HØRT!

Gas er dyrt, elnettet er under pres, og energisystemerne i danske hjem bliver stadig mere komplekse. Men for de fleste handler energivalg ikke om idealisme – det handler om økonomi, tryghed og om hverdagen fungerer. I

 dette afsnit af HØRT optaget live fra El- og Teknikmessen i Odense og tager fat på det svære spørgsmål: Hvordan får man energiløsninger til at spille sammen i praksis? Sammen med Christian Eriksen, direktør i SIF Energi, Flemming Siljus Nielsen, civilingeniør og erfaren energibruger, og Bjarke Henriksen fra Emaldo taler vi om solceller, varmepumper, batterier og intelligent styring – og om hvorfor helhed, rådgivning og tillid er afgørende, når teknologierne skal fungere i virkeligheden.

Et afsnit om energisikkerhed, privatøkonomi og frygten for den dag, hvor noget blinker, eller det varme vand forsvinder – og om hvordan både installatører og teknologi kan hjælpe danskerne trygt gennem den grønne omstilling.

Kunstig intelligens er gået fra at være et eksperiment til et konkret værktøj i hverdagen for flere virksomheder i det tekniske erhvervsliv.

I dette afsnit af HØRT! fortæller Christina Hammer, administrerende direktør i medlemsvirksomheden Alltech, hvordan de er gået fra forsigtig nysgerrighed til at satse målrettet på AI – og hvad det har betydet i praksis. Sammen med Christian Risby, ejer af New Way, dykker vi ned i, hvordan AI kan automatisere tunge, repetitive arbejdsgange som fakturering og opgaveoprettelse, frigive tid og skabe mærkbare besparelser på bundlinjen.

Vi taler om ledelsesmod, datasikkerhed og hvorfor AI først skaber reel værdi, når den bliver tilpasset virksomhedens faktiske arbejdsgange og forankret i organisationen. Et afsnit for virksomhedsejere og ledere, der vil forstå, hvordan AI kan gå fra buzzword til forretning – og betale sig i kroner og øre.

I anden del af Lærlingerejsen dykker vi ned i de spørgsmål, mange virksomheder først stiller, når beslutningen om lærling er tæt på – eller allerede truffet.

Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen ser vi på den praktiske virkelighed:

Hvad koster det egentlig at have en lærling? Hvordan hænger løn, refusion og tilskud sammen – og hvornår begynder det at give mening på bundlinjen? Men økonomi er kun én del af ligningen. Afsnittet handler også om ansvar og roller i virksomheden, de typiske faldgruber – og om hvorfor manglende kommunikation ofte er den største årsag til, at lærlingeforløb knirker.

Vi taler trivsel, forventningsafstemning og lærlingen som en del af forretningen på den lange bane. For en lærling er ikke bare ekstra hænder – men et menneske, et ansvar og i mange tilfælde en investering i virksomhedens fremtid.

Lærlingerejsen del 2 er for virksomheder, der vil gøre det ordentligt – og forstå balancen mellem idealisme og realisme.

Mange virksomheder når før eller siden til spørgsmålet:

Skal vi have en lærling? 

I dette afsnit af HØRT! tager vi hul på den store lærlingesnak. Sammen med TEKNIQs uddannelseskonsulent Allan Smit-Petersen begynder vi en todelt guide til hele lærlingerejsen – fra den første overvejelse til godkendelse, kontrakt og oplæring.

Afsnittet er målrettet især mindre og nyere virksomheder i det tekniske erhvervsliv, der gerne vil gøre det rigtigt – men som også er i tvivl om, hvad det kræver i praksis. Hvor meget arbejde skal man have? Hvilket ansvar følger med? Og hvornår er man faktisk klar – både fagligt og menneskeligt?

Vi taler om, hvorfor lærlinge fylder mere netop nu, hvorfor manglen på hænder kun bliver større, og hvorfor en lærling ikke bare er ekstra arbejdskraft, men et ansvar for et ungt menneskes vej ind i arbejdslivet.

Afsnittet er første del af to og lægger fundamentet for resten af lærlingeforløbet – med fokus på overskud, forventninger og de typiske faldgruber, virksomheder møder undervejs.

“Hvis vi skal have en lærling, så skal det gøres ordentligt.”

NIMA El er blevet fem mand, opgaverne er større, og hverdagen er mere kompleks.
Men i takt med at virksomheden er vokset, er der også opstået nye spørgsmål – især ét:

Hvornår er man egentlig klar til at tage ansvar for en lærling?

Vi tager snakken med Nicolai og Martin fra NIMA El om lærlinge som mere end bare ekstra hænder. Om ordentlighed, ansvar og ønsket om at give noget videre – uden at sætte hverken lærlingen eller virksomheden i en situation, der ikke holder. Samtidig fylder de svære beslutninger om vækst.

Markedet er der, opgaverne banker på, og lysten til at vokse er ikke forsvundet.
Men vækst koster – økonomisk og mentalt – og med medarbejdere følger også et ansvar, der kræver buffer, ro i maven og omtanke.

Skal man følge markedet og trykke på speederen?
Eller er det tid til at trække vejret og lande i den virksomhed, man allerede har? En ærlig samtale om lærlinge, ledelse og de svære valg, når det begynder at køre – men ikke er let.

Smart home og intelligent lysstyring er på vej til at blive en helt central del af fremtidens installationer. Det handler ikke længere kun om komfort og smarte features, men i høj grad om energi, økonomi og styring af hjemmet som en samlet enhed.

I denne episode af Hørt taler vi med Jonas Duus Ranum fra WYGWAM Danmark om, hvordan lys, varme, solceller, batterier og elbiler i stigende grad bliver koblet sammen i ét system. Vi dykker ned i, hvad intelligent lysstyring egentlig dækker over i praksis i dag, og hvorfor det fylder mere og mere hos både kunder og installatører.

Hvordan kommer man i gang, hvis man ikke har erfaringen? Hvorfor tøver nogle – og hvad risikerer de at gå glip af? Vi ser også fremad og taler om, hvordan udviklingen de næste tre til fem år kan ændre måden, vi bruger vores hjem på. Fra automatiseret energiforbrug til huse, der tilpasser sig vores hverdag.

"Vi har brug for en overdirigent – ellers bliver det ikke en symfoni, det bliver en kakofoni."

Sådan siger civilingeniør Flemming Siljus Nielsen om sit parcelhus i Ølstykke, hvor solceller, batterier, varmepumpe og en minicomputer arbejder sammen om at finde den billigste strøm, time for time, døgnet rundt. Resultatet er over 12.500 kr. sparet om året – og systemet er ikke engang færdigt endnu.
Men potentialet rækker langt ud over ét hus i Ølstykke. Det danske elnet er presset til bristepunktet og kan ikke udbygges hurtigt nok. En del af svaret er parcelhuse, der bruger strømmen smartere. Udfordringen? Varmepumper, invertere og elbilladere mangler stadig fælles standarder. Komponenterne skal kunne tale sammen – og nogen skal sikre, at de gør det. Den rolle kræver faglighed på tværs af el og VVS. Er branchen klar?
Det spørgsmål stiller vi også til klima- og energipolitisk konsulent Asser Tønnesen fra TEKNIQ, der ser et marked i hastig vækst – op mod 500.000 parcelhuse med batteri i 2035. Han fortæller, hvad installatøren skal kunne, hvorfor det ikke er nok kun at være god til varmepumper, og hvordan branchen kommer fra niche til normalbillede.

En VVS-virksomhed rykker ud en fredag aften til et sprunget vandrør. Ti minutter senere er problemet løst – og regningen lyder på 8.000 kroner. Kunden falder ned af stolen og klager til Ankenævnet for Tekniske Installationer. Virksomheden henviser til sin prisliste på hjemmesiden. Men er det nok? Det korte svar: NEJ.

Den sag – og mange andre som den – handler om noget, de fleste installatører kender: uenighed om pris, manglende skriftlighed og mundtlige aftaler, der ender som påstand mod påstand.

I dette afsnit af HØRT! tager jurist Casper Schad fra TEKNIQ os med ind i Ankenævnet for Tekniske Installationer. Han forklarer, hvordan en klagesag forløber fra det øjeblik, den lander, hvad nævnet kigger efter, når alt afgøres på papir – og hvorfor virksomheder, der ikke svarer på en klage, næsten altid taber.

Du hører bl.a. om:

• Forskellen på tilbud og overslag – og hvorfor et overslag højst må overskrides med 15 %
• Hvad der sker med betalingen, mens en sag kører
• Hvorfor dokumentation og skriftlig accept af ekstraarbejde er afgørende
• Hvad TEKNIQ Garanti betyder for forbrugeren – og for dig som medlem
• Konkrete råd til at undgå at ende i Ankenævnet

Du kan læse mere om ankenævnet her.

Danmark går til valg – og mens Christiansborg lukker ned, skruer TEKNIQ op. Men hvad sker der egentlig bag kulisserne i en organisation, når valgkampen ruller? Hvor tæt er det tekniske erhvervsliv på de politikere, der træffer beslutningerne? Og kan en installatørvirksomhed i Jylland reelt påvirke, hvad der ender i et regeringsgrundlag?
I denne valgspecial tager underdirektør i TEKNIQ Maria Skovgaard Berntsen os med ind i maskinrummet. Hun fortæller om formueskattens konsekvenser for branchen, kampen om faglært arbejdskraft, den grønne omstilling i landdistrikterne – og hvorfor virksomhedsejernes egne historier vejer tungere end enhver lobbyindsats. Hør også, hvad der sker den 25. marts, når stemmerne er talt, og det virkelige politiske spil begynder.

Vil din virksomhed være med til at fortælle de gode historiern og levere interessant cases, så læs mere og tilmeld jer her.

Manglen på faglært arbejdskraft bliver ikke løst med flere jobopslag. Den bliver løst med relationer. Tidligt.

I denne episode af HØRT! er vi på besøg hos AB Electric i Kolding, hvor strategisk HR-chef Jan Jespersen har gjort lærlingeindsatsen til et strategisk ledelsesansvar – ikke en administrativ opgave.

Vi tager udgangspunkt i historien om Rasmus. En ordblind 9.-klasses elev, der var kørt træt i skolen og ikke troede, han kunne blive elektriker. I dag er han juniormesterlærling og har fundet både retning og selvtillid. Men det her handler ikke kun om én ung mand. Det handler om kultur. Om ledelse.

Og om at turde tage ansvar, før problemet rammer bundlinjen. AB Electric har opbygget et egentligt Lærlingeakademi – med mentorer, læringsaftener og tæt samarbejde med skolerne. Resultatet? Næsten alle lærlinge bliver. Engagementet stiger. Kunderne bakker op. Og rekruttering bliver en del af virksomhedens DNA. Vi taler om:

• Hvorfor fritidsjob og erhvervspraktik er den mest oversete rekrutteringskanal
• Hvordan man tager imod unge uden at pakke dem ind i vat
• Hvad det kræver af ledelsen – i tid, prioritering og mod
• Hvordan man undgår at blive en “lærlingefabrik”
• Og hvorfor lærlingeindsats i virkeligheden er kulturstrategi

Hvis du er CEO, leder eller HR-ansvarlig i det tekniske erhvervsliv og tænker: “Vi vil også gerne – men hvor starter vi?” For fremtidens svende sidder ikke og venter på jer. De går i 8. eller 9. klasse lige nu.