
Sign up to save your podcasts
Or


Når du får mulighed for at fordybe dig i dine opgaver, får du mere arbejdsglæde, mindre stress og du sparer tid i det lange løb. Men fordybelse har ikke gode vilkår i det moderne arbejdsliv – heller ikke på hjemmekontoret, som ellers engang var stedet, hvor man fik ro til at løse de vanskelige opgaver.
I denne episode fortæller ledelsesrådgiver og fordybelsesforkæmper Pia Hauge om, hvordan du som medarbejder og I som arbejdsplads kan skabe bedre betingelse for fordybelse.
Hør også om Pia Hauge fortælle om:
Vært: Søren Svith
Find Pia Hauges fordybelsespyramide her, som er udviklet sammen med BFA Handel, Finans og Kontor: https://fordybelsespyramiden.dk/
I 8. episode af "Husk arbejdsmiljøet, når I tager teknologi i brug" taler vi med Anne Marie Lassen lektor og Ph.d. ved Professionshøjskolen UCN, Forskningscenter for Sundhed og anvendt teknologi om faldgruber, erfaringsopsamling, udvikling og ansvar.
At arbejde hjemme om onsdagen kan aldrig blive en umistelig ret, mener ledelseskonsulent Hanne Moltke. Selv om du som erfaren specialist, godt kan klare opgaverne hjemmefra, kan hensynet til onboarding af nye medarbejdere eller vigtige projektopgaver overrule din hjemmearbejdsdag. Hun opfordrer til, aftaler om hjemmearbejde hele tiden er til diskussion, så ordningerne passer til opgaver og alle medarbejderes behov.
Deltagere: Hanne Moltke, ledelsesrådgiver i konsulentfirmaet New Stories.
Vært: Søren Svith.
Vi vil gerne have hjemmearbejdsdage og bedre mulighed for at arbejde, når det passer os.
Men bagsiden kan være, at vi ikke kan sætte grænser for arbejdet. Det slutter ligesom aldrig og vælter ind i alle fuger af ens liv.
Anders Raastrup Kristensen er forsker og ekspert i det grænseløse arbejde. Han giver sine bud på, hvordan vi som arbejdsplads og individuelle medarbejdere kan tøjle det grænseløse uden at give for meget køb på fleksibiliteten. Hør blandt andet om to grundlæggende strategier, du som medarbejder kan vælge - og om kollektive tiltag, som støtter den enkelte i at sætte grænser.
Deltagere: Anders Raastrup Kristensen, , ph.d., er lektor, Københavns Universitet og ekstern lektor, Copenhagen Business School.
Vært: Søren Svith.
Vi dykker dybere ned hvordan brug og implementering af teknologi er med til at udfordre arbejdsmiljøkultur, arbejdspladsens kultur og hvorfor. Det gør vi sammen med Annette Kamp, professor og leder af Institut for mennesker og teknologi ved Roskilde Universitet.
På plejecenter Klarahus er der indrettet træningsfaciliteter, så alle medarbejdere kan blive fortrolige med de nye velfærdsteknologier, som indføres. Det er en stor opgave, at få alle vagtlagene igennem træningen, og derfor er der også afsat ressourcer til at sikre, at det sker. I denne episode besøger vi Klarahus, og hører om systematik og erfaringer i arbejdsmiljøarbejdet med ny teknologi.
Vi har brug for fælles oplevelser og fælles historier, for at hænge sammen som arbejdsplads. Derfor kan mere hjemmearbejde og halvtomme kontorer være en udfordring både fagligt og socialt.
Det taler vi om i denne podcast, hvor vi også ser på risikoen for, at halvtomme kontorer skræmmer især unge medarbejdere væk fra arbejdspladsen.
Deltagere: Afdelingsdirektør Anders Gravgaard Hyldelund, Nykredit, fællestillidsrepræsentant Gitte Kondrup, Helsingør Kommune og organisationsanalytiker Eva Bjerrum, Alexandrainstituttet.
Vært: Søren Svith.
Produceret af BFA Velfærd og Offentlig administration og BFA Finans.
Hvordan håndterer man risikovurderinger – og sikrer den rette vidensdeling? Det er afgørende at dele viden og erfaringer med arbejdsmiljø, når der indføres ny teknologi, hvordan det kan påvirke APV. Det er man gode til på Sygehus Sønderjylland, hvor vi besøger ambulatorium for kræftsygdomme på Sønderborg Sygehus. Her hører vi om to cases, hvor MED, Trio, arbejdsmiljøgrupper har spillet godt sammen.
Hvordan ser indførsel af ny velfærdsteknologi ud i et medarbejderperspektiv? Det kan kræve omstilling af rutiner, oplæring eller træning, når ny teknologi indføres på arbejdspladsen. Følg med her, når medarbejdere og ledere fra Bostedet Vangeleddet i Greve giver deres succesrige erfaringer videre med at tage teknologi i brug.
Her hører vi historien om inddragelse af MED og arbejdsmiljøudvalg i tilrettelæggelse af flytning af og indretning af Måltid og ernæringsafdelingen på Aalborgs nye Universitetshospital. Leder for afdelingen Eddi Hvid og hans kollega Anni Simonsen giver deres erfaringer med den store mundfuld, det er at få alle og alle forhold i arbejdsmiljøet med, når en stor teknisk og digital afdeling flyttes.
From the publisher's feed

341 Listeners

31 Listeners