Videnskab fra vilde hjerner

Vi lever i et forbilledligt demokrati med borgere, der kender deres rettigheder, ikke? Not so much, siger samfundsforsker Marlene Wind og peger på sin data: Meget få danskere lægger sag an mod staten ved den overnationale EU-domstol, selvom det er en helt unik mulighed for at få prøvet sine rettigheder i retssystemet. Nærmest ingen danskere og de færreste politikere er bevidste om muligheden, fortæller Wind, og danske advokater svarer i en undersøgelse, at borgeren næppe ville få danske domstole til at bringe en sag videre til EU-domstolen – en kultur, de skandinaviske velfærdsstater står ret alene med i et Europa, hvor domstolene ellers står stærkt overfor parlamenterne. 

Marlene Wind undersøger i sin forskning, hvorvidt der er en sammenhæng mellem den måde, vi blev demokratier på – særligt efter 2. verdenskrig – og så vores villighed til at acceptere det europæiske samarbejde og især EU-rettens forrang. 

Marlene Wind argumenterer for, at ja, det betyder meget – og at det danske flertalsdemokrati, hvor domstole spiller en meget lille rolle, og parlamenternes flertal betyder alt passer meget dårligt til det konstitutionelle demokrati, som kom til at karakterisere resten af EU efter 2. verdenskrig. For der er forskel på, om magtens tredeling handler om magtadskillelse eller om magtbalancering, som hun siger.

Hør også Marlene Wind ­­– der er professor i ret og politik ved Institut for Samfundsvidenskab på Københavns Universitet og ved Juridisk Fakultet samme sted – forklare, hvilke konsekvenser vores flertalsdemokrati har og kan få for den enkeltes rettigheder og forholdene for mindretallet, og hvorfor hun peger på Tyskland som det mest velfungerende demokrati pt. En episode, der er velegnet til at puste liv i samtalen omkring snart sagt ethvert (familie-)frokostbord.

*

Marlene Wind er medstifter af grundforskningcenteret iCourts – Danmarks Grundforskningsfonds Centre of Excellence for Internationale Domstole – Juridisk Fakultet, Københavns Universitet og leder af Center for Europæisk Politik på Institut for Statskundskab samme sted. Hun har siden 2021 fungeret som ’special advisor’ for EU's udenrigschef, Josep Borrell, og er fast kommentator i Weekendavisen, Politiken og Berlingske. 

Hun har bl.a. modtaget Columbus-prisen for i den offentlige debat at holde fast i ideerne om demokrati, ægte politisk engagement og betydningen af saglige argumenter, Europakommissions Europas Kvinders Pris for sin indsats for det europæiske samarbejde og var den første modtager af Tøger Seidenfaden-prisen for ”sin afdækning og beskrivelse af, hvorledes Europa ser ud i dag, og hvilke konsekvenser det får for dansk selvforståelse.” 

Marlene Wind er forfatter til bl.a. ‘Tribaliseringen af Europa’ (Gyldendal, 2020) og ’International Courts and Domestic Politics’ (Cambridge University Press, 2018) og medforfatter til ‘The Transformation of Europe – Twenty-Five Years On (Cambridge University Press, 2017) og ‘European Constitutionalism Beyond the State’ (Cambridge University Press, 2003).

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Marlene Wind
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Du kan ikke ’bare lige tage dig sammen’, hvis du har en depression. Psykiske lidelser hænger sammen med hjernemæssige forandringer, der kan spores, registreres og i mange tilfælde enten afhjælpes eller diagnosticeres tidligere. Psykolog Kamilla Miskowiak tager utraditionelle midler i brug for at komme tættere på, hvad psykiske lidelser er, og hvad de siger om det at være menneske.

Hun forsker i kognitive funktioner som hukommelse, planlægningsevne og følelsesregulering, og deres hjernemæssige grundlag på tværs af neuropsykiatriske sygdomme, både hos mennesker med risiko for psykiatrisk sygdom og hos raske mennesker. Miskowiaks forskergruppe bruger blandt andet hjernescanninger, virtual reality-baserede test og træning og – hold fast, cykelsport-entusiaster – kunstig højdetræning, der skruer op for patientens EPO-niveau, i deres arbejde. 

Hør også Kamilla Miskowiak – der er professor i kognitiv neuropsykiatri ved Institut for Psykologi ved Københavns Universitet og Region Hovedstadens Psykiatri – fortælle om arbejdet med at bruge ’objektive kognitive biomarkører’ til at opdage bestemte forvrængninger i en patients tankeprocesser og om at udsætte gravide for VR-træning med grædende babyer for at forebygge en senere fødselsdepression. 

*

Kamilla Miskowiak er leder af forskningscenteret NEAD – Neurocognition and Emotion in Affective Disorders Centre – på Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet. Hun har modtaget en række priser for sin forskning, herunder Københavns Universitets guldmedalje, Lundbeckfondens Talentpris, Det Frie Forskningsråds Eliteforskerpris, L'Oréal for Women in Science-prisen, Lundbeckfonden Fellowship og Erhoff Fondens Talentpris. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Kamilla Miskowiak
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

*
Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Hvordan opstod liv – og hvor i universet skete det? Som én af ganske få forskere i verden undersøger Liv Hornekær det gennem unikke astrokemiske eksperimenter i sit laboratorium i Århus. Hun har næsen helt nede i vuggen, hvor stjerner og planeter bliver til, når hun undersøger, hvor i universet livets molekylære byggesten – aminosyre, DNA-baser, sukker og fedtsyre – dannes. For hvis de molekyler er til rådighed i alle stjerne- og planetsystemer fra fødslen af, er liv muligt … overalt. 

Hør også Liv Hornekær – der er professor i materialefysik ved Institut for Fysik og Astronomi og Interdisciplinært Nanoscience Center på Aarhus Universitet – fortælle, hvordan hun i laboratoriet laver eksperimenter under ekstremt lavt tryk og temperatur for at genskabe vilkårene fra forskellige steder i universet og observere, hvad der foregår på overfladen af interstellart støv. Som Anja siger, så kan man lidt fortegnet sige, at Liv Hornekær tryktester, om de ideer, astrofysikere verden over udgiver på baggrund af deres observationer, ikke kun ’lyder sandsynlige’ men rent faktisk holder i virkeligheden. Velkommen til den første episode af podcasten, hvor vi har to stjernestøvs-nørder i samme rum!

*

Liv Hornekær er leder af grundforskningscentret Center for Interstellar Katalyse. Hun er internationalt anerkendt for sin forskning i eksperimentalfysik og har modtaget en række priser for sit arbejde, bl.a EliteForsk-prisen i 2016, ERC Starting Grant, ERC Consolidator Grant og Friedrich Wilhelm Bessel Research Award 2019. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Liv Hornekær
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Journalisten som vagthund, det billede kender de fleste: Demokratiets vogter, afslører af magtmisbrug og svindel. Men journalistikken har også andre, lige så vigtige opgaver – som jagthund, hyrdehund og redningshund. Peter Bro forsker i roller og innovation i journalistik, i disse år med fokus på ’konstruktiv journalistik’, hvor journalisten skifter fokus fra det, der ikke virker, til det, der allerede virker eller som kunne være en løsning på problemet. Læserne begynder at slukke for de deprimerende, problemorienterede historier, og vil gerne have mere opbyggelig inspiration, så måske er mediernes fremtid her: I løsningernes land?

Konstruktiv journalistik er faktisk ikke en nyt påfund – vi har gjort det før. Til Peter Bros egen overraskelse havde faget bare … glemt det. Både Henrik Cavling i København og Joseph Pulitzer i USA satte deres journalister i gang med at arbejde på løsninger på fælles problemer som fattigdom, alkoholisme, arbejdsløshed og vuggestuepladser til kvinder, der ville have et arbejde. “Den slags journalistik har en historik. Nu prøver vi at genaktivere den,” som professoren siger. 

Hør også Peter Bro – der er professor i journalistik ved SDU – forklare, hvorfor journalistik er så vigtigt et fagområde, og hvorfor Danmark er et foregangsland indenfor journalistisk innovation, blandt andet på grund af det høje faglige niveau på danske journalistuddannelser og den forskningsbaserede formidling, som både praktikere og forskere rejser verden rundt med.

Og køleskabstesten for journalistik, kan du udføre den derhjemme? Det kan du lige om lidt!

*

Peter Bro står som leder af Center for Journalistik i spidsen for journalistuddannelserne på Syddansk Universitet og er forfatter til en lang række fagbøger om journalistik på dansk og engelsk, senest ’Constructive Journalism: Precedents, Principles, and Practices’ (Routledge, 2023) med støtte fra Carlsberg Fondens Monograph Fellowship. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Peter Bro
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Hvem har sit eget værelse hjemme hos dig? Hvor meget privatliv skal du afgive for at få hjælp fra det offentlige? Er tilbagetrækning fra ’de andre’ en ret – eller et privilegie?

Forskellen på ’privat’ og ’offentligt’ har altid været til forhandling, og afslører en masse om sin samtid og sin kontekst, fortæller kirkehistoriker Mette Birkedal Bruun i denne episode. 

Hun forsker i mennesker, der trækker sig fra verden for at være tættere på Gud – særligt munkebevægelsen set gennem prominente middelaldermunke – men det tilsyneladende smalle fagområde har ført historikeren vidt omkring i begrebet ’privathed’. Hun leder lige nu et grundforskningscenter, hvor historikere, jurister og arkitekter forsker i tilbagetrækning og de måder, som individer og små grupper trækker grænser om sig selv i forhold til det omgivende samfund. For begreber som privatliv og det private har ikke samme betydning op gennem historien – eller på tværs af kontinenter. 

Hør også Mette Birkedal Bruun – der er professor i kirkehistorie ved Det Teologiske Fakultet på Københavns Universitet – forklare, hvad plantegninger af historiske hjem afslører om datidens opfattelse af retten til privatliv og fordelingen af den rettighed (’fordelingsgang’ bliver pludseligt et spændende ord), og hvad det egentligt kræver af forskere fra forskellige felter at arbejde ’tværfagligt’. 

*

Mette Birkedal Bruun er leder af Danmarks Grundforskningsfonds Centre for Privacy Studies, PRIVACY, som undersøger, hvordan skiftende opfattelser af privatliv og det private former forholdet mellem individ og samfund i forskellige historiske sammenhænge. Hun er grundlægger af og chefredaktør for det tværfaglige videnskabelige tidsskrift Privacy Studies Journal og forfatter til to videnskabelige bøger om historiske munke. 

Mette Birkedal Bruun er hædret med bl.a. Carlsbergfondets Forskningspris, Tagea Brandts Rejselegat og Einar Hansens forskningspris. Medlem af Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd. Medlem af Videnskabernes Selskab og har siden 2022 været repræsentant for den humanistisk-samfundsvidenskabelige klasse i selskabets præsidium. 

Nysgerrig på klosterforskning? Se mere her >>> https://www.royalacademy.dk/da/Global/Delt-indhold/Arrangement-Archive/100314-Off-Mette-Birkedal-Bruun

Læs portrættet af Birkedal Bruun som hos Carlsbergfondet: >>> https://www.carlsbergfondet.dk/da/Nyheder/Formidling/Maanedensforsker/Mette-Birkedal-Bruun 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Mette Birkedal Bruun
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Dit liv er propfyldt af algoritmer: Rutevejledningen i din navigations-app, dine Tinder-matches, Den Koordinerede Tilmelding og Den Store Bagedyst, såmænd. Datalog Thore Husfeldt forsker i teoretisk datalogi, nærmere betegnet algoritmik, som er læren om konstruktion og analyse af algoritmer. Hans redskaber er definitioner, sætninger og beviser, og forskningen foregår foran kridttavlen med tænkehatten skruet op på max. 

Algoritmeteori er grundforskning: Thore Husfeldt udvikler intellektuelle værktøjer, som – når det går godt – andre kan bruge til at løse problemer med. Selv slipper han sit teoretiske spørgsmål, når han har ’oversat’ det til algebra, og ser sig ikke tilbage. 

Hør også Thore Husfeldt – der er professor ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet i København – forklare, hvorfor formlers elegance og skønhed er så dragende, hvad en algoritmes ’kørselstid’ siger om dens kvalitet, og hvordan det er at se alt omkring sig gennem en algoritmisk linse. De fleste lyttere vil lære mange nye begreber i denne episode, men panik ikke: Det er overraskende nemt at forstå (plus/minus), når Husfeldt folder sit fagspeciale ud. Swipe til højre og lyt med!

*

Thore Husfeldt er viceinstitutleder for undervisning ved Institut for Datalogi ved IT-Universitetet og med til at lede forskningscenteret Basic Algorithms Research Copenhagen, BARC. Han har i en årrække ledt det svenske videnskabsråds ekspertgruppe for datalogi med ansvar for uddeling af svenske grundforskningsmidler til datalogi og repræsenterer informationsvidenskaberne i det videnskabelige råd for foreningen lex.dk. Har modtaget ’Lunds Studenters Pedagogiska Pris’, et hædersbevis for fremragende undervisning, som uddeles af de studerende på Lund Universitet.

Vil du forstå det der med algoritmer bedre? Vi anbefaler Thore Husfeldts tiltrædelsesforelæsning >>> https://www.youtube.com/watch?v=80gBa3nPgTI

Få en smagsprøve på Thore Husfeldts særlige forskningsfelt, algebraiske algoritmer for svære grafproblemer, i denne præsentation af hans seneste gennembrudsresultat (bare rolig, der er tegninger) >>> https://www.youtube.com/watch?v=4wY1GRTxF84&t=245s

Interesseret i Husfeldts take på generativ kunstig intelligens og undervisning? Så sæt kaffe over og dyk ned her: https://thorehusfeldt.com/2023/04/17/early-2023-appearances-about-generative-ai-in-higher-education/

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Thore Husfeldt
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Kun 1/3 af de piger, der vælger naturvidenskab til i gymnasiet, fortsætter i en naturvidenskabelig retning – mod 2/3 af drengene. Og uligheden viser sig ikke kun i køn, men også i social baggrund og etnicitet. Det er et problem for arbejdskraftudbuddet, for innovationen, der drives af diversitet, og for den enkeltes dannelse. 

Unges valg, overgange og møde med naturvidenskab er fokus for Henriette Tolstrup Holmegaards arbejde, mere konkret in- og eksklusionspraksisser. Altså hvad der konkret foregår i undervisningslokalet, som får nogen til at føle, at de ’hører til’ og andre til at tjekke ud. 

Hendes forskning foregår primært via ’længdesnitsstudier’, hvor hun og kollegaerne følger den samme gruppe børn og unge over lang tid – fx 10 år – og er med i klassen, i frikvarteret og hjemme i familien. Forskningsgruppen interviewer både børn, forældre og lærere, og følger på den måde med i, hvordan den enkelte elevs holdning til naturvidenskab udvikler sig op gennem undervisningssystemet.

Hør også Henriette Tolstrup Holmegaard – der er lektor i science education ved Institut for Naturfagenes Didaktik, som er en del af Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – fortælle, hvordan hun arbejder med begrebet science-kapital, og hør, hvordan en 6.-klasses elevs bemærkning om, hvorfor lyset altid går ud, når de har natur & teknik, først overraskede hende, og siden blev til en videnskabelig artikel om ’non-participation in science’. 

Vi kan godt love en øjenåbnende episode, som sætter mange tanker i gang, ikke kun om skolesystemets praksisser og Danmarks fremtid, men også om, hvordan vi selv med fordel kan sørge for, at vores egne børn og unge oplever, at naturvidenskab er relevant, interessant og – ikke mindst – en verden, de har en plads i. Nogen, der vil med til spejder? 

*
Henriette Tolstrup Holmegaard er leder af den tværfaglige forskningsgruppe Equity in Science Education, som undersøger de ulige muligheder, forskellige børn og unge oplever i mødet med naturvidenskabelige discipliner, undervisningspraksisser og (studie)kulturer. 
Hun er også med til at lede forskningsprojektet GATE – Gender Aware Teaching for Equity in Science and Engineering – der undersøger, hvorfor Danmark sakker bagud internationalt i forhold til antallet af kvinder, der vælger en naturvidenskabelig eller teknisk videregående uddannelse. Henriette Tolstrup Holmegaard er også projektleder for den kvalitative del af SCOPE, som er et stort, 5-årigt projekt, hvis mål er at dokumentere børn og unges science-kapital, som den udvikler sig over tid. Her undersøger hun, hvordan børn og unges ressourcer, erfaringer og baggrunde spiller sammen med deres mulighed for at se sig selv i science. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Lektor Henriette Tolstrup
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Han er med egne ord halv håndværker, halv akademiker, klimaforsker Sebastian Mernild, fordi hans feltdataindsamling foregår på mildest talt svært fremkommelige gletsjere i bl.a. Grønland og Sydamerika under forhold, der ville være en James Bond-film værdig. Forestil dig pigsko, en basecamp på is, en toppresset tidsplan og helikoptere, der fragter forskerne derop, hvor de ikke selv kan gå, for at lave målinger af is, sne og smeltevand. Andre dage bygger han klimamodeller på et veltempereret kontor på SDU og kan tage cyklen frem og tilbage.

Fynboen, mange danskere kender navnet på, har specialiseret sig i isafsmeltning af iskapper og gletsjere, og han kombinerer data indsamlet i felten med data fra vejrstationer, satellitfotos (af fortiden) og computersimuleringer (af fremtiden) for at få en forståelse af, hvad der vil ske med isen, sneen og ferskvandet i et klimasystem under forandring. 

Hør også Sebastian Mernild – der er professor i klimaforandringer og glaciologi ved SDU Climate Cluster – forklare, hvorfor smeltevand fra vigende gletsjere i Andesbjergene har hans store interesse, og hvordan arbejdet med at udarbejde IPCC’s meget omtalte klimarapporter faktisk foregår.

*

Sebastian Mernild er leder af SDU Climate Cluster, Syddansk Universitets klimacenter, og en af hovedforfatterne bag den sjette hovedrapport fra FN’s Klimapanel, IPCC. Han er forfatter til bøgerne ’Da kulden forsvandt’ med Robert Zola Christensen (Gyldendal, 2022) og ’Isbogen’ med Victor Boy Lindholm (Gyldendal, 2023) og modtager af P1’s store formidlingspris, Rosenkjærprisen, i 2018.

Vil du med Sebastian Mernild på feltarbejde? Så hør DR-podcasten ’Manden på gletcheren’, som over fem afsnit følger klimaforskerens arbejde på Mittivakkat i Østgrønland >>> https://www.dr.dk/lyd/p1/rosenkjaerprisen-2019

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Sebastian Mernild
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

“Hvad er det egentlig, jeg laver?” Det måtte dyrlæge Liza Rosenbaum Nielsen spørge sig selv om, da hun pludselig så sit forskningsfelt gennem en antropologs øjne og indså, at spørgsmålet om, hvordan vi undgår salmonella i køer i morgen, blev overtrumfet af: ”Hvordan sikrer vi en bæredygtig fødevareproduktion for fremtiden?”

Liza Rosenbaum Nielsen er ekspert i dyresygdomme og zoonoser i husdyrbestande – blandt andet salmonella i kvæg – men efter over to årtier som målrettet sygdomsdetektiv i landbruget har hendes blik som forsker ændret sig. Eller rettere: Udvidet sig. For det er ikke nok at ’naile’ én bakteriesygdom i én type husdyr, når det hele hænger sammen og påvirker hinanden. I dag ved vi, at vi er i samme båd: Dyr, mennesker, miljø og natur. Hør om sygdomme, der udvikler sig på grund af systemiske natur- og samfundsmønstre som fx klimaforandringer og befolkningstilvækst, og den tværfaglige forskning det kræver at forstå, hvor vi skal sætte ind. 

Spænd gummistøvlerne, når Liza Rosenbaum Nielsen – der er professor i veterinær præventiv medicin ved Institut for Veterinær- og Husdyrvidenskab ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet – fortæller om, hvordan man tager blodprøver på 100 løsgående kalve (trin 1: Brug 10 minutter på at fange én), og hvorfor forbrugernes forventninger om billigt kød gør det sværere at holde kvæget sygdomsfrit. 

*

Liza Rosenbaum Nielsen er leder af CPH Cattle, som er et center for forskning i kvægproduktion og -sundhed. Hun er en af få dyrlæger, der har en doktorgrad i veterinær epidemiologi: DrVetSci. Liza Rosenbaum Nielsen har været præsident for Society for Veterinary Epidemiology and Preventive Medicine, SVEPM, som er en europæisk forening af epidemiologer og sundhedsøkonomer. Som formand for den lokale komité var hun i 2016 vært for foreningens årlige konference, der det år blev afholdt i Helsingør. 

Læs mere om forskningsprojektet ’Cattle Crossroads’ her >>> https://sustainablefutures.ku.dk/research/cattle-crossroads/

Hvad er ‘One Health’? Se kort animationsfilm her >>> https://video.ku.dk/video/27737186/one-health-v-professor-liza-rosenbaum-nielsen

Hør Liza i Bloom Festivals podcast fra 2019, Kødæderne mod planteæderne – med Jens-Christian Svenning, Liza Rosenbaum, Thomas Laursen og Martin Kongstad >>> https://podtail.com/da/podcast/bloom/kodaederne-mod-planteaederne-jens-christian-svenni/)

Hør Liza i Dansk Veterinærtidsskrifts podcast om, hvordan vi får klima og husdyr til at forenes i en bæredygtig fremtid i Danmark >>> https://ddd-podcast.libsyn.com/fremtidens-grnne-husdyr

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Liza Rosenbaum Nielsen
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden. 

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen

Vi konstruerer fortællingen om os selv gennem de fotos, vi deler. Og ikke kun på sociale medier: Det samme gælder for de knitrende albums med sort-hvide familiefotos og ringbind med plastiklommer fuld af charterminder og konfirmationsgæster, de fleste har i familien. Samtid og selvopfattelse skinner igennem i ethvert til- og fravalg på disse hverdagsfotos, forklarer Mette Sandbye i denne episode. Og med det rette blik samler de små historier i private samlinger sig til en større, kulturhistorisk fortælling. 

Som landets første professor i fotografistudier forsker Mette Sandbye i fotografiets rolle i kulturhistorien, og derfor udgør almindelige menneskers privatliv og den måde, de har valgt at skildre det i fotografier fra ferier, familiefester og fodboldkampe, en vigtig del af hendes data. Feltarbejdet kræver godt fodtøj og indebærer alt fra loppemarkeder og lokalarkiver til hjemmebesøg i Japan. 

Hør også Mette Sandbye – der er professor ved Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, Københavns Universitet – fortælle om, hvordan privatfotos på sociale medier påvirker fotografiforskningen, og det nordiske samarbejde om at afdække en hidtil ubeskrevet kultur af bad-ass, kvindelige fotografer omkring år 1900. Vi garanterer, at du vil se på både det gamle familiealbum og dine egne instagram-billeder med nye øjne efter denne episode!

*

Mette Sandbye sidder i Danmarks Frie Forskningsfonds Råd for Kultur og Kommunikation, FKK, og er modtager af Det Kongelige Akademis N.L. Høyen Medalje for sin forskning i og formidling om fotografi og Dansk Journalistforbunds ærespris Fotogratula, der gives for en særlig indsats for dansk fotografi. Mette Sandbye har anmeldt og skrevet om fotografi og kunst i Weekendavisen siden 1995 og er redaktør af ’Dansk Fotografihistorie’ (Gyldendal, 2004). Hun er ved at lægge sidste hånd på bogen ’From Instamatic to Instagram’ om familiealbummet fra 1960’erne til i dag. 

*

Værter: Anja C. Andersen & Mette Holbæk
Gæst: Professor Mette Sandbye
Redaktion og tilrettelægning: Mette Holbæk 
Producer: Benjamin D’Souza
Assistent: Andrea Vang 

Produceret af Niels Bohr Institutet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

VIDENSKAB FRA VILDE HJERNER er produceret af Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet med støtte fra Novo Nordisk Fonden.

Værter: Anja C. Andersen og Mette Holbæk
Redaktion og tilrettelæggelse: Pretty Clear Science Communication
Podcast- og videoproduktion: Studio25 ved Jakob Ranum
Grafisk design: Oliver Høeg-Jensen
Redaktionsassistent: Caroline Guldager-Nielsen