
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
Hvordan bliver vi bedre til at behandle og forebygge psykiske lidelser? I det nationale iPSYCH-projekt leder forskerne efter svar hos over 130.000 danskere med og uden diagnoser. De undersøger gener og andre risikofaktorer for at forstå, hvordan arv og miljø spiller sammen.
Anders Børglum er professor i medicinsk genetik ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og én af de forskere, som var med til at stifte iPSYCH i 2012. I dette afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ fortæller han, hvad de store sammenligninger af DNA gør muligt.
Forskerne finder små genetiske forskelle, der påvirker risikoen for en diagnose, og kobler fundene med data om, hvor og hvornår generne er aktive. Så begynder de at se, hvilke processer, der er påvirket i hjernens celler. Håbet er at bruge den viden til at opdage lidelser tidligere og udvikle behandlinger, der hjælper mere præcist og med færre bivirkninger.
Hør også Anders Børglum forklare, hvorfor én diagnose kan skygge for en anden, og hvorfor det her vedrører os alle, enten som patient eller pårørende: Omkring hver tredje dansker bliver i løbet af livet behandlet for en psykisk lidelse på et hospital.
*
Anders Børglum er professor i medicinsk genetik ved Institut for Biomedicin på Aarhus Universitet og leder og medstifter af Lundbeckfondens Initiativ for Integreret Psykiatrisk Forskning – i daglig tale iPSYCH – som er én af verdens største studier af genetiske og miljømæssige årsager til psykiske lidelser.
Anders Børglum er desuden leder af Center for Genomics and Personalized Medicine og formand for det internationale Psychiatric Genomics Consortium Autism Workgroup. Han har bl.a. modtaget The Richard Todd Award 2025 for ’outstanding contributions to the genetics of child psychiatry’ og The Bagger-Sørensen Prize 2023 for ’groundbreaking autism research’.
Læs mere om iPSYCH her >>> https://ipsych.dk/
Læs om de fem psykiske lidelser, projektet forsker i >>> https://ipsych.dk/forskning/psykiske-sygdomme
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Vi bliver flere ældre, mangler medarbejdere, og nye behandlinger bliver stadig dyrere. Hvordan finder vi ud af, hvad sundhedsvæsenet skal bruge sine kræfter på?
Anton Pottegård er professor i brug af lægemidler, og han fik en dag en usædvanlig idé: Hvorfor undersøge ét lægemiddel ad gangen, når man med et computerprogram kunne undersøge sammenhængen mellem alle lægemidler og alle kræftformer på én gang? Det blev til 22.000 statistiske undersøgelser, der blandt andet afslørede en hidtil overset sammenhæng mellem en udbredt blodtryksmedicin og hudkræft.
Nu vil han bruge samme tilgang på et langt større spørgsmål: Kan vi bruge de enorme mængder danske sundhedsdata til at finde ud af, hvor sundhedsvæsenets ressourcer gør størst gavn?
Hør, hvordan Anton Pottegård vil lade data pege på de vigtigste problemer – og hvorfor bedre behandling ikke nødvendigvis handler om at gøre mere, men om at vælge klogere.
*
Anton Pottegård er professor i farmakoepidemiologi og klinisk farmaci ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet. Han har bidraget til over 400 videnskabelige artikler og er modtager af en lang række priser, både for sin forskning og for sin formidling, senest Forskningskommunikationsprisen 2026, som uddeles af Forsknings-, Uddannelses- og Digitaliseringsministeriet.
Følg med på https://www.instagram.com/antonpottegaard
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Vi har kortlagt Jordens kontinenter. Men under vores fødder findes et mylder af liv, som vi kun kender en brøkdel af. Hvordan får man overblik over mikroorganismer, man ikke kan se med det blotte øje?
Mads Albertsen er professor i mikrobiel metagenomik på Aalborg Universitet og i projektet Microflora Danica har hans forskningsgruppe kortlagt mikrober i 10.000 prøver fra hele Danmark. De trækker DNA ud af alle bakterierne i en prøve på én gang og bruger computere til at samle stykkerne og finde ud af, hvilke bakterier de stammer fra.
Den enorme kortlægning skal hjælpe os med at forstå de mikrober, der blandt andet omsætter kulstof i jorden og indgår i vores fødevareproduktion. Før vi kan udnytte deres egenskaber, må vi vide, hvem de er, og hvad de kan. Hør også Mads Albertsen fortælle, hvorfor bakterier får navne efter danske byer, og hvad biologer mener, når de bruger udtrykket ’mørkt stof’.
Find din egen bys mikrober i Microflora Danica-projektet her >>> https://www.bio.aau.dk/forskning/projekter/microflora-danica
*
Mads Albertsen er professor i mikrobiel metagenomik ved Center for Microbial Communities, Institut for Kemi og Biovidenskab, Aalborg Universitet, hvor han leder forskningsgruppen Albertsen Lab. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, senest EliteForsk-prisen (2024) og Dronning Margrethe IIs Videnskabspris (2024). Medlem af Videnskabernes Selskab.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvorfor forske i en sygdom, som rammer ganske få drengebørn i verden? Fordi en fejl i ét protein kan vise os noget om, hvordan hjernen fungerer hos os alle. Drengene har svære funktionsnedsættelser, og nogle mærker ikke smerte, selv når de brækker en arm.
Stine Falsig Pedersen er professor i cellebiologi og fysiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet. I laboratoriet undersøger hun, hvordan et defekt protein forstyrrer samspillet mellem hjernens celler. Ved at kombinere raske nerveceller med hjælpeceller, der mangler proteinet, kan hun undersøge, hvordan fejl i én celletype skader en anden.
Håbet er at hjælpe drengene og derigennem forstå andre og langt mere udbredte hjernesygdomme bedre. Studier har nemlig også fundet mindre af proteinet ved Alzheimers og Parkinsons sygdom. Men hvad betyder det, og kan den viden på sigt bruges til tidligere diagnose eller behandling?
Hør også Stine Falsig Pedersen fortælle om mødet med de syge drenge og deres forældre i Canada, som satte en ny retning for hendes forskning i, hvordan celler styrer deres syre-base-balance, og hvad der sker, når balancen forstyrres ved sygdom.
•
Stine Falsig Pedersen er professor i cellebiologi og fysiologi ved Biologisk Institut på Københavns Universitet og leder af forskningsgruppen The pH Group. Hun forsker i, hvordan celler styrer deres syre-base-balance, og hvilken rolle den spiller i bl.a. kræft, leversygdomme og sygdomme, hvor nerveceller nedbrydes. Ridder af Dannebrog og generalsekretær i Videnskabernes Selskab.
Læs mere om den alvorlige neurodegenerative sygdom, episoden handler om, på csa-cares.org.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Et ungt menneske falder pludselig om på fodboldbanen med hjertestop. En anden sover uventet ind. For de efterladte familier står ét spørgsmål tilbage: Hvorfor?
Jacob Tfelt-Hansen er professor i retsmedicinsk kardiologi og overlæge på Rigshospitalet, og han forsker i pludselig død hos unge mennesker. Det er et arbejde, som først begynder, når patienten er død: Når obduktionen ikke giver en klar forklaring, leder han efter spor i hjerte, gener og familiedata for at finde ud af, om dødsårsagen var arvelig betinget.
Den viden kan både forklare et tragisk dødsfald og pege på, om andre i familien selv er i risiko for pludseligt hjertestop. Men hvordan foregår forskning, når et liv er slut?
Hør, hvordan Jacob Tfelt-Hansen arbejder med at skabe hjertemuskelceller fra celler i den afdødes akillessene, og hvorfor et genetisk svar både kan give lettelse og nye bekymringer.
JACOB TFELT-HANSEN er professor i retsmedicinsk kardiologi og viceinstitutleder for forskning ved Retsmedicinsk Institut ved Københavns Universitet og hjertelæge ved Hjertemedicinsk Afdeling, Rigshospitalet.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Internettet virker trådløst, når du bruger din mobil, men trafikken fortsætter gennem optiske fibre, hvor data sendes som lys. Jo mere vi bruger nettet – blandt andet til kunstig intelligens – desto mere energi kræver infrastrukturen. Kan lyset selv være en del af løsningen?
Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonikteknologier til ultrahurtig kommunikation ved DTU. Hans forskningsgruppe arbejder med en såkaldt regnbuelaser: Én chip, der skaber mange farver af laserlys, som hver kan bære sin egen strøm af data. Gennem stadig større laboratorieforsøg har de til sidst vist, at én lyskilde kunne bære hele internettets samlede trafik.
Lyt med, når han fortæller, hvordan et rekordskabende resultat voksede frem i laboratoriet i Lyngby, drevet af jagten på nye metoder at skrue ned for energiforbruget, selvom datatrafikken stiger. Og hør, hvorfor fremskridtet ikke kommer fra én lys idé, men fra samarbejdet mellem matematikere, informationsteoretikere, kodningsfolk og fiberoptikere i det tværfaglige forskningscenter.
*
Leif Katsuo Oxenløwe er professor i fotonik-teknologier til ultrahurtig kommunikation ved Institut for Elektroteknologi og Fotonik på DTU, hvor han er leder af grundforskningscentret SPOC – Silicon Photonics for Optical Communications. Han har modtaget en lang række priser for sin forskning, blandt andet EU’s Horizon Price, og er medlem af Videnskabernes Selskab og Akademiet for de Tekniske Videnskaber.
Vil du høre mere om de banebrydende udviklinger indenfor optisk kommunikation?
Lyt med, når Leif Oxenløwe besøger Huxi Bach i DR’s ’Ubegribeligt’ >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/ubegribeligt/ubegribeligt-2024/lys-og-laser-11162405027
Og ’Grundtanker’ fra Videnskabernes Selskab >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/laserlys-og-fiberkabler-i-fremtidens-b%C3%A6redygtige-internet/id1533937287?i=1000634345928&l=da
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvordan bygger man et instrument til et spørgsmål, der først skal besvares om ti år? I rumforskning er tidshorisonten lang, omgivelserne ekstreme, og instrumentet skal helst kunne måle det, forskerne endnu ikke helt ved, at de får brug for.
John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi på DTU Space. Han bygger instrumenter, der fungerer som forskernes forlængede sanser i rummet. Med Juno-missionens målinger af Jupiter som eksempel forklarer han, hvordan man går fra et videnskabeligt spørgsmål til et præcist krav til instrumentet. Målingerne kan få modeller til at falde og nye spørgsmål til at opstå. Nu arbejder hans forskergruppe blandt andet med kvantesensorer, fordi næste generation af rummissioner kræver langt større præcision.
Hør også John Leif Jørgensen fortælle om laboratorier, der minder om Q’s værksted fra James Bond – og om hvorfor han vil se Danmark blive ved med at bygge deep tech frem for kun at behandle andres data.
*
John Leif Jørgensen er professor i rumfartsteknologi og leder for Måling og Instrumenteringsdivisionen på DTU Space. Han udvikler instrumenter til rummissioner, blandt andet til måling af magnetfelter. Instrumenter, han udviklede til Ørsted-satellitten, blev udgangspunkt for et mangeårigt samarbejde med NASA. Ridder af Dannebrog og modtager af en lang række hædersbevisninger fra internationale rumfartsorganisationer, bl.a. NASA’s ’Exceptional Public Achievement Medal’.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Vi skal bruge langt flere batterier, hvis biler, energiforsyning og resten af samfundet skal køre på el. Men der er et problem: Vi har ikke ressourcer nok til at fortsætte med at lave batterier, som vi gør i dag. Derfor leder forskere efter nye materialer, der kan lagre energien fra sol og vind uden samme afhængighed af blandt andet litium, kobolt og nikkel.
En af dem er Dorthe Ravnsbæk, som er professor i materialekemi ved Kemisk Institut på Aarhus Universitet. Hun forsøger at forstå og udvikle de materialer, der får batterier til at virke, helt ned på atomniveau. I laboratoriet fremstiller hendes team nye materialer og bruger blandt andet røntgenstråler til at se, hvordan de forandrer sig.
I denne udgave af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du også høre, om en uventet opdagelse, som har ført Dorthe Ravnsbæk til at undersøge, om den rette form for uorden mellem atomerne ligefrem kan få et batteri til at fungere bedre.
Hør hende også forklare, hvorfor batterier bliver slidt, hvordan jagten på nye batterimaterialer kan føles som at arbejde med kageopskrifter, og hvorfor hun og hendes kollegaer kører Europa rundt for at skyde røntgenstråler gennem små testbatterier.
Et afsnit, der gør dig klogere på, hvorfor det, der foregår mellem atomer, kan få betydning for en af den grønne omstillings helt store udfordringer.
•
Dorthe Bomholdt Ravnsbæk er professor i materialekemi ved Aarhus Universitet og leder af grundforskningscentret Center for Sustainable Energy Materials. Hun er modtager af en lang række priser, bl.a. Grundfosprisen (2020), H.C. Ørstedprisen (2022) og Eliteforsk (2023).
•
Hør Dorthe Ravnsbæk i DRs Explainer >>> https://www.dr.dk/drtv/se/explainer_-er-vi-ved-at-loebe-toer-for-batterier_363433
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvorfor bliver nogle mennesker ramt af depression, mens andre kommer igennem store belastninger og biologiske forandringer uden at blive syge? Hvis forskerne kan finde de mekanismer, der gør hjernen særlig sårbar – eller robust – kan vi måske blive bedre til at opdage risikoen tidligere og forebygge mere målrettet.
Klinisk professor i neuropsykiatri Vibe Gedsø Frøkjær undersøger den levende hjernes kemi med avancerede scanninger og radioaktive sporstoffer. Særligt kvinders hormonelle skift har givet hendes forskergruppe indblik i dele af mysteriet: I et forsøg med raske kvinder kunne de se, at nogle reagerede på hormonforandringer med depressive symptomer – samtidig med at noget ændrede sig i hjernens serotoninsystem.
I dette afsnit af VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER kan du følge med i, hvordan forskerne nu forsøger at omsætte den viden til behandling, blandt andet i et forsøg med kvinder, der tidligere har haft en fødselsdepression. Kom med helt ind i forskningsmaskinrummet, hvor målet ikke bare er at forstå depression bedre, men at finde ud af, hvem der er i risiko, hvorfor –og om vi kan gøre noget, før sygdommen får fat.
•
Vibe Gedsø Frøkjær er klinisk professor i neuropsykiatri ved Københavns Universitet og overlæge ved Psykiatrisk Center København. Hun modtog Dronning Margrethe II’s Videnskabspris 2026 for sin forskning i hjernens samspil med hormoner, stress-regulering og stofskifte.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Kløver i græsplænen er ikke bare ukrudt. Bælgplanter kan hente kvælstof fra luften, dele det med naboplanter og være med til at opbygge kulstof i jorden. Derfor kan de få en vigtig rolle, hvis landbruget skal bruge mindre kvælstofgødning og samtidig dyrke fødevarer og biomasse til blandt andet tøj, byggematerialer og energi.
Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, som råder over unikke forskningsfaciliteter, der kræver godt fodtøj, bl.a. store områder med forsøgsmarker, hvoraf nogle går tilbage til 1894.
Det er her, Jim Rasmussen og hans kollegaer undersøger, hvordan bælgplanter, mikroorganismer og andre planter udveksler kulstof og kvælstof under jorden. Ved hjælp af sporstoffer kan forskerne følge de vigtige grundstoffers vej fra planten til jorden og dens naboer.
Få et nyt blik på det, der foregår under dine fødder, når Jim Rasmussen fortæller, hvorfor hvidkløver er en særlig generøs nabo, mens lupiner kan føre kemisk nabokrig.
•
Jim Rasmussen er seniorforsker i bælgplantebaserede dyrkningssystemer og sektionsleder for sektionen Klima og Vand ved Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet. Han forsker i, hvordan bælgplanter påvirker strømme af kvælstof og kulstof mellem planter, mikroorganismer og jord, og hvordan denne viden kan bruges i mere bæredygtige dyrkningssystemer.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
From the publisher's feed

13 Listeners

7 Listeners

2 Listeners

4 Listeners

4 Listeners

13 Listeners

89 Listeners

9 Listeners

7 Listeners

15 Listeners

5 Listeners

5 Listeners

0 Listeners

1 Listeners

0 Listeners