Episode 11 er en special eller et sær-afsnit, hvor du som lytter, får mulighed for at være fluen på væggen i en coachingsamtale. Det er et afsnit, der har krævet mod og sårbarhed fra Pernilles side af. I dette afsnit kommer vi nemlig helt tæt på et af Pernilles hengemte traumer, nemlig uvisheden om hvorvidt hendes datter overlevede fødslen. Pernilles datter overlevede og er helt okay den dag i dag, men oplevelsen har sat sig i Pernilles krop og har været et Mini-traume som hun længe har vidst, at der skulle tages hånd om. I denne special coacher Nana derfor Pernille for åben mikrofon, i håb om at inspirere jer alle til at få taget hul på nogle af de hengemte følelser, vi alle har siddende i kroppen.