Pharaos Cigarer

Så fortæller Clemens Bek om sine møder med prinsen, der jo i sin tid blev forvist fra hoffet på grund af sin homoseksualitet. I hans første tid på øen lå han for nedrullede gardiner og var ved at gå til i druk. Men så sendte han bud efter sin gamle kammertjener, som kom og fik rettet ham op, soigneret ham, fik ham ud at gå og holdt ham på en streng ration af alkohol. En gang om året holdt han en prangende fest for udvalgte beboere på øen, der var dækket fornemt p med porcelæn og krystal og der blev serveret fine retter, men i løbet af middagen drak prinsen sig fuld, og det endte altid med at han bandede sine gæster langt væk og svingede ridepisken over dem. Dagen efter gik han imidlertid rundt på øen og tilbød gæsterne lettelser i forpagtningsafgifterne og lignende som en slags undskyldning for sin opførsel.

Jacobus Uz og Clemens er på besøg hos toldforvalter Vendelin. Toldforvalterens kone, fru Elenora, leger sine dystre lege med børnene dagen lang for at fordrive sulten og kulden. De opfører i dag en dramatisering af folkevisen om Aage og Else. Fruen fortæller derpå om de lange, stridsomme år på Island, inden de kom der til øen. Toldforvalteren kommer hjem og spiller rasende på klaver inde ved siden af, hvorefter han åbner brændevinsskabet. Senere kommer han ravende ind til gæsterne og begynder at fortælle om, hvorfor han har ladet sin familie gå for lud og koldt vand: han har skrabet alle sine penge sammen for senere at kunne realisere en drøm om et slot nede sydpå i sol og varme.

I 2. time kan man høre lektor emeritus Knud Bjarne Gjesing fortælle om Harald Kidde og hans roman ”Helten” og om hans stilling i samtidens litteratur.

Jacobus Uz, den pukkelryggede dværg, søn af øens rige købmand, har fortalt Clemens en del af sin sære familiehistorie, og den unge Clemens ser mere og mere sig selv som en naturlig del af den lille øs liv og som en i en lang række af lærere for øens børn.

I anden time: På en ny spadseretur møder han den lille pukkelryggede Jacobus Uz, byens rigeste mand, der betaler af på sine købmands-forfædres synder ved at underholde hele øen økonomisk. Alligevel frygter man ham og sætter alskens sladderhistorier om ham i omløb. Han ved det, og ved hvad Clemens allerede fik fortalt ombord på båden. Han inviterer Clemens ud på en tur til de sindsforvirrede tolders bolig, hvor tolderens kone og mange børn leger sære lege for at hole varmen i det tomme og kolde hus, hvor der som regel heller ikke er noget rigtigt at spise. Og bagefter byder Uz Clemens indenfor i sin egen bolig, hvor han bor med to gamle familiemedlemmer. Her fortæller han lidt om sin families historie, i modsætning til ham var hans forfædre kæmpestore, og deres mægtige møbler fylder stadig stuerne. Han begynder på en fortælling om hans og hans bror Caspers opvækst under en brutal og tyrannisk far.

Efter sin første overnatning på øen er Clemens stadig temmelig påvirket af mødet med den lallende præst og hans husholderske, der med sin stærke varme virker truende på den noget kønsforskrækkede unge mand. Efter morgenmaden, som er stiller frem til ham, går han ud på opdagelse og finder skolebygningen, et mørkt, lavloftet og ildelugtende lokale, hvor han forestiller sig en tidligere studiosus på sin egen alder tilbage i århundrederne, falder i søvn og vågner fortumlet. Skolebøgerne er dybt forældede og i meget ulækker stand.

Lægen Erik Lange introducerer den nye præst, Honorius, til øen og dens befolkning, og opfordrer ham til at besøge gamle Clemens Bek, der ligger på sit yderste, men kan fortælle så meget om øens og menneskenes historie.

Præsten og lægen møder op hos Bek, Langes fru Ellen er der allerede, og det viser sig at præsten jo dels er i familie med Dorete, dels har boet i sin studentertid i den Camrathske gård på Christianshavn, hvor frøken Lucie er vokset op. Og nu inviterer han hende til at bo på præstegården, hvor hun har tjent så mange af hans forgængere – men nu som gæst.

Clemens står over for Dorete Honorius, professorens datter, og føler sig slået af øjeblikkelig kærlighed. Men han bemærker også Adams forskende blik på sig og på Dorete, og han ved med det samme, at den kamp har han tabt, at Adam skal have Dorete. Men da Adam på hjemvejen opfordrer Clemens til at søge en stilling, som averteres i dagens avis, e stilling som hjælpelærer på en fjern ø, vokser Clemens et øjeblik i bevidstheden om, at Adam opfatter ham som en rival, der skal skaffes af vejen. De er altså ligeværdige. Men Clemens ved også, at han vil tage imod stillingen, og efter at have fundet frem til skibet på Christianshavn og læsset sin kiste ombord, opsøger han fuld af selvbevidsthed Dorete for at sige farvel.Overfarten til øen bliver noget af et mareridt, men drukne og sjofle sømænd og en bidsk skibshund, der under hele overfarten ser hadefuldt på Clemens og ved første lejlighed sætter tænderne i hans ben.

Men måske dukker hjælpen til den naive og hjælpeløse dreng op i skikkelse af en sagfører, der tilsiger Clemens til at komme hen i hans bedstefars fornemme palæ i Bredgade. Det viser sig, at Clemens’ kødelige far, den svagelige grev Hermann, er døde og er blevet begravet samtidig med Eberhard, og den gamle greve vil – for at ære sin søn – fortsætte med understøttelsen til Clemens, hvis han afsværger alle Eberhards vanvittige og oprørske meninger og indordner sig under den lokale præst, som han kunne bo hos. Det er den samme præst, som Eberhard udøste en bandbulle over på loftsværelse i bordellet i Pistolstræde.

Clemens ved ikke, hvor han får kræfterne og ordene fra, men han siger eftertrykkeligt nej tak, hvis det skal være på de betingelser.

På universitetet begynder han at følge den kendte litteraturprofessor Honorius’ forelæsninger, og i professorens hjem får han øje på husets datter, Dorete, som ved sin blotte nærværelse og sit helt rene og uskyldige blik på ham giver ham en sindsrystende oplevelse.

Eberhard Baden er død kort tid efter, at Clemens har fået sin studentereksamen. Nu er han helt alene i verden. Han beder sin klassekammerat, Adam Colbjørnsen, om hjælp. Han er en af de to drenge fra klassen, der ikke har forfulgt ham, og som faktisk – uden egentlig at røbe nogen særlig interesse for Clemens – fik de andre til at opgive drillerierne. Adam får sin far til at sørge for begravelsen, mens Colbjørnsens tjener og bedemanden får plyndret Clemens for de fleste af de penge, de finder gemt i Eberhards seng.

Den anden af de to velvillige klassekammerater, den fattige Augustinus, bliver pludselig meget tjenstvillig og vil hjælpe Clemens med at finde et logi. Men han viser sig også som en svindler, der finder et elendigt, men dyrt, kammer til ham, hvorefter han deler fortjenesten med værtinden.