Ledelsesalmanakken

Ledelsesalmanakken

By Mobilize Strategy ConsultingBusinessManagement
Download on the App Store

Ledelsesalmanakken episodes

  • Laboratoriet for Lokal Bærekraft - vilde problemer og potentialiserende metoder
    Hvordan kan vi gentænke arbejdet med komplekse problemer på en måde, der gør en mærkbar forskel hos både borgere og medarbejdere?

    I denne udgave af Ledelsesalmanakken sætter vi igen velfærd på dagsordenen. Guldborgssund og Ringkøbing-Skjern Kommune har begge arbejdet med at gentænke håndteringen af mistrivsel og ensomhed på ældreområdet. Arbejdet er foregået i et Laboratorium for Lokal Bærekraft faciliteret af Aktionsuniversitetet og Mobilize Strategy Consulting. Fundamentet er en tro på, at der er brug for at tænke det levede liv ind i udviklingen af velfærd - på lokale steder og i vores byer.

    Christa Breum Amhøj fra Aktionuniversitet introducerer i podcasten laboratoriets metodiske greb og værktøjer, der kan hjælpe kommuner til at komme i gang med at arbejde med komplekse problemer på en lokal og helhedsorienteret måde. Der tages udgangspunkt i aktionslæring som metode for udforskning, kreativitet og læring. Det handler ikke om at tæmme kompleksiteten – men at møde kompleksitet med kompleksitet – hvor der er plads til mange forskellige stemmer og hvor man samles om et fælles formål. Det handler om i fællesskab at eksperimentere med nye ”mærkbare” løsninger. Konkret har arbejdet været centreret om fem ”mønsterbrud” – de 5 P’er, som udspringer fra WHO.

    Mønsterbrudene lyder:

    People: at lade opgaven sætte holdet – i stedet for den formelle organisation

    Participation: Nye deltagelsesformer, der inviterer til inddragelse og deltagelse på nye måder

    Place: at bruge stedets mangeartede kvaliteter, se rundt, til siden, op og ned - i stedet for kun at se op og ned i den formelle organisation

    Peace: at skabe et fælles tredje sammen – i stedet for fx at flytte aben rundt eller dekoble sig

    Prosperity: at se og skabe værdi på flere bundlinjer - for både den enkelte, fællesskabet, stedet og samfundet.

    De to kommuner fortæller i podcasten om deres konkrete erfaringer i laboratoriet:

    ”Vi er vant til at tænke, at strategi handler om at lede efter ting i maskineriet, der knækker. Det her handler om, at forstå strategi som at lede efter potentialer. Det er den fælles mission, der forbinder os, og gør, at vi kan løfte den lokale bærekraft – at vi bærer sammen”, siger forsker og underviser på CBS og DTU Christa Amhøj.

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæster: Christa Amhøj, Gitte Aagaard, Janne Nielsen og Dorte Bukdahl
    Vært: Sarah Jane Wesenberg, konsulent i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    51 min
  • Sundhedsvæsenets fremtid og vejen dertil
    ”Det danske sundhedsvæsen har aldrig været bedre – men det kan blive det”

    Sådan lyder det fra Erik Jylling, som er tidligere sundhedspolitisk direktør i Danske Regioner og nu lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden. Med den udtalelse mener Erik, at det danske sundhedsvæsen leverer helt fantastiske resultater hver eneste dag ude på hospitalerne. Men vi står også over for strukturelle udfordringer, der gør, at vi må tænke sundhedsvæsenet anderledes i fremtiden.

    I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken tager vi et af de mest aktuelle emner op - nemlig vores allesammens sundhedsvæsen. Vi står over for en fremtid, hvor flere borgere lider af kroniske sygdomme, patienter med komplicerede sygdomsforløb og rekrutteringsudfordringer af den yngre generation.

    I selskab med både Erik Jylling og partner i Mobilize, Søren Barlebo Rasmussen, taler vi om den situation sundhedsvæsenet står over for lige nu, som kræver, at kerneopgaven på en række områder må ændres. De introducerer både strategiske overvejelser og ledelsesmæssige greb for, hvor man kan starte helt praktisk og konkret. Hvordan man kan håndtere den udfordrende situation, at man hver dag skal drifte godt samtidig med, at man skal ændre driften. Eller som Erik udtrykker det: "vi skal cykle og lappe cyklen samtidig!" Det kræver nytænkning og virkelig kompetent strategisk ledelse - også på det politiske niveau.

    Lyt med i samtalen om vores alle sammens sundhedsvæsens fremtid.

    Rigtig god lyttelyst!


    Månedens gæster: Erik Jylling, lægefaglig koncerndirektør i Region Hovedstaden & Søren Barlebo Rasmussen, partner i Mobilize
    Vært: Nikolaj Grüner, projektmedarbejder i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    38 min
  • Reformkommissionen – nye løsninger på kendte velfærdsproblemer
    Vores velfærdssamfund står over for store udfordringer. Nogle er nye. Andre har vi kendt længe, men de er fortsat uløste. Kendte problemer handler fx om de store grupper af unge og voksne, der fortsat står uden uddannelse og arbejde. Regeringen nedsatte for 3 år siden Reformkommissionen, der fik til opdrag at gå nye veje i løsningen af samfundets uløste velfærdsproblemer.

    Denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken er fjerde og sidste afsnit i en podcastserie om vilde problemer. Partner i Mobilize, Dorte Bukdahl, taler med formand for Reformkommissionen, Nina Smith, om en ny arbejdsform for en kommission og en ny tilgang til velfærd.

    "Jeg er blevet klar over, at vi reelt har nogle udfordringer i det velfærdssamfund, vi har. Der er alt for mange borgere, som vi svigter. Den der universelle velfærdsmodel, som vi troede var så god, og som skulle hjælpe os alle sammen, den har nogle alvorlige systemfejl, som vi bliver nødt til at kigge på.", siger Nina Smith.

    Reformkommissionen har rejst rundt i hele landet og talt med virksomheder, civilsamfundsorganisationer, fonde, boligorganisationer og kommuner. Og så har de talt med de mennesker – unge og voksne - som problemerne vedrører. Det har givet dem en helt anden forståelse af problemerne. Og det har peget kommissionen i retning af nye typer velfærdsløsninger. Der er masser af god praksis ude i landet, som kommissionen ser et potentiale for at sprede, bl.a. en række cases, som er med i deres rapport. De opfordrer til, at kommunerne og andre organisationer bliver langt bedre til at lære af hinanden.

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæst: Nina Smith, formand for Reformkommissionen
    Vært: Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    44 min
  • Hvilken rolle spiller uddannelsesinstitutionerne i transformationen af vores samfund?
    Organisationers samspil med omverden bliver vigtigere og vigtigere. Det er helt afgørende for, at vi som samfund kan håndtere de komplekse udfordringer, vi står over for.

    I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken undersøger vi, hvordan offentlige uddannelsesinstitutioner spiller en rolle for hele samfundet, både lokalt, regionalt og nationalt, og hvordan de skal tage en proaktiv rolle for samfundets udvikling og problemløsning.

    I selskab med Kristina Østergaard Kristoffersen, der er rektor på Professionshøjskolen UCN, taler vi om strategiske og ledelsesmæssige udfordringer, når en uddannelsesinstitution vil tage en stærkere og mere tydelig position i udviklingen af samfundet. Hvordan bliver ledelse et fokuspunkt i en forandring mod mere tværgående samarbejder og løsninger?

    Som Kristina Østergaard Kristoffersen siger:

    ”Det er ret politisk modigt, at man som offentlig institution tør tage det skridt. Når man er så modig, så betyder det også, at man som sektor er nødt til at spørge sig selv: Hvad er det for en position, vi vil tage i det her?”

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæst: Kristina Østergaard Kristoffersen, rektor på Professionshøjskolen University College Nordjylland
    Vært: Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    42 min
  • En gendeling af episoden om motivation, mening og ledelse
    Sommeren er over os, og måske du allerede er vendt tilbage på arbejde efter ferien? Måske har du stadig lidt ferie til gode?

    Uanset hvad er en pause fra arbejdet en god anledning til at kigge indad og se på, hvordan det går med motivationen hos os selv. Derfor gendeler vi et afsnit fra 2020 om motivation, mening og ledelse.

    Dengang fik vi besøg af ph.d. og forsker i motivation, Helle Hein, som også er forfatter til bøgerne ”Primadonnaledelse” og ”Når talent forpligter”. Partner i Mobilize, Lars Christian Lassen, deler ud af sine ledelseserfaringer om motivation fra sin tidligere stilling som global HR-direktør i Novo Nordisk.

    I podcasten stiller vi os selv spørgsmålene: Hvad motiveres vi af hver især? Hvad sker der, når vi ikke er motiverede? Og hvad handler ledelsesopgaven om, når vi taler om motivation på arbejdspladsen?

    Vi mener stadig, at Helles og Lars' tanker om motivation, arketyper og ledelse er tanker der er relevante at minde os selv om, når vi så småt vender tilbage på arbejdspladserne efter ferien.

    Rigtig god lyttelyst!
    46 min
  • Compassionate leadership - skal ledere være mere medmenneskelige?
    I mange organisationer har der de seneste år været stort fokus på ”Compassionate leadership”, det vi på dansk kalder medmenneskelig ledelse.

    Compassion handler om en opmærksomhed på andres og egen trivsel – en sensitivitet over for lidelse hos en selv og andre – og vigtigt, en forpligtelse til at forsøge at afhjælpe og forebygge den. Medmenneskelig ledelse bliver af mange anset for at løse en række af de problemer, vi står over for i vores organisationer.

    Men hvorfor dukker behovet for medmenneskelig ledelse egentlig op nu? Og hvor vigtigt er det i virkeligheden for organisationerne, når de skal performe bedst muligt? Og kan det virkelig leve op til de store roser?

    Direktør i Nationalt Center for Etik Christa Lundgaard Kjøller gør os i dette afsnit klogere på begrebet og deler ud af erfaringer med, hvordan man arbejder strategisk med compassion, hvad det kan, og hvornår der også er brug for andet og mere.

    "Det er vigtigt at understrege, at compassion ikke står i modsætning til værdiskabelse og resulater for effektivitet, for det er faktisk hele forudsætningen for at kunne opnå dem. ", siger Christa Lundgaard Kjøller.

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæst: Christa Lundgaard Kjøller, direktør i Nationalt Center for Etik
    Vært: Amanda Houmark-Ørsøe, konsulent i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    38 min
  • Strategisk oversættelse - kan strategi implementeres?
    Forestil dig dette scenarie: Topledelsen i din organisation præsenterer en ny strategi, der skal implementeres. Du tænker for dig selv ”Fin strategi – men kommer den egentlig til at leve i organisationen?”.

    Lyder scenariet bekendt?

    Det er i alle organisationer en udfordring at implementere strategi, der er i overensstemmelse med den intention, man havde med strategien, da man udviklede den. Gæsterne i denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken hjælper os gennem implementeringens fem dimensioner for at gøre os klogere på, hvad der er særligt vigtigt at holde sig for øje, når strategien udrulles, og dagligdagen banker på døren.

    ”Det undrer mig, at dem der laver strategien godt ved, at det ikke virker”, siger ph.d. i Strategi, implementering og ledelse Søren Obed Madsen.

    Søren Obed Madsen og lektor i Strategi og ledelse, Sverri Hammer, er enige om, at der i organisationerne skal bruges flere kræfter på at få oversat og skabt mening i strategien til de mennesker, der rent faktisk kan få strategien til at leve – for strategi er noget man gør.

    Lyt med når vi stiller os selv spørgsmålet: kan strategi implementeres?

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæster: Søren Obed Madsen, ph.d. i Strategi, implementering og ledelse og associate professor i Organisation og Management på USN & Sverri Hammer, lektor i Strategi og Ledelse og partner i Mobilize
    Vært: Anne-Mette Steinmeier, seniorkonsulent i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    40 min
  • Et sammenhængende sundhedsvæsen
    Tør vi drømme om et sammenhængende sundhedsvæsen på tværs af kommuner, regioner og almen praksis?

    Der er store udfordringer på sundhedsområdet. Vi mangler hænder til at tage sig af patienterne på hospitalerne og af de ældre i kommunen. Vi ser ind i en fremtid, hvor andelen af ældre vil stige, og der vil være flere borgere med komplekse sygdomsforløb. Måske er vi nødt til at gøre noget radikalt anderledes, end vi har gjort før? Og måske er et mere sammenhængende sundhedsvæsen en del af løsningen?

    I dette afsnit af Ledelsesalmanakken taler partner i Mobilize Dorte Bukdahl med gæsterne Per Okkels, selvstændig konsulent og tidligere departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet og Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Social & Sundhed i Haderslev Kommune.

    Vi drøfter både ud fra et kommunalt- og regionalt perspektiv, hvordan udfordringen kan mærkes lige nu. Og hvordan begge parter må tage et ansvar på sig. Måske er der også behov for helt at nytænke almen praksis, så de får et større ansvar for forebyggelse og for koordinering i sundhedssektoren? Radikale og mindre radikale veje til mere sammenhæng kommer på bordet.

    Frisættelse er måske en del af løsningen – fx ved afbureaukratisering og ved at frisætte frontpersonalet i ældresektoren med selvstyrende teams. Samtidigt er der også behov for central styring, hvis vi skal evne at skalere ny innovation –selvom det vil begrænse det kommunale og regionale selvstyre.

    ”Vi er ude i noget, som ligger langt ud over, hvad vi kan løse bare ved at dreje på små tandhjul – vi står i noget, der kan minde om den perfekte storm”, siger Rolf Dalsgaard Johansen. Og Per Okkels tilføjer: ”Det kan ikke lade sig gøre med de sædvanlige måder at gøre tingene på”.

    Lyt med når vi taler om sammenhæng i sundhedsvæsnet!

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæster: Per Okkels, selvstændig konsulent og tidl. departementschef i Sundheds- og Ældreministeriet og Rolf Dalsgaard Johansen, direktør for Social & Sundhed i Haderslev Kommune
    Vært: Dorte Bukdahl, partner i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    42 min
  • Fremtidens universiteter
    Hvad er universiteternes rolle i fremtiden?

    Universiteterne har for alvor været i politikernes søgelys på det seneste. Diskussionerne drejer sig bl.a. om kandidatuddannelser, der fremadrettet skal tage blot ét år for de studerende at gennemføre og historier om universiteter, der må lukke uddannelser pga. reduktion af optag i storbyerne. Tager vi det lange lys på, har der været hele 30 reformer på universitetsområdet de seneste 21 år. Samtidig kalder kriser i samfundet på øget inddragelse af universiteterne.

    Denne reformiver er ét blandt mange tegn på, at universiteternes samfundskontrakt er under forhandling – for hvilken rolle bør fremtidens universiteter egentlig spille?

    I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken har vi inviteret dekan på fakultetet Technical Sciences på Aarhus Universitet Eskild Holm Nielsen og partner i Mobilize Claus Bjørn Billehøj ind til en snak om den fremtid, universiteterne står over for. Eskild deler i afsnittet sine erfaringer med strategisk forskningsledelse og samfundsimpact og giver sit bud på, hvorfor samfundet har brug for universitetet, og universitetet har brug for samfundet.

    Lyt med når vi forsøger at forstå universitetsverdenen og ser ind i krystalkuglen for at forestille os, hvilken rolle universiteterne kommer til at spille for samfundet i fremtiden. Vi håber afsnittet giver anledning til inspiration ude på universiteterne.

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæster: Eskild Holm Nielsen, dekan på fakultetet Technical Sciences på Aarhus Universitet og Claus Bjørn Billehøj, partner i Mobilize Strategy Consulting
    Vært: Amanda Houmark-Ørsøe, konsulent i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    37 min
  • Strategiske chok - en anledning til udvikling?
    ”En overraskende hændelse kan lige så godt bruges til at sætte bevægelse, som en raket der sendes til månen uden at vide, hvor månen er”, siger professor emeritus på CBS Jan Molin.

    Organisationer står ofte over for uventede hændelser, som ledelsen og medarbejdere prøver at håndtere bedst muligt. Det kan være en ny regering med en politisk retning, der betyder store ændringer for mange offentlige institutioner. Det kan være en pandemi, der vender op og ned på, hvordan vi før har anskuet vores måde at arbejde og leve på.

    I nogle tilfælde kan det faktisk føles som et chok, som kan være så traumatiserende, at det gør os handlingslammede. Så hvordan skal vi tænke og agere, når vi er udsat for chok, men det samtidig forventes, at vi handler effektivt og strategisk?

    I denne måneds udgave af Ledelsesalmanakken har vi inviteret Jan Molin og partner i Mobilize Christian Tangkjær ind til en snak om strategiske chok. Sammen vender vi begrebet på hovedet og ser chok i organisationer som en anledning til at gøre det bedre, end vi gjorde i går.

    Lyt med når vi drøfter de klassiske reaktioner på trusler mod overlevelser, fight, flight or freeze, og kommer med tips til, hvordan man som leder kan anskue chok som en foranledning.

    Rigtig god lyttelyst!

    Månedens gæster: Jan Molin, professor emeritus på CBS og Christian Tangkjær, partner i Mobilize Strategy Consulting
    Vært: Nikolaj Grüner, projektmedarbejder i Mobilize Strategy Consulting
    Titelmusik: “Idéer ad omveje” af Asbjørn Busk Jørgensen
    36 min

About Ledelsesalmanakken

From the publisher's feed

Ledelsesalmanakken er en faglig time-out for dig, der er optaget af ledelse, organisering og strategi. Du praktiserer det selv eller hjælper nogen med det. Og du vil inspireres, udfordres, måske lære…

More shows like Ledelsesalmanakken

Third Ear by Third Ear

Third Ear

46 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

27 Listeners

Supertanker by DR

Supertanker

9 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

346 Listeners

Adfærd by Morten Münster

Adfærd

30 Listeners

Bag strategien by Børsen

Bag strategien

3 Listeners

Genstart by DR

Genstart

95 Listeners

B.T. Valgkamp by B.T.

B.T. Valgkamp

20 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

16 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

54 Listeners

Tiden by DR

Tiden

3 Listeners

Borgerlig Tabloid by B.T.

Borgerlig Tabloid

39 Listeners

#dkpol by Altinget.dk

#dkpol

8 Listeners

Tine og cheferne by Djøf

Tine og cheferne

4 Listeners

I selskab med Q by Henrik Qvortrup, podimo

I selskab med Q

1 Listeners