Tirsdagens valg til både de grønlandske kommunalbestyrelser og det grønlandske landsting blev en overbevisende sejr til venstrefløjspartiet IA, der fik mere end hver tredje stemme og ser ud til at sætte sig på 12 af Landstingets 31 pladser. Men betyder det, at de grønlandske vælgere sætter naturen over det økonomiske fundament for fuld selvstændighed? Martine Amalie Krog og Jesper Løvenbalk har fulgt valgkampen og ikke mindst den kamp om mineprojektet ved Kvanefjeld, der blev omdrejningspunkt.

Og så skal vi tale om den faldende rente, der får uligheden til at stige. For når den Europæiske Centralbank fører lempelig pengepolitik og sænker renterne, er det de rigeste danskere, der får de klart største gevinster. Det viser et nyt dansk studie. Sebastian Gjerding har set på sagen og opfordrer til et ungdomsoprør mod den skævvridende krisepolitik.

Men alderdommen kan også noget – i hvert fald i Washington. I denne uge bebudede den amerikanske finansminister, at hun vil kæmpe for en global selskabsskat og at hun vil starte på ugens G20-møde. Chefredaktør Rune Lykkeberg har optur: »Det, der for kort tid siden var en solidarisk utopi, er blevet til en virkelig politisk mulighed: Den amerikanske regerings kamp for en global selskabsskat kan være med til at skabe en mere retfærdig økonomisk verden.«

Og så skal vi tale om den amerikanske skuespiller Melissa McCarthy – du er undskyldt, hvis du ikke ved, hvem hun er, for det gjorde jeg ikke. Og det er jo pinligt, da det viser sig, at hun er en af de største komiske talenter på det hvide lærred lige nu. Som filmredaktør Christian Monggaard skriver: »Melissa McCarthy er en blændende komisk begavelse. Hun har funny bones, som man siger: Timingen, både verbalt og fysisk, til at få en vittighed eller en visuel gag til at fungere, og fysikken til at gå selv de mest garvede falden på halen-mestre i bedene.« Det lyder vist som en, man bør kende.