Vi mangler halvdelen af universet. Ingen ved, hvor det blev af efter Big Bang. Så meget indrømmer selv den amerikanske fysiker Jeffrey Hangst, der er en af verdens førende eksperter i antistof. Der skulle nemlig i teorien være opstået lige meget stof og antistof ved universets undfangelse. Så hvor blev antistoffet af? Og hvad er det overhovedet? I mere end 25 år har Jeffrey Hangst sat nye standarder for, hvordan man kan undersøge det flygtige materiale, der udslettes og bliver til ren energi i mødet med almindeligt stof. Antistofs eksistens blev forudsagt i 1928 og påvist eksperimentelt første gang i 1932. For Hangst, der er professor i fysik på Aarhus Universitet, var en uddannelse i fysik oprindeligt en udvej fra hjembyen i Pennsylvania, hvor alle var beskæftiget på stålfabrikkerne, men i dag er han alligevel endt i sikkerhedshjelm og -sko, blot på antistoffabrikken på CERN. Det er her, man gennem eksperimenter med at lave stof ud af ren energi har formået at skabe hydrogen-atomets dobbeltgænger, antihydrogen – det første hele og hidtil eneste antistof-atom i det antiperiodiske system. Og det er Hangst, der i spidsen for ALPHA-eksperimentet har kortlagt antihydrogenets struktur – og måske snart finder svar på, om partikelfysikkens standardmodel skal revideres, og om antistof falder opad. Hangsts forskning er eksperimentel fysik dér, hvor det brænder allermest på: nemlig hvor problemerne endnu ikke er løst, hvor de grundlæggende teorier modsiger hinanden, og hvor det i hvert fald er teoretisk muligt, at der findes et helt anti-univers. For vi aner stadig ikke, hvorfor vi og alt omkring os er lavet af stof frem for antistof. Eller hvorfor antistof ikke bare udslettede universet, som fysikernes standardmodel forudsiger. ** Jeffrey Hangst er professor i fysik på Aarhus Universitet. Han er hovedansvarlig for ALPHA-antihydrogen-eksperimentet, der har til huse på CERN i Geneve og er et samarbejde mellem 16 institutter i 7 lande. Hangst er en af Carlsbergfondets Semper Ardens-forskere. Hangst taler på engelsk.