Beethoven komponerede musik selv, efter han mistede hørelsen. En rovfugl kan se en mus på 400 meters afstand. Og fisk har udviklet et sidelinjeorgan, der kan reagere på trykbølger fra omgivelserne. Naturen er forunderlig og i konstant forandring. Men hvad ved vi egentligt om øjet, øret og organet, der styrer det hele – hjernen? Lyt med, når de to evolutionsbiologer Christian Damsgaard og Jakob Christensen-Dalsgaard i samtale med kognitionsforsker Signe Vangkilde diskuterer sansernes evolutionshistorie og dyrerigets store fysiologiske variation. Hvordan kan det for eksempel være, at farven gul ikke synes ens for alle? Og hvorfor fremkalder visse lyde velbehag hos den ene, men pinsel hos den anden? Ingen dyr sanser ens – alle arter oplever verden på hver deres måde. I USA kører den blinde aktivist Daniel Kish mountainbike gennem skoven, mens han udsender klik med tungen og lytter til, hvordan træerne kaster lyden tilbage. For mister du en sans, vil det påvirke de andre. Og vores sanseapparat er fantastiske til at tilpasse sig vores omgivelser. Det er blandt andet grunden til, at du kan have en samtale med nogen til en fest og stadig høre dit navn blive nævnt i den anden ende af rummet. Men det er også et billede på den kamp mellem sanserne, som evolutionens selektionspres har sat i spil. Samtalen er modereret af idéhistoriker Daniel Flendt Dreesen.