
Sign up to save your podcasts
Or


Hvordan fejrer de forskellige familier i Korsbæk jul og hvad fortæller deres sangvalg, valg af julepynt, julemiddag og symboler i det hele taget om, hvem de er? Hvad sker der, når børn mister troen på nisser? Mister de også troen på alt, hvad der ikke kan måles og vejes? Findes julemanden egentlig? Vi siger: "Ja! Og det gør enhjørninger forresten også."
Hvad er en menneskelig jul og hvordan balancerer vi forventningerne om barndommens traditionsrige højtid med forberedelserne, planlægningen og det "mental load", der kan være forbundet med det? Vi har genbesøgt Korsbæk og drejet ind omkring beboerne i Amagergade endnu engang her på denne anden søndag i advent.
Værter og tilrettelæggelse: Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos.
Hvem er den mystiske fremmede i mørket? Er dette en julekalender? I første afsnit af vores lille julespecial skal vi en tur ud til det mørke uvejsomme terræn, som menneskene engang skulle kalde Jylland og besøge Oluf Sand, hans kone Gertrud og deres hund Emil. Vi skal tale om blandingen mellem det mytiske og det virkelige, om Varde-engelsk og hvorfor det fungerer så godt. Vi skal tale om gæstfrihed og om julekalenderens historie i Danmark mere generelt. "Det' bår dæjli!"
Tag med på skattejagt, når vi i denne episode drager med Egon, Benny, Kjeld og Yvonne til Jylland. Til udlandet? Jep! Helt over til Jylland. Er en rød næse et tegn på pest? Hvordan ser man ud, når man kommer fra Jehovas vidner? Og er kidnapningen af Børge måske den korteste dramatiske spændingsopbygning- og afslutning i filmhistorien?
I denne episode dykker vi ned i kvindernes verden i Matador gennem Anne-Marie Vestergaards kapitel. Vi ser nærmere på, hvordan de stærke og komplekse kvindelige karakterer afspejler samfundets normer i 1930'erne og 40'erne, og hvordan de bryder med dem. Fra den ene kvindelige karakter til den anden i styrke og svaghed vi diskuterer kapitlets analyse af kvindernes udvikling, deres kampe og deres indflydelse på både serien og seerne. Lyt med, når vi tager en ny vinkel på disse ikoniske karakterer og deres tid.
Værter: Niels Wilde og Alberto Lykke Cobos.
Lyd: Sune With Christensen.
I denne episode kaster vi os over Olsenbanden på spanden, der starter med et bankrøveri. Ret unormalt for Olsenbandens modus operandi set i bakspejlet. Denne gang har Egon ikke en plan, men skal resocialiseres, fordi han er faldet for socialforsorgsaspiranten Bodil Hansen. Banden bevidner et kup i Nationalbanken, men bliver selv anklaget for at stå bag, så nu må de rense deres navn og bevise deres uskyld. Vi diskuterer resocialisering, gaslighting og så møder vi jo også for første gang Bennys bror Harry, som vi mener både er komisk, tragisk og uhyggelig. Lyt med der hvor du hører din podcast.
Værter: Niels Wilde & Kristian-Alberto Lykke Cobos.
Lyd og redigering: Sune With
Det mest interessante i Matador er karakterernes indbyrdes relationer, deres udvikling og afvikling, men som den franske filosof Gaston Bachelard udtrykte det må man, for at forstå menneskelivet, også forstå det sted, der udgør rammen om vores mest intime livsverden nemlig hjemmet og det samme kan siges om byen. I dette kapitel, stiller vi derfor skarpt på Korsbæk og Varnæs-familiens private bolig.
Værter: Niels Wilde og Kristian-Alberto Lykke Cobos.
Lyd: Sune With Christensen.
I tredje sæson af Matador reMix kaster vi os over den elskede filmserie Olsenbanden. Vi diskuterer, hvordan den første Olsenbanden-film (1968) egentlig passer ind i universet. Kjeld og Benny har en stribe børn, Egon bor på bordellet Hamlet, og damerne fylder. Lyt med, når vi taler om Olsenbandens baggrund, kriminelle dyder, pornografi, racisme og meget mere.
Værter: Niels Wilde & Kristian-Alberto Lykke Cobos
Lyd og redigering: Sune With
Musik: ZakharValaha & JuliusH
Så løfter vi sløret for, hvad sæson 3 kommer til at handle om. Glæd jer til at jeres værter Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde kaster sig over Olsenbanden fra et filosofisk perspektiv.
Lyd og redigering: Sune With
I femte kapitel af Matador og filosofien, bruger Charlie Krautwald scenen, hvor vi hører om slagsmålet i anlægget mellem de røde og Ku’erne, som anstødssten til at analyserer volden, som vi ganske vist aldrig ser, men kun hører om. Vi befinder os på et tidspunkt, hvor man som ung politisk aktivist i højere grad går på gaden og indtager det offentlige rum. Ifølge Hannah Arendt er vold er den politiske magts modsætning. Volden river ned (med cykelpumper og andre instrumenter), men bygger ikke op.
Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen på forlaget Frydenlund.
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.
I fjerde kapitel af Matador og filosofien analyserer Mathilde Anhøj stedernes betydning med fokus på ude og hjemme. Med udgangspunkt i Hannah Arendt begreber om privat og offentligt kaster hun nyt lys på karakterne. En af bogens bedste kapitler giver læseren et helt nyt blik på Iben og andre spændende karakterer i en analyse af hvordan de bevæger og opfører sig på forskellige steder.
Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen på forlaget Frydenlund.
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.
From the publisher's feed

17 Listeners

5 Listeners

0 Listeners

23 Listeners

10 Listeners

17 Listeners

13 Listeners

54 Listeners

16 Listeners

32 Listeners

11 Listeners

9 Listeners

14 Listeners

1 Listeners

3 Listeners