Flere og flere organisationer oplever at lande på forsiderne i en kæmpe mediestorm. Det påvirker disse organisationer både økonomisk og imagemæssigt – men også menneskeligt, med potentielt kæmpe tab af engagementet, loyaliteten og motivationen hos medarbejderne. Lederens håndtering af skandaler internt i organisationen – men også håndtering af sig selv som person – er derfor essentiel for organisationens overlevelse. Johanne Grant, Chefkonsulent i Lead, har skrevet PhD om emnet og rådgiver topledere herom. I denne podcast fortæller hun om, hvilken type krise en skandale egentligt er – og hvordan man som leder både forebygger, men også kommer styrket igennem den svære tid.