Mediano Håndbold

Mediano Håndbold

By MedianoSports
Download on the App Store
  • Favorites

    25

    Followers

  • Typical duration

    62 min

    per episode

Based on Podcast App listening data

Mediano Håndbold episodes

  • Sommer Biblioteket: Magikeren og geniet Vlado Stenzel med Leif Mikkelsen
    Den 8. september 1972 blev håndboldverdenen ændret for altid. Det skete i Olympiahalle i München, hvor Jugoslavien nedlagde mastodonten Rumænien og spillede sig i den første OL-finale.
    I dette afsnit tegner vi et portræt af en af håndboldspillets største trænere, kroaten Vlado Stenzel. Hør hvordan Stenzel ændrede spillet med helt nye forsvarssystemer og en ny måde at tænke håndbold på. Med i studiet er den længst siddende landstræner for de danske herrer, Leif Mikkelsen. Han har mødt Stenzel adskillige gange og fortæller om inspirationen fra jugoslaverne – og geniet Stenzel.
    Gæst: Leif Mikkelsen
    Vært: Thomas Ladegaard
    ** Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland **
    1 hr 4 min
  • Sommer Biblioteket: "Hvor svært kan det være i håndbolden?" - med Dan Hammer
    Med bogen ”Hvor svært kan det være?” har Dan Hammer og Mads Davidsen sat en ny dagsorden for, hvordan vi taler om strategi i sport. Bogen handler om strategi i fodboldklubber – og om hvordan fodboldklubber kan udfolde deres fulde potentiale.
    Men det er også en bog, der lige nu bliver læst flittigt rundt i håndboldens Danmark. Vi satte Dan Hammer stævne for at høre om, hvad håndboldklubberne i Danmark kan lære af indsigterne i bogen.
    Dan Hammer vil være kendt af de fleste, der interesserer sig for sport og lytter til Mediano. I mange år har han været en del af en oplevelsesøkonomi, som lige nu er trængt. I mere end ti år var han en del af ledelsen i FCK. I en periode hvor klubben også havde to håndboldliga hold. Han har været adm. direktør i Divisionsforeningen i Håndbold og har siden 2014 været adm. direktør i Royal Arena.
    Bogen ”Hvor svært kan det være? handler om strategi. Både en kommerciel og sportslig strategi. Bogen taler om tre vigtige K'er: Kapital, kompetence og kontinuitet. I denne samtale med Dan Hammer får vi udfoldet alle tre begreber.
    Men vi får også talt om, hvorfor det er vigtigt at tænke og agere strategisk. Hele det første introducerende kapitel hedder simpelthen ”Den næste kamp er ALDRIG den vigtigste.” Med begreber og analysemodeller fra bl.a. Simon Sinek og Michael Porter undersøger Dan Hammer og Mads Davidsen, hvad man kan udrette i sportens verden ved at tænke strategisk.
    Gæst: Dan Hammer
    Vært: Thomas Ladegaard
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    1 hr 9 min
  • Sommer Biblioteket: Claes Hellgren med blikket rettet mod fremtidens muligheder
    Der er få mennesker i verden, der ved så meget om håndbold som svenske Claes Hellgren. Og der er få indenfor håndboldens verden, som har så stort engagement og nysgerrighed - selv efter næsten syv årtier med håndbolden.
    Vi fangede den svenske legende på en virtuel forbindelse fra hjembyen Västerås. Det blev til en samtale om alt fra VM-semifinalen i 1967 til fremtidens mulighed med at anvende e-sport som systematisk træningsmetode. Fra den svenske målmandsskole til nutidens kraftfulde og hurtige spil. Om taxachauffører i London. Og om at være håndboldens store stemme og fortolker i Sverige.
    Gæst: Claes Hellgren
    Vært: Thomas Ladegaard
    *Udsendelsen er sponsoreret af Sparekassen Kronjylland*
    1 hr 14 min
  • Portræt: Christina Roslyng og den psykologiske sikkerhed på landsholdet
    Som spiller var det ikke altid sjovt for Christina Roslyng at være en del af det danske landshold. Nu er hun trådt ind i en rolle som team manager på Jesper Jensens landshold. En rolle med en række forskellige opgaver. Men en rolle hvor det er hendes opgave at skabe den kultur, der gør at holdet også vinder udenfor banen.
    Roslyng beskrives af spillerne som en kulturbærer for den retning, der er igangsat på holdet. Det handler om psykologisk sikkerhed og om at skabe trivsel. Men det handler i sidste ende også om at vinde flere medaljer til Danmark.
    I denne samtalle fortæller hun om arbejdet på landsholdet. Og kampen for at vinde både på og udenfor banen.
    Gæst: Christina Roslyng
    Vært: Thomas Ladegaard
    * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *
    59 min
  • Kvinde update: Den store sæsonafslutning 2022
    Hvor står dansk kvindehåndbold efter sæsonen 2021/22? Vi satte vores eksperter stævne til den helt store status på den forgangne sæson. Vi kårer et par af sæsonens store præstationer, taler ligaen, Champions League og landshold. Og så har vi optur over Ikasts nye spilletrøje. Lyt til sæsonens sidste og store update.
    Det er tid at gøre status på en lang og stor sæson på kvindesiden. En sæson med bl.a. VM-medaljer til landsholdet og et uhyre medrivende slutspil.
    Marin Albertsen og Kasper Andersen var klar til at sætte ord på hele sæsonen. Der var meget at tale om. Udsendelsen er struktureret på denne måde:
    * Tendenser
    * Toppen Odense og Esbjerg
    * Årets store præstationer, årets træner og MUP
    * Champions League
    * Landsholdet og fremtiden
    Læn dig tilbage i sommervarmen og nyd den store status og sæsonafslutning.
    Gæster: Marin Albertsen og Kasper Andersen
    Vært: Thomas Ladegaard
    * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *
    1 hr 20 min
  • Herre update: Optakt til CL Final Four i Köln – med Rasmus Boysen
    En kæmpe weekend venter forude. Veszprém, Kielce, Kiel, Barcelona. Champions League Final 4 i Köln. Det bliver ikke meget bedre.
    Denne weekend mødes fire af den internationale håndsbold helt store klubber i kulminationen på en lang sæson. Nu skal det afgøres, hvem der kan kalde sig Champions League vindere 2022.
    FC Barcelona ligner en lille forhåndsfavorit. Men der er lagt op til to dramatiske dage i Lanxess Arena. Vi talte det hele igennem med Rasmus Boysen. Forvent data, statistik og forventningens glæde!
    Gæst: Rasmus Boysen
    Vært: Thomas Ladegaard
    * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *
    1 hr 6 min
  • Tiden, vi investerer, gør forskellen - med Jesper Jensen og Klaus Skjødt
    Da det kvindelige landshold var samlet i sidste uge i Vejen, satte vi to danske ledere stævne. Til en samtale om “Tiden, vi investerer, gør forskellen” - og hvad det egentlig betyder i en travl hverdag.
    Men det blev også helt naturligt til en samtale om ledelse. For både på landsholdet og i Sparekassen Kronjylland handler om at investere i de medarbejdere og de mennesker, der skal skabe trivsel og i sidste ende resultater.
    Samtalen kom derfor også til at handle om værdibaseret ledelse. Og om at lede efter en række klare værdier og holdninger. Mød Jesper Jensen og Klaus Skjødt i en samtale om ledelse - og den tid, de investerer.
    Gæster: Landstræner Jesper Jensen og adm. direktør for Sparekassen Kronjylland Klaus Skjødt
    Vært: Thomas Ladegaard
    * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *
    59 min
  • Lab - Efter herrernes første DM-finale: Data og analyse med Peter Bredsdorff-Larsen
    Hvilken DM-finale i Gudme! Så god, at vi må spørge: Hvorfor må vi ikke få fem af dem?
    Nu bliver mesterskabet efter alt at dømme afgjort søndag i Aalborg. Vi satte Peter Bredsdorff-Larsen stævne på Systematic i Aarhus. Han var bevæbnet med data, observationer og en hel del erfaring fra tidligere DM-finaler. Hør hans analyse her - og få også lidt baggrund for det nye projekt Aarhus HC.
    Hør om effektive bagspillere, om forskellen mellem grundspil og slutspil og om forskellen mellem at kunne og at skulle. Vi har data på målmænd, fløje og bagspillere. Vi taler om fejl pr. antal mål. Og vi ser i den grad frem mod den anden og formentlig afgørende DM-finale søndag.
    Data er leveret af Systematic. Analyse og samtale om DM-finalen begynder efter de første ti minutter.
    Gæst: Peter Bredsdorff-Larsen
    Vært: Thomas Ladegaard
    * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *
    45 min
  • Spillerportræt: Rikke og Sarah Iversen - søstre, konkurrenter og drømmen om landsholdet
    I denne uge mødes landsholdet til en ekstra samling inden sommerferien med landskamp torsdag mod Slovenien. Sarah Iversen er igen udtaget til det danske landshold, og sammen med søster Rikke og Kathrine Heindahl udgør de til denne samling de tre danske stregspillere.
    Nu skal de to søstre spille sammen - samtidig med at de er konkurrenter på både landsholdet og i den hjemlige liga. Vi mødte dem i Vejen. Og vi kan konstatere, at det bestemt ikke er kedsommeligt at være i selskab med de to søstre. Mød dem her.
    Gæster: Rikke og Sarah Iversen
    Vært: Thomas Ladegaard
    * Præsenteret i samarbejde med Sparekassen Kronjylland *
    58 min
  • Herreligaen update: Før den første finale mellem Aalborg og GOG – med Sonni Larsen og Jesper Fredin
    Efter intense semifinaler venter nu den afgørende DM-finale mellem GOG og Aalborg. På mange måder det endelige opgør, vi har ventet hele sæsonen på. Onsdag spilles den første finale i Gudme. Vi bad vores eksperter om at sætte ord på semifinalerne - og på den finaleserie, der venter forude.
    Sonni Larsen og Jesper Fredin talte de to semifinaler igennem, samtidig med at vi så frem med stor forventning til den finaleserie, der venter forude. Der er er både “nedholdskryds” og “flow” på programmet. Bliv klædt på til finalerne her.
    Gæster: Sonni Larsen og Jesper Bach Fredin
    Vært: Thomas Ladegaard
    * Præsenteret i samarbejde med vores partner Sparekassen Kronjylland *
    1 hr 8 min

About Mediano Håndbold

From the publisher's feed

Mediano Håndbold er din foretrukne håndboldpodcast. Vi giver dig baggrund og analyse i samtale med sportens store personligheder.

Best of Mediano Håndbold

Ranked by our users in the last 21 days

More shows like Mediano Håndbold

Mediano by Mediano Media

Mediano

31 Listeners

PL Showet by PL Showet

PL Showet

11 Listeners

B.T. Fodbold by B.T.

B.T. Fodbold

15 Listeners

Forhjulslir by Anders Mielke

Forhjulslir

22 Listeners

Duften af harpiks by Radioteket / Niklas Landin & Jonas Landin

Duften af harpiks

3 Listeners

Bilradio by Jyllands-Posten

Bilradio

9 Listeners

Genstart by DR

Genstart

96 Listeners

Fodboldlisten by DR

Fodboldlisten

10 Listeners

Kampen om historien by DR

Kampen om historien

18 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

20 Listeners

Tyvstart by DR

Tyvstart

8 Listeners

Stolpe Ind by PodAmok Studio

Stolpe Ind

2 Listeners

Hattrick by Bold

Hattrick

2 Listeners

GIGA - podcasten om Aalborg Håndbold by Nordjyske

GIGA - podcasten om Aalborg Håndbold

2 Listeners

Lang Distance by Mads Pedersen og Jakob Egholm

Lang Distance

18 Listeners