K-Live

K-Live

By DRNewsArts
Download on the App Store

K-Live episodes

  • Kulturen: Efterårets store publikumssucces? - 30. aug 2021
    'Efter stilheden' bør blive efterårets store publikumssucces, ikke bare på Statens Museum for Kunst, men også på landsplan. Det mener Politikens kunstanmelder Trine Ross, der har givet den nye udstilling seks ¶¶. Hvad sker der i udstillingen, hvor kunstens kvinder tager ordet, og hvem er de kvindelige store kunstnere? Trine Ross fortæller og forklarer hvorfor, alle burde tage en tur på SMK.
    15 år på landevejene: Matti Breschel er en af Danmarks mest vindende cykelryttere, og det fortæller han nu om i en ny bog, som han selv har skrevet. Vi får besøg af den forhenværende professionelle cykelrytter, der fortæller om at skrive, som han kørte: på en følelse og fandenivoldsk.
    Andet: Vi skal bl.a. også forbi albummet 'Donda', som Kanye West endelig har sluppet fri efter et utal af udskudte releasedatoer, og så undersøger vi, om en større historisk forståelse gavner atleters personlige og sportslige udvikling.
    Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
    1 hr 55 min
  • Kulturen: Afghanske fodboldkvinder på flugt - 26. aug 2021
    75 kvinder fra det afghanske fodboldforbund er flygtet fra Afghanistan. Det er spillere på landsholdet og de kvinder, der er tilknyttet som holdledere og trænere og den slags. Deres problem er, at Taliban kender dem. De 75 kvinder er nu ankommet til Australien i samlet flok. Kvinden, der startede det afghanske landshold, er også hende, der nu har hjulpet dem på flugt. Hun var selv anfører for landsholdet, men i dag bor hun i Danmark og har job i fodboldklubben FC Nordsjælland.
    Den glemte minoritet - Der er simpelthen næsten aldrig handicappede med i film- og tv-serier. Mens der bliver kæmpet hårdt for flere kvinder og flere etniske minoriteter på lærredet, så er de handicappedes repræsentation gået under radaren. I dag undersøger vi, hvorfor det er så sjældent, vi ser handicappede på skærmen. Vi spørger blandt andet DR og filminstruktørerne, hvordan det kan ændres.
    Ministeren i tale - Danmarks nye kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen står overfor massive udfordringer på sit område,. En hel branche skal genstartes efter corona, et medieforlig skal stykkes sammen (og det er aldrig nemt) og så skal hun balancere i den nye socialdemokratiske fortælling om folket versus eliten - en præmis hun ikke villigt tager til sig. Hør ministeren i Kulturen på P1.
    Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
    1 hr 55 min
  • Kulturen: Mødet med legendariske Charlie Watts - 25. aug 2021
    I næsten 60 år satte han tempoet i The Rolling Stones bag sit trommesæt, med en stil der lød som han så ud - direkte og ligetil, med en næsten stoisk ro malet i ansigtet. Nu er det slut. Charles Robert Watts er død 80 år gammel.
    Erik Jensen, tidligere musikredaktør hos Politiken, forklarer hvorfor Charlie Watts var legendarisk og fortæller om sit eget møde med manden, der har lagt rytmen til den musikalske verdenshistorie.
    Nordkraft forvandlet til opera: Den rå skildring af det aalborgensiske misbrugsmiljø, som mange kender fra Jakob Ejersbos roman Nordkraft, har fået en følsom og eksperimenterende klang i klassisk komponist Signe Lykkes første opera. Men hvordan omsætter man en nyklassiker til lyd? Signe Lykke kommer forbi og fortæller og spiller lidt fra en opera, der skruer ned for det genkendelige og op for det udforskende.
    Kulturnyheder i TV Avisen: Hundredvis af kulturpersoner har skrevet under på, at der skal flere kulturnyheder ind i de store nyhedsudsendelser på DR1 og TV2. Underskriverne mener, at Kulturen - ligesom Sporten og Vejret - skal være en fast del af f.eks. TV Avisen. Vi har undersøgt mulighederne for det hos vores kollegaer på TV Avisen.
    Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
    1 hr 55 min
  • Kulturen: 120 henvendelser i sagen om pigekoret - 24. aug 2021
    Sagen om krænkelser i DRs Pigekor er voldsom. Det står fast, efter advokatundersøgelsen nu har afsluttet den del, hvor nuværende og tidligere medlemmer kunne melde ind med deres oplevelser. Der er nemlig kommet 120 henvendelser, og selvom flere har henvendt sig om de samme hændelser, så er antallet meget voldsomt. DR overvejer nu sine næste skridt - og vi hører, hvad man har tænkt sig at gøre.
    Hvad med de afghanske kunstnere? - Dansk PEN forsøger i disse timer at lægge pres på regeringen for at tage ansvar for nogle af de forfattere, der har kæmpet aktivt for ytringsfrihed og demokrati i Afghanistan. Imens er forfatterne på flugt, gået under jorden og kan kun sporadisk kommunikere med omverden. Også PEN i mange andre dele af verden forsøger lige nu at deres regeringer til at hjælpe forfatterne.
    Hvad med satire om Afghanistan? - DR P3 har udgivet Talibans partiprogram, og det er selvfølgelig satire - illustreret med tegninger, der trækker på Berlingskes billeder af Pernille Vermund i vandkanten. Det er for tidligt at lave satire om, mener nogle. Men satiren skal netop være helt aktuel, siger P3-chefen. Vi taler om, hvornår det rigtige tidspunkt mon indfinder sig.
    Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
    1 hr 55 min
  • Kulturen: Status på ligestilling efter WorldPride - 23. aug 2021
    I sidste uge havde vi besøg af drag-aktivisten Mizz Privileze, som fortalte, at WorldPriden blandt andet havde budt på et udbytterigt møde med de nordiske ligestillingsministre. Men det var ikke alle der mødte op... Færøernes minister for ligestilling Elsebeth Mercedis Gunnleygsdóttir blev væk, fordi hun mener, at et ægteskab er mellem en mand og en kvinde. Og vi skal ikke mange år tilbage for at møde den samme holdning herhjemme, fortæller Lars Henriksen, forperson for WorldPride.
    Kulturens analyseinstitut: Danske Kulturbestyrelser, Kommunernes Landsforening, Dansk Erhverv, Center for Kulturevaluering ved Aarhus Universitet og Augustinus Fonden vil oprette et analyseinstitut på kulturområdet, som skal give et bedre indblik i kulturens betydning for den enkelte og for samfundet som helhed. Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv var som kulturminister med til at etablere Idrættens Analyseinstitut, og han forklarer i dagens udsendelse, hvordan et tilsvarende institut på kulturområdet kan styrke kulturlivet og ruste det til fremtiden.
    Det Afghanske flags historie: En uge efter Talibans indtog i hovedstaden Kabul vajer islamisternes hvide flag i hele byen. Dermed er det røde, grønne og sorte flag blevet et oprørssymbol. Men hvad er egentlig historien om det afghanske flag, som er blevet udskiftet mere end 16 gange de seneste 100 år. Veksillolog Anton Pihl har svaret.
    Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
    1 hr 55 min
  • Kulturen: Nyfortolkning af ikonisk, antik digter - 19. aug 2021
    Jalousi, kærlighed, begær, tvetydighed, guddommelighed og medmenneskelighed er nogle af temaerne i en nyskrevet opera-performance, der er baseret på forfatter Mette Moestrups gendigtning af Sapho. Begge dele har premiere i dag, og vi var med til prøverne på opera-performancen i går, hvor Mette Moestrup også kom forbi.
    Afghanistankrigen i fiktion: Der er adskillige eksempler på, at Afghanistankrigen fylder i fiktionen. Både i skønlitteraturen, i film og på scenen. Men hvorfor er det vigtigt med kunstværkernes fortolkning af krigen og hvilken rolle spiller værkerne for vores kollektive erindring? Christine Strandmose Toft har set på de spørgsmål i en ny ph.d.-afhandling, som hun deler de vigtigste pointer fra.
    Benzin- og dieselbilens nekrolog: I dag åbner et nyt bilmuseum, der vil give gæsterne mulighed for at opleve mere end 135 års bilhistorie. Vi kører en tur i historien, og så hjælper vi med for alvor at parkere benzin- og dieselbilen på museum og skriver et udkast til dens nekrolog.
    Vært: Tore Leifer.
    1 hr 55 min
  • Kulturen: Crop top-gate - 18. aug 2021
    Firehøjeskolen i Vejle Kommune, har forbudt eleverne i udskolingen at gå i crop tops. Den korte top, der efterlader maveskindet bart, og som primært piger går i. Det distraherer drengene for meget, siger skolen. Men kan en almindelig dansk folkeskole bestemme elevernes påklædning? Vi tager debatten i dagens program.
    Lyden af landet - To af Danmarks meget undersøgende og eksperimenterende komponister er i gang med et landligt projekt. De farer land og rige rundt for at optage lyden af dansk landbrug. Et muh, en traktor, vindens rusken i havren - al lyd skal bruges til at skabe et helt nyt værk, der viser landbrugsdanmark på en ny måde. De to komponister er taget til byen - DR Byen - og har en stak lyde med i lommen.
    Racistiske zombier? - Forleden kunne dr.dk/kultur fortælle om zombier i computerspillet 'Back 4 Blood', der knurrer racistiske ord efter spillerne. Det er en fejl, siger selskabet bag spillet, som straks er i gang med at rette det. Andre mener, selskabet har plantet 'fejlen' for at få mere opmærksomhed. Vi taler med lederen af Filmskolens spille-linje, der også selv har udviklet blodige verdenshits for at få en vurdering af, hvad der er op og ned - og en snak om, hvor computerspil-branchen er på vej hen disse dage.
    Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
    1 hr 52 min
  • Kulturen: Musikken slukkes i Afghanistan - 17. aug 2021
    I 2018 fik det afghanske nationale institut for musik, ANIM, den internationale Polarpris, for sit arbejde med musik i Afghanistan. Nu har Taleban taget magten i landet og flere års arbejde er forsvundet i løbet af få timer. Keld Hosbond, vicerektor på Det Jyske Musikkonservatorium, har arbejdet sammen med ANIM og haft flere elever fra skolen på udveksling, og han hjælper os med at tegne et portræt af skolen, der i disse dage evakuerer elever og ansatte.
    Hemmelig løn blandt skuespillere: Når skuespillere underskriver en kontrakt hos teaterproducenten Mikkel Rønnow, så skriver de under på, at de ikke må tale om lønnen med deres kollegaer. Og det er helt almindelig praksis blandt uorganiserede producenter, fortæller Dansk Skuespillerforbund. Men det er også grunden til, at det er rigtig svært at forhandle sig til en bedre løn, fortæller flere af de skuespillere, vi har talt med her hos Kulturen på P1. Mikkel Rønnow og Kim Hansen, jurist i Dansk Skuespillerforbund debatterer, om der er brug for et opgør med den hemmelige løn.
    Det vrimler med lgbt+-personer i gammel litteratur: I anledning af WorldPride får vi forfatter Luka Holmegaard i studiet til at hjælpe os med at finde queer litteratur fra Antikken og frem til i dag.
    Værter: Tore Leifer og Jesper Dein.
    1 hr 55 min
  • Kulturen: Ny kulturminister - 16. aug 2021
    Så gik Joy af som kulturminister, og Ane Halsboe-Jørgensen kom til i stedet. Men hvad kan den tidligere uddannelses- og forskningsminister drive det til i Kulturministeriet, og hvordan vil hun gå til efterårets store opgave - at få et medieforlig i hus. Vi ser på den nye minister og hendes opgaver.
    Sten Hegeler er død - Sten Hegeler udgav i 1948 en sexoplysningsbog for børn, og siden har han været fast inventar i debat og oplysning om menneskers sexualitet. Nu er han død i en alder af 98 år, men til det sidste var han klar i hovedet og i budskaberne. Vi genopliver nogle af de sidste interviews med hele Danmarks sexolog gennem 70 år.
    Drømmeprins - Der bliver debatteret meget om transpersoner i disse dage. Og nu kan man for alvor sætte sig ind i, hvad der sker med krop og sind, når filmen Drømmeprins viser en transformation fra kvinde til mand gennem ti år. Vi så filmen med Alex, der selv engang har været en kvinde og derfor kender hele turen.
    Vært: Jesper Dein.
    1 hr 54 min
  • Kulturen: Aqua hylder WorldPride - 12. aug 2021
    Den verdensberømte, dansk-norske popgruppe Aqua står bag en hyldestsang til mangfoldighedsfestivalen WorldPride, der begynder i dag. Nummeret er en nyfortolkning af hitklassikeren af samme navn, der blev gjort berømt af sangeren Gloria Gaynor i begyndelsen af 1980'erne. Aqua er glade for at kunne bakke op om LGBTI+-miljøet med sangen, men er de de rette til at hylde WorldPride, hvis de ikke selv er en del af miljøet? Vi spørger Søren Rasted og Copenhagen 2021, der står bag WorldPride.
    Feministisk produktionsselskab vil gøre op med ulige løn: At kvindelige skuespillere ikke får det samme i løn som deres mandlige kolleger er ingen hemmelighed. Den seneste lønstatistik fra Dansk Skuespillerforbund fra 2018 viser, at mændene tjener 35 procent mere end kvinderne. Men det vil det feministiske produktionsselskab Sequoia, der står bag TV 2-serien Sommerdahl, ændre på med en særlig løn...*
    Er Pernille Vermunds billeder for sexede?: I weekenden flød Nye Borgerliges leder Pernille Vermund rundt i vandet iført en rød kjole med kun ansigt og bryster oven vande. I hvert fald hvis man kiggede på forsiden af Berlingske. Og det har fået flere til at efterlyse en forklaring fra avisen, fordi de mener, at det er upassende og ikke hører til i en seriøs avis. En af kritikerne er Pernille Tranberg, journalist på Politiken, og hun får nu muligheden for at få en forklaring fra Berlingskes fotoredaktør, Søren Lorenzen.
    Værter: Jesper Dein og Tore Leifer.
    1 hr 55 min

About K-Live

From the publisher's feed

K-Live er det aktuelle program, hvor du får det vigtigste fra kulturens verden, og den verden kulturen former. K-Live åbner kulturen op med hjerne og hjerte og dykker ned i de nyeste tendenser med…

More shows like K-Live

Udsyn by DR

Udsyn

28 Listeners

Sara & Monopolet - podcast by DR

Sara & Monopolet - podcast

66 Listeners

P1 Morgen by DR

P1 Morgen

6 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

31 Listeners

Skønlitteratur by DR

Skønlitteratur

5 Listeners

Poptillægget by Politiken

Poptillægget

6 Listeners

Klog på Sprog by DR

Klog på Sprog

7 Listeners

Meget mere Matador by DR

Meget mere Matador

5 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

Den nye stil - historien om dansk rap by DR

Den nye stil - historien om dansk rap

18 Listeners

Første række by DR

Første række

1 Listeners

P1 Debat by DR

P1 Debat

4 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

30 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

21 Listeners

Genstart by DR

Genstart

91 Listeners

Norsken, svensken og dansken by DR

Norsken, svensken og dansken

9 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

18 Listeners

Hjerteflimmer for voksne by DR

Hjerteflimmer for voksne

9 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

22 Listeners

Pilestræde by Berlingske

Pilestræde

11 Listeners

Damerne først by DR

Damerne først

14 Listeners

Tabloid by DR

Tabloid

0 Listeners

Vi ser på det by RADIO IIII

Vi ser på det

2 Listeners