K-Live

K-Live

By DRNewsArts
Download on the App Store

K-Live episodes

  • Kulturen: Fremtidens teenageværelse er designet med nedbrydelige materialer og er der rumvæsner på jorden?
    Unges behov for at bo bæredygtigt, være på sociale medier og have et privat rum er temaet i en udstilling hos Dansk Arkitektur Center. Materiale- og interaktionsdesigner Bonnie Hvillum fortæller om sit bud på fremtidens teenageværelse og vi dykker tilbage i historien og ser på hvordan unge boede før i tiden. Der er spekuleret i rumvæsner i flere hundrede år. Og nu har forskere fra det prestigefyldte Harvard gravet i muligheden for, at rumvæsnerne faktisk har været her hele tiden. Vi ser nærmere på vores trang til forklare det uforklarlige.
    Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
    58 min
  • Kulturen: Ordet kulturændring hitter, hvor holdningsændring flopper og Ibi-Pippis hærværk i Højesteret
    Søger man i databaser er brugen af ordet "kulturændring" blevet et buzzword, hvorimod ordet "holdningsændring" går tilbage. Det handler bl.a. om at virksomhedssprog siver over i vores hverdagssprog forklarer Eva Skafte Jensen, seniorforsker i Dansk Sprognævn. Sagen om kunstneren Ibi-Pippi Orup Hedegaards hærværk af et værk på Asger Jorn museum skal for Højesteret. Vi diskuterer grænsen for provokunst med kunstner Christian Tangø som er med i retssalen.
    Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
    58 min
  • Kulturen: Viggos western og udstilling om vold mod børn
    Når filmen 'Til verdens Ende' har premiere på torsdag, er det med Viggo Mortensen i en af hovedrollerne. Og han har også skrevet og instrueret filmen - og sågar komponeret musikken til den. Men han har ikke mere travlt end at han kigger forbi vores studie i dag for at tale om, hvad en western kan sige om det moderne samfund.
    En ny udstilling om vold i hjemmet starter i København og tager derefter rundt i landet. Voksne mennesker fortæller i udstillingen om den vold, de var udsat for som børn, og det er kradse sager, udstillingen viser.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Casper Dyrholm.
    58 min
  • Kulturen: Begrav med drone og fælles handlingsplan for film
    Det lyder som en spektakulær begravelse. Din aske flyves ud over havet i en drone, mens de pårørende kan stå på stranden og se det hele drysse. Ny teknologi giver nye måder at begrave på - og måske en ny opfattelse af, hvad det gamle ritual betyder.
    Det danske Filminstitut og Producentforeningen har sammen med filmverdens andre aktører brugt det seneste år på at diskutere sig frem til en handlingsplan, der skal sikre mangfoldighed i filmbranchen. Vi ser nærmere på planens punkter.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Casper Dyrholm.
    58 min
  • Kulturen: 'Twice Colonized' vinder stor pris og forsvindende få børnebogsanmeldelser
    Dokumentarfilmen 'Twice Colonized' om den grønlandske menneskerettighedsaktivist Aaju Peter har vundet prisen som den bedste dokumentarfilm ved Canadian Screen Awards - det canadiske svar på en Oscar. Aaju Peter blev som 11-årig sendt fra Grønland til Nakskov for at bo hos en dansk familie og lære det danske sprog og kultur at kende. Men rejsen fik store konsekvenser for Aaju Peters videre liv og skæbne.
    28 procent af alle udgivne bøger er til børn, men kun 2,8 procent af dem bliver anmeldt. Det viser en ny kortlægning af anmeldelser, som bogmarkedet.dk står bag. Imens kan vi konstatere en faldende læselyst, og at flere børn er svage læsere. Så hvorfor bliver der anmeldt så lidt børnelitteratur? Det ser vi på sammen med Kamilla Löfström, litteraturanmelder ved Dagbladet Information og ekstern lektor på Institut for Kunst og Kulturvidenskab på Københavns Universitet.
    Værter: Karen Secher og Casper Dyrholm.
    58 min
  • Kulturen: Grønland på fodboldverdenskortet og 'The Apprentice'-spekulationer
    Det grønlandske fodboldforbund, KAK, har taget et historisk skridt i bestræbelserne på at blive en del af den internationale fodboldscene. De har nemlig sendt en ansøgning afsted til CONCACAF - et forbund for fodboldnationer i Nord- og Mellemamerika samt Caribien. Vi ser lidt nærmere på, hvordan fodbold kan bruges i udviklingen af en national selvforståelse. Kulturen undersøger fodboldens funktioner i det grønlandske samfund med Tea Sindbæk Andersen, lektor på Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier på Københavns Universitet og Kenneth Kleist, formand for Grønlands fodboldforbund, KAK.
    Både danske og internationale medier har spekuleret i, om amerikanske filmdistributører er bange for at vise 'The Apprentice' af Ali Abassi. Filmen er historien om, hvordan en ung Donald Trump startede sin ejendomsmæglervirksomhed i 1970'erne og '80erne med hjælp fra den berygtede advokat Roy Cohn. Trump har nemlig truet med at sagsøge filmholdet bag, og de mener altså, at distributørerne er bekymrede for hvilke konsekvenser, det kan få for dem, hvis han går hen og vinder det amerikanske valg. Men ifølge Jakob Isak Nielsen, film og medieforsker ved Aarhus Universitet, er det lidt tidligt at spekulere i, hvorvidt de amerikanske distributører er bange for at vise 'The Apprentice'.
    Værter: Karen Secher og Casper Dyrholm.
    58 min
  • Kulturen: EP-valgets betydning for europæisk kulturpolitik og hajer i horror
    Kulturen analyserer EP-valgets betydning for europæisk kulturpolitik sammen med Jens Ladefoged, lektor ved Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.
    Gysergenren har i årtier dyrket hajen, og haj-film er derfor nærmest blevet en undergenre i sig selv. Der var selvfølgelig 'Dødens gab' i 1975, men siden da har der også været et hav af andre haj-film. I sidste uge udkom 'Under Paris' - en fransk Netflix-produceret film, der ifølge The Guardian er en af de bedste hajfilm nogensinde. Kulturen P1 undersøger, hvordan hajen er endt som den ultimative filmskurk sammen med Mathias Clasen, der forsker i frygtnarrativer, og Lars Skou Olsen, der er chef for dyr på Den Blå Planet og haj-entusiast.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
    58 min
  • Kulturen: Sexisme i musikbranchen og musikkens magtmænd
    I en ny DR-dokumentarserie, 'Sexisme i musikbranchen', stiller 13 musikere sig frem og fortæller om deres oplevelser med krænkelser og sexisme i branchen. Kulturen får besøg af to af dem, Mathilde Falch og Signe Svendsen. De fortæller om deres egne oplevelser og giver deres bud på, hvordan vi kommer musikbranchens sexisme til livs.
    Vi får derudover en reaktion på dokumentaren fra Musikselskabernes brancheorganisation IFPI, som også svarer på, hvordan de vil gøre op med sexisme i en branche, hvor 86 procent af de øverste direktører i musikselskaberne er mænd.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
    58 min
  • Kulturen: Akademirådets rolle i bustesagen og Musicalgenrens forandring
    En buste i Københavns kanaler antændte tilbage i 2020 en ophedet diskussion om, hvornår noget er kunst. I sidste uge blev der så sat et punktum på sagen. Der skulle betales erstatning, og samtidig har Anklagemyndigheden meldt, at hun ikke tiltales for vandalisme. Vi får besøg af rådsleder i Akademiraadet Peter Holst Henckel til en snak om deres rolle i afgørelsen.
    Netop nu kan man på Østre Gasværk opleve Sprogøe-pigerne i et musical univers. Musical Reading Festival hedder arrangementet. Historien om Sprogøe pigerne er et af Danmarks historiens mest gruopvækkende kapitler, hvor "moralsk defekte" kvinder blev deporteret til Sprogøe. Og dette er bare et eksempel på, at musicalgenren er i gang med en fornyelsesproces, hvor der også er plads til de mørke kapitler af danmarkshistorien.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
    58 min
  • Kulturen: "Jeg føler....- formuleringen og Tennisstjernes voldssag
    Formuleringen "jeg føler" bliver brugt hele tiden også i en kontekst, hvor det faktisk dækker over en hændelse og ikke en følelse. Eksempelvis "Jeg føler ikke, at du var på job i går". Følelserne har gjort sit indtog på mange måder i det moderne samfund, men også i vores sprog. I dag snakker vi med Torben Sangild, tidligere kulturforsker, der netop har skrevet "Følelsernes bog" om den udvikling følelserne har været igennem i samfundet, og så kigger vi også på den historiske udvikling i sproget.
    Den tyske Alexander Zverev spiller netop nu French Open, mens han ligger i retssag mod sin ekskæreste, der beskylder ham for vold og mishandling. Men tennisverdenen forholder sig tavs. Vi sætter i dag fokus på, hvorfor tennisverdenen ser igennem fingre med retssagen, når resten af verden har øjnene rettet mod den.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
    58 min

About K-Live

From the publisher's feed

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med…

More shows like K-Live

Udsyn by DR

Udsyn

28 Listeners

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

66 Listeners

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

6 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

31 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

5 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

6 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

7 Listeners

Meget mere Matador by DR

Meget mere Matador

5 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

Den nye stil - historien om dansk rap by DR

Den nye stil - historien om dansk rap

18 Listeners

Første række by DR

Første række

1 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

4 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

21 Listeners

Genstart by DR

Genstart

91 Listeners

Norsken, svensken og dansken by DR

Norsken, svensken og dansken

9 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

18 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

9 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

22 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

14 Listeners

Tabloid by DR

Tabloid

0 Listeners

Vi ser på det by RADIO IIII

Vi ser på det

2 Listeners