Grethe Bartram alias Maren Margrethe Thomsen blev den mest kendte og forkætrede stikker under 2. Verdenskrig, der ikke skyede nogen midler mht. at angive familiemedlemmer, nære venner og gamle kammerater fra det kommunistiske miljø til det hemmelige tyske sikkerhedspoliti, GESTAPO. Hun forrådte ca. 60 danskere til tyskerne hvor i alt ni personer ikke overlevede opholdet i KZ-lejr. ”Storstikkersken fra Århus”, som hun blev kaldt i samtiden blev som kun 22- årig dødsdømt ved tre retlige instanser. Alligevel blev hun benådet og dommen forvandlet til en livstidsstraf. I bogen ”Grethe Bartram - Fra kommunist til Gestapoagent” fortæller historiker og forfatter Henrik Skov Kristensen historien om Grethe Bartram og hendes ødelæggende virke i forhold til modstandsbevægelsen i Århus. Grethe Bartram døde 31. januar 2017 næsten 94 år gammel.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den 9. august 1945 kl. lidt over 11 om formiddagen smed et amerikansk B-29 bombefly med navnet ”Bockscar” en atombombe af beriget plutonium-239 der detonerede over den sydlige japanske industriby Nagasaki. Bomben er den hidtil sidste, der er kastet i krigstid. Tre dage tidligere den 6. august havde amerikanerne kastet den første bombe over byen Hiroshima.

Bomben ”fatboy” detonerede i Nagasaki med en eksplosionskraft på 21.000 tons TNT og umiddelbart herefter blev 30.000 dræbt. Måneder senere opgjorde myndighederne antallet af omkomne i Nagasaki til 74.000 og dertil kom 75.000 sårede. Mange af dem fik frygtelige skader især brandsår, de som måtte leve med resten af livet.  Men ikke alene blev de overlevende for bomben ramt på krop og sjæl. De måtte også leve med diskrimination i det japanske samfund som såkaldte ”Hibakusha”, de atombombe-ramte”, som mange japanerne gik en stor bue uden om.

I bogen ”Nagasaki” – livet efter Atomkrigen, der er udkommet på forlaget PRESSTO fortæller den amerikanske forfatter Susan Southardt Japans historie under og efter atombomberne gennem fem atombombeofre liv og beretninger.  Vi taler om bogen med Flemming Ytzen, mangeårig journalist og Asienkorrespondent på dagbladet Politiken.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

27 millioner sovjetborgere mistede livet under 2. Verdenskrig heraf var ca. 8,7 millioner soldater. Resten: 18,3 millioner var almindelige sovjetborgere, der gik til på grund som direkte eller indirekte ofre for krigshandlingerne for eksempel udbredt sultedød.
I bogen ”Skæbnekamp - Den tysk-sovjetiske krig 1941-1945”, beskriver historikeren Niels Bo Poulsen, krigen set fra et primært sovjetisk perspektiv.

Det var ikke alene en krig mellem to ideologiske systemer. Det var en krig mellem folkeslag og en krig mellem to landes politiske eliter. En krig på liv eller død. Vind eller forsvind. En krig, der ellers begyndte med en fredelig samarbejdsalliance mellem to ærkefjender Nazityskland og det kommunistiske Sovjetunionen. I propagandaen endte blev det til en ”hellig krig” og en ”en fædrelandskrig”, hvor selv den af Stalin undertrykte kirke blev indkaldt til at velsigne kanonerne og hvor Gulaglejrene blev tømt for at fylde op i Den Røde Hærs frygteligt decimerede rækker. Krigen strammede også kravene til befolkningen, hvor det blev kriminaliseret at udeblive fra sit arbejde.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den tyske karriereofficer Günter Toepke deltog bl.a. i invasionen af Sovjetunionen og kæmpede i Paulus’ indesluttede 6. armé ved Stalingrad. Ved skæbnens gunst endte Toepke i det langt fredeligere Danmark, hvor han siden hen skulle blive sagnomspunden. I efterkrigstiden gjorde Toepke Danmark nogle tjenester, som samlet set gør det sværere at putte ham ned i kassen sammen med Nazitysklands mange forbrydere. Eller: Det er der i hvert fald noget, der tyder på.  Var det eksempelvis en snarrådig Günter Toepke, der forhindrede tyske soldater i at sprænge Lillebæltsbroen i luften i dagene omkring befrielsen den 5. Maj 1945? Kan vi takke ham for, at 50.000 tyske flygtninge og soldater kom hurtigere ud af landet efter befrielsen end ellers og dermed sparede landet for store udgifter til deres underhold? Men begik han som soldat også krigsforbrydelser under krigen på Østfronten? Hvilket ansvar havde han for de ca. 150 dræbte tyskere, der efter krigen gravede tyske miner op på strandene ved Vesterhavet? Hvor mange nazistiske videnskabsmænd fik han smuglet til Argentina via Danmark? Var Toepke - ”Danmark en god mand?” Vi spørger historiker og forfatter John V. Jensen, der til daglig er museumsinspektør på Vardemuseerne.

Bogen er udkommet på Syddansk Universitetsforlag.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Omkring 1000 danske statsborgere - både mænd og kvinder - lod sig fra 1939-1945 frivilligt hverve til allieret krigstjeneste, hvor af langt de fleste gik i britisk tjeneste. De var få og modige, men de gjorde en indsats, fordi de ville kæmpe for de allieredes sag og befri deres land. Og ikke mindst – som mange af dem selv formulerede det: For Danmarks ære. Ambitionerne var store. Imidlertid var der en del politiske og personlige forviklinger i organiseringen af de danske frivillige, hvor mange blev skuffet undervejs. Noget lykkedes dog: Der blev fx samlet midler ind til flådefartøjer og jagerfly med danske besætninger. Især gjorde mange danskere en meget stor, afgørende og livsfarlig indsats ved at sejle i konvoj for de allierede i de livsvigtige forsyningsskibe, der sejlede over Atlanten.

Bogen ”For Danmarks Ære” er udkommet på Informations forlag og skrevet af historiker og forfatter Jakob Sørensen, der er gæst i studiet.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Under 2. Verdenskrig stod Karl Dönitz i spidsen for de tyske ubåde, og i 1943 blev han Storadmiral og dermed chef for hele den tyske Kriegsmarine. Alt tyder på at Dönitz var både nazist af overbevisning og beundrer af Hitler. Det var i øvrigt gensidigt. Lige før krigens afslutning, forinden at Adolf Hitler begik selvmord, blev Dönitz udnævnt som ”Førerens” efterfølger og Rigspræsident for at lede det stærkt decimerede tyske rige og dets endnu kæmpende styrker. Det var Dönitz, der tog beslutningen om Tysklands kapitulation, men han udsatte beslutningen længe for at kunne evakuere millioner af civile flygtninge og soldater over Østersøen. Dönitz, som forbliver en omdiskuteret skikkelse, slap dog ikke for at blive anklaget for krigsforbrydelser ved domstolen i Nürnberg og fik 10 års fængsel. Her i foråret 2017 har forlaget Gyldendal udgivet en kontroversiel bog af den britiske journalist Barry Turner med titlen ”Dönitz og det riges sidste dage”. Vi taler om bogen samt Dönitz karriere og skæbne med kommandør Poul Grooss.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Schalburg. Alene navnet blev allerede under den 2. verdenskrig synonym med landsforræderi, men også for den modterror som blev svaret på modstandsbevægelsens sabotage mod den tyske besættelsesmagt. Terror m.m. der blev udført af medlemmer af det såkaldte Schalburgkorps. Men hvem var han Christian Frederik Schalburg? Født i 1906 i Rusland som Konstantin Feodorovitch Schalburg og søn af et dansk-russisk ægtepar. Han omkom som kun 36-årig den 2. juni 1942 på en slagmark i Rusland i spidsen for Frikorps Danmark, og blev siden en dyrket martyr for de danske nationalsocialister. Oprindeligt russisk-dansk nationalist, stærkt antisemitisk og antikommunistisk, som dog med tiden blev radikaliseret nazist samtidig med, at han også var en troende russisk-ortodoks kristen. Vi taler om biografien ”Schalburg – den patriotiske landsforræder” med forfatteren, historiker Mikkel Kirkebæk.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Traudl Junges beretning om tilværelsen som sekretær for Det 3. Riges fører Adolf Hitler er en meget vigtig kilde til viden om, hvilken tilværelse diktatoren førte i sine sidste år. Vi er med, da hun som 22-årig i 1942 bliver antaget som hans sekretær på et tidspunkt, hvor Hitler næsten kun opholder sig i førerhovedkvarteret "Ulveskansen" i Østpreussen. Der er dog også udflugter til Hitlers "fritidsbolig" Berghof i det sydlige Bayern, og Junge er også vidne til det endelige sammenbrud, da Hitler og hans veninde Eva Braun begår selvmord i førerbunkeren i Berlin den 30. april 1945. Traudl Junges erindringsbog ”Til den bitre ende” var forlæg til den berømte tyske spillefilm ”Der Untergang” om Hitlers sidste dage. Historiker og lektor Claus Bundgaard Christensen fra Roskilde Universitet er gæst i programmet og med på turen tilbage til nogle af Hitlers bunkers og førerhovedkvarterer, hvor massemorderen levede sit besynderlige, men enkle liv.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

En 28-årig katolsk præst og dansk officer Arndt Paul Lauridsen var i slutningen af 2. verdenskrig leder af den afdeling af den antifascistiske partisanbevægelse i Parma i Norditalien. Partisanerne samarbejdede med de fremrykkende allierede styrker i at bekæmpe Mussolinis fascister og den tyske besættelsesmagt, der på dette tidspunkt kontrollede Norditalien. Den uddannede præst blev tidligt vakt for sagen at bekæmpe nazismen, blev med tiden partisan og deltog aktivt i den blodige borgerkrig i en grad, så han så sig nødsaget til at forlade sig oprindelige kald. Arndt Lauridsen formodes også at have været spion for briterne og andre - også efter krigen. Oversætter og historiker Thomas Harder er forfatter til bogen ”Den Danske Partisan” – historien om den danske benediktinermunk, officer, katolske præst, spion, forretningsmand og partisan eller modstandsmand Arndt Paul Lauridsens eventyrlige liv.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Der var påfaldende mange danske læger, der meldte sig under nazismens faner. Mest kendt var de danske nazisters fører sønderjyden Fritz Clausen og blandt de største krigsforbrydere var lægen Carl Peter Værnet, der i KZ-lejren Buchenwald bedrev tvivlsomme og farlige eksperimenter på KZ-lejrfanger. I bogen ”Danske læger under nazismen”,, beskriver tidl. overlæge ved Sønderborg sygehus Andreas C. Johannsen historien om det overraskende store antal danske læger, der under 2. verdenskrig som i større eller mindre grad gik i fjendens tjeneste. Det er en bog, der også beskriver det ret omfattende retsopgør, der blev taget med de læger, der på forskellig vis havde gået fjendens ærinde eller blot handlet ”unationalt”. Retssystemet tog et egentligt retsopgør med lægerne med hjemmel i de love, som politikerne efter krigen fik vedtaget, men også den danske lægeforening, foranstaltede en udrensningsproces.

See omnystudio.com/listener for privacy information.