K-Live

K-Live

By DRNewsArts
Download on the App Store

K-Live episodes

  • James Bond revideret og stormøde om museumsreformen
    James Bond-romaner fra 50'erne og 60'erne er blevet sprogligt revideret, hvorefter man blandt andet har fjernet en række racereferencer. Det sker i forbindelse med en genudgivelse af Ian Flemings populære 007-romaner for at markere, at det er 70 år siden, at den første bog, 'Casino Royale', blev udgivet. Spionbøgerne er blevet gennemgået af sensivitetslæsere, som har peget på potentielt stødende ord og vendinger. Vi ser på briternes forhold til Bond sammen med Lone Theils, forfatter og tidligere korrespondent i Storbritannien.
    Repræsentanter fra museer i hele landet er i dag inviteret til møde med kulturminister Jakob Engel-Schmidt for at komme med forslag til den kommende museumsreform. 'Kulturen' er med og samler op efter mødet.
    Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
    58 min
  • Protester i kvindefodbold og musikken i "Holy Spider"
    En af verdens bedste kvindelige fodboldspillere, franske Wendie Renard, har meldt afbud til VM i protest over dårlige forhold. "Jeg elsker Frankrig mere end noget andet. Jeg er ikke perfekt - langt fra. Men jeg kan ikke længere bakke op om det nuværende system, som er langt fra de standarder, det kræver på det højeste niveau," skriver Wendie Renard på sine sociale medier. Og hun er ikke den første, der sætter foden ned over for dårlige forhold i kvindefodbolden, fortæller Amalie Bremer, vært på 'Kvindefodboldpodcasten'.
    For nogle uger siden vandt Ali Abbasis "Holy Spider" 11 priser ved Robert-prisen. Ali Abbasi, som er uddannet fra Den Danske Filmskole, vandt blandt andet prisen for bedste instruktion og bedste manuskript - men filmen blev også årets danske film, og der var priser til filmen for årets bedste fotograf og årets bedste filmmusik. 'Kulturen' dykker ned i musikken med filmens Robert-vindende komponist, Martin Dirkov.
    Værter: Karen Secher og Tore Leifer.
    58 min
  • Ukraine, Ukraine, Ukraine
    Lige før årsdagen for den russiske invasion i Ukraine vender Kulturen tilbage til nogle af de mennesker, vi dengang talte med for at høre, hvordan det er gået dem siden. Mød bla. Oksána Pávlova på 26 år, der indtil krigsudbruddet var klaverstuderende ved konservatoriet i Lviv i det vestlige Ukraine, og som siden har måttet bo i først Malaga og nu Barcelona - hør hvad der er sket med de mange kulturarvsgenstande og kunstværker, der strandede i Danmark, fordi det ikke har været muligt at sende dem retur - om kulturlivet, der er på fuldt blus trods russiske bombardementer og om det dansk-ukrainske ungdomshus, der trods de mange triste forhindringer nu endelig kunne indvies i Kyiv i weekenden.
    Vært: Jesper Dein.
    58 min
  • ENIGMA åbner endelig, Åsne Seierstads nye bog og Esben Smed i Kysset
    Seks år i byggerod har været direktør Jane Mylenbergs hverdag, men nu sker det endelig: Enigma, Museet for Post, Tele og Kommunikation lukker endelig publikum ind på lørdag - vi tager afsted for at smugkigge i det splinternye museum. Den norske forfatter Åsne Seierstad udgiver ny bog, "Afghanerne", hvor hun vender tilbage til Afghanistan, 20 år efter den stærkt omtalte "Boghandleren i Kabul". Vi taler med Seierstad om at være insisterende og lede efter tre menneskers følelser, deriblandt en Taleban-kriger. Esben Smed har den ene hovedrolle i Bille Augusts nye film, "Kysset", der har premiere i dag til anmeldelsernes meget delte begejstring. Kulturen har ham på besøg for at tale om forskellen på kærlighed og medlidenhed.
    Vært: Jesper Dein.
    58 min
  • Disney dropper Anders And-klassikere og nyt i Othello-sagen
    For en uge siden blev der sendt chokbølger gennem verdens forskellige donaldist-foreninger, da Anders And-tegneren Don Rosa kunne fortælle, at en europæisk Anders And-udgiver havde kontaktet ham og fortalt at et kapitel fra hans historier ikke længere kan udgives. Det skyldes at Disney er ved at gennemgå deres gamle historier for passager, der muligvis ikke længere stemmer overens med Disneys værdier. Men det er censur, mener Laila Jerming Graf, formand for den Danske Donaldist-forening.
    Politiken har rekonstrueret forløbet omkring aflysningen af Det Kongelige Teaters opsætning af Othello. I den forbindelse er det kommet frem, at balletchef Nikolaj Hübbe talte usandt over for stjernekoreografen John Neumeier. Politikens Ida Herskind fortæller hvad hun fik ud af sin aktindsigt i flere end 200 mails, dokumenter og telefonbeskeder fra teatret.
    Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
    58 min
  • Jon Stephensens sidste tid på Aveny-T og soldaterhistorier
    Jyllands-Posten kan i dag afsløre nye detaljer om Jon Stephensens sidste tid på Aveny-T på Frederiksberg. Ifølge avisen har to beskadigede malerier været medvirkende til, at teatret i dag er i store økonomiske problemer. Kunstneren bag malerierne har sagsøgt teatret for op imod 500.000 kr. - og et internt dokument viser, at Jon Stephensen ifølge teatret er skyld i ødelæggelserne.
    På Krigsmuseet i det tidligere Tøjhus, der er en del af Nationalmuseet, findes der pistoler, rustninger, hestevogne og kanoner, der bruges til at formidle landets krigshistorie. Men den personlige historie, fra de mange danskere, der har været i krig, mangler. Danmark har gennem de seneste tre årtier udsendt over 60.000 soldater. Nu efterspørger Krigsmuseet de tidligere udsendte soldaters personlige fortællinger og genstande.
    Værter: Maja Nyvang Christensen og Linnea Albinus Lande.
    58 min
  • Danske Mads Nissen er verdens bedste fotograf
    Politikens fotograf Mads Nissen er kåret til verdens bedste af Pictures of the Year International, der baserer prisen på 45 af Nissens billeder. Vi har talt med ham om hans arbejde og om problemerne med en stereotyp krigsfremstilling i fotografier.
    Et nyt europæisk forskningsprojekt skal kortlægge online radikalisering af personer mellem 45-65 år. Lektor Line Nybroe Petersen fra Københavns Universitet deltager i arbejdet. Vi taler med hende om, hvordan ekstremisme opstår i netop den aldersgruppe.
    Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
    58 min
  • Våbenopbevaring på Bornholm og historiske pikke
    Efter et våbentyveri på Bornholms Forsvarsmuseum er museet netop blevet dømt for brud på våbenloven for ikke at have opbevaret våben og ammunition korrekt. Ifølge anklageskriftet drejer det sig om bunker af samlet set 180 maskinpistoler, geværer, revolvere, pistoler, våbendele og sågar seks håndgranater i en indkøbspose. Hvad betyder det for museets fremtid? Vi spørger en kollega fra DR Bornholm.
    En 2000 år gammel romersk træfigur har i lang tid været katalogiseret som et redskab til at stoppe tøj, mens engelske arkæologer nu har ombestemt sig: Træfiguren er en dildo. Vi spørger en arkæolog, hvad det fortæller om romernes forhold til sex og kigger nærmere på et par andre historiske pikke.
    Værter: Jesper Dein og Karen Secher.
    58 min
  • Studerende fik fjernet stødende kunst, jazz er svært og AI-problemer
    Kunstværker på Syddansk Universitets bibliotek i Sønderborg har vakt debat. Faktisk var virakken så stor, at Syddansk Universitet i første omgang bad kunstneren bag, Torben Schrøder-Jørgensen, om at fjerne sine værker. Siden har de ombestemt sig - nu får værkerne lov til at hænge.
    Har du nogensinde tænkt over, hvorfor nogle mennesker nyder jazz, mens andre får total stress af det? Det har et hold på tre forskere fra Center for Music in The Brain forsøgt at finde svaret på. Det viser sig, at jazzens komplekse akkorder er noget, ens hjerne lige skal vænne sig til at kunne nyde, fortæller Peter Vuust, der er professor, musiker og centerleder på Center for Music in the Brain.
    Vi lever i en AI-begejstret tid, men problemerne begynder også lige så stille at melde sig. Først blev en AI-genereret tegneserie pillet af streamingplatformen Twitch, fordi den var begyndt at lave transfobiske jokes. I sidste uge måtte TikTok tage en deepfake video af podcastværten Joe Rogan ned, fordi folk simpelthen ikke kunne se den var fake, og så peger et studie fra Stanford, Georgetown og OpenAI på, at den populære nye ChatGPT-Robot kan risikere at skabe problemer ved valg, da den er blevet lidt for dygtig til at påvirke folks holdninger og lave fake news... Vi ser på AI-problemerne med Morten Axel Petersen, leder af Copenhagen Center for Social Data Science.
    Værter: Tore Leifer og Karen Secher.
    58 min
  • Censur af Roald Dahls børnebøger, Stalins død og kor uden drenge
    Det britiske forlag Puffin Books er blevet beskyldt for censur, fordi forlaget har valgt at rense den britiske forfatter Roald Dahls børnebøger for potentielt stødende ord. Men det er helt normal praksis at justere børnelitteratur, når man genudgiver en næsten 60 år gammel bog, fortæller Nina Christensen, der er professor i børnelitteratur.
    Stalins død har optaget historikere i årtier - den er skildret i den franske tegneserie "Stalins død", i filmen af samme navn - og nu også teaterstykket, som havde premiere i Nørrebro Teater i fredags. Vi taler med den franske tegneserietegner, teaterstykkets instruktør og tegneseriens danske redaktør.
    De danske kor har svært ved at tiltrække drenge. Ifølge en undersøgelse fra Kornyt er 9 ud af 10 korsangere i landets største kororganisation, Folkekirkens Ungdomskor, kvinder eller piger. Mette Rasmussen, chefdirigent i Sønderjysk Pige- og Drengekor fortæller, at drengene egentlig gerne vil synge, men at det at synge bliver relateret til noget feminint.
    Værter: Tore Leifer og Karen Secher.
    58 min

About K-Live

From the publisher's feed

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med…

More shows like K-Live

Udsyn by DR

Udsyn

28 Listeners

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

66 Listeners

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

6 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

31 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

5 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

6 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

7 Listeners

Meget mere Matador by DR

Meget mere Matador

5 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

Den nye stil - historien om dansk rap by DR

Den nye stil - historien om dansk rap

18 Listeners

Første række by DR

Første række

1 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

4 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

21 Listeners

Genstart by DR

Genstart

91 Listeners

Norsken, svensken og dansken by DR

Norsken, svensken og dansken

9 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

18 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

9 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

22 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

14 Listeners

Tabloid by DR

Tabloid

0 Listeners

Vi ser på det by RADIO IIII

Vi ser på det

2 Listeners