
Sign up to save your podcasts
Or


På plejehjemmet Klarahus på Nørrebro i København taler de rigtig meget om ord, og hvad de betyder. Det blev blandt andet aktuelt for dem, da de for nylig deltog i et træningsnetværk med BFA. For her blev de udfordret. På møderne blev der nemlig nævnt en del ord, som nogle af plejehjemmets tosprogede deltagere havde virkelig svært ved at forstå.
Medvirkende:
Pia Mols, forstander på Klarahus.
Gitte Pedersen, arbejdsmiljøkoordinator, Klarahus
Hatice Erbas, social- og sundhedshjælper, Klarahus.
Mille Trøst Simonsen, arbejdsmiljøkonsulent, BFA Velfærd og Offentlig administration.
Vært: journalist Anne-Mette Holm, BFA Velfærd og Offentlig administration.
Hør, hvordan det lykkedes den stærkt handicappede Finn at blive klippet, inden han skulle til familiefest. Men først fortæller Pia Ryom om, hvordan vi taler hinanden ned i et sort hul uden handlemuligheder – og hvordan vi også kan tale hinanden op af hullet igen.
Episoden er tredje del i en miniserie med en stress-ekspert, som ikke stryger dig med hårene.
Det er Pia Ryom, som er ledende arbejdspsykolog på Aalborg Universitetshospital. Hun ved, hvad der rører sig i ældreplejen, på sygehusene og på de pædagogiske arbejdspladser fra mange år med patienter i den arbejdsmedicinske klinik. Og ikke mindst fra konsulentopgaver på arbejdspladserne.
Vært: Søren Svith
Her skal du høre hvordan Pia Ryom selv holdt om med at tage ansvar for opgaver, hun ikke var ansat til at løse.
Men først skal vi snakke om, hvordan vi i fællesskab kan prioritere i opgaverne og undgå overinvolvering, stress og forråelse.
Episoden er anden del i en miniserie med en stress-ekspert, som ikke stryger dig med hårene.
Det Pia Ryom, som er ledende arbejdspsykolog på Aalborg Universitetshospital. Hun ved, hvad der rører sig i ældreplejen, på sygehusene og på de pædagogiske arbejdspladser fra mange år med patienter i den arbejdsmedicinske klinik. Og ikke mindst fra konsulentopgaver på arbejdspladserne.
Vært: Søren Svith
Anbefalinger
BFA-værktøjet Kan og skal krav
Dette er første del i en miniserie med en stress-ekspert, som ikke stryger dig med hårene.
Det Pia Ryom, som er ledende arbejdspsykolog på Aalborg Universitetshospital. Hun ved, hvad der rører sig i ældreplejen, på sygehusene og på de pædagogiske arbejdspladser fra mange år med patienter i den arbejdsmedicinske klinik. Og ikke mindst fra konsulentopgaver på arbejdspladserne.
I første episode skal du høre nogle overraskende eksempler på, hvad folk kan blive krænket over. Men først skal vi tale om de stigende krav, vi som medarbejderne oplever. Mange af dem stammer nemlig slet ikke fra vores stillingsbeskrivelse, men er nogen krav, vi stiller til os selv og hinanden på arbejdspladsen. Så dem kan vi faktisk sænke selv.
Vært: Søren Svith
Bog-anbefalinger i episoden:
Christian Hjortkjær: Utilstrækkelig
Svend Brinkmann: Oplevelsessamfundet
Vincent Hendricks: Nok om mig
Krise- og ledelsesrådgiver Flemming Andersen har brugt mange år på at dissekere krisens anatomi, for hvor der er relationer opstår der problemer- der kan ende i kriser. Hvornår bliver et problem til en krise og hvordan håndterer vi det bedst muligt?
Verden er i hastig forandring, sociale medier, teknologisk udvikling betyder flere og hurtigere interaktioner mellem mennesker. Det stiller også større krav til, hvor hurtigt vi er nødt til at handle på de kriser, der kan opstå. Her er det vigtigt at kende krisens anatomi. For en krise, behøver faktisk ikke at være en katastrofe, hvis organisationen griber krisehåndteringen rigtigt an. Det er faktisk muligt at handle og måske komme stærkere ud af krisen. Samtidig erdet også vigtigt, hvordan vi taler om krisen efterfølgende, for det handler ikke blot om at få den til at gå væk, men også at lære noget af den.
Måske har du allerede kigget på de dialogkort der er lanceret sideløbende med denne podcast serie, hvis ikke så kan du hente mere inspiration der. Husk at du kan finde flere produktioner fra BFA, der hvor du ellers finder dine podcasts. Krisens anatomi er tredje afsnit i serien "Det gode samarbejde med forældre og pårørende" om bedre samarbejde mellem pårørende, forældre og medarbejdere.
Medvirkende Flemming Andersen, Krise- og ledelsesrådgiver Vært: Karen Sigrid Jacobsen
At arbejde med mennesker, der af forskellige årsager har brug for hjælp og støtte, pleje og omsorg, kan betyde et stort følelsesmæssigt pres på den professionelle. Det er hverdagen for mange medarbejdere på pleje- og døgninstitutionsområdet - og få er måske opmærksomme på, hvad dette gør ved dem som medarbejdere og som mennesker. Ofte er de pårørende hårdt prøvet, når de når til erkendelsen af at et familiemedlem ikke længere kan klare sig selv og derfor er det ekstra vigtigt med et godt samarbejde fagpersoner og pårørende imellem.
Men for at kunne yde den professionelle og omsorgsfulde hjælp er det vigtigt, hvordan man tilrettelægger arbejdet bedst muligt, så man undgår enten at under eller over involvere sig i arbejdet, det forklarer Rikke Høgsted der er psykolog og leder på Institut for Belastningspsykologi om i denne episode.
Måske har du allerede kigget på de dialogkort der er lanceret sideløbende med denne podcast serie, hvis ikke så kan du hente mere inspiration der. Husk at du kan finde flere produktioner fra BFA, der hvor du ellers finder dine podcasts. I følelsernes vold er andet afsnit i serien "Samarbejde med forældre og pårørende" om bedre samarbejde mellem pårørende, forældre og medarbejdere.
Medvirkende: Rikke Høgsted der er psykolog og leder på Institut for Belastningspsykologi Vært Karen Sigrid Jacobsen
Det er ikke altid til gavn for børnene at forældrene, i så høj grad som det er tilfældet i dag, er rykket med helt ind på sidelinjen i vuggestuer, børnehaver, skoler og ungdomstilbud. Det afspejler sig i de konflikter, der typisk opstår forældre, og medarbejdere imellem. Men det er en naturlig konsekvens af det vi ser overalt i samfundet, mener psykolog i børneog ungdomspsykologi Rikke Yde Tordrup.
Overalt i samfundet oplever vi, hvordan tilliden til autoriteter er faldende, nedskæringer på daginstitions- og skoleområdet, betyder mere urolige børn og samtidig stiger kravet om forældreinvolvering.
Rikke Yde Tordrup, der blandt andet har skrevet bogen Markante Foældre, giver i denne episode en karakteristik af, hvad det er for en type af forældre man typisk møder som professionel i vuggestue, børnehave og skolen, men også en række gode tips til hvordan man kan være på forkant med de konflikter, der uanset hvor umage vi gør os, vil opstå undervejs.
Måske har du allerede kigget på de dialogkort der er lanceret sideløbende med denne podcast serie, hvis ikke- så kan du hente mere inspiration der. Husk at du kan finde flere produktioner fra BFA, der hvor du ellers finder dine podcasts. Forældrefælden er første afsnit i serien "Samarbejde med forældre og pårørende" om bedre samarbejde mellem pårørende, forældre og medarbejdere.
Medvirkende: Rikke Yde Tordrup, psykolog og klinisk specialist i børn og unge og forfatter til bogen Markante forældre.
Vært: Karen Sigrid Jacobsen
Et stærkt fællesskab på en arbejdsplads er en grundsten i et godt psykisk arbejdsmiljø. Men et stærkt arbejdsfællesskab bygger ikke sig selv, og det kan være svært at komme ind i fællesskabet, når man er ny på en arbejdsplads, fortæller Andreas Andersen, arbejdslivskonsulent i Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv.
Det oplever især unge og nyuddannede, når de bliver ansat i et erfarent og sammentømret team. For på tværs af generationer og livsfaser mener vi ikke altid det samme, når vi siger fællesskab og sammenhold. Vi har de samme værdier, men vi lægger noget forskelligt i dem.
Den unge, som slapper af i frokostpausen med sin mobiltelefon, bliver måske set som asocial af de ældre kolleger, som hellere vil snakke. De travle småbørnsforældre, som suser ud ad døren om fredagen, bliver måske set som asociale af de unge, som gerne vil drikke en fyraftensøl. Selv mødetider ser vi forskelligt på.
Så hvordan får I et stærkt arbejdsfællesskab på tværs af livsfaser og andre forskelle? Og hvad kan stå i vejen for det? Det taler vi om i dette afsnit af Vi snakker om mangfoldighed.
Deltagere: Andreas Andersen, arbejdslivskonsulent i Aron – Center for bæredygtigt arbejdsliv, Liv Starheim, organisationspsykolog og Bille Sterll, journalist.
En podcast som giver viden om smerter på arbejdspladsen. Her udfolder Karen Søgaard fra SDU, hvilke omstændigheder der påvirker smerter og hvordan det påvirker arbejdet.
Podcasten kan bruges, når I på arbejdspladsen vil arbejde med hvor meget der påvirker smerter og hvordan vi fælles på arbejdspladsen kan forebygge smerter. Hør podcasten eller udpluk evt. som optakt til fælles drøftelser. Varighed ca. 12-13 minutter'.
Nordea-fonden vil gerne afspejle den verden, den arbejder i. Men set med hurtige øjne ligner de 30 dygtige og engagerede medarbejdere hinanden: Ingen har anden etnisk baggrund end dansk, to ud af tre er kvinder, og de har mange fælles værdier.
Derfor har fonden brugt BFAs dialogkort til at sætte gang i en nødvendig intern diskussion om mangfoldighed, fortæller Nordea-fondens direktør, Henrik Lehmann Andersen.
Nordea-fonden arbejder på at gøre hovedkontoret tilgængeligt for alle, og en barselsordning, hvor begge forældre har ret til lige meget barsel, er på vej.
Men direktøren oplever også, at det er svært at tale om mangfoldighed. Ikke mindst, når man er en 58-årig hvid mand, som tjener godt. Hør, hvordan toplederen tackler udfordringerne i dette afsnit af Vi snakker om mangfoldighed.
Deltagere: Henrik Lehmann Andersen, administrerende direktør i Nordea-fonden, Liv Starheim organisationspsykolog og Bille Sterll, journalist.
From the publisher's feed

341 Listeners

31 Listeners