Krifa Podcast

800.000 danskere skifter job hvert år, og vi har i snit 6-7 forskellige jobs i løbet af vores arbejdsliv. Et tal der er stødt stigende.

Men hvornår er det tid til at skifte job, og hvad skal du overveje inden du skifter job? Vi har talt med to, som begge har skiftet job for nylig. De fortæller om deres bekymringer og gevinster ved jobskiftet. Derudover fortæller chefkonsulent i Krifa Samuel Funk-Hansen, hvad du skal være opmærksom på ved et jobskifte, og kommer med gode råd til, hvordan du kommer godt i gang på dit nye job.

Medvirkende:

Lasse Nyhus, Projektleder i Københavns Kommune

Steffen Maegaard, teknisk supporter i Altapay

Samuel Funk-Hansen, chefkonsulent i Krifa

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff

Links

Hvordan går det med din arbejdslyst? Tag en God Arbejdslyst-test, der måler din arbejdslyst og brug det evt. som udgangspunkt for at overveje din jobsituation og undersøg, hvad der ville være vigtigt for dig ved et jobskifte. Tag testen her https://krifa.dk/godarbejdslyst/gais

Tjek Krifas temasider om karriereudvikling på https://krifa.dk/inspiration/karriereudvikling

I Krifa kan du få karrieresamtaler og arbejdslystsamtaler, kontakt Krifa for at booke en samtale på 72 27 72 27

Tre gode fif

1. Du er valgt til, når du begynder i et nyt job. Så du har et mandat til at udfylde det job, som du har fået.

2. Hvil I, at du har noget at bringe, du har både faglige og personlige kompetencer, som du skal sørge for at sætte i spil på din nye arbejdsplads.

3. Vær ydmyg i dit nye job. Lyt, vær nysgerrig på arbejdsgangene og stik en finger i jorden.

Highlights

[1:48] At begynde i sit første job efter endt uddannelse er en stor mundfuld, for udover selve jobbet, er der meget rundt om jobbet, man skal forholde sig til.

[2:47] Bekymringer om man nu kan fylde jobbet ud, og om man kan alle de ting, som forventes af en som ny medarbejder.

[3:05] At starte et nyt job er også sjovt, fordi du får mulighed for at begynde forfra og udfylde jobbet, som man gerne vil.

[4:18] Det er vigtigt, at man er sig selv, når man begynder et nyt sted. Det handler om at suge til sig og være lidt hårdhudet og robust.

[4:56] Når man er ny, så kommer man til at lave fejl, og det er ok. Sørg for tæt dialog med din nye leder om forventninger til dig.

[6:40] Når man begynder i et nyt job handler det både om faglighed, men også om at huske på, at man kommer med en masse menneskelige kompetencer, som lederen forventer man sætter i spil.

[8:36] Det tager tid at komme ind i et nyt job, det skal man anerkende. Og det kan være svært at acceptere, at det tager tid, før man skaber resultater.

[11:34] Når man er ny i job overvejer man naturligvis om man kan mestre det nye job, og om man vil trives med de nye opgaver, og om opgaverne vil udfordre tilstrækkeligt.

[12:22] Man bliver udfordret og presset, når der meget nyt, men at opleve man udvikler sig, og hvis man tør kaste sig ud i det ukendte giver det ny energi.

[13:25] Hvis man ikke får opgaver, som man ikke mestrer, så udvikler man sig heller ikke.

[14:35] Selvom man måske ikke har den samme funktion i sin nye ansættelse, som i sit tidligere job, så er der alligevel mange erfaringer, som man kan bruge i det nye job.

[16:24] Et jobskifte kan også booste arbejdslysten.

[17:57] Når man overvejer et jobskifte er det vigtigt at overveje, hvilke opgaver man savner og som man skal lede efter i det nye job.

[18:39] Tre gode råd til et jobskifte.

Velkommen til Krifa podcast – denne gang med fokus på mestring i arbejdslivet.

Du vil i denne podcast blive introduceret til Krifas omfattende undersøgelse: God arbejdslyst Index med særligt fokus på faktoren mestring.

Resultater peger på, at følelsen af at beherske vores arbejde er helt essentielt for vores trivsel, og kan forstås på tre forskellige måder: Et faglig, socialt, og personligt niveau.

Lyt med når erhvervspyskolog Rasmus Højbæk og HR-mand Carsten Fritzemeier gør os klogere på mestring og arbejdslyst.

Kæmper du også med at læse og skrive? Eller kender du én, der har svært ved det? Det er ret sandsynligt, for 600.000 danskere har det svært med ord og bogstaver. Det kan også give udfordringer, når man skal søge jobs.

Den teknologiske udvikling gør, at stadig flere job kræver læsning og skrivning på et vist niveau. Teknologien stiller mange og nye krav. Men omvendt kan teknologien også gøre det nemmere at læse og skrive på helt nye måder. IT-redskaber kan hjælpe med at gøre jobsøgningen mere overskuelig, hvis man har læsevanskeligheder.

Krifa har søsat et projekt, der skal hjælpe ordblinde og folk med læsevanskeligheder med en bedre og mere effektiv jobsøgning. Hvordan du kommer godt i gang med din jobsøgning har projektkonsulent Javan Krarup de Medeiros nogle bud på i denne podcast.

Medvirkende

Javan Krarup de Medeiros, projektkonsulent i Krifa

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff

Tre gode fif

1. Tag ansvar for din jobsøgning og tænk positivt om dig selv

2. Find de hjælpemidler som kan hjælpe dig, fx læse-op-funktioner og stavekontrol

3. Få altid nogen til at læse din ansøgning igennem inden du sender den.

Links

Test din læsning på www.selvtest.nu

Læs mere om, hvordan du får hjælp til ordblindhed på www.hto.nu

Få inspiration og bliv klogere på ordblindhed på https://etlivsomordblind.dk/

Ordblinde/dysleksiforeningen kan give dig gode råd til hjælpemidler og viden om ordblindhed på https://www.ordblindeforeningen.dk/

Highligts

[1:18] Javan fandt først ud af, at han var ordblind, da han var 38 år.

[2:38] Javan var på arbejdsmarkedet i mange år før han indså han var ordblind. I begyndelsen skjulte han det fordi han synes det var skamfuldt ikke at kunne stave og læse lige så godt som andre, men tilsidst måtte han tale med sin arbejdsgiver om læsevanskelighederne.

[6:12] At være ordblind eller have læsevanskeligheder gør det ekstra hårdt at søge jobs og ikke mindst finde frem til relevante jobs og få skrevet nogle gode ansøgninger.

[7:10] Det er vigtigt, at du forholder dig til, hvilke læse og skrivekrav der er til stillingen, så du ikke får søgt et job, som du hurtigt løber surt i.

[7:56] Vi har alle forskellige kompetencer. Det er vigtigt, at du beskriver dig selv i en jobansøgning ud fra de kompetencer og evner du har.

[9:16] Som ordblind skal du finde kompenserende strategier, når du søger job. Husk at bruge teknologier, der er indbygget i computer og smartphones til at få læst tekster op, så du ikke bruger alle kræfter på at læse dig igennem teksterne.

[13:03] Når du laver ansøgninger, så genbrug ord og sætninger fra jobannoncen i din ansøgning, så sparer du energi på at formulere dine sætninger og samtidig bruge det sprog som virksomheden bruger.

[14:23] Synes man det er svært at få skrevet ansøgninger, så brug dit netværk til at få anbefalinger og ideer til, hvilke virksomheder, som kunne stå og mangle dine kompetencer.

[15:44] Måske man synes, det er pinligt at bede A-Kasse eller Jobcenter om hjælp. Men det er ikke optimalt, for man kan få meget stor hjælp fx til at få feedback og workshops, som understøtter jobsøgningen.

[17:48] Ordblindhed er i funktionsnedsættelseslovgivningen. Den giver fortrinsret for ordblinde ift. At blive kaldt til samtale. Det gælder især offentlige stillinger.

[20:00] Hvornår og hvordan skal du fortælle om dine læsevanskeligheder til en måske kommende arbejdsgiver? Du skal være positiv og være klar til at møde en barriere hos arbejdsgiveren.

[21:55] Der er tre modeller ift. Hvornår du fortæller det; du siger det med det samme, du konkluderer selv inden for prøveperioden eller du fortæller det aldrig, fordi din ordblindhed ikke har betydning for din jobløsning.

[23:39] Hvis du er i tvivl om du er ordblind kan VUC hjælpe dig med gratis test og undervisning.

[24:40] Tre gode råd; 1. Hav en positiv tilgang. 2. Find de rigtige teknologier som kan hjælpe dig. 3. Få altid læst korrektur.

Over halvdelen af danskerne har oplevet, at klappen går ned til eksamen. Du er altså ikke alene, hvis du er nervøs inden en eksamen.

Vi har talt med Anna Stelvig som er Cand. Mag. i Psykologi og ejer af StudyMind. Anna Stelvig har over 10 års erfaring med at give psykologisk rådgivning til studerende, der kæmper med eksamensangst og studiestress. Hun mener, at alle kan komme af med deres eksamensangst, men at det kræver, at du arbejder med den både i forberedelsen og under selve eksamen.

Anna Stelvig mener, at du ikke kan undertrykke din eksamensangst væk. Jo mere du prøver jo værre bliver det. Tryk avler modtryk. I stedet skal du lære at være sammen med din nervøsitet, og øve dig på at flytte fokus over på din faglige præstation.

Medvirkende:

Gæst: Anna Stelvig, Cand. Mag. I Psykologi og ejer af http://www.studymind.dk/

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, udviklingskonsulent i Krifa

Syv gode råd til din eksamen

1. Læg en plan for din forberedelse.

2. Lav en prøveeksamen.

3. Lav fysiske øvelser umiddelbart inden du bliver kaldt ind til eksamen.

4. Fokuser på det du kan.

5. Vær sammen med din nervøsitet - lad være med at undertrykke den.

6. Går klappen ned så bed om en pause og træk vejret dybt.

7. Evaluer din eksamen og parker den så.

Highlights

[1:17] Eksamensangst viser sig som kropsligt ubehag og bekymrende og negative tanker om eksamen.

[2:00] Er du nervøs eller fyldes du med katastrofetanker og skrækscenarier?

[2:48] Der er ingen let løsning, når du skal af med din eksamensangst.

[4:42] Afhold prøveeksamen. Og opdag, at der er meget du har styr på, og øv dig på at få svære spørgsmål.

[5:20] Lav en strategi for den skriftlige eksamen. Begynd med det du har styr på.

[6:16] Nervøsitet viser sig forskelligt. Nogle overspringshandler og andre læser non stop. En løsning kan være en læseplan.

[7:35] Forhold dig til dine overspringshandlinger. Bliv bevidst om konsekvenserne.

[9:33] Hold fokus på den faglige læring og forberedelsen, for det har du kontrol over. Du kan ikke tænke dig til en god karakter.

[10:44] Gør noget rart inden din eksamen, og holde fokus på, at du har en masse viden med dig, som du skal ind og vise.

[11:36] Lav fysiske øvelser inden du træder ind i eksamenslokalet.

[14:52] Vær sammen med sin nervøsitet. Du kan ikke undertrykke den, og det er spildte kræfter at prøve.

[16:09] Det kan være farligt at have for meget fokus og energi på din fysiske fremtoning.

[17:15] Tænk over, hvordan du vil starte din eksamen. Og øv dig på at holde fokus på din faglige indsats.

[18:36] Forstår du ikke spørgsmålet, så få det gentaget. Du kan sagtens få en god eksamen selvom du ikke ved alt.

[19:36] Hvis klappen går ned, så bed om en kort pause og træk vejret dybt. Så slapper kroppen af og hjernen begynder at fokusere igen.

[21:15] Betablokkere sænker din hjerterytme så du får ro i kroppen, men det er symptombehandling, og ikke nogen langtidsholdbar løsning. I stedet bør du arbejde med din eksamensangst, for du vil igennem hele livet komme i eksamenslignede situationer.

[22:01] Evaluere din eksamen. Hvad gik godt, og hvad skal du øve dig på.

[22:43] Vær sammen med din eksamensangst og navngiv den.

LINKS:

Klappen er gået ned hos halvdelen af danskerne, læs artiklen: https://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/18331826

Anna Stelvig har udgivet videoer om eksamensangst på youtube.com: https://www.youtube.com/playlist?list=PLiU1QKAHj_2jsqd04-MMuSRNtxwxEDM97

Anna Stelvig har udviklet en app med øvelser og gode råd til, hvordan du tackler dit studieliv og din eksamensangst. Appen hedder Studieparat og kan købes på App Store og Google Play. http://www.studymind.dk/appmodeksamensangst.asp

Læs fem råd til din mundtlige eksamen: https://krifa.dk/inspiration/uddannelse/eksamen-5-geniale-raad

Lyt til onlineforedrag om, hvordan du træner dig op til din eksamen med eksamenscoach Thomas Pape: https://krifa.dk/blivmedlem/hjaelp-til-eksamen-traen-eksamen

MUS er en oplagt mulighed for dig som leder til at få en konstruktiv og strategisk snak med dine medarbejdere om deres kompetencer, trivsel og resultater i hverdagen.

MUS er en oplagt platform for en god dialog mellem dig som leder og dine medarbejdere. Ved at bruge MUS som et strategisk værktøj får du en temperaturmåling på den enkelte medarbejders arbejdslyst og finder ind til hvilke områder din medarbejder har brug for at få styrket for at kunne præstere endnu bedre i arbejdslivet. Det giver både virksomhed og medarbejderen værdi.

Louis Noel Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noel Schou mener, at MUS skal være en aktiv del af din ledergerning, og de mål I sætter på MUS samtalen skal følges op igennem hele året for at give værdi for både virksomhed og medarbejder.

Medvirkende:

Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, [email protected]

Links:

Få værktøjer og inspiration til afholdelse af MUS på www.krifa.dk/mus

Tre gode fif

1. Tænk både før, under og efter MUS. Hvordan forbereder du bedst medarbejderen på samtalen, hvordan får du stillet relevante og målrettede spørgsmål og hvordan forestiller du dig at samle op på samtalen.

2. Overvej hvordan du får den enkelte medarbejders behov til at matche det, som giver virksomheden værdi.

3. Du er mødeleder og ansvarlig for at I når igennem dagsordenen. Overvej hvordan du får skabt et tillidsfuldt rum med plads til både at have fokus på resultater, trivsel og kommende mål.

Highlights

[1:24] MUS er en vækst af både menneske og virksomhed og derfor et værdifuldt værktøj.

[2:01] Der er tre arketyper af ledere, når det gælder MUS; de forberedte, de som tager den på rutinen, og de som aldrig forbereder sig.

[2:53] Medarbejderne er vidt forskellige. Hvordan får du bragt de stille medarbejdere i spil og hvordan får du som leder sat en god ramme.

[4:00] Forbered dine medarbejdere bedst muligt på MUS. Læg tankelunter ud til medarbejderen i god tid inden samtalen, så de kan tænke over mulige emner.

[6:00] Det vigtigste du skal gøre som leder under MUS er at være nærværende og lyttende. Forbered gode spørgsmål, så samtalen startes og styres godt, og lav gode løbende opsamlinger.

[7:35] Som leder skal du sørge for at stille spørgsmål som er relevante og personlige. Vær opmærksom på, hvor tæt på du må og kan gå på medarbejderen.

[8:34] Som leder skal du beholde din autenticitet og være dig selv under MUS.

[10:51] Hvordan får du som leder lavet et målrettet tilbageblik, og hvordan får du italesat de mål medarbejderen måske ikke nåede?

[12:40] Trivsel i hverdagen er vigtigt for medarbejderens arbejdslyst. Derfor er det væsentligt, at du som leder får spurgt ind til både det som fungerer og ikke fungerer ift. medarbejdernes trivsel.

[14:54] Som leder skal du åbne ballet, ift. at give medarbejderen plads til at give dig feedback og kritik.

[16:08] Oprigtighed er vigtigt, hvis du som leder har brug for at levere kritik til medarbejderen.

[18:37] Mål er vigtige pejlemærker. De skal være enkle og konkrete. Det er afgørende, at der ikke bliver sat for mange mål til MUS. Og at der bliver samlet op på målene løbende.

[20:37] Det er væsentligt, at du som leder stiller krav til medarbejdere, for ellers vokser hverken virksomheden eller medarbejderen.

[21:37] Lønforhandlinger og MUS – de to emner hører ikke sammen.

[22:43] Når målene er besluttet skal du afsætte konkrete tidspunkter for opsamling og løbende evaluering. Opfølgningen skal være en del af din lederdisciplin.

[24:02] Lederen har ansvaret for at sikre en struktur for den løbende opsamling.

[24:31] Det er væsentligt, at du evaluerer på samtalerne løbende, så du får ryddet ud i dårlige vaner og uhensigtsmæssige spørgsmål.

[26:09] Harmoni, nærvær og tilstedeværelse er vigtige elementer til en MUS, hvis den skal lykkes.

Som medarbejder er MUS din mulighed for at få indflydelse på og forbedre din arbejdslyst. En MUS tager ofte udgangspunkt i dine resultater, din trivsel og dine mål og ønsker for dit arbejdsliv i det kommende år.

Det er vigtigt, at du er med til at sikre, at din MUS tager udgangspunkt i de områder, som er mest relevant for dig, hvad end det er forholdet til dine kolleger, meningen med dit arbejde, balancen til at løse dine arbejdsopgaver eller noget helt fjerde. Du skal forberede dig til din MUS, så du får præget samtalen i en retning, som giver mening og værdi for dig som medarbejder, og du på samme tid tænker virksomheden med ind i dine behov, så også din leder kan se dine ideer giver værdi for arbejdspladsen.

Louis Noel Schou er direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø og har næsten 40 års erfaring som erhvervsleder og konsulent. Louis Noel Schou mener, at du som medarbejder skal bruge din MUS til at få sat en retning for din faglige udvikling, så du er sikker på, at du holder din markedsværdi og forbliver en attraktiv medarbejder.

Medvirkende:

Louis Noél Schou, direktør i Institut for Psykisk Arbejdsmiljø

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, [email protected]

Links

Se hvordan du forbereder dig godt til din MUS på www.krifa.dk/mus

Tre gode fif

1. Forbered dig grundigt. MUS er din chance for at få lavet gode aftaler, så du forbliver en attraktiv medarbejder.

2. Tænk hele vejen rundt om din funktion i dit arbejdsliv. Hvordan vil eventuelt nye kompetencer gavne både dig og virksomheden?

3. Sørg for at dine mål bliver meget konkrete, og at du og din leder aftaler jævnlig opfølgning.

Highligts

[1:14] MUS skal udvikle dig som medarbejder og sikre, at du lever op til krav og forventninger fra din virksomhed.

[2:10] Forbered dig godt, så du ved, hvad du vil have ud af din MUS.

[2:43] En leder må stille faglige spørgsmål. Privatliv må lederen ikke spørge ind til.

[3:17] Jo mere præcise dine ønsker er, jo bedre kan din leder hjælpe dig. Tænk hele vejen rundt om dit arbejdsliv.

[4:45] Du kan måske ikke pege præcist på, hvilket kursus du gerne vil på eller hvilke kompetencer du gerne vil udvikle. Og det er ok.

[5:57] Til MUS er der også plads til at nævne faglige udfordringer, fx hvis du mangler kompetencer for at kunne udføre din jobfunktion.

[6:37] Du skal fremhæve dine resultater og være stolt af, hvad du har leveret. Er du genert, så er et godt trick at skrive dine resultater ned.

[7:38] Hvis du ikke har nogle resultater at fremhæve skyldes det ofte, at den forrige MUS ikke var præcis nok.

[8:17] Hvis du ikke synes, at du har rykket nok på de mål, I har aftalt, så skal du være ærlig omkring det.

[10:25] Skal du levere kritik til din leder, kan det være en god ide at skrive det ned, så du har noget at holde dig til.

[11:54] Selvom du trives, så er der altid noget, der kan blive bedre. Både på det individuelle plan eller på teamniveau.

[12:50} Oplever du dårlig trivsel blandt dine kollegaer, så er det ok at bringe det op.

[13:26] Keder du dig med dine opgaver? Tal om alternative muligheder på arbejdspladsen.

[13.55] Er der ubalance mellem dit privatliv og dit arbejdsliv. Kan det være en god ide at bringe det på banen, så din leder bedre kan tage hensyn til din livssituation.

[14:51] Ros og anerkendelse af din leder er helt i orden, for det får også din leder til at udvikle sig og lære, hvad du værdsætter hos ham.

[16:08] To til fire mål er rigeligt for det kommende år. Lav delmål og sørg for løbende opsamlinger.

[16:59] Er dit job rutinepræget, så tal om det, så du og din leder sammen kan finde ud af, hvordan du får skabt variation i din arbejdsdag.

[18:03] Har lederen forslag til nye opgaver, som du ikke synes lyder interessante, så se det som en udfordring.

[19:32] Nervøsitet er naturligt, især hvis du ikke har det bedste forhold til din leder.

[20:17] Du har også et ansvar for at holde lederen op på, at I får samlet op på de mål, I har aftalt.

65.000 unge skal hvert år vælge uddannelse. Et stort og ofte svært valg, som får konsekvenser for dit fremtidige liv. Det kan virke meget endegyldigt at sende en ansøgning til det studie, du håber at komme ind på. Valget får betydning for din fremtidige økonomi og jobmuligheder. Samtidig skal du bruge masser af tid på sit fremtidige arbejde, så det skulle gerne være noget du trives i, og hvor der også er jobmuligheder, når du er færdig.

Findes drømmeuddannelsen overhovedet? Og hvordan træffer du et mere kvalificeret valg, når det gælder uddannelsesretning? Og hvad skal du gøre ved den tvivl, der måske nager, når du er i gang med din uddannelse?

Dette er nogle af de spørgsmål som studievejleder og specialkonsulent Rune Mastrup Lauridsen svarer på i denne podcast. Rune arbejder som daglig leder på Humaniora på Syddansk Universitets studievejledning, og han har mere end ti års erfaring i at vejlede unge omkring studievalg og trivsel.

Medvirkende:

Rune Mastrup Lauridsen, studievejleder på SDU

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, [email protected]

Fem skridt til dit uddannelsesvalg:

1. Find ind til hvad der virkelig interesserer dig, og hvad du er god til.

2. Samfundet ændrer sig hele tiden, så tænk mere over, hvad der gør dig nysgerrig og giver dig energi, end hvad du tror samfundet har brug for.

3. Hvordan lærer du bedst, og hvilke uddannelser har en undervisningsform, som passer dig?

4. Besøg uddannelsesstederne og mærk stemningen. Snak med de studerende om arbejdsform og pensum.

5. Drop ideen om, at der kun findes en perfekt uddannelse og undersøg flere muligheder.

Links

Overvejer du sabbat inden studiestart, lyt til podcasten "få det maksimale ud af din sabbat." (https://soundcloud.com/krifapodcast/fa-det-maksimale-ud-af-din-sabbat)

På Uddannelsesguiden.dk https://www.ug.dk kan du læse om videregående uddannelser.

På www.optagelse.dk kan du søge om optagelse på din uddannelse.

På videnskab.dk kan du læse, hvordan du vælger et studie, der passer til din personlighed – samt teste din egen personlighed. https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvordan-vaelger-jeg-den-rigtige-uddannelse

Bliv medlem af Krifa og få sparring med en karrierekonsulent på fremtidige karrieremuligheder. Som studerende er dit medlemskab og karrieresamtaler i Krifa gratis. Læs mere på krifa.dk/blivmedlem/studerende

Highlights:

[1:30] hvordan valgte man uddannelse i 50'erne og 70'erne og hvad betyder det for dit valg i dag?

[5:52] Er du en maximizer eller en satisficer, når du skal træffe et studievalg? De mange valg gør os ikke mere lykkelige.

[8:27] Det vigtigste for et uddannelsesvalg er motivation. Der er tre ting, der styrker din motivation. 1. Uddannelsen giver mening. 2. Du kan lære at mestre faget. 3. Du har selv valgt din uddannelse.

[10:47] Skal du vælge uddannelse med hjertet eller se på, hvad samfundet har mest brug for? De to ting er ikke hinandens modsætninger.

[12:35] Hvis du godt ved, hvilket job du gerne vil have, men ikke ved hvilken uddannelse, der skal til, så må du spørge folk i den branche du sigter efter, hvordan de kom dertil i deres arbejdsliv.

[14:03] Drømmeuddannelsen findes ikke.

[16:13] Tvivl er en naturlig følgesvend og er helt ok. Det vigtigste er, at du oplever, at du hører til på studiet, og du kan mestre eller lære at mestre dit fag.

[19:16] Hvordan håndterer du, at du er den første, der vælger den uddannelsesvej i din familie? Mange mønsterbrydere er mere usikre.

[21:31] Der findes alle personlighedstyper på alle uddannelser. Det vigtige er din faglighed og om du passer ind i det sociale fællesskab.

[22:38] Der findes mange rygter og fordomme om forskellige uddannelsesretninger. Vær kritisk og tag selv ud og undersøg virkeligheden i stedet for at tro på det, du tilfældigvis har hørt et sted.

[23:44] Hvor mange uddannelser skal du søge ind på? Du skal kun sætte krydser ud for de uddannelser, du rent faktisk gerne vil begynde på.

8 ud af 10 unge holder sabbat efter studentereksamen. Men er det en god ide at holde sabbat og hvad skal du have ud af den?

Skal du rejse jorden rundt? Skal du bruge tiden på at finde et arbejde eller flytte hjemmefra? Er det vigtigt, at du har lavet en gennemarbejdet masterplan for din sabbat?

Måske er du i tvivl om, hvad du skal studere, og hvad du "vil bruge resten af dit liv på". Så håber du måske lyset går op for dig, mens du holder sabbat. Men kan du overhovedet forvente at finde svar på din fremtid, hvis du vælger at holde sabbat. Og hvad skal du gøre for at komme lidt nærmere et studievalg, som vil give dig god arbejdslyst i fremtiden?

Dette er nogle af de spørgsmål som studievejleder og specialkonsulent Rune Mastrup Lauridsen svarer på. Rune er daglig leder på Humaniora på Syddansk Universitets studievejledning, og har mere end ti års erfaring i at vejlede unge omkring studievalg og trivsel.

Medvirkende:

Rune Mastrup Lauridsen, studievejleder, SDU

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, [email protected]

Tre tips til en god sabbat

1. Giv dig selv lov til at prøve forskellige ting af, og find ud af hvad der driver dig, når du selv vælger, hvad du bruger din sabbat til.

2. Brug sabbatåret til at sætte dig selv i ukendte situationer og få "hår på brystet".

3. Brug (også) din sabbat på at opsøge studiesteder og studievejledere på uddannelsesstederne du overvejer, og find ud af om det er et sted, der passer dig.

Links

På Uddannelsesguiden.dk https://www.ug.dk/ kan du læse mere om videregående uddannelser

På uddannelsesguiden kan du også læse om sabbattens muligheder https://www.ug.dk/studievalg-oestjylland/sabbataar-skalskal-ikke

Måske du skal bruge din sabbat til at vælge studieretning, lyt til podcasten "hvordan vælger jeg studie" og få gode råd til et studievalg der passer dig https://soundcloud.com/krifapodcast/hvordan-vaelger-jeg-studie

På sabbatår.dk kan du læse forskellige historier om hvordan unge har brugt deres sabbatår og få inspiration til, hvordan du kan bruge din sabbatperiode https://sabbataar.dk/

Analysevirksomheden Kraka har lavet undersøgelse om unges sabbat, og blandt andet hvad det betyder for gennemførslen af studierne. http://www.kraka.org/sites/default/files/public/sabbataar.pdf

Bliv medlem af Krifa og få hjælp til din jobsøgning og få sparring på, hvordan du kan bruge din sabbat til at blive klogere på dine karrieredrømme. Book en samtale med en karrierekonsulent. Som studerende er dit medlemskab og karrieresamtaler i Krifa gratis. https://krifa.dk/blivmedlem/studerende

Highlights

[1:48] Kan man bruge sin sabbat til at finde ud af, hvad man vil resten af sit liv? Og hvilke svar søger unge på en sabbat?

[2:34] Der er tre ting man skal bruge sin sabbat til ifølge studievejleder Rune Mastrup Lauridsen; 1. Få nye erfaringer og sætte sig i nye situationer 2. Lære at stå på egne ben og få hår på brystet 3. Finde ud af, hvad der driver en når man selv træffer sine valg ift. hvad man bruger sin tid på.

[11:31] Er det realistisk at finde ud af præcis, hvad man vil resten af sit liv i løbet af en sabbat. Og kan man spilde tiden, når man er på sabbat?

[14:10] Forpasser unge en chance ift. at komme ind på den uddannelse, de drømmer om, hvis de holder sabbat?

[15:53] En sabbat kan hjælpe til, at man bliver klogere på sig selv og træffe et mere kvalificeret uddannelsesvalg. Man kan ikke på forhånd vide, hvad man får ud af en sabbat, og det er ok.

[17:51] Kan man holde orlov midt i studiet og holde sabbat?

[19:24] Hvad nu hvis man godt ved, hvad man vil studere, bør man så alligevel holde sabbat?

[20:08] Unge er meget målrettede i dag, og er meget opmærksomme på, hvad udbyttet er af de ting, som de kaster sig over. Det betyder mange unge går glip af oplevelser og læring, fordi de ikke prøver kræfter med det ukendte.

[22:11] I sabbatten prøver man for måske første gang i sit liv at kaste sig ud i noget selvvalgt og den erfaring kan bruges i studielivet.

Robotterne kommer! De overtager vores job og gør verden mere og mere kold og maskinel. Og gør os mennesker arbejdsløse.

Der er rigeligt, som man kan blive bange for, hvis vi begynder at tænke over, hvordan vores fremtidige arbejdsliv udvikler sig efterhånden som teknologien og automatiseringen kommer buldrende med større og større hast. Men er der overhovedet noget at være bange for, og går det egentlig så galt som vi frygter?

Vi har talt med fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen fra Future Navigator. Louise fortæller i denne podcast om tendenser i arbejdslivet og hun kommer med bud på, hvilke jobs og kompetencer, som der også i fremtiden vil være efterspørgsel efter.

Medvirkende

Fremtidsforsker Louise Fredbo-Nielsen, Future Navigator, http://futurenavigator.dk/

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, berf@krifa,dk

Links:

McKinseys rapport om teknologiens påvirkning af det danske arbejdsmarked. https://www.mckinsey.com/global-themes/europe/a-future-that-works-the-impact-of-automation-in-denmark

Ugebrevet A4's artikel om "Robotter og computere snupper en tredjedel af vores job" https://www.ugebreveta4.dk/robotter-og-computere-snupper-en-tredjedel-af-vores-j_20260.aspx

3 gode fif:

1. Spot fremtiden i det daglige. Hold øje med trend og tendenser i din hverdag og vær nysgerrig.

2. Hold øje med hvornår du bliver irriteret og find ud af, hvad der ligger bagved den irritation.

3. Du skal genopfinde dig selv løbende. Find ud af, hvad du skal blive dygtig til i fremtiden.

Highligts:

[1:40] En trend er spor til fremtiden og tendenser. Der findes hårde og bløde trends.

[2:40] Det er afgørende at vi er gode til at tage teknologierne til os ellers bliver vi fremtidens tabere.

[3:12] Konsulenthuset McKinsey har udgivet en rapport om, hvordan teknologien påvirker det danske arbejdsmarked. Teknologien vil koste danskerne 470.000 jobs, men samtidig vil teknologien skabe endnu flere nye jobs.

[4:13] Teknologien vil påvirke dit arbejdsliv. Det er ikke kun industrien der bliver ramt, også de højtuddannede vil mærke udviklingen.

[6:01] Vi gør op med livsfaserne, det betyder at mange vil veksle mere mellem arbejde og jobpauser.

[7:05] Den teknologisk udvikling betyder, at vi hele tiden må videreuddanne os.

[7:41] om 5-10 år vil 40 % af den amerikanske arbejdsstyrke være freelancere. Den tendens vil også komme til Danmark.

[8:36] Der vil komme et krav til at vi løbende genopfinder os selv og videreuddanner os. Og vi vil ikke længere blive på den samme arbejdsplads i 40 år.

[9:20] Du skal konstant holde øje med tendenser og overveje, hvad det betyder for dit arbejdsliv.

[10:56] De nye generationer kommer til at have mange flere forskellige arbejdsgivere.

[11:51] Teknologien kommer til at påvirke alle, men det betyder ikke at verden bliver mere kold og ligegyldig. Tværtimod giver det et øget fokus på menneskelige relationer og på vores hudsult.

[13:03] Fremtidens kompetencer er bla. det gode håndværk. Man skal øve sig på noget og bliver rigtig dygtig. Så du mestrer dit håndværk til perfektion.

[13:46] Avataren Sofia har netop fået statsborgerskab i Saudi-Arabien. Sådan en kollega vil du også få i fremtiden.

[15:04] Det går vanvittigt stærkt med den teknologiske udvikling, men vi mennesker halser ofte bagefter.

[17:35] Lønmodtagerkulturen er stendød. De yngre generationer jagter de gode projekter fremfor fast arbejde.

[18:50] fra headhunting til teamhunting.

[19:33] Mange er blevet location independent og kan arbejde hvor som helst.

[20:35] Det fysiske møde bliver en luksus i fremtiden.

[21:10] Mange forskellige faggrupper vil kunne løse deres opgaver på afstand. Hvordan kan pornoindustrien inspirere hjemmeplejen?

[23:04] Vi går fra et vækstparadigme til at have fokus på, hvilken værdi vi skaber.

[23:56] De nye generationer vil have meget mere skræddersyede jobs end vi kender i dag.

[25:24] En af de vigtigste egenskaber til fremtiden er at kunne blive irriteret.

En del af Krifa JobCast – En podcastserie med fokus på din jobsøgning og dit arbejdsliv.

I denne podcast får du inspiration til at gå til jobsamtaler. Lyt med og få konkrete tips til, hvordan du forbereder dig godt til samtalen, og hvad der er vigtigt at huske, når du sidder til samtalen.

William Enevold Ehmsen er kontaktcenterchef i Krifa og har stor erfaring i at ansætte folk. I denne jobcast deler han ud af sine erfaringer med at vurdere ansøgere. Du vil blive klogere på, hvad du bør forberede dig på inden samtalen. Og få viden om hvilke spørgsmål du sandsynligvis bliver stillet, når du sidder overfor din måske kommende arbejdsgiver. Endelig vil du få gode råd til, hvordan du tackler din nervøsitet.

Medvirkende:

William Enevold Ehmsen, kontaktcenterchef i Krifa

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, [email protected]

Links:

Læs hvad du skal fokusere på til samtalen: https://krifa.dk/inspiration/jobsoegning/jobsamtale-fortael-om-dig-selv

Er du i tvivl om, hvad arbejdsgiver må spørge om til en samtale: https://krifa.dk/inspiration/jobsoegning/det-maa-de-ikke-spoerge-om

Læs gode råd til, hvad du skal fortælle om dine stærke og svage sider: https://krifa.dk/inspiration/jobsoegning/faa-tjek-paa-dine-styrker-og-svagheder

Som medlem af krifa kan du få jobrådgivning og sparring på din jobsøgning: https://krifa.dk/medlemsfordele/jobraadgivning

Syv gode råd til jobsamtalen

1. Kend virksomheden

2. Vær troværdig

3. Bliv konkret

4. Forbered relevante spørgsmål

5. Ha styr på formalia

6. Behandl din fortid ordentligt

7. Jag nervøsiteten på flugt

Highlights

[2:21] Det er vigtigt, at du som ansøger bruger tid på at undersøge virksomhedens værdier og forholder dig til om de passer til dig.

[3:20] Der findes også uudtalte værdier. Dem kan du kun finde ved at forberede dig grundigt og researche.

[4:22] Du skal brænde igennem til en samtale, og synes du det er svært, så må du øve dig. Du skal være ærlig og troværdig omkring eventuelle udfordringer.

[6:00] Vær konkret og præcis. Får du ikke jobbet så spørg efter konstruktiv feedback.

[7:50] Bliver du bedt om at fortælle om dig selv, så fortæl ikke din livshistorie, men fortæl om kompetencer og menneskelige egenskaber, som passer til jobbet.

[9:02] Bliver du spurgt om svage sider, så handler det om, at arbejdsgiver gerne vil vide, at du har selvindsigt ift. udfordringer.

[9:55] Svar ærligt i personlighedstests. Arbejdsgiver bruger dem til at få indblik i dine stærke og svage sider, og til at få dig til at forholde dig til din personlighed og eventuelle udfordringer og styrker.

[11:55] Vær seriøs fra du rammer parkeringspladsen. Vælg neutralt tøj, og tænk over hvordan du agerer, mens du venter på at blive kaldt ind til samtalen.

[13:31] Forbered relevante spørgsmål. Klassiske spørgsmål kan omhandle teamsammensætning, hjemmearbejdsdage, og hvornår de forventer du leverer resultater.

[15:40] Hav styr på formalia og medbring ansøgning, CV og forberedte spørgsmål, samt telefonnumre på tre relevante referencer. Referencerne skal give et klart billede af dig som medarbejder.

[18:03] Lønspørgsmål er ømtålelige. Forsøg at få arbejdsgiver til at lægge ud, Vær forberedt på lønniveau i branchen. Spørg din fagforening.

[20:15] Brug samtalen til at finde ud af, om du kan trives i jobbet. 800.000 danskere skifter job hvert år. Det er hver tredje lønmodtager.

[22:03] Hvis du har et møgjob, som du gerne vil væk fra. Så skal du alligevel behandle dit nuværende job respektfuldt. Opgaverne i det nye job skal være din afgørende motivation.

[23:37] Huller i CV'et skal ikke skjules. Vær ærlig og fortæl, hvad du har lært af pauserne, hvad enten det skyldes stress eller ledighed. Det kan fremlægges som en styrke.

[25:20] Nervøsitet er normalt og helt ok. Sig at du er nervøs, fordi du så gerne vil jobbet.

[28:06] jobsamtalen er som en første date. Vær den bedste udgave af dig selv, vær nysgerrig og positiv.