Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i fængsel, i udlandet eller har bevæbnet sig og forladt byerne og trukket ind i junglen.

Militæret tog magten i landet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1962, men åbnede for demokratiske reformer i 2010’erne, hvilket betød frie valg og fri presse – selv om militæret blev ved med at kontrollere store dele af samfundet fra kulissen. 

Men i februar 2021 trådte generalerne atter ind midt på scenen og tog magten tilbage. Siden da er der opstået omtrent 600 såkaldte selvforsvarsgrupper, der har bevæbnet sig og nu kæmper mod militærstyret, ligesom de mange etniske oprørsgrupper, der i årtier har været i krig mod militæret og centralregeringen. 

Militæret har kun kontrol over omkring halvdelen af landet, men i år er det for første gang lykkedes militæret at tilbageerobre områder. 

Og det er ikke kun militært, at generalerne har en vis medvind. Også politisk sker der noget. Eksempelvis støtter Kina nu helhjertet militærstyret, USA er holdt op med at støtte civilsamfundet og tale om demokrati, og det kommende valg kan være en billet til politisk anerkendelse fra andre lande i regionen, vurderer Helene Maria Kyed, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk. 

Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i de seneste 11 år har forsket i Myanmar og udviklingen i landet tæt.

Gæst: Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på [email protected] og [email protected]