K-Live

K-Live

By DRNewsArts
Download on the App Store

K-Live episodes

  • Hvornår er et værk et værk og "Voksbarnet"
    I mandags afsagde Københavns Byret dom i sagen mellem kunstner Jens Haaning og kunstmuseet Kunsten i Aalborg. Retten afgjorde, at Haaning havde brudt kontrakten med Kunsten, da han lånte omkring en halv mio. kr. til at lave et kunstværk, hvor pengesedlerne var en del af værket, men i stedet beholdt pengene og aflevere to tomme rammer, der fik navnet "Take the money and run". En anden del af retssagen handlede om, at Haaning også havde lagt sag an mod Kunsten for brud på ophavsretten. Kunsten tog nemlig billeder af de tomme rammer og solgte dem videre i stort omfang. Vi undersøger sammen med Sten Schaumburg-Müller hvad det kræver for at en kunstner kan gøre krav på erstatning for krænkelse af ophavsretten.
    Olga Ravns nye roman "Voksbarnet" er baseret på en række virkelige hekseprocesser i 1600-tallets Aalborg og handler om adelskvinden Christenze Kruckow, som bliver anklaget for trolddom. Forfatteren forklarer, hvordan hun kom på at skrive en roman fortalt af et 400 år gammelt voksbarn, og så ser vi på hekseforfølgelser med en nyslået professor i historie med speciale i trolddoms- og hekseforfølgelser.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
    58 min
  • Fælles protest mod koranloven og rumænsk amatørklub stjæler FCK-logo
    388 danske kunstnere, forfattere og samfundsdebattører har skrevet under på en fælles protest mod koranloven og kalder det i Berlingske "et øksehug i ytringsfriheden". Kulturen taler med en kunstner, en satiriker og en samfundsdebattør om, hvorfor de er modstandere af regeringens forslag om at kriminalisere "utilbørlig behandling af genstande med væsentlig religiøs betydning for trossamfund".
    For fodboldfans er den brølende løve i blå og hvid FC Københavns identitet, men forleden kunne man i Tipsbladet læse, at et rumænsk fodboldhold har stjålet FCK-logoet. Vi taler med sportsjournalisten fra Tipsbladet, som i over et halvt år har forsøgt at finde ud af hvorfor.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Chris Pedersen.
    58 min
  • Museers selvcensur og Anne Dorte Michelsens favorit
    I dag lander en hård kritik fra kunstneren Jens Galschiøt. Det har været diskuteret, om den kommende koranlov vil få kunstnere til at yde selvcensur. Men det er ikke kunstnerne, der er bange - det er museer og udstillingssteder, der kommer til at give efter for den frygt, siger Jens Galschiøt. Hør kritikken og en museumsdirektørs svar hos os i dag. På en dag hvor vi også får besøg af musiker og sanger Anne Dorte Michelsen, der vil tale om sin personlige favorit-kunstner Carole King.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
    58 min
  • Kultur vs. sygdom kortlagt og et smugkig på fremtidens arbejdsplads
    Hospitaler og kommuner gennemfører i disse år en masse projekter, hvor syge mennesker får et skud kultur, der kan gøre deres situation lidt nemmere eller deres sind lidt lysere. Og undervejs er forsøgene mange steder blevet forsket i og dokumenteret. Nu er al den forskning blevet samlet i et kæmpe studie, så man kan se, hvad der hjælper hvor meget. Og så har fire kunstnere sammen med forskere skabt deres bud på, hvordan fremtidens hybride arbejdsplads kan se ud. Vi har sendt en medarbejder direkte fra DR Byens store fælleskontorer ud til denne fremtid.
    Værter: Linnea Albinus Lande og Karen Secher.
    58 min
  • Ukrainske organisationer retter kritik af Louisiana og Aulas historiske værdi
    I et brev til Louisiana udtrykker flere Ukrainske organisationer deres skuffelse over Louisianas aktuelle 'Pussy Riot' udstilling. Kritikken går blandt andet på, at Louisiana har valgt at skabe en platform til russiske kunstnere i stedet for ukrainerne. Vi får besøg af en af brevets underskrivere.
    Ekstra Bladet har fundet ud af, at Rigsarkivet fra 2025 vil gemme "alle beskeder, inklusiv alle vedhæftede filer" på skoleplatformen 'Aula'. Kulturminister, Jakob Engel Schmidt, er skeptisk, for Aula lugter af personfølsomme oplysninger. Vi taler med Kulturministeren og en sociolog, der var med til at skabe Aula.
    Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
    58 min
  • Netrebkos genopstandelse og HIV-forskeren, der blev munk
    Berlins statsopera er blevet ramt af protester, fordi de nægter at aflyse den russiske sopran Anna Netrebkos optræden. Udover demonstranterne har også Berlins borgmester, byens kultursenator og Ukraines tyske ambassadør kritiseret operaen for at tillade Netrebko at vende tilbage. Vi ser nærmere på Netrebko storhed, fald og mulige genrejsning.
    'Munken' er en dokumentarfilm om den danske HIV-forsker Jan Erik Hansen. Han beslutter, for år tilbage, at forlade sin familie, sit job og sin hverdag for at blive buddhistisk skovmunk i Sri Lanka. Et dansk dokumentarpar følger ham i 4 år, indtil munken selv siger stop. Flere år senere bliver dokumentaren genoptaget, for noget har pludselig ændret sig. Vi taler med instruktørerne og munkens søn.
    Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
    58 min
  • Begravet i uld og lærlinge laver Kirkeby-mure
    Hvis du skal kremeres, når du dør, kan du nu få puttet din aske i en uld-urne, som kan holde dig varm i jorden. Hvad pokker er det for noget? Vi ser på urnerne og taler med en sorgforsker om vores hang til at personliggøre begravelser. Og så besøger vi en flok murerlærlinge, der på kunstmuseet Arken har fået en særlig opgave. De skal nemlig mure et af Kirkebys værker til museet.
    Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
    58 min
  • Haaning får dom og ringborge bliver verdensarv
    Kunstneren Jens Haanings mest omtalte værk 'Take The Money And Run' har i dag fået sin - foreløbige - afslutning. Der er nemlig faldet dom i sagen mellem Kunstmuseet "Kunsten" i Aalborg og Jens Haaning. Vi sidder med kunstneren, når han får dommen, og bagefter ser vi på, hvad den betyder. Og så jubler vi sammen med de 5 ringborge, der i går blev en del af UNESCOs verdensarv. Og taler om, hvad det kommer til at betyde for de museer og kommuner, der kan se frem til langt større opmærksomhed på de fem steder.
    Værter: Chris Pedersen og Jesper Dein.
    58 min
  • Stormøde om en ny filmaftale og Coco O. er tilbage
    Filmbranchens aktører og interessenter mødes i dag med kulturministeren for at give input til en ny filmaftale, der gælder fra 2024 og frem. Vi får en status efter mødet fra både kulturminister Jakob Engel-Schmidt (M) og en branchemand.
    Tilbage i 2013 fik danske QUADRON med Coco O. i front et kæmpehit med nummeret 'Hey Love'. Stjerner som Prince, Jaz-Z og Kendrick Lamar reagerede og ville lege med QUADRON og Coco O., men som med alle eventyr, var der også modstand, og Coco O. forsvandt ud af rampelyset. Nu er den 36-årige sanger aktuel med ny lyd, og Kulturen taler med hende om forskellen på Coco O. i tyverne versus i trediverne, hvor hun er nu.
    Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
    58 min
  • Portræt af den puertoricanske popstjerne iLe og i Skandinavien elsker vi musik af mænd
    iLe fik sammen med rapperne Bad Bunny og Residente titusinder af protesterende puertoricanere til at synge med på en ny nationalhymne, da over 100.000 protesterede på gaden i 2019. Nu er iLe på Europatour og er ikke bange for at blande musik og politik. Hun mener, at vi kan lære noget af hinandens kolonihistorie.
    For nogle uger siden offentliggjorde Spotify en Top 20-liste over sommerens største hits. Den viste, at bare 10 procent af Top 20-artisterne var kvinder. Siden da har Kulturen kontaktet Spotify for at finde ud af, hvordan billedet ser ud i Skandinavien, og det viser sig, at repræsentationen af kvinder i Skandinavien er dårligere end i resten af verden. Derudover er Danmark det land i Skandinavien med den dårligste repræsentation. Vi dykker ned i tallene med Koda.
    Værter: Karen Secher og Chris Pedersen.
    58 min

About K-Live

From the publisher's feed

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med…

More shows like K-Live

Udsyn by DR

Udsyn

28 Listeners

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

66 Listeners

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

6 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

31 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

5 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

6 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

7 Listeners

Meget mere Matador by DR

Meget mere Matador

5 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

Den nye stil - historien om dansk rap by DR

Den nye stil - historien om dansk rap

18 Listeners

Første række by DR

Første række

1 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

4 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

21 Listeners

Genstart by DR

Genstart

91 Listeners

Norsken, svensken og dansken by DR

Norsken, svensken og dansken

9 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

18 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

9 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

22 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

14 Listeners

Tabloid by DR

Tabloid

0 Listeners

Vi ser på det by RADIO IIII

Vi ser på det

2 Listeners