
Sign up to save your podcasts
Or


Based on Podcast App listening data
[FRA ARKIVET: GENHØR VORES MEST LYTTEDE AFSNIT] Når mennesket stadig lider af depression, skizofreni og andre hjernesygdomme, er det så, fordi der er en evolutionsmæssig fordel i det? Det og meget andet undersøger evolutionsbiolog Eske Willerslev i arvemassen fra 5.000 forhistoriske skeletter – en kindtand kan nemlig afsløre meget mere end en skive af din hjerne, og for en genom-nørd handler kortlægningen i sidste ende om én ting: Hvordan udvikler livet sig, og hvor meget kan det tilpasse sig? Afgørende viden på en klode i forandring.
Hør også Eske Willerslev – der i dag er professor ved universiteterne Cambridge og København – forklare, hvorfor han elsker at være i pionérfasen, selvom det betyder, at han går i verdenspressen med konklusioner, der senere viser sig at være forkerte, og om hans vision for det ultimative genom-datasæt.
Denne episode blev sendt første gang 9. september 2022.
*
Værter: Professor Anja C. Andersen & journalist Mikkel Frey Damgaard
Gæst: Professor Eske Willerslev
Redaktør for Videnskabsår22: Mette Holbæk
Producer: Benjamin D’Souza for Podimo
En nysgerrig podcast af Videnskabsår22 i samarbejde med Podimo.
Videnskabsår22 var støttet af Novo Nordisk Fonden, Villum Fonden, Poul Due Jensens Fond og Bitten & Mads Clausens Fond.
Hvordan løser vi samfundsproblemer, der ikke har én årsag – og måske heller ikke én løsning? I denne episode af Videnskab fra Vilde Hjerner dykker vi ned i de store og komplekse folkesundhedsudfordringer som mistrivsel, søvnproblemer og social ulighed. Problemer, hvor den klassiske tilgang med at finde én forklaring og én løsning ikke længere rækker. Hvordan stiller man overhovedet de rigtige spørgsmål, når virkeligheden er kompleks?
Professor i epidemiologi, Naja Hulvej Rod, leder et nyt center ved Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, hvor forskere fra biologi, sociologi og statskundskab går sammen om at udvikle en ny forståelsesramme. De trækker på teorier og metoder fra helt andre videnskaber, bygger nye datainfrastrukturer og arbejder fysisk sammen for at udvikle fælles sprog og perspektiver. Forskningen på Copenhagen Health Complexity Center handler ikke bare om at finde årsager, men om at forstå mønstre og dynamikker på tværs af hele livsforløb – og det kræver, at man stiller helt nye typer af spørgsmål.
Nye metoder og forståelsesrammer er eftertragtet langt ud over folkesundheden: De kan bruges til at analysere komplekse problemer i alt fra klima og uddannelse til luftforurening og medicinudvikling, og internationale forskere banker allerede på for at samarbejde – for i Danmark har vi noget særligt: Data på hele befolkningen, som gør det muligt at teste teorier, andre kun kan formulere.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Naja Hulvej Rod, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Russiske skolebørn får igen obligatorisk militærtræning, hvor de lærer at kaste håndgranater og skyde med automatvåben – et skridt tilbage til sovjetiske metoder. Hvordan vil patriotisme-programmerne påvirke Ruslands militærstrategi og vores verdensbillede? Kamptræning på skoleskemaet er blot ét af mange fokusområder i Flemming Splidsboels forskning, som fokuserer på, hvordan de politiske og militære udviklinger i de tidligere sovjetiske lande, især Rusland, påvirker den globale politiske situation.
Invasionen af Ukraine har gjort ham til en hyppig gæst i medierne, og formidlingen til både borgere og beslutningstagere er en af hans vigtigste opgaver. Men Flemming Splidsboel Hansen er ikke – som han nogle gange bliver spurgt om – korrespondent, kommentator eller diplomat.
Han er derimod seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier, og forsker i det post-sovjetiske rum gennem de forskellige landes databaser, akademiske litteratur, officielle doktriner og primærkilder og sit netværk af forskere og samarbejdspartnere i regionen. Hans analyser udmønter sig ikke kun akademiske artikler, men også i policy briefs, som giver beslutningstagere overblik over aktuelle udfordringer og ofte også konkrete anbefalinger til at håndtere dem.
*
Flemming Splidsboel er modtager af flere formidlingspriser, blandt andet DR's Rosenkjærpris og Forskningskommunikationsprisen, som uddeles af Uddannelses- og Forskningsministeriet. Ruslands invasion af Ukraine har gjort Ruslands-ekspertise eftertragtet i medierne, og Flemming Splidsboel har de seneste tre år ligget i toppen af Akademikerbladets årlige opgørelse over de mest citerede eksperter i danske nyhedsmedier. Han er sammen med Niels Bo Poulsen forfatter til ‘Putins krig – Rusland mellem styrke og svaghed’ (Gyldendal 2023).
*
Hvis man efter denne episode får mod på at læse, hvad DIIS-forskerne fortæller vores politikere og andre aktører om verdens tilstand, så er det blot at besøge diis.dk – her ligger både policy briefs of rapporter til fri download.
Følg også DIIS’ podcast, Verden til forskel >>> https://soundcloud.com/diisdk eller https://podcasts.apple.com/dk/podcast/verden-til-forskel-diis-podcast/id1116990976?l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Seniorforsker Flemming Splidsboel Hansen, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Antistoffer – kroppens naturlige forsvar – er et af de mest kraftfulde værktøjer, vi har, og i dag kan vi endda designe dem til at bekæmpe sygdomme som kræft og infektioner. Bioteknologi er videnskaben om at bruge levende organismer, celler eller molekyler til at udvikle produkter eller løsninger, der kan hjælpe med at løse menneskelige problemer, som f.eks. medicin, fødevarer eller energi, og i Lyngby arbejder international topforsker inden for feltet.
Andreas Hougaard Laustsen-Kiel forsker i, hvordan vi kan udnytte proteiner, især antistoffer, til at løse menneskelige problemer. Hans arbejde spænder fra udvikling af antistoffer mod dødelig bid fra slanger, edderkopper og skorpioner til at designe molekyler, der kan hjælpe med at kurere kræft eller styrke din tarmflora.
Hør også Andreas Hougaard Laustsen-Kiel – der er professor ved DTU Bioengineering og biotek-entreprenør – forklare, hvordan hans forskning ikke bare bliver til akademisk viden, men også bliver omsat til produkter og arbejdspladser gennem de biotek-virksomheder, han løbende er med til at sætte i søen.
*
Andreas Hougaard Laustsen-Kiel er leder af Center for Antibody Technologies på DTU, Danmarks Tekniske Universitet. Han har senest modtaget Videnskabernes Selskabs Sølvmedalje 2023 og Lundbeckfondens Young Investigator Pris 2024 i anerkendelse af sin banebrydende forskning. Som 27-årig ph.d.-studerende blev han udnævnt til ’Danmarks sejeste ingeniør’ af Engineer the Future og mediehuset Ingeniøren.
*
Hør Andreas fortælle mere om sin forskning i podcasten Grundtanker >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/billigere-og-bedre-modgift-kan-redde-tusinder-af-slangebidsofre/id1533937287?i=1000674965728&l=da
Hør Andreas fortælle mere om at skabe iværksætterkultur i academia i podcasten Life Science Talent Talks her >>> https://podcasts.apple.com/dk/podcast/e17-leadership-fostering-an-entrepreneurial/id1669191567?i=1000637528764&l=da
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Andreas Hougaard Laustsen-Kiel, DTU
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvad driver aktørerne i globale konflikter og international politik? Kæmper de kun om magt og ressourcer, eller er der dybere faktorer, vi overser? Politolog Mona Kanwal Sheikh forsker i, hvordan verdenssyn – både religiøse og sekulære – former aktørers handlinger i verdenspolitikken. Hendes forskning giver unik indsigt i, hvordan fremtidsdrømme, identitet, forestillinger om retfærdighed og forventningen om evigt liv påvirker konflikter og beslutninger på globalt plan.
Mona Kanwal Sheikh – som er seniorforsker og enhedsleder af Global Sikkerhed og Verdenssyn på Dansk Institut for Internationale Studier – forsker i forholdet mellem religiøse verdensbilleder og udøvelsen af vold og magt, og hun bruger metoder som interviews, tekstanalyse og etnografi til at kortlægge de fortællinger, der driver politiske beslutninger i konflikter og kriser.
Det er forskning, som trækker på blandt andet religionssociologi, socioteologi og sikkerhedsteori, og åbner op for nye perspektiver på konfliktløsning, hvor en bedre forståelse af religiøse og ideologiske verdenssyn kan ændre, hvordan vi tackler globale konflikter.
Hør Mona Kanwal Sheikh forklare, hvad det har af konsekvenser, at de dimensioner ofte overses i traditionel konfliktanalyse – alt sammen i det nyeste afsnit af ’Videnskab fra vilde hjerner’ med professor Anja C. Andersen.
*
Mona Kanwal Sheikh er enhedsleder for ’Global Sikkerhed og Verdenssyn’ på Dansk Institut for Internationale Studier og leder projektet ‘Explaining Transnational Jihad - Patterns of Escalation and Containment’. Hun har modtaget to eliteforskningsbevillinger fra Danmarks Frie Forskningsfond og International Studies Associations hæderspris for bogen ’Guardians of God’. I 2018 modtog hun et Starting Grant fra The European Research Council til sin forskning.
Hun er forfatter til bl.a. ’Entering Religious Minds’ (Routledge, 2020) og ’Guardians of God’ (Oxford University Press, 2016). Siden 2022 har Mona Kanwal Sheikh også ledet et tværfagligt udredningsteam, der har undersøgt årsagerne til Talebans magtovertagelse i Afghanistan.
Hør podcast om Afghanistan-udredningen her >>> https://www.diis.dk/publikationer/afghanistanudredning-intet-pludseligt-ved-talebans-magtovertagelse
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Mona Kanwal Sheikh, DIIS
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Fra hyggelige fankulturer til radikalisering – sociale medier gør det muligt at dele alt, men hvornår bliver fællesskabet farligt? Medieforsker Line Nybro Petersen kortlægger, hvordan konspirationsteorier og ekstremistiske fortællinger opstår og spreder sig på sociale medier. Med avancerede dataanalyser og indblik i tilforladelige hashtags som #funny og #meme viser hun, hvordan helt almindelige opslag kan trække os ind i overraskende mørke narrativer.
Hvordan bliver sociale medier til platforme for både leg, fællesskab og potentielt farlige idéer? Hør om den skræmmende hybridisering, der skaber ‘salatbar-ekstremisme’ – et mix af ideologiske fragmenter – og hvordan den viser sig lige nu i bl.a. Onkel Reje-konspirationen og Trump-attentatforsøgene.
Line Nybro Petersen – der er lektor i medievidenskab ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet – undersøger også, hvordan digitale detektivlege og fællesskabsdynamikker kan udvikle sig fra uskyldig hygge til ekstreme angreb. Forskning, der er afgørende for vores muligheder for at håndtere digital ekstremisme i fremtiden. Du behøver ikke at have konspirationsteoretikere i hverken familien eller dit feed for at bide negle til dén her episode!
*
Line Nybro Petersen er leder af det europæiske forskningsprojekt SMIDGE – Social Media Narratives: Addressing Extremism in Middle-Age, der samler forskere fra syv lande. Hun er forfatter til ‘Mediatized Fan Play – Moods, Modes and Dark Play in Networked Communities’ (Routledge 2022) og har skrevet en lang række forskningsartikler om digital fankultur – også om fanfælleskaber omkring Twilight-sagaen og tv-serier som Gilmore Girls, Sherlock Holmes og SKAM.
*
Få en dybere introduktion til fænomenet ‘Hybridization of Extremism’ her >>> https://www.youtube.com/watch?v=e44udIU0a2g&t=2s
Læs mere om SMIDGE-projektet her >>> https://www.smidgeproject.eu/
Hør Line i DR Lyds ‘Genstart’ om konspirationsteorier her >>> https://www.dr.dk/lyd/special-radio/genstart/genstart-2022/genstart-konspirationskongens-fald-11802200170
Hør Line i DR Lyds ‘Udsyn’ om hvorfor falske historier virker her >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/udsyn/udsyn-2024/udsyn-lad-dem-spise-kage-11802401155
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Line Nybro Petersen, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Har din nabo flere penge end dig, fordi han var heldig på boligmarkedet? Eller er han simpelthen mere økonomisk tålmodig, har sparet op over længere tid og dermed opbygget en større formue? Eller: Betaler han bare ikke (al) sin skat? Økonom Claus Thustrup Kreiner forsker i betydningen af økonomisk adfærd i forhold til ulighed i samfundet og indvirken på økonomisk politik.
Vores økonomiske adfærd påvirker nemlig både størrelsen og forståelsen af ulighed på forskellige måder, inklusive både indkomst og formue. Nogle mennesker kan fremstå fattigere, end de egentlig er, fordi de har gemt formuer i skattely. Dermed opstår ulighed ikke kun gennem indtjening og opsparing, men også gennem forskelle i, hvordan vi håndterer – og måske skjuler – vores penge. Og som samfund har vi brug for at forstå de adfærdsdrevne og omstændighedsbaserede uligheder for at kunne forme en effektiv økonomisk politik.
Claus Thustrup Kreiner – der er professor i nationaløkonomi ved Københavns Universitet – anvender en kombination af real-world dataindsamling og kontrollerede eksperimenter til at studere økonomisk adfærd. Hans forskningsteams samarbejder med skattemyndighederne, både for at få adgang til relevante data og for at løse specifikke udfordringer, som skattemyndighederne kæmper med, når de skal forhindre skattesnyd. Og det handler ikke kun om de penge, statskassen går glip: Det er selve tilliden til skattesystemet, der er på spil. Lyt med og hør, hvad videnskaben allerede ved om din omgang med penge …
*
Claus Thustrup Kreiner er leder af grundforskningscentret Center for Economic Behavior and Inequality (CEBI). Han var The 2020 Richard Musgrave Lecturer, er forhenværende vismand i De Økonomiske Råd og medlem af flere regeringskommissioner, senest som forperson for Ekspertgruppen for fremtidens beskæftigelsesindsats. Ridder af Dannebrog.
*
Vil du vide mere om økonomisk adfærd? Så se denne spændende oversigt over, hvad CEBI forsker i (engelsk) > https://www.econ.ku.dk/cebi/about/A_presentation_of_CEBI__WEB__spreads.pdf
Hør også Claus Thustrup Kreiner i podcasten ’24 spørgsmål til professoren’ > https://omny.fm/shows/24-sp-rgsm-l-professoren/skumfidustest-for-voksne-konom-claus-thustrup-krei?in_playlist=podcast
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Claus Thustrup Kreiner, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Er det indholdet af et politisk forslag, eller hvem der står bag det, der afgør vælgernes holdning – og hvad siger det om vores demokratiske system? Politiske partier fungerer som vejledere for vælgerne i en kompleks politisk verden, og politolog Rune Slothuus’ forskning viser, at vælgernes holdning til et forslag ofte afhænger af, hvilket parti der står bag. Folk bruger partiernes positioner til at tolke politiske forslag og deres konsekvenser, baseret på tidligere erfaringer med, hvad partierne typisk står for.
Rune Slothuus – der er professor i statskundskab ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet – bruger blandt andet spørgeskemaundersøgelser og eksperimenter til at undersøge vælgernes holdninger: Ved at stille spørgsmål på forskellige måder til forskellige grupper kan man analysere, hvordan faktorer som partiernes involvering påvirker vælgernes opfattelser.
I denne episode indvier han lytterne i, hvad borgerne gør for at forstå politiske forslag og tage stilling til konkrete tiltag som forslag om en CO2-afgift på landbruget eller skattelettelser. For eksempel er vælgere villige til at støtte reformer, der umiddelbart skader dem økonomisk, hvis forslaget kommer fra et parti, de har tillid til.
Den forskning udfordrer antagelsen om, at vælgerne primært agerer ud fra egeninteresse, og Slothuus har endnu mere godt at sige om vores demokratiske forståelse: Vælgerne demonstrerer en langt mere nuanceret beslutningsproces, end vi ofte antager.
*
Rune Slothuus leder forskningsgruppen PARTYOPINION, der er finansieret af et ERC Consolidator Grant fra Det Europæiske Forskningsråd. I 2023 modtog Rune Slothuus – sammen med medforfattere – en pris for bedste publicerede artikel om politiske partier og en pris for bedste konferencepapir inden for politisk kommunikation fra verdens største forening for politologer, American Political Science Association. I 2024 har samme forening tildelt ham en pris for det bedste konferencepapir inden for politisk psykologi.
Rune Slothuus er medforfatter til ‘Paradoxes of Liberal Democracy: Islam, Western Europe and the Danish Cartoon Crisis’ (Princeton University Press, 2014).
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Rune Slothuus, Aarhus Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
I hvilken grad kan vi anvende psykologiske og filosofiske begreber som bevidsthed og vilje til at forstå og beskrive kunstige intelligenssystemer som fx ChatGPT? Og bør vi overhovedet? I krydsfeltet mellem filosofi og datalogi arbejder Anders Søgaard med, hvordan vi beskriver og tester sprogmodellers evner og egenskaber, herunder hvordan vi måler deres ’forståelse’.
Anders Søgaard – der er professor i maskinlæring og naturlig sprogforståelse ved Datalogisk Institut på Københavns Universitet – forsker i de filosofiske og samfundsmæssige implikationer ved kunstig intelligens, og i denne episode fortæller han blandt andet om udfordringen i at bruge menneskelige begreber som bevidsthed og vilje, der oprindeligt er skabt til at beskrive mennesker, til at forstå AI-systemer.
Hør også, hvorfor begreber som fairness og transparens spiller en væsentlig rolle i Anders Søgaards udviklings- og forskningsarbejde, og forstå, hvorfor han ser AI som et værktøj til at teste hypoteser om menneskelig læring og forståelse, der i sidste ende kan give os indsigt i, hvordan mennesket selv skaber mening i verden.
*
Anders Søgaard er udover Datalogisk Institut også professor ved Sektion for Filosofi på Institut for Kommunikation ved Københavns Universitet. Han er leder af Center for Philosophy of Artificial Intelligence’, hvor man arbejder på at bygge bro mellem datalogi og filosofi i et forsøg på at gøre udviklingen af kunstig intelligens mere ansvarlig.
Anders Søgaard har modtaget en lang række udmærkelser, bl.a. Det Europæiske Forskningsråds Starting Grant, Google Focused Research Award og Carlsbergfondets Semper Ardens Advance. Han er forfatter til en lang række bøger, både skøn- og faglitteratur, senest ’Maskinerne kommer indefra’ (Gutkind, 2024) og ’Kunstig intelligens bagfra’ (Århus Universitetsforlag, 2022).
Hør Anders Søgaard i DR-programmet ’Vildt naturligt’ med Johan Olsen og Vicky Knudsen >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/vildt-naturligt/vildt-naturligt-2023/vildt-naturligt-er-kunstig-intelligens-en-slags-evolution-11032323121
Læs portræt af Anders Søgaard hos Carlsbergfondet >>> https://www.carlsbergfondet.dk/viden/maanedens-forsker-1-2024-anders-soegaard/
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Anders Søgaard, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
Hvorfor har naturen valgt fotosyntese som den bærende produktionsmekanisme? Det spørgsmål undersøger syntesebiolog og plantebiokemiker Birger Møller, som i en menneskealder har forsket i planters forsvarsmekanismer og fotosyntese. Følg hans argumentation for, hvorfor den fotosyntese, som foregår i de fem verdenshave, er lige så væsentlig som den, der foregår på landjorden - og hvordan algefarme ville kunne bidrage til fremtidens produktion af bl.a. mad og medicin.
Hør også, hvorfor en udstilling med kunstneren Tal R gjorde dybt indtryk på den erfarne forsker, der er professor i plantebiokemi ved Plantebiokemisk Laboratorium på Københavns Universitet. I denne episode deler han sit bud på, hvordan planter kan spille en vigtig rolle i fremtidens grønne løsninger og mindske vores behov for fossile brændstoffer. Der er kemi for både begyndere og viderekomne i dagens afsnit, hvor vi får hirse, mandler og cassava – verdens mest spiste knoldplante – under mikroskopet.
*
Birger Lindberg Møller er leder af forskergruppen i syntesebiologi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab. Han har modtaget en lang række priser for sit arbejde, bl.a. Villum Kann Rasmussens årslegat til Teknisk og Naturvidenskabelig Forskning, Carlsbergfondets Forskningspris og Novo Nordisk Fondens Distinguished Investigator. Ridder af Dannebrog. Medlem af Videnskabernes Selskab.
*
Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Birger Lindberg Møller, Københavns Universitet
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk
Producer: Jacob Staehelin
Assistent: Andrea Vang
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.
Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen
From the publisher's feed
Ranked by our users in the last 21 days

13 Listeners

10 Listeners

3 Listeners

3 Listeners

6 Listeners

12 Listeners

103 Listeners

11 Listeners

8 Listeners

18 Listeners

4 Listeners

5 Listeners

0 Listeners

3 Listeners

0 Listeners