Krifa Podcast

Det kan være en stor omvæltning at skifte branche og karrierevej. Dit arbejdsliv tager en helt ny retning, hvor du pludselig ikke kender ruten. Der kan være mange årsager til at skifte branche, måske du har svært ved at finde et job i din nuværende branche eller du har fået lyst til at prøve noget helt nyt.

Inden du vælger at skifte branche, er det vigtigt, at du gør dig nogle tanker om hvad der motiverer dig til det, og hvad du tror et brancheskift kan give dig. I denne podcast møder du Marianne Thinggaard, der er jobrådgiver og som giver dig gode råd til, hvordan du kommer succesfuldt igennem et brancheskifte og du møder Annette Ravn Szimnau som selv har skiftet fra et job som blomsterdekoratør til et job som ergoteraupeut

Medvirkende:

Annette Ravn Szimnau, blomsterdekoratør og ergoterapeut

Marianne Thinggaard, jobrådgiver i Krifa

Vært og tilrettelægger: Bessie Rauff – [email protected]

Links:

Har du brug for jobrådgivning eller overvejer du et karriereskifte? Så kan du som Plus Medlem af Krifa få en karrieresamtale med en af Krifas rådgivere https://krifa.dk/godarbejdslyst/samtaler/karrieresamtale

På uddannelsesguiden.dk kan du undersøge, hvilke uddannelser der kunne passe dig. Læs mere på www.ug.dk

Jobrådgiver Marianne Thinggaard fortalte om jobkompasset, som måske kan hjælpe dig til at spore dig ind på en retning – du kan prøve det af her: https://www.ug.dk/flereomraader/inspiration/miniartikler/jobkompasset

Læs flere gode råd til karriereskifte https://krifa.dk/inspiration/karriereudvikling/dur-jobbet-eller-byt-til-nyt

Hvis du er nysgerrig efter endnu flere råd fra Marianne Thinggaard, så kan du lytte med på denne podcast, hvor du får en trin for trin guide til, hvad du skal overveje i forbindelse med et karriereskifte https://krifa.dk/inspiration/jobsoegning/jobcast-guide-til-brancheskift

Tre gode råd:

1. Som Plus medlem kan du booke en karrieresamtale og få sparring på dine karrieredrømme

2. Overvej om du kan nøjes med at skifte branche eller om det er en helt ny uddannelse som er det rigtige for dig

3. Find nogen der arbejder i det job du drømmer om at få. Og spørg om deres erfaringer i jobbet

Highlights:

1:47 Efter knap 20 år som blomsterdekoratør trængte Annette Ravn Szimnau til at lære noget mere og fordybe sig i noget andet.

2:43 Annette Ravn Szimnau kan bruge alle sine kreative kompetencer fra sin tid som blomsterdekoratør i sin nye karriere som ergoterapeut.

4:05 Annette Ravn Szimnau skiftede karriere fordi hun var bekymret for om kroppen kunne klare 25 år mere i butiksbranchen.

5:16 Arbejdserfaring fra tidligere job har været en stor hjælp i en ny karriere.

9:04 Hvad er forskellen på brancheskift og karriereskift?

10:00 Man kan skifte karriereretning ved at træde lidt til siden eller du kan tage et større skridt og tage en helt ny uddannelse. Du kan evt. bide det store skridt op i etaper?

10:40 Der er flere ting du skal overveje inden du skifter retning; hvorfor ønsker du egentlig at skifte?

11:30 Hvad er du gerne vil opnå ved at skifte spor og hvad motiverer dig? Og hvor meget du vil ofre.

13:15 Find den rigtige balance i, hvor ofte du skifter job.

13:47 Hvis du mangler nogle kompetencer for at kunne skifte job, så er der mange muligheder. Her kan det være en god ide at tale med en jobrådgiver til at finde vej i uddannelses- og kursusjunglen.

15:50 Skifter du retning – kan det kræve mere af dig i din jobsøgning at få landet et job.

16:25 Krifa kan hjælpe dig i alle faserne i dit karriereskifte. Og hvilket jobtype og hvilken uddannelse kunne være noget for dig. Og ikke mindst give feedback på en konkret ansøgning.

Arbejder du for at indfri dine personlige karriereambitioner eller har du fuldt fokus på, hvad du kan gøre for at få din virksomhed til at lykkes med det, som den er sat i verden for?

Maja Haslebo er erhvervspsykolog og hun mener, at der bliver brugt rigeligt tid på sniksnak og kollegial hygge på de danske arbejdspladser. Hun siger, at man som leder og ansat skal melde sig ind i organisationen og holde snuden i sporet mod virksomhedens kerneopgave og bruge mindre tid på trivsel og personlige relationer og egne ambitioner i arbejdslivet.

I denne anden episode udfolder Maja Haslebo sine tanker om, hvordan hun mener det faglige og personlige fokus fylder alt for meget i danskernes arbejdsliv. Samt hvordan forskellige fagligheder og uhensigtsmæssig kommunikation kan spænde ben for din virksomhed lykkes med kerneopgaven.

Dette er episode 2 af 2 omkring organisatorisk medlemskab

Medvirkende:

Erhvervspsykolog og ledelsesekspert Maja Haslebo

Vært og tilrettelægger: Bessie Rauff - [email protected]

Links:

Læs mere om Maja Haslebo på hendes linkedin-profil https://www.linkedin.com/in/maja-loua-haslebo-4053636/ og hendes hjemmeside http://majalouahaslebo.dk/

Vil du vide mere om organisatorisk medlemskab kan du læse Maja Haslebos bog “Organisatorisk medlemskab – Det professionelle mødested”. Bogen er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag.

Highlights

[2:24] Vi har både et personligt, et fagligt og et organisatorisk fokus i vores arbejdsliv. Det organisatoriske fokus og dermed kerneopgaven fylder ofte for lidt.

[4:22] Kollegafællesskabet og hyggen dominerer arbejdsdagen – og tager tid fra kerneopgaven.

[6:05] Organisatorisk medlemskab kræver, at man løfter blikket fra egne opgaver og det kan være en stor forstyrrelse for medarbejdere, som er vant til at have et fokus på egne opgaver.

[8:00] Fylder det personlige rum for meget – skal man se på om det påvirker kerneopgaven. Som leder og medarbejder har du mange muligheder for at ændre det.

[12:58] Skifter virksomheden kurs og man får nye opgaver, så skal man genfinde meningen med de nye opgaver. Der er både en her og nu situation som skal løses, men man skal som leder også være bedre til at forebygge situationen overhovedet opstår.

[15:15] Stolte faggrænser gør det endnu mere væsentligt at arbejde med det organisatoriske medlemskab, men det giver også særlige udfordringer fordi, der er meget der skal læres og gøres på en ny måde.

[17:37] Du har ikke krav på at dit arbejde skal give mening for dig. Trivsel er heller ikke en rettighed. Mening og trivsel skal komme ud af et fokus på kerneopgaven.

[19:48] Mange motiveres af den indre motivation, og det er problematisk for det er måske ikke det som du brænder for, som du er ansat til at gøre.

[21:18] Du kan sagtens lave et godt stykke arbejde uden at trives. Erhvervspsykolog Maja Haslebo beskæftiger sig ikke med trivsel, når hun arbejder med virksomheder.

[24:01] Organisatorisk værdighed er essentielt. Det betyder, at man altid skal kommunikere respektfuldt. Og det er er en regel der aldrig kan bøjes.

Arbejder du for at indfri dine personlige karriereambitioner eller har du fuldt fokus på, hvad du kan gøre for at få din virksomhed til at lykkes med det, som den er sat i verden for?

Maja Haslebo er erhvervspsykolog og mener, der bliver brugt rigeligt tid på sniksnak og kollegial hygge på de danske arbejdspladser. Hun mener, at man som leder og ansat skal melde sig ind i organisationen og holde snuden i sporet mod virksomhedens kerneopgave og bruge mindre tid på trivsel, personlige relationer og egne ambitioner i arbejdslivet.

I denne episode udfolder Maja Haslebo sine tanker om begreberne Det Organisatoriske medlemskab og kerneopgaven. Hun fortæller hvad der styrker en organisation, og hvad man som leder og medarbejder skal gøre for at holde fokus på kerneopgaven.

Dette er episode 1 af 2 omkring det organisatoriske medlemskab

Medvirkende:

Erhvervspsykolog og ledelsesekspert Maja Haslebo

Vært og tilrettelægger: Bessie Rauff

Links:

Læs mere om Maja Haslebo på hendes linkedin-profil https://www.linkedin.com/in/maja-loua-haslebo-4053636/ og hendes hjemmeside http://majalouahaslebo.dk/

Vil du vide mere om organisatorisk medlemskab kan du læse Maja Haslebos bog “Organisatorisk medlemskab – Det professionelle mødested”. Bogen er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag.

Highlights:

[2:18] Organisatorisk medlemskab betyder, at du er ansat fordi, du selv har meldt dig ind på din arbejdsplads. Og der følger forpligtelser med.

[4:09] Der er ofte udfordringer med et for stort fokus på det personlige og det faglige element i virksomheder og det gør det svært at arbejde med det organisatoriske medlemskab.

[5:53] Alt for mange organisationer kan ikke få forandringer til at fungere fordi de ansatte ikke accepterer de organisatoriske vilkår de arbejder under.

[8:06] Fokus på organisatorisk medlemskab giver bedre håndtering af kerneopgaven. Og bør være fokus i enhver organisationsudvikling.

[10:50] Har du mistet engagementet i kerneopgaven, skal du melde dig ud og finde et nyt job.

[13:44] Kerneopgaven er organisationens eksistensberettigelse. Kerneopgaven er det alle på tværs af faggrupper bidrager til.

[16.13] Kerneopgaven er et ideal, som man aldrig bliver færdig med, så længe der er et behov. Kerneopgaven skal kunne samle alle ansatte og være vedkommende.

[18:31] Selvom man har en stærk faglighed, skal man kunne se sin indsats i forhold til den fælles kerneopgave, ellers bliver arbejdsdagen ensom. Alle bidrager til kerneopgaven.

Tænk at have medbestemmelse over hvem din chef skal være? I denne episode møder vi konsulentvirksomheden Implement Consulting Group, hvor dette faktisk er muligt. De har for nogle år siden indført muligheden for at medarbejdere på årlig basis selv kan vælge deres egne ledere.

Medvirkende

Adm. direktør, Niels Ahrengot

Ledelseskonsulent, Cæcilie Orloff Søemod

Tilrettelægger og vært: Jacob Fabricius, [email protected]

Links

https://implementconsultinggroup.com/

Krifa samarbejder med Institut for Lykkeforskning og Kantor Gallup om en undersøgelse af danskernes arbejdslyst. Du kan læse det sidste nye Indeks med resultater og viden om arbejdslysten her https://krifa.dk/godarbejdslyst/viden-og-udgivelser/god-arbejdslyst-indeks-2019

Er du nysgerrig på, hvordan din arbejdslyst har det? Tag en GAIS-test, der måler din arbejdslyst og giver dig gode råd til, hvordan du får endnu mere arbejdslyst. Du kan tage testen her: https://krifa.dk/godarbejdslyst/gais

Highlights:

[1:54] If you hire smart people, you don’t have to tell them what to do. Niels synes at det er underligt at betale dygtige voksne mennesker en løn og så samtidig at bruge krudt på at fortælle dem hvad de skal gøre på arbejdet. Ledelse er en service, det er ikke en magt-ting.

[4:35] Niels fortæller: I norden fylder autonomi rigtigt meget for motivation – altså at du har en fornemmelse af kontrol over eget liv. Det er meget vigtigt. Det sørgelige er, at der kun er 14-15 % af medarbejdere som føler sig fuldt engagerede på arbejdet, ifølge Gallup. Han tror der er et kæmpe uforløst potentiale her.

[6:40] Han fortæller, at det at blive valgt fra som leder er ikke altafgørende. Når det er sagt, så er det rigtigt, at nogle ikke bliver valgt. Og det kan de så tænke lidt over. Og det gør de så. Hvis man hos os har for mange magtambitioner, så forlader man os – og det skal man. Vi opererer med et ikke-hierarki og meritokrati.

[9:17] Niels kan ikke se et problem i at nogle medarbejdere vælger leder mere efter personlig kemi end faglig udfordring. Han vil ikke vurdere hvem der er den rette leder for andre. Det ved de bedst selv.

[10:29] Niels kan se en kæmpe udfordring i de situationer hvor ansatte hyppigt skifter leder. Det kan skade deres faglige udvikling. Derfor er han OBS på dette, og om disse ansatte eventuelt bør forlade Implement. Dog synes han ikke at det udgør et stort problem nu. Man kan godt have haft 3-4 ledere uden at det er et problem.

[11:52] Cæcilie fortæller at medbestemmelse er meget vigtigt for hendes motivation. Hun skal have kontrol over med hvem, og hvordan hun løser sine opgaver. Det er også vigtigt for hende at kunne vælge indholdet af de opgaver hun elsker og føler sig god til.

[13:40] Hun fortæller at man hver sommer har muligheden for vælge en ny leder. Som udgangs bliver alt derfor nulstillet, som man hvert år skal enten genvælge sin leder eller vælge en ny. Derfor kontakter man den leder man gerne vil have, og spørger om de har lyst til at være leder for en?

[15:37] Cæcilie fortæller at det ved hendes førte valg af ny leder, var vigtig for hende at lederen var pædagogisk, omsorgsfuld og kunne få hende til at føle sig tryg, da hun her skiftede fra rollen som studentermedhjælper til konsulent.

[16:38] I dag kigger hun efter nogle andre ting. Næste gang hun skal skifte leder er det snarere nogle særlige fagligheder og udviklingsmuligheder som hun kigger efter. En som kan udfordre hende på andre og nye måder.

[17:24] Hun fortæller at det ikke altid er nemt, at skulle forlade en leder som man har været glad for. Hun synes at ledelse her bliver mere nuanceret end andre steder, da ledelse ikke her er påduttet.

[18:52] Niels fortæller til slut at andre brancher også vil kunne nyde godt at samme ledelsesmodel som den de praktiserer hos Implement. Dog skal man være varsom med at sætte tydelige rammer og mål, så medbestemmelse ikke ’løber løbsk’. Der skal stadig leveres.

På Anker Fjord Hospice i Hvide Sande er der stort fokus på at holde fast i meningen i arbejdslivet. Set udefra må det virke svært at finde mening i et job, hvor langt de fleste patienter dør eller kun har kort tid igen. Men på trods af alle patienterne er alvorligt syge og døende, så emmer huset også af livsglæde og mening. Både for personale, patienter og pårørende. Vi har talt med sygeplejerske Gudrun Dyrvig og socialrådgiver Tine Jørgensen om, hvordan de finder og holder fast i meningen i et arbejdsliv på et hospice.

Medvirkende

Sygeplejerske Gudrun Dyrvig og socialrådgiver Tine Jørgensen. Begge ansatte på Anker Fjord Hospice i Hvide Sande.

Psykolog Rasmus Højbæk, Krifa

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff, [email protected]

Links

http://www.ankerfjordhospice.dk/

Se en samlet oversigt over hospicer i Danmark: https://www.hospiceforum.dk/Hospicer.2555.aspx

Krifa samarbejder med Institut for Lykkeforskning og Kantor Gallup om en undersøgelse af danskernes arbejdslyst. Du kan læse det sidste nye Indeks med resultater og viden om arbejdslysten her https://krifa.dk/godarbejdslyst/viden-og-udgivelser/god-arbejdslyst-indeks-2019

Det tværfaglige samarbejde er et væsentligt element i forhold til at finde og holde fast i meningen for personalet på Anker Fjord Hospice. Krifa har udviklet et materiale med øvelser som netop sætter spot på samarbejdet. Hent materialet og brug det som udgangspunkt for en god dialog med dine kollegaer omkring samarbejdet. Link til materialet: https://krifa.dk/inspiration/kolleger/saet-spot-paa-samarbejdet

Er du nysgerrig på, hvordan din arbejdslyst har det? Tag en GAIS-test, der måler din arbejdslyst og giver dig gode råd til, hvordan du får endnu mere arbejdslyst. Du kan tage testen her: https://krifa.dk/godarbejdslyst/gais

Highligts:

[1:44] Tine Jørgensen arbejder på hospice fordi det er et livgivende job, hvor der er fokus på livet.

[2:41] Gudrun Dyrvig arbejder på hospice for at få mulighed for både at yde basalpleje og kunne tale med patienterne om de store ting i livet.

[3:23] Alle mennesker er forskellige og det er fascinerende i plejen af patienterne.

[4:00] På et hospice kan man ikke udsætte ting, for så kan det være for sent.

[5:00] Mening i arbejdslivet handler om det som er betydningsfuldt og skabe relationer og give ro og velvære. Og finde ud af, hvad der er vigtigt for patienterne.

[8:00] Tine Jørgensen oplever mening, når hun kan bruge sin faglighed som socialrådgiver og hjælpe patienterne med at få styr på fx økonomien.

[9:39] Som sygeplejerske fortæller Gudrun Dyrvig at det er meningsfuldt at give patienten velvære midt i svær sygdom, hvor kroppen pludselig er anderledes.

[11:15] Udfordringerne i arbejdet kan opstå, når man som personale har svært ved at få lov til at hjælpe patienten fordi patienten har svært ved at vise tillid og turde tage imod hjælp og pleje.

[13:04] Hvis en ung mor skal dø kan det være svært at finde meningen.

[14:20] Som personale skal man turde slukke et håb.

[15:11] Anker Fjord Hospice er et hus fuld af liv på trods af sygdom.

[16:30] Oplever man mening i arbejdslivet går man også glad på arbejde. Og man oplever ens arbejde giver værdi for andre fortæller psykolog Rasmus Højbæk.

[18:30] Mister man meningen i sit arbejde skal man tage affære.

[19:55] Personalet på Anker Fjord Hospice mødes også og drøfter hverdagen og reflekterer over udfordringerne.

[20:53] Et af værdiordene på Anker Fjord Hospice er kreativitet. Derfor tager socialrådgiver Tine Jørgensen sin dansk-svenske gårdhund med på job.

[21:50] MUS kan foregå med tre timers individuel refleksion på stranden.

[24:13] De pårørende er vigtige og får den samme omsorg som patienterne på Anker Fjord Hospice. Og give de pårørende nogle frikvarterer i den svære tid. Fx med hotdog og håndboldlandskamp i tv.

[28:13] Personalet har fokus på at tale med patienterne om de ting, som er vigtige for dem og som de har været stolte af og glædet sig over igennem deres liv.

Næst efter familien er vores kollegaer oftest dem som vi tilbringer det meste af vores vågne tid sammen med. Er der mon er en grænse for hvad det kollegiale fællesskab kan rumme? Hvor venskabelige vi kan blive, og hvilken rolle spiller vores nære relationer uden for arbejdet i forhold til vores måde at være i arbejdet på? Alt det og meget mere taler jeg med en ekspert i familie og relationer om, Mattias Stølen Due.

Medvirkende

Psykolog og direktør: Mattias Stølen Due - www.mattiasdue.dk

Vært og tilrettelægger: Jacob Fabricius

Links

Center For Familieudvikling hjemmeside www.familieudvikling.dk

Fem gode råd fra episoden

1. Vi alle kan strække os 5-10 % mere i bestræbelserne på at være en bedre kollega, helt lavpraktisk ved, fx øjenkontakt, ved at smil og spørge lidt mere ind til hinanden.

2. At vi altid husker at tjekke ind med kollegaen, før vi spørger ind til et sårbart emne?

3. Hold dig magtforholdet for øje, hvis du som leder taler med en ansat, om et sårbart emne.

4. At vi har et sted at ventilere derhjemme. Fx hvis vi har en kollega eller chef vi bare ikke klikker med.

5. Find det rette mix af tryghed og udfordringer i dit arbejde. Hyggeklub er godt, men der må også gerne være noget som udfordrer os og strækker os lidt.

Highlights

[2:20] Hvorfor er familien vigtig?

Der er blevet lavet en videnskabelig undersøgelse hvor top tre svar af ting vi anser som vigtige i livet alle indeholder ordene: parforhold og familie.

Jeg ved at der er vigtigt for min generelle trivsel at jeg har det godt i parforholdet – min trivsel i parforholdet influerer mit arbejde.

[6:15] Har vi større ambitioner på arbejdets end familiens vegne?

Ja det har vi ofte – vi burde have en PUS samtale (parudviklingssamtale) i familien.

[7:45] Hvor går grænsen for hvad jeg som kollega kan spørge ind hos en kollega fx ved skilsmisse?

Hvis det er en symmetrisk relation: Så bør jeg som kollega være interesseret og nærværende.

Man bør spørge ind til om det er okay at jeg spørger ind til det her?

[11:00] Og kan chefen ikke gøre det?

Jo, men man skal holde sig magtforholdet for øje, og ikke indgå i en terapeutisk samtale med sin ansatte.

[11:50] Kan en chef elske sine kollegaer?

Ja, med en Kirkegaard’sk forståelse af kærlighedsbegrebet. Som handler om at skabe gode rammer og tryghed for den anden.

Det bliver sværere med den emotionelle kærlighed – for den kan vi ikke kræve af hinanden.

Og er det en romantisk forståelse så bliver det let en rodebutik af dimensioner!

[14:30] Kan det blive for venskabeligt?

Ja, det bliver sværere at stille krav - især i den asymmetriske relation.

[15:20] Kan det blive for behageligt for mig, så jeg ikke flytter mig

Det afhænger af persontype. Det er delikat mix af krav og tryghed alt afhængig af persontype.

[17:45] Hvad er de typiske årsager når mennesker oplever stress?

Et underbelyst forhold i stressdiskussionen er det som omhandler de private relationer. Altså at mistrivsel i privatsfæren kan komme til udtryk som stress på jobbet.

Der er en stor fordel i at kunne ’ventilere’ derhjemme med en kone, mand eller kæreste – irriterende kollega eller chef.

[23.30] Hvordan kan man styrke det relationelle?

Vi kan strukturelt sørge for at synliggøre vores arbejdsopgaver

Et andet vigtigt element er de mikroprocesser der foregår i hverdagen fx smil, øjenkontakt og interesse. Vis nærvær. Vigtigt at have interesse for noget der ikke handler om performance. Kig hinanden i øjnene – vise oprigtig interesse for den anden

[25:00] Hvad har du af råd til de mennesker som synes det er svært at tale om det ikke-faglige.

Vi skal alle udfordres til at række lidt mere ud. Alle kan give 5-10 procent mere for at anerkende kollegaen.

Kender du det, at du er lidt i tvivl om du er den rigtige til de opgaver, som du sidder med og om du mestrer dine opgaver i tilstrækkelig grad? Mange af os går rundt med en meget skrap indre kritikker, som kan påvirke vores selvtillid og vores arbejdsindsats.

Hør foredragsholder og coach Gitte Koldtofts gode råd til, hvordan du kan ændre på din egen indstilling til din hverdag på jobbet, og hvordan du får vendt dine måske knap så konstruktive tanker og i stedet får skruet op for din selvtillid og får god arbejdslyst.

Medvirkende

Foredragsholder og coach: Gitte Koldtoft - www.koldtoft.dk

Vært og tilrettelægger: Bessie Rauff

Links

Gitte Koldtofts hjemmeside www.koldtoft.dk

På Gitte Koldtofts hjemmeside kan du også tilmelde dig hendes nyhedsbrev og få hendes bog “Mere energi” som lydbog.

Gitte Koldtoft taler i podcasten om de fire leveregler af Don Miguel Ruiz.

Krifa tilbyder arbejdslystsamtaler, der sætter spot på din trivsel og motivation i hverdagen https://krifa.dk/godarbejdslyst/samtaler/arbejdslystsamtale

I Krifa kan du få en jobtrivselssamtale. Det er hjælp til selvhjælp, hvis du oplever, at du sidder fast i nogle udfordringer med dit job https://krifa.dk/godarbejdslyst/samtaler/jobtrivselssamtale

Krifa udgiver rapporter om god arbejdslyst i samarbejde med Institut for Lykkeforskning og Gallup. Her sættes der spot på den sociale, faglige og personlige mestring, som Gitte Koldtoft også fortæller om i podcasten. Læs rapporten https://krifa.dk/godarbejdslyst/viden-og-udgivelser/god-arbejdslyst-indeks-2018

Tre gode fif

1. Tæl ned fra fem og tag det første skridt. 5-4-3-2-1 ring til den person, 5-4-3-2-1 tag løbeskoene på osv.

2. Beslut dig for hver dag at gøre noget, der hjælper dig hen imod dit store mål. Efter 14 dage vil du mærke din selvtillid stige.

3. I 30 dage i træk spørger du dig selv under bruseren: “hvis ikke jeg var bange så ville jeg...” og lyt til, hvad din underbevidsthed fortæller dig.

Highlights

[1:45] Selvtilliden spørger om du gør det godt nok og reagerer på feedback fra dit indre eller ydre publikum. Gør du det du har besluttet dig for at gøre, så vil din selvtillid stige.

[3:08] Hvordan vores selvtillid virker kan bringes tilbage til stenaldermennesket og vores behov for at være en del af et fællesskab.

[4:13] Selvværd er en grundlæggende følelse af, om man er god nok, som den man nu engang er. Man kan ikke indhente et dårligt selvværd med en tårnhøj selvtillid.

[4:55] Mænd og kvinders selvtillid styrkes af forskellige ting.

[6:33] Selvtillid er noget vi hele tiden skal arbejde med at udvikle på, fx ved at skabe værdi for andre, så vi får positiv feedback retur.

[8:11] Det er ikke, når vi har nået vores mål, at vi får selvtillid. Selvtilliden vokser allerede når går i gang med at nærme os målet.

[9:18] Du skal sætte dine mål så de bliver realistiske og du kan nærme dig målet i små skridt. Tag et skridt af gangen. Frygten skrumper, når du handler.

[11:40] Vores hjerne er designet til overlevelse og ikke til at gøre os glade og tilfredse. Derfor kan vores indre vagthund forhindre os i at turde at bevæge os mod usikre drømme. Fem sekunders reglen kan hjælpe dig til at turde taget det første skridt.

[15:03] Social mestring, personligt lederskab og faglig mestring er med til at styrke din selvtillid i arbejdet.

[17:25] Du kan bruge fire leveregler til at dyrke din selvtillid; vær ren i dit ord, lad være med at tage ting personligt, lad være med at formode og gør dit bedste.

[20:54] Vi skal være villige til at fejle, hvis vi vil lykkes med vores mål i arbejdslivet.

[21:52] Del dit liv op i rød, gul og grøn og få styr på din personlige energimængde.

[23:30] Øv dig på at få sagt fra på en positiv måde.

[24:12] Hold øje med selvtillidsdræberne - og sørg for at giv ros til dine kollegaer, så booster du deres selvtillid.

[25:31] Tre hurtige råd til at styrke selvtilliden

Som studerende er din hverdag ofte meget flydende. Du skal være på studiet til undervisning, men du skal også arbejde i din studiegruppe, forberede dig til undervisningen derhjemme, skrive opgaver og gå til eksamen. Og alt i mens du passer de mange studieopgaver, skal du også finde tid til venner, kæreste og familie. Du har måske studiejob, frivilligt arbejde eller du går til sport og træning.

Der er egentlig ikke noget at sige til, at mange bliver forpustede og kan have svært ved at finde balancen mellem studie, fritid og job. I denne podcast taler vi med Christina Kousholt som er jobtrivselskonsulent i Krifa, og som rådgiver studerende om trivsel og studieliv. Hun giver gode råd og ideer til, hvad du kan gøre for at balancere dit studieliv, så du både passer dit studie og får tid og plads til at lade op. Vi møder også Kasper Pedersen og Amalie Jensen som er sygeplejestuderende, og hører deres erfaringer med at finde balancen i studielivet.

Medvirkende:

Jobtrivselskonsulent i Krifa Christina Kousholt

Sygeplejestuderende Kasper Pedersen og Amalie Jensen

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff

Links

Undersøgelse om studiestartens betydning for frafald: https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/studiestartens-betydning-frafaldet-paa-videregaaende-uddannelser

“Ung og stressfri” er et skræddersyet og professionelt værktøj til unge, der vil arbejde med deres studielivsbalance: https://krifa.dk/medlemsfordele/ung-og-stressfri

Få en samtale med Krifas jobtrivselskonsulenter, hvis studielivet presser dig. Det kan både være eksamen og studielivet generelt. Læs mere på https://krifa.dk/medlemsfordele/eksamensangst-hjaelp

Hent værktøjer som kan hjælpe dig med at strukturere din hverdag som studerende, fx ugeplaner og studietekniske metoder: https://krifa.dk/blivmedlem/studerende/faa-styr-paa-din-eksamen?utm_source=agillic&utm_medium=email&utm_campaign=TempEmail_1525722171558&l_s=ls16#vaerktoejskasse

101 tips til studerende http://www.rncentral.com/nursing-library/careplans/101_health_and_wellness_tips_for_college_students/

Tre gode fif

1. Lav en ugeplan og få overblik over om dine planer er realistiske

2. Tal (også) med dine studiekammerater om det der er svært

3. Prioriter tid til at finde sociale fællesskaber på studiet, som du trives i

Highligts:

[1:50] Kasper og Amalie fortæller, hvorfor det er så svært at finde tid til både venner, familie, studiejob og studie i hverdagen, når det hele flyder sammen.

[4:05] Kasper og Amalie bruger meget tid på at skabe struktur og overblik over deres studieuge, så de både for tid til at være social og få tanket op.

[6:25] Det er vigtigt at finde balancen mellem studieliv og fritid, og blive klar over, at man må prioritere, for ellers risikere man som studerende at udvikle stress.

[8:05] Pauser er nødvendige for at du kommer til at trives i dit studieliv. Pauser er ikke dovenskab.

[8:39] Lav en ugeplan, hvis du er i tvivl om der er en god balance i dit studieliv. Og find ud af om dine aktiviteter nærer eller tærer dig.

[9:50] Kasper og Amalie fortæller om deres forventninger, og ikke mindst, hvordan de tackler familiens og vennernes forventninger til dem.

[13:58] Gruppekontrakter er et godt udgangspunkt for et godt samarbejde i studiegruppen.

[15:36] Find balancen i dit studieliv. Tæl timer sammen på dine aktiviteter og vurder om det er realistisk og om du må prioritere. Du kan ikke gøre alt 100 procent.

[17:58] Stiller man som studerende for høje krav til sig selv, så kan det gøre skade.

[19:03] Familien har ofte mange forventninger til dig som studerende. Det kan føles som et pres.

[21:18] Det er vigtigt at prioritere det sociale liv på studiet. Fx at deltage i studiegrupper og sociale arrangementer på studiet.

[24:36] Kasper er engageret i et studiekor, det er både sjov og spas og en mulighed for at netværke og få noget faglig sparring.

[25:11] Det sociale fællesskab på studiet giver motivation og energi fortæller Kasper og Amalie.

Blandt alle nyuddannede er over 13 procent arbejdsløse i et halvt år eller mere efter endt uddannelse. Vil du forrest i køen, så skal du allerede, når du er i gang med din uddannelse sørge for at gøre dig attraktiv til arbejdsmarkedet. Du skal styrke din profil i løbet af din studietid og få erfaringer, som kan være med til at styrke dine kompetencer, så du bliver en foretrukken nyuddannet kandidat til de jobs du vil søge.

I denne podcast møder vi Christian Jespersen, som står bag studiebooster.dk. Christian har skrevet bogen "Studiebooster – En CV-manual til dig der vil direkte fra uddannelse til job". Bogen handler netop om, hvad du kan gøre for at booste dit CV, så du forøger dine jobchancer.

I podcasten kommer vi omkring syv gode råd til, hvordan du booster dit CV:

1. Spørg dine idoler til råds

2. Ha’ styr på dine valg og dine fravalg på dit studie

3. Tag ekstra onlinekurser

4. Få et relevant studiejob

5. Opdyrk dit netværk

6. Tag et semester i udlandet

7. Få erfaringer gennem frivilligt arbejde

Medvirkende:

Christian Jespersen, cand. Linc. Merc. Arbejder ved IIH Nordic, https://iihnordic.dk/

Tilrettelægger og vært: Bessie Rauff

Links:

Læs mere om, hvordan du booster dit CV på www.studiebooster.dk

Hvis du vil have gode råd til hvordan du kommer i kontakt med dit

idol så tjek forfatter og entrepenør Tim Feriss’ blog https://tim.blog/2008/05/19/5-tips-for-e-mailing-busy-people/

Mangler du en e-mail på en virksomhed eller person, som du gerne vil have fat i? På www.hunter.io er mere end 200 millioner e-mails samlet et sted.

Vil du gerne blive bedre til at komme i kontakt med folk, så kan du læse “How to Win Friends and Influence People” af Dale Carnegie.

Find et onlinekursus, som passer dig på www.mooc-list.com

Tjek Timothy Clarks "Business Model You" og bliv klogere på, hvad du vil arbejde med. https://www.youtube.com/watch?v=cYG_K4qT3gY&t=427s

Som Krifa Start medlem, kan du få en gratis karrieresamtale med en karrierekonsulent i Krifa https://krifa.dk/godarbejdslyst/samtaler/karrieresamtale

Tre gode fif:

1. Tag testen og bliv klogere på dine styrker, og hvilket job, som vil passe til dig. https://www.16personalities.com/da -

2. Som Krifa Start-medlem kan du tale med en af Krifas karriererådgiver og få sparring på din fremtidige karriere. Ring på 7227 7227 og book en tid.

3. Er du nysgerrig efter at lære mere om at netværke? Lyt til podcast om at netværke https://krifa.dk/inspiration/karriereudvikling/podcast-jobcast-kunsten-at-netvaerke

Highlights:

[1:18] De studerende bruger for meget tid på studiet og for lidt tid på at tænke over, hvad de vil efter studiet.

[3:06] Anbefalinger, netværk, kompetencer, kvalifikationer og erhvervserfaring er vigtige elementer for at opbygge en profil, der gør dig klar til at lande dit første job efter studiet.

[3:47] Tænk over, hvilken virksomhed som egentlig passer dig, og lad dig ikke forblænde af virksomhedens popularitet.

[5:5] Spørg dine idoler til råds og find ud af, hvordan de nåede deres mål og fik det job, som du måske også kunne tænke dig.

[7:50] Du skal prioritere din tid på studiet og sørge for at bruge din tid så godt som muligt, for at få de kompetencer, som er vigtige for at du kan blive klar til dit første job.

[10:15] Du kan tage onlinekurser fra verdens bedste universiteter og bruge dem til at booste dit CV.

[12:13] Find et relevant studiejob, så du kommer tættere på dit første job efter studiet. Og find et studiejob tidligt i dit studieforløb.

[15:12] Du skal opdyrke et godt netværk, for det er en oplagt vej til at lande dit første job.

[18:09] At tage et semester i udlandet giver dig muligheder for at lære et nyt sprog og prøve dig selv af i en ny kultur. Lad være med at følg strømmen og vælg et land som måske ikke er det mest oplagte valg.

[20:50] Frivilligt arbejde giver dig et netværk, og du får lynhurtigt en masse ansvar og dermed masser af læring.

De fleste danskere arbejder i faste fuldtidsstillinger med ret til barsel med løn, sygedagpenge og en pensionsopsparing. Samfundet er i høj grad bygget op om stabile ansættelser, og står man uden for det, kan det kan være svært at optjene ret til goder, som de fleste tager forgivet. En sådan ansættelse kaldes også en atypisk ansættelse, og tæller typisk freelancere, vikarer, tidsbegrænsede ansatte og lignende.

Ifølge Eurostat arbejdede ca. 517.000 danskere i atypiske ansættelser i 2015.

Men hvordan er det egentlig at arbejde under usikre vilkår? Hvilke muligheder er der i det, og hvad er udfordringerne? I denne podcast snakker vi med Elisabeth Flüger, der har arbejdet i korte, tidsbegrænsede stillinger i seks år. Hun fortæller om, hvorfor hun har valgt at arbejde på den måde.

Derudover snakker vi med Trine Pernille Larsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier (FAOS) ved Københavns Universitet. Hun fortæller om, hvorfor det kan være svært at optjene ret til bedre vilkår på arbejdsmarkedet, hvis man er atypisk ansat. Og hun kommer med et bud på, hvorfor flere efterspørger atypiske ansatte.

Erhvervspsykolog i Krifa Rasmus Højbæk giver gode råd til, hvordan man kan navigere i et omskifteligt arbejdsliv. Han forklarer desuden, hvad det kan få af betydning for os mennesker at gå fra den ene løse stilling til den anden.

Medvirkende:

Elisabeth Flüger, har arbejdet i atypiske stillinger i seks år

Trine Pernille Larsen, lektor ved Forskningscenter for Arbejdsmarked og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Rasmus Højbæk, erhvervspsykolog i Krifa

Tilrettelægger og vært: Mette Rohde

Tre gode fif:

1. Strukturer dit arbejdsliv – hold dig orienteret om nye jobs, så det ikke komme bag på dig, at din ansættelse stopper.

2. Hold fast i de positive ting ved et mere frit arbejdsliv

3. Overvej, hvor dine kompetencer gør sig bedst. Er dit mål realistisk?

Highlights:

[2:00] Atypiske ansættelser er i sig selv ikke problematiske, men det er i samspillet med det omkringliggende samfund og den måde vi har indrettet vores samfund på, at det kan være med til at skabe nogle udfordringer.

[2:30] Man kan komme i klemme på arbejdsmarkedet, hvis man er atypisk ansat.

[3:50] Der er ikke så mange atypisk ansatte i Danmark sammenlignet med andre lande i Europa.

[4:30] Efterspørgsel efter atypisk arbejdskraft skyldes b.la. globaliseringen, og et ændret produktionstempo.

[5:50] Hvordan oplever Elisabeth det at være ansat i den ene løse stilling efter den anden?

[6:00] Elisabeth træner sine evner i at kunne præstere fra dag 1.

[8:00] Rasmus Højbæk: Der vil være et meget direkte afkast – man oplever hurtigere succes eller fiasko.

[8:50] Rasmus Højbæk: Mange vil opleve det frie arbejdsliv som positivt.

[15:08] Elisabeth er i tvivl om, om hun vil foretrække en fast stilling.

[17:00] Elisabeths omverden har forskellige reaktioner på hendes arbejdssituation.

[19:90] Der er stor fokus på prestige ift. arbejde.

[20:20] Rasmus Højbæk: Vi vil helst passe ind i flokken og ikke skille os ud.

[21:00] Vi kan have tendens til at give vores egne bekymringer videre.

[21:90] Det påvirker os forskelligt at arbejde i atypiske ansættelser alt efter, om det er selvvalgt.

[22:50] Rasmus Højbæk giver gode råd – struktur, se det positive i situationen og se mulighederne.