HØRT!
Download on the App Store

HØRT! episodes

  • Bliv leverandør til forsvaret – her er vejen ind
    "Forsvaret sender ikke e-mails ud til dig og spørger, om du vil være en del af deres forsyningskæde."
    Sådan siger Dustin Vilden, CEO i SENSEC – Danmarks nationale klynge for forsvar, rum og sikkerhed. For Danmark opruster som aldrig før. Med 350 milliarder kroner i forsvarsinvesteringer på vej opstår et massivt marked for det tekniske erhvervsliv – fra ventilationsanlæg i bunkere til vedligehold af kampfly og opførelse af hangarer. Men hvordan kommer man som teknisk virksomhed overhovedet i betragtning?
    I denne episode gæster Dustin Vilden HØRT! Han tegner et klart billede af den geopolitiske uro, der driver investeringerne, og giver konkrete råd til, hvordan små og mellemstore virksomheder kan positionere sig som leverandører – enten direkte til forsvaret eller som underleverandør i de voksende forsyningskæder. Sikkerhedsgodkendelser, konsortiedannelse, vejen ind via Dalo Days og hvorfor forsvaret desperat har brug for dig – men aldrig ringer – bliver foldet ud.

    Vil du vide mere om TEKNIQs indsats på området, så læs mere her: 

    https://www.tekniq.dk/forsvar/tilmelding-til-nyheder-om-forsvar/

    https://www.tekniq.dk/nyheder/bliv-leverandoer-til-det-voksende-forsvar/

    27 min
  • Fra gætteri til præcision på sekunder
    Du er elektriker. Foran dig er en tavle med hundredvis af sikringer – og ingen brugbar opmærkning. Så begynder gætteriet. Sluk én. Forkert. Prøv en anden. Stadig forkert. Det tager timer. Nogle gange dage.
    Men hvad hvis du bare kunne scanne kablet og få svaret med det samme?
    I april havde vi Simplewire i studiet. Nu er de tilbage med en opgraderet version, der virker med strømmen tændt og passer til alle typer installationer.
    Sascha Beck, forretningsudvikler og iværksætter hos Simplewire, fortæller om rejsen fra kælderkontor til kommerciel virksomhed, hvordan kunder sparer op til 70% tid på fejlfinding, og hvorfor ingen konkurrenter har knækket koden endnu.
    Digital opmærkning, der bare virker. Lyt med.





    28 min
  • TEKNIQ giver adgang – standarder skal være tilgængelige
    For knap to år siden slog EU-domstolen fast, at EU-harmoniserede standarder skal være frit tilgængelige for alle. Alligevel ligger de fleste stadig bag betalingsmure – mens virksomheder forventes at kende og overholde dem.

    Det paradoks har fået TEKNIQ til at handle. Først med en kampagne, der pegede på problemet. Nu med et læserum, hvor medlemsvirksomheder kan læse de standarder, organisationen har fået aktindsigt i via EU-systemet. Dansk Standard har bedt TEKNIQ om at lukke læserummet. Det har de ikke tænkt sig at gøre.

    I denne episode forklarer underdirektør i TEKNIQ Linda Nordstrøm Nissen, hvad EU-dommen egentlig siger, hvorfor Dansk Standard ikke bare frigiver standarderne, og hvem der i sidste ende skal afgøre konflikten mellem ophavsret og retssikkerhed.

    19 min
  • Gule plader og gråzoner
    Gule plader er en kæmpe fordel i det tekniske erhvervsliv: lavere afgifter, momsfradrag – og en servicebil, der kan fungere som rullende værksted. Men én “uskyldig” tur kan i værste fald udløse en dyr efterregning.

    I denne episode af HØRT! tager vi fat i de klassiske gråzoner sammen med Lars Bodín Jacobsen (Director, Tax Legal, BDO): Hvornår er en bil reelt specialindrettet – og hvorfor kan det næsten blive et problem, hvis den er “for pæn”? Hvad betyder 25-dages-reglen i praksis? Hvornår kan papegøjeplader hjælpe – og hvornår bliver de en glidebane? Og hvorfor er mandskabsvogne så ofte en fælde?
    Du får konkrete eksempler, faldgruber og de råd, Lars selv anbefaler virksomheder at få på plads – før Motorstyrelsen kigger med.
    Vi kommer bl.a. ind på:
    • Specialindrettet servicebil: hjem, kunder og “svinkeærinder”
    • 25-dages-reglen (og hvad den ikke er)
    • Papegøjeplader og firmabilbeskatning
    • Mandskabsvogne: stram brug og typiske fejl
    • Vagtordninger: hvad du må – og hvorfor du kan blive “stavnsbundet”
    28 min
  • Plads til flere: Fra fordomme til faglighed
    Hvordan skaber vi en el-branche, hvor flere kan trives – og flere har lyst til at blive?

    Det er omdrejningspunktet for kampagnen Plads til flere, et fælles initiativ mellem TEKNIQ, Dansk El-Forbund og EVU, der skal styrke mangfoldighed, trivsel og gode lærlingeforløb i hele faget. I denne episode møder vi Hasan Tamer, 29 år og voksenlærling hos Wicotec Kirkebjerg, hvis vej ind i branchen er alt andet end traditionel.

    Hasan voksede op i en tyrkisk-dansk familie, læste jura i fire år og stod midt i et identitetspres, før han tog mod til sig og skiftede spor. Han fortæller åbent om at være anderledes i et fag med stærke traditioner – om fordomme, forventninger, kultur og om de kolleger, der har gjort en reel forskel.

    Samtalen giver ærlige indsigter i, hvad Plads til flere handler om: bedre kultur, stærkere fællesskaber, tydelige rammer og arbejdsgivere, der tør tage ansvar.

    En episode om mod, muligheder og fremtidens hænder i el-branchen.
    20 min
  • Løn uden bøvl – fordi fejl på lønsedlen koster mere end penge
    Løn lyder simpelt. Det er det ikke.

    I det tekniske erhvervsliv er løn et administrativt minefelt med satser, tillæg, lærlingetrin, overenskomster og deadlines, der skal sidde lige i skabet – hver gang. Når lønnen rammer forkert, rammer det hårdt: tillid, trivsel og hverdagen ude i virksomheden.

    I denne episode af HØRT! åbner vi lønmaskinrummet og spørger: Hvorfor går det så tit galt – og hvad skal der til for at gøre det rigtigt? 

    Med i studiet er Claus Rosenkrands Andersen, Customer Success Manager hos EG Construction, som hjælper virksomheder med at sikre kvalitet og undgå fejl. Og Hanne Veje, afdelingsleder hos MakeNet, der har prøvet det hele: fra manuelle beregninger og SH-kaos til et digitalt system, der faktisk gør livet lettere.

    Vi taler om, hvor det ofte kikser – især med lærlinge og overenskomster. Hvad moderne lønsystemer gør anderledes. Og hvorfor det giver ro i maven, når fejl opdages, før de bliver problemer.
    21 min
  • Julejura – fest, faldgruber og firmakultur
    Julen banker på – og det gør juraen også. I denne julespecial af Hørt tager vi fat i de udfordringer, som opstår, når nissehuer møder arbejdsgiveransvar. For hvad gør man, når julefrokosten ender i uheld, konflikter eller krænkelser? Hvem har ansvaret, hvornår dækker forsikringen – og hvor går grænsen for god opførsel, når musikken spiller og stemningen stiger?

    Advokat Randi Korff Bronée fra TEKNIQ  deler erfaringer fra konkrete julesager og giver virksomhederne skarpe råd til at styre uden om decembers faldgruber.

    Vi taler om arbejdsskader, alkoholpolitik, kultur, forventninger – og hvorfor det betaler sig at sætte grænser, før festen går i gang.

    En episode om alt det, man ikke taler om højt til julefrokosten – men som man bør have styr på, før den første snaps bliver hældt op.
    21 min
  • Stem på dig selv – når hverdagen former demokratiet
    Stem på dig selv: Lærlinge, demokrati og et kryds i morgen 

    Hvor starter demokratiet egentlig? På rådhuset – eller på arbejdspladsen, når lærlinge bliver lyttet til og taget alvorligt? I denne udgave af HØRT, optaget fredag den 14. november hos Solar i Brøndby i forbindelse med Lærlingedag i SIF Gruppen, hvor over 100 elektrikerlærlinge var samlet, undersøger vi, om demokratiet faktisk kan styrkes dér, hvor hverdagen begynder.

    Vi taler om mod, medbestemmelse, hverdagen i skurvognen – og hvorfor kun hver anden ung har høj demokratisk selvtillid, mens alt for mange tvivler på, om deres stemme gør en forskel. Undervejs folder vi TEKNIQs kampagne “Tiden kalder på unge stemmer – brug din” ud og ser på sammenhængen mellem at blive hørt på jobbet og at turde tage ordet i samfundsdebatten – og i stemmeboksen.

    Medvirkende:
    – Maria Schougaard Berntsen, underdirektør i TEKNIQ
    – Morten Nielsen, driftsdirektør i SIF Gruppen
    – Markus Skovborg Christensen, elektrikerlærling (3. år)
    Vært: Mikkel Nielsen, TEKNIQ

    Læs mere om TEKNIQs kampagne lige her
    25 min
  • Dimensionering - fra tabel til app
    Dimensionering – fra tommelfinger til dokumentation

    I denne episode af HØRT! går vi tæt på dimensionering: Hvad gør det svært i dag, og hvordan løser man det i praksis? Vi taler med Jesper Sandberg fra TEKNIQ og Steen Søgaard fra Sikkerhedsstyrelsen om skærpede krav, gamle vaner, faldgruber – og hvordan digitale værktøjer som TEKNIQs app kan hjælpe installatører og elektrikere med at ramme rigtigt og dokumentere det.

    Vi ser på, hvad reglerne kræver, hvordan man arbejder smart, og hvad der venter rundt om hjørnet.

    Vil du desuden se eller gense - hele webinaret hvor Steen og Jesper går i dybden med både krav og viser hvordan Appen virker, så kan du finde det her. 
    27 min
  • Varmepumper - siger det boom boom igen?
    “Fordi den er sexet..."

    Sådan lyder det fra Morten Lund, sekretariatsleder i Varmepumpeindustrien, da han bliver spurgt, hvorfor danskerne skal skifte gasfyret ud med en varmepumpe. Og måske har han fat i noget – for varmepumperne er igen på vej mod et comeback. Elafgiften falder, varmepumperne får tilskud, og regeringen har sat en halv milliard kroner af til at få danskerne væk fra olie og gas.

    Alt tyder på, at markedet igen tager fart – men bliver denne gang anderledes end sidst? I HØRT taler vært på HØRT! Mikkel Nielsen med Troels Hartung, bæredygtighedschef i TEKNIQ, og Morten Lund, sekretariatsleder i Varmepumpeindustrien. Sammen gør de status på udviklingen, ser på erfaringerne fra det sidste boom og diskuterer, hvordan branchen kan ruste sig til næste bølge.

    Der er fokus på alt fra fjernvarmeplaner og elafgifter til kvalitet, autorisationer og samarbejdet mellem TEKNIQ og Varmepumpeindustrien – så de dårlige installationer fra 2022 ikke gentager sig.
    20 min

About HØRT!

From the publisher's feed

HØRT! er en podcast fra erhvervsorganisationen TEKNIQ. TEKNIQs medlemmer udvikler, installerer og producerer løsninger, der gør den grønne omstilling til virkelighed. TEKNIQ arbejder målrettet…