Fra forestillinger om flyvende trafik og kolonisering af rummet til dommedagsbilleder af syndfloder og ørkenlandskaber – eksemplerne på fremtidsforestillinger er mange. Men ofte ender fremtiden med slet ikke med at se ud, som vi forestiller os. Videnskaberne opbygger deres viden på analyser af fortiden – fossilt DNA fra uddøde fortidsvæsener, sten fra svundne geologiske epoker og iskerneboringer fra tidligere tiders klima. Men kan teorier og metoder fra discipliner som geologi og biologi bruges til at skrive fremtidens historier? Hvilke fremtidsforestillinger ? Og hvor meget kan egentlig nå at ændre sig på 1.000 år, hvis målestokken er geologisk eller evolutionshistorisk? Geolog Minik Rosing og molekylær naturhistoriker Eline Lorenzen giver i dialog med forfatter Kaspar Colling Nielsen deres bud på de næste 1.000 år i Jordens historie. ** Eline Lorenzen er professor i molekylær naturhistorie og forskningsleder ved GLOBE-instituttet.  Hun modtog i 2023 Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk pris for sin banebrydende tværdisciplinære forskning inden for genetik, geologi, botanik, økologi og klima. Minik Rosing er verdenskendt dansk-grønlandsk professor i geologi. Han har studeret verdens ældste bjergarter og er forskeren bag en række sedimentanalyser, der har været med til at fastslå, hvornår livet på Jorden opstod. Kaspar Colling Nielsen er skønlitterær forfatter med forkærlighed for forskning, samfundssatire og talende dyr. Han seneste bog ‘Frelseren fra Hvidovre’ handler om en verden i brand, som kun kan reddes af en falleret digter.