Redningen af i alt 17.500 mennesker fra tyske KZ-lejre, fængsler og tugthuse hører til besættelsestidens få stjernestunder. Blandt de reddede var 10.000 danskere og nordmænd, blev transporteret hjem i hvidmalede svenske busser og danske rutebiler. Historien om de hvide busser er også knyttet til den svenske greve Folke Bernadotte, der ledede aktionen og spillede en stor rolle i at overtale tyskerne til at acceptere transporterne hjem fra lejrene. Men faktisk var initiativet dansk og store dele af aktionen blev udført af danske frivillige, som sammen med svenske frivillige bidrog til denne for det besatte Europa helt enestående humanitære redningsaktion. I bogen ”De hvide busser 1941-1945 med undertitlen Reddet fra Hitlers helvede”, fortæller pensioneret seniorforsker ved Rigsarkivet Hans Sode-Madsen desuden historien om den hjælp, som det offentlige og civilsamfundet ydede til ulykkelige deporterede landsmænd og deres efterladte familier. Den hjælp begyndte i øvrigt allerede efter interneringen af danske kommunister i sommeren 1941, og som siden overgik til at holde fanger i live længst muligt og få dem hjem så snart, man fik overtalt de nazistiske bureaukrater. Det var et arbejde, der involverede brede kredse i samfundet, den svenske stat, flere ministerier, og som kulminerede i forårsmånederne i 1945, da Nazityskland endelig brød sammenbrud.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Kl. 21.51 tirsdag den 13. Februar 1945 lød luftsirenerne i den tyske by Dresden og indvarslede den efterfølgende ødelæggelse af ”Elbens Firenze”, som byen blev kaldt. I tre bølger med massive luftangreb på den praktisk talt ubeskyttede by kastede i første omgang britiske Royal Air Force 4500 tons sprængbomber og brandbomber over byens historiske centrum. Efter anden angrebsbølge et par timer senere brød en altfortærende ildstorm løs. Ødelæggelsen af byen og især antallet af omkomne har siden været stærkt omdiskuteret. ifølge datidens optællinger omkom ca. 25.000 indbyggere ved angrebene og den efterfølgende ildstorm. Men andre - mere tvivlsomme kilder - angiver højere tal med mere end 100.000 dræbte. Alt dette behandles i den britiske forfatter Frederik Taylors bog ”Tuesday 13th February 1945”, der er udkommet på engelsk. I programmet medvirker cand. mag i historie Anders Bager Eriksen, der er rejseguide og kender af byens historie.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vera Schalburg var lillesøster til nazisten og FrikorpsDanmark-chefen C.F. Schalburg. Hun fik et kort, omtumlet, dramatisk og trist liv. Mod sin vilje kom hun til at virke for flere spiontjenester dog uden stor succes. Hendes død og sidste hvilested har op til vores tid været ukendt og mytebefængt, hvorfor konspirationsteorier om Vera Schalburgs skæbne har haft frit løb. For eksempel lever der blandt dem, der er betagede af hendes historie, en forestilling om, at hun fik et langt liv med familie og børn under ukendt navn i England. Journalist Kirstine Kloster Andersen satte sig for at forske i Vera Schalburgs liv og opklare gåden om hendes skæbne. Hun udgav i 2018 bogen ”Spurven - Den dramatiske historie om spionen Vera Schalburg”.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

I september 1944 forsøgte de allierede tropper et gennembrud gennem fjendens linjer ved at tage en omvej gennem Holland, hvor de tyske styrker var tyndere besat. Endemålet var Ruhr-distriktet og en hurtig afslutning på krigen. Planen de allierede rullede ud var udtænkt af den britiske Field marshal Montgomery og blev benævnt Operation Market Garden. Idéen var at landssætte faldskærmstropper i Nordholland og erobre vigtige broer, der kunne sikre panserstyrkernes hurtige fremrykning. Planen gik dog i vasken, især fordi briterne trods heroisk modstand ikke kunne holde den sidste bro til byen Arnhem. Senest har den britiske historiker Antony Beevor med sin bog ”Arnhem – Slaget om Broerne 1944" skrevet om Operation Market Garden, der hurtigt skulle have afsluttet krigen på Vestfronten og 2. verdenskrig. Operationen kostede 7000 briter og 2000 tyskere livet. Slaget førte også til en tysk hævnaktion overfor den hollandske befolkning, hvor mindst 16.000 sultede ihjel under hungervinteren 1944. I studiet er cand. mag. i historie, militærhistoriker og major af reserven Niels Klingenberg Vistisen.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

See omnystudio.com/listener for privacy information.