers betydning i fodbold skal du møde Peder Siggaard, som er projektleder i den sportslige afdeling i Brøndby IF og er ansvarlig teknologi i klubben. Det vil sige, han vurderer, om en teknologi kan bruges, og er det tilfældet, styrer Peder implementeringen. Med andre ord er Peder ekspert i at se, om en teknologi er need to have, nice to have - eller slet ikke er klar til fodbold endnu.

    Ved siden af Peder sidder Niels Henrik Sørensen, Head of Sportstech i DIF Innovation Lab under Danmarks Idrætsforbund. Han er dagligt i kontakt med startups - og andre virksomheder - som vil ind på sportstech-markedet. Sammen med Peder giver han eksempler på, hvordan robotter i stigende grad bliver en hjælpende hånd, og hvordan teknologi gør processer hurtigere for træneren og hjælpe ham/hende med at træffe beslutninger.

    Så hvor tager teknologien fodbolden hen? Hvordan undgår du at den ofte dyrt købte teknologi havner bagerst i skabet? Hvad er need to have, og hvad er nice to have?

    Key-takeaways:
    • Hvad 'sportstech' er for en branche, og hvilke retninger den går i
    • Hvordan tracking-systemer er blevet lige så vigtige som benskinner
    • Eksempler på teknologier, Brøndby IF bruger lige nu
    • Teknologi, der hjælper træneren med at træffe beslutninger hurtigere
    • Hvornår en teknologi er for langt fra at være et værdifuldt produkt
    • Hvordan Brøndby IF eksperimenterer med og vurderer teknologier
    • Hvordan du undgår at "ryge i fælden", når du bliver præsenteret for en ny løsning
    • Skal du have ny teknologi i brug, skal det ændre en adfærd.
    Husk, at du kan abonnere på GameChangers nyhedsbrev og få viden om fodbold direkte i indbakken.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    23 min
  • Her er FC Midtjyllands opskrift på et stærkere samarbejde i truppen
    Forestil dig, at du skal sætte en start-ellever: Tænker du over dine spilleres adfærdsmønster på banen?

    Diverse adfærdsprofiler er udbredt i erhvervslivet og karakteriserer adfærd i en bestemt situation. Men adfærdsprofiler er ikke forbeholdt erhvervslivet, og profiler på spillere og trænere har i flere år været i del af værktøjskassen på FC Midtjyllands superliga-hold.

    De røde, gule, grønne og blå adfærdsprofiler er ingredienserne i opskriften på et stærkere samarbejdet i spillertruppen og i staben, og i FC Midtjylland er profilerne et middel til at kende sin egen, truppens og kollegaers adfærd. Læs mere om hver farve her.

    Hvad betyder farvekoderne i forhold til FC Midtjyllands spil? Hvorfor er farverne en del af opskriften på et stærke samarbejde? Hvordan kan du arbejde med adfærdsprofiler?

    FC Midtjyllands arbejde med adfærdsprofiler startede i sæsonen 2014/2015, hvor klubben for første gang blev danske mestre. I starten af sæsonen introducerede mentaltræneren, René Petersen, adfærdsprofiler som en del af opskriften på at styrke samarbejdet i truppen.

    I denne podcast hører du, hvordan Rene Petersen fik den daværende trænerstab med på idéen. Herefter kommer du med igennem processen fra, at trænerstaben får vist et farvekort med altovervejende røde og gule profiler, til at få grønne og blå elementer ind i truppen.

    Det arbejde tager dig med til træningslejr i Portugal i 2014/2015, og vi spoler tiden frem til i dag, hvor magnettavler med spillernes profiler, opsamlingsheats og handleplaner er en del af dagligdagen.

    Key-takeaways
    • Arbejdet med adfærdsprofiler fortæller ikke en sandhed, men er en ledetråd til og måde at sætte følelser og tanker på en formel, du kan arbejdes med
    • Hvordan du typisk ser forskellige adfærdsprofiler på banen (eksempelvis Erik Sviatchenko som rød profil og Aral Simsir som gul profil)
    • Hvorfor adfærdsprofiler var afgørende for FC Midtjyllands første mesterskab i sæsonen 2014/2015
    • Hvordan du får trænergruppen med på idéen om adfærdsprofiler
    • Forstå hinandens adfærd, så I kan får det mest optimale ud af hinanden
    • Den mest undervurderede farve i performance-kultur er den grønne - så hvordan får du grønne elementer ind?
    • Arbejd aktivt med adfærdsprofilerne: Magnettavler med spillerne, handlingsplaner i trænerteamet og "opsamlingsheats".


    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    25 min
  • Kom en tur i VAR-vognen med Jakob Kehlet og Jonas Hansen
    Hvornår er det nu, dommerne kan bruge VAR? Og hvornår kan de ikke?

    Video Assistant Referee er i folkemunde kendt som VAR og er en af de mest skelsættende tilføjelser i moderne fodbold.

    I 2018 kunne dommerne for første gang anvende VAR-teknologien under et Verdensmesterskab i herrefodbold, og i 2023 kom VAR til et VM for kvinder. I 2020 blev VAR taget i brug i 3F Superliga, og i 2023 blev VAR for første gang anvendt i dansk kvindefobold i Gjensidige Kvindepokalen.

    Formålet med indførelsen af VAR er at understøtte dommeren i at dømme de rette kendelser i spilsituationer, som kan være tvivlsomme. Enten ved at kommunikere med VAR-vognen eller ved selv at løbe ud til skærm på sidelinjen.

    Men ét er, hvad der er muligt med teknologien. Noget andet er, hvordan dommerne bruger den i praksis. Jonas Hansen og Jakob Kehlet giver dig i denne podcast et indblik i dommergerningen og en indflydving i den såkaldte VAR-protokol. Mere specifikt de fire situationer, som VAR kan tjekke.

    Hop med i VAR-vognen og få et konkret eksempel, når vi også spoler tiden tilbage til 18. maj 2023, hvor AaB og F.C. København møder hinanden i Pokalfinalen i Parken. Med den originale dommerlyd, da AaB's udligning til 1-1 omstødes til offside, får du et text book-eksempel på, hvordan dommerne kommunikerer ved tjek for offside (du kan gense spilsituationen her).

    Du kommer også med omkring, hvordan dommere varetager dialoger med trænere under kamp og holder dialogmøder, hvor klubber kan byde ind med spilsituationer, som de ønsker at gennemgå.

    Som al anden teknologi er VAR under konstant udvikling. Jonas og Jakob kaster både et blik på, hvad VAR indtil nu har gjort for dommergerningen, og hvad det næste bliver.

    Key-takeaways:
    • Kend VAR-protokollen: De fire spilsituationer, hvor dommerne kan bruge VAR
    • Hvordan VAR-teknologien udvikler dommernes kommunikation og kropssprog
    • Kommunikation med trænere og spillere under kamp
    • Dialogmøder med trænere og klubber, når der ikke er kamp
    • DBU Pokalen-finalen mellem AaB og F.C. København: Hvad skete der i VAR-vognen ved offside-tjekket?
    • De interne aftaler mellem dommerne på banen og VAR-vognen
    • Dommerens instinktive beslutninger i samspil med VAR-teknologien
    • VAR's betydning for dommerglæden og dommerteamet
    • Hvad er de næste skridt i brugen af VAR-teknologi?
    Husk, at du kan abonnere på GameChangers nyhedsbrev og få viden om fodbold direkte i din indbakke.

    Læs mere om GameChanger og få mere indhold på gamechanger.nu
    29 min

About GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

From the publisher's feed

GameChanger er dansk fodbolds vidensplatform – skabt af Dansk Boldspil-Union og Divisionsforeningen. Her får du indsigt, perspektiver og…

More shows like GameChanger – Fodbold. Viden. Udvikling.

Mediano by Mediano Media

Mediano

27 Listeners

Transfervinduet by B.T.

Transfervinduet

6 Listeners

BrøndbyLyd by BrøndbyLyd

BrøndbyLyd

25 Listeners

Ripodsten by Nordjyske

Ripodsten

0 Listeners

Stemmer fra Ådalen by Stemmer Fra Ådalen

Stemmer fra Ådalen

1 Listeners

B.T. Fodbold by B.T.

B.T. Fodbold

14 Listeners

Den Gamle Hytte by Morten Olsen

Den Gamle Hytte

11 Listeners

Mediano Sport & Perspektiv by Mediano Sport & Perspektiv

Mediano Sport & Perspektiv

0 Listeners

Fodboldlisten by DR

Fodboldlisten

10 Listeners

Kvart i bold by Kvart i bold

Kvart i bold

8 Listeners

Tyvstart by DR

Tyvstart

8 Listeners

Stolpe Ind by PodAmok Studio

Stolpe Ind

2 Listeners

Hattrick by Bold

Hattrick

2 Listeners

Ugens Suppe by Bold

Ugens Suppe

1 Listeners

Vores Liga by voresliga

Vores Liga

8 Listeners