Denne uges udgave af Lykkeberg og Corydon fokuserer på konsekvenserne af søndagens valg i Tyskland. Selv om de to chefredaktører kan blive enige om, at der trods AfD’s massive fremgang stadig er håb, er de uenige om, hvor håbet ligger. 

På trods af at næsten hver femte tysker stemte på AfD, mener Rune Lykkeberg, at der alligevel er grund til håb. For tilslutningen til partiet voksede ikke – på trods af Musk og Trumps indblanding i valgkampen. 

Gennem en 20 minutter lang tale sendte den amerikanske vicepræsident J.D. Vance chokbølger gennem Europa. På sikkerhedskonferencen i weekenden i München sagde J.D. Vance blandt andet, at truslen mod Europa hverken kommer fra Rusland eller Kina, men indefra, og han anklagede EU-landene for at udelukke fløjpartier, som tyske AfD, fra politisk indflydelse.  

Bjarne Corydon mener, at J.D. Vance dermed har stillet sig bag de europæiske koranafbrændere og abortmodstandere og erklæret kamp mod mainstream Europa. Børsens chefredaktør peger også på, at J.D. Vance er kommet med en direkte trussel mod den europæiske sikkerhed ved at sige, at USA kun hjælper, hvis Europa gør, som USA siger.

Rune Lykkeberg mener også, at J.D. Vances tale er chokerende, og at budskabet fra den amerikanske vicepræsident skal tages som et udtryk for, at Trump-administrationen ønsker at gøre MAGA-bevægelsen global ved blandt andet at levere et budskab til den yderste europæiske højrefløj om, at »I er normalen. I er friheden«. 

Chefredaktørerne kommer også rundt om en ukrainsk fredsaftale på amerikanske og russiske præmisser og den meget omtalte DR-dokumentar om kryolitudvinding i Grønland.

Ugens særlige vinterferieudgave af Lykkeberg og Corydon begynder med en overflyvning over verdenssituationen med nedslag på fem begivenheder, som de to chefredaktører mener har fået for lidt opmærksomhed.

Chefredaktørerne når også forbi det kommende tyske valg. Kanslerkandidaten fra CDU, Friedrich Merz, står til at blive Tysklands næste regeringsoverhoved, men det er ikke nødvendigvis, fordi han er enestående. Faktisk, mener Rune Lykkeberg, er Merz blevet kasseret af historien flere gange, men han står tilbage som det eneste gangbare alternativ til AfD og partierne i den nedbrudte lyskrydsregering. 

Canada og Mexico undgik i 11. time at blive ofre for Trumps toldmur, men betalte de overhovedet med noget, de ikke havde lovet i forvejen? Skal man blot give Trump ’tv-sejren’, hvis man vil undgå tariffer? Lykkeberg og Corydon diskuterer fronterne og paradokserne ved Trumps nye handelskrig.

Netop som Trump lancerer sin 500 milliarder AI-stimulus pakke, er kineserne kommet på banen med DeepSeek, en open source AI-model, som koster en fraktion af det, de amerikanske techgiganter har postet i deres projekter. Dette har sendt chokbølger gennem aktiemarkedet, da der nu bliver sat store spørgsmålstegn ved, hvor meget en AI-model egentlig bør koste. Rune og Bjarne diskuterer det store AI-kapløb.

Til sidst vender Rune og Bjarne den danske oprustning. Vil regeringen sylte finansieringen til efter næste valg, eller kan de komme uden om den interne splittelse og finde en ansvarlig handleplan for den kæmpe regning, der venter forude?

Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar. 

I sidste uges udgave af Lykkeberg og Corydon blev den historiske alarmskala grundlagt – og indsættelsen af Donald Trump i hans anden præsidentperiode vurderet til otte ud af ti. Selve indsættelsen af Trump og reaktionerne på hans præsidentskab er omdrejningspunktet for denne uges samtale mellem Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon.

For selv om indsættelsen af Trump udgør kulminationen på hans magt, er det også, ifølge de to chefredaktører, det første indblik i grænserne for den.

Tættest på Trump ved indsættelsen – der, hvor den kommende regering normalt sidder – sad de nye amerikanske oligarker: techgiganterne og mangemilliardærerne. Det er oligarkerne, der har bragt Trump til magten, men det er også dem, der er med til at sætte rammerne for, hvordan han kan udøve den. Valgløfterne om massedeportationer og massive toldsatser har indtil videre ladet vente på sig – netop fordi de er skadelige for den amerikanske økonomi og oligarkernes pengepunge, mener de to chefredaktører.

Efter rundturen i grænserne for Trumps magt taler Lykkeberg og Corydon om reaktionerne på Trumps indsættelse rundt om i verden, og om hvordan de forskellige regeringer og internationale institutioner ’coper’. De når forbi reaktionerne fra World Economic Forum i Davos, EU, de amerikanske anti-trumpister – og Danmark. For hvordan skal Danmark reagere på Trumps trusler, ikke bare nu, men også de næste fire år, han er ved magten?

Lyt med, og hør de to chefredaktørers svar.

I et fyldt Bremen Teater i København gik Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon mandag eftermiddag på scenen til en særlig live-udgave om USA. Det var lige inden, Donald Trump blev genindsat som amerikansk præsident. 

På dramaskalaen vurderer chefredaktørerne genvalget af Donald Trump over murens fald. Rune Lykkeberg hæfter sig ved, at Trump står for det modsatte af det, som den frie verden er bygget på, og frygter især, hvad han vil gøre på klimafronten. 

Bjarne Corydon sætter klimaet på andenpladsen, mens usikkerheden om, hvad der sker sikkerhedspolitisk, rangerer højest. 

De slutter programmet af med at tale om, hvad man kan håbe på ved Trump. Corydon er den mest optimistiske, mens Lykkeberg har svært ved at kæde håb sammen med USA’s præsident. 

Spillet om Grønland har sat Danmark i en situation, hvor vores forhold til USA – det fundament, vi har bygget hele vores sikkerhedspolitiske strategi på – pludselig vakler. Med Hegels dialektik som forbillede diskuterer Rune Lykkeberg og Bjarne Corydon i dagens afsnit Grønlandsballaden og dens konsekvenser – både ’an sich’ og ’für sich’ – for til sidst at ende i en dialektisk kulmination.

I ’an sich’-delen gælder det den aktuelle krise og håndteringen af den. De to chefredaktører er enige om, at kritikken af Mette Frederiksen har været lige dele populistisk og latterlig. Da først hun stod i situationen, kunne hun ikke gøre andet end at indkassere ansigtstabet. Det heroiske er at tage tæskene, det er småstatens realitet. Til gengæld, mener Bjarne Corydon, kan man kritisere regeringen for ikke at have været bedre forberedt. At Trump kerer sig om sikkerhed og handel – og dermed også om Grønland – har længe været kendt stof.

Grønlænderne selv må imidlertid skelne mellem selvbestemmelse og uafhængighed, mener Rune Lykkeberg. Rigsfællesskabet har historisk været en vej til stadig større selvbestemmelse – og det er ikke sikkert, at grønlænderne opnår mere selvbestemmelse ved at blive mere uafhængige.

I ’für sich’-delen ser de to chefredaktører nærmere på, hvilken verdensorden vi kan se frem til med Trump i Det Hvide Hus – og hvor det stiller Europa.

Spillet om Grønland er ifølge de to chefredaktører blot seneste eksempel på en farlig sammenkobling af techplutokrati, en ide om ubegrænset ytringsfrihed, et opgør med den liberale elite og et udenrigspolitisk pres mod Europa. Og indtil videre har europæerne ikke fundet en samlet plan for et modsvar.

Til gengæld står det efter den seneste uge klart for de fleste danskere, at vores billet til international indflydelse er Grønland. Og at grønlænderne, som ellers ikke altid har været regnet for meget i Danmark, nu kigger tilbage på os og tænker: Er danskerne vejen til vores lykke? Dét er dialektikkens klimaks.

Næste uges program finder sted foran et live-publikum i Bremen i anledning af Trumps indsættelse.

Denne uges særudgave af Lykkeberg og Corydon er en vaskeægte julegave fra de to chefredaktører til lytterne: En spørgetime, hvor lytterne sætter dagsordenen for programmet. 

Og de spænder vidt, lytternes spørgsmål: Lige fra hvordan Bjarne Corydons ideelle skattepolitik ser ud, til hvilke institutioner der er værd at bevare og søge indflydelse på, hvis man er et ungt menneske, der ønsker en bedre fremtid.