Dagen før thanksgiving i 1971 kaprede en mand som kaldte sig Dan Cooper, senere kendt som D.B. Cooper, en Boeing 727. Mens flyet var ved at lette fortalte han en stewardesse, at han havde en bombe ombord og at han krævede 200.000 dollars og fire faldskærme. Han sprang senere ud fra flyet i faldskærm i bælgragende mørke et sted over delstaten Washington. Alt han efterlod sig var otte cigaretskodder og et slips. Sagen er den dag i dag den eneste uopklarede flykapring i USA's historie. Vi dykker ned i mysteriet D.B. Cooper, som i dag har fået regulær legendestatus. Gæst: Brian Dan Christensen Klip og lyd: Mads Lind

Foto: Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Sagen om D. B. Cooper er den eneste uopklarede flykapring i FBI’s historie. Det er en del af forklaringen på, at han har fået en særlig plads i populærkulturen, hvor han både portrætteres som en udspekuleret skurk og elegant helteskikkelse. Det er derfor heller ikke så overraskende, at der er mange, der har påstået, at de selv var flykapreren – eller at de kendte ham. Og det har bestemt ikke gjort sagen mindre kryptisk. Vi prøver på blive klogere på, hvordan D. B. Cooper så ud, hvem de forskellige kandidater er, hvad hans motiver kunne have været og hvordan en flykaprers psykologi overhovedet fungerer. Og så møder vi en anden flykaprer, der blev skudt og dræbt. Kopierede han Cooper? Eller VAR han Cooper? Gæst: Brian Dan Christensen Klip og lyd: Mads Lind

Foto: Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Inden vi afrunder sagen om flykapreren D.B. Cooper, grubler vi over alle de løser ender, som er så svære at samle. Er D.B. Cooper stadig i live derude et sted? Er det overhovedet muligt, at han overlevede? Hvorfor er ikke en eneste af de dollars, han stjal, blevet brugt? Hvad er forbindelsen til faldskærmssoldaten Robert Rackstraw? Og hvad er der dog med de cigaretskodder? Ved nærmere eftersyn melder der sig et hav af gåder, der muligvis aldrig bliver løst. Og måske er det også bedst sådan. Det tilsyneladende uopklarlige mysterie har tiltrukket så mange til sagen, at den kun er blevet endnu mere indviklet. Og dens store appel afslører måske noget om den amerikanske folkesjæl – om mystikken, legenderne, mistroen, spekulationerne, berømmelsen og konspirationerne. Gæst: Brian Dan Christensen Klip og lyd: Mads Lind

Foto: Granger/Shutterstock/Ritzau Scanpix.

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Med fætteren ude af billedet går sagen i stå. Det gør den lige indtil nye DNA-spor på Birgitte Tengs strømpebukser matcher med en tidligere afhørt i sagen, nemlig Johnny Vassbakk som i forvejen har flere domme bag sig og en historik med at overfalde og chikanere kvinder. I dette afsnit udfoldes historien om Johnny Vassbakk og det senere dramatiske retsopgør, som har kørt helt frem til slutningen af 2023.

Foto: Jan Kåre Ness/NTB/Ritzau Scanpix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Birgittes jævnaldrende fætter anklages for mordet på sin kusine. Faktisk i en sådan grad, at alt sættes ind på at få ham dømt. Spørgsmålet er så, om det er den forkerte mand, de har fundet. Og hvorvidt behandlingen af fætteren er en demokratisk retsstat værdigt.

Foto: Jan Kåre Ness/NTB/Ritzau Scanpix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Et makabert mord på en 17-årig kvinde rystede Norge i 1995. Men én ting er den grusomme handling, noget andet er det sjuskede politi- og efterforskningsarbejde og senere kontroversielle afhøringsteknikker, som har gjort denne sag til en regulær skandale hos vores naboer. I dette afsnit beskrives mordaftenen samt den første tid efter mordet. Du kan også høre om den første hovedmistænkte i sagen.

Foto: Jan Kåre Ness/NTB/Ritzau Scanpix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Vi runder vores genbesøg af Manson-sagen af med et indblik i kultens allersidste dage. Mens Charles Manson desperat forsøger at skaffe penge og mad til sine disciple, går snakker om de bestialske mord, som nogle af medlemmerne har været involveret i. Mens flere medlemmer afhopper til en konkurrerende lederskikkelse og flere vitterligt flygter i nattens ly, skruer Manson op for vanviddet og truslerne. Nogle ser det som en chance for at vise deres dedikation til lederen, mens andre begynder at se i øjnene, hvad det i virkeligheden er, de er involveret i. Samtidig er politiet på sporet af "familien" og dens lyssky aktiviteter i ørkenen. Tiden rinder hurtigt ud.

Tha/Shutterstock/Ritzau Scanpix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Krimiland fortsætter udforskningen af de paranoide måneder op til Manson-kultens endelige konfrontation med myndighederne i efteråret 1969. I et forsøg på at undslippe sine forfølgelsesfantasier, isolerer Manson sig selv og sine følgere på en primitiv ranch i Death Valley, hvor de lever under et rædselsregime af gloende hede, hårdt arbejde og Mansons stadigt mere bizarre mytologier og principper. Han tager strengere og mere brutal kontrol over sine følgere, presser dem og undertvinger dem et liv i frygt og udpining. Men i historien er der flere eksempler på, at medlemmerne af kulten ikke kunne leve op til kravene om lydighed og underkastelse. Vi ser nærmere på nogle af dem, som i flere tilfælde havde ekstreme og brutale konsekvenser. Gæst: Peter Byberg Klip og lyd: Mads Lind

Tha/Shutterstock/Ritzau Scanpix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Hvad skete der i månederne efter de spektakulære mord på Tate og LaBianca-parret? En hel del, er det korte svar. Fokus i denne miniserie er igen Charles Manson, denne gang i perioden op til den ufattelige retssag, der fulgte. Vi går i dybden med de sidste brutale og paranoide måneder – den konstante frygt for at blive afsløret, konflikterne med bikerbanden The Straight Satans, politiets gentagne sløseri og de fejlslagne razziaer på Spahn-ranchen, hvor tingene for alvor strammede til for Manson-kulten. Selvom det ofte er blevet overset, skete der mindst ét yderligere mord på denne måde. Måske endda flere. Gæst: Peder Byberg Klip og lyd: Mads Lind

Tha/Shutterstock/Ritzau Scanpix

See omnystudio.com/listener for privacy information.

Den albanske mafia er på trods af landets lille størrelse blevet en regulær magtfaktor i den kriminelle underverden. Særligt styrer mafiaen kokainmarkedet i flere europæiske lande. Den er styret af benhårde kriminelle, som ikke skyr nogle midler i jagten på status og penge. Journalist og forfatter Keld Broksø fortæller historien om mafiaen, som er særligt berygtet for begrebet blodhævn, som du kan høre mere om hvad dækker over i dette afsnit af Krimiland. Gæst: Keld Broksø

See omnystudio.com/listener for privacy information.