Ugens Radio Information handler om, hvordan vi i Vesten skal forstå Iran. Men også om vi danskeres evindelige brug af Sverige som skræmmebillede, og om EU’s strategi for de næste fem år, der ser ud til at ignorere klimapolitikken

Et lækket dokument fra EU-Rådet viser, at klima, biodiversitet og miljø står til at blive stort set usynligt i den ny overordnede strategi, der skal guide EU’s arbejde og prioriteringer de næste fem år, den såkaldte Strategiske Dagsorden 2024-2029. Og det er kun seneste ekspempel på, at den grønne omstilling synes kraftigt på vej ned ad EU’s prioteringsliste. Jørgen Steen Nielsen forklarer.

Lasse Skou Andersen, redaktionens selvvalgte halvsvensker, undrede sig over, at den svenske statsminister Ulf Kristersson skulle havde betegnet situationen i Sverige som en borgerkrig, sådan som den danske justitsminister, Peter Hummelgaard (S), ellers hævdede på et pressemøde. Men det gjorde han heller ikke. Måske en ærlig sproglig misforståelse, men én der sker igen og igen, når danske medier og politikere bruger Sverige som skræmmebillede.  

Og Rune Lykkeberg har optur over, at det er Joe Biden, der er præsident i USA for tiden, og at USA derfor afviste at deltage i et eventuelt gengældelsesangreb mod Iran fra Israels side. Men han giver ikke meget for Irans krokodilletårer over de palæstinenske lidelser. Lyt med sidst i programmet.

Cirka to tredjedele af briterne mener, at landet er i tilbagegang, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Reallønningerne er lavere end for 15 år siden. En tredjedel af britiske børn vokser op i fattigdom, mange millioner må springe måltid over hver eneste uge. Storbritannien er ikke bare markant fattigere end Frankrig, for slet ikke at tale om Tyskland eller Danmark. De fattigste 10 procent af briterne tjener nu også mindre end de ti procent fattigste i Slovenien. England er i en krise uden historisk fortilfælde. Mathias Sindberg har besøgt den skrantende nation.

Vi skal også tale om Liberal Alliance, der i denne weekend holder landsmøde og i den forbindelse gav formand Alex Vanopslagh et interview til Jyllands-Posten, hvori han skruer ned for partiets ambitioner bl.a. på topskatten. »Vanopslagh spiller på to heste og prøver at signalere både nyvakt fan af velfærdsstaten til midtervælgerne og fortsat forsvarer af lav skat til de mest blå,« skriver Natalie Barrington Rosendahl i en leder. Hun kommer i studiet og uddyber.

Og bliver du hængende, kan du også høre Rune Lykkeberg have en optur over, at Lars Løkke Rasmussen, der til forskel fra regeringskollegaen Mette Frederiksen ikke følte sig truet, da der dukkede nogle demonstranter op, men faktisk ... gik i dialog. 

Hvem var den eneste, som Kant havde et portræt af på væggen i sit hjem i Königsberg? Hvilken hobby var Kant så god til, at han eftersigende tjente penge på at undervise i den? Og hvilket berømt øgenavn fik Immanuel Kant tildelt af Friedrich Nietzsche?

De spørgsmål og mange flere kan du i den kommende tid få besvaret, når Information fejrer den tyske filosof med manér – og nå ja, du vil også kunne læse en masse kloge mennesker udlægge hans erkendelsesteori, gennemtrawle hans moralfilosofi og beskrive hans æstetik i avisen. Men vi starter med en optur fra Rune Lykkeberg her i Radio Information. 

Og så skal det handle om situationen i Gaza efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere fra organisationen World Central Kitchen. Det israelske forsvar har forklaret, at angrebet var »en fejl«, men omstændighederne efterlader mistanke om, at israelske soldater gennemfører angreb på et alt for tyndt grundlag og i alt for høj grad er parat til at acceptere civile tab. Anton Geist analyserer. 

Og så er vi i Børn af solen, vores serie om energiens historie, nået til den måde, den fossile energi har formet vores kultur og det moderne menneskes syn på sig selv på – med en samlet betegnelse 'petrokultur'.  Johanne Pontoppian Tuxen fortæller. 

Ps. Kom d. 22 april og vær med til at synge ’Og når du hjem fra skole går. Hurra, hurra, hurra!’ for Immanuel Kant. Tilmeld dig her.

Uden mindste tegn på hverken en kommende våbenhvile eller mulige fredsforhandlinger er krigen i Ukraine gået ind i sit tredje år. De ukrainske stillinger er trængt i defensiven og mangler både våben og ammunition, og efterhånden er en snigende krigstræthed også begyndt at melde sig hos de mentalt og fysisk hårdt prøvede soldater. Journalist Martin Gøttske og fotograf Anders Rye Skjoldjensen besøgte for nylig et lille interimistisk felthospital i Donetsk Oblast, bare 6 kilometer fra den østlige front, hvor sårede soldater med afrevne lemmer og granatsplinter i kroppen bringes ind til akut behandling, inden de sendes videre – enten til et større hospital eller til lighuset. Anders fortæller om sine oplevelser i Ukraine, hvor afstanden mellem en blødende soldat på slagmarken og en fødende kvinde i en hospitalsseng – mellem en skyttegrav ved fronten og en karaokebar i Dnipro – ofte kun er et spørgsmål om få kilometer.

Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, som kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og løsladelse af alle gidsler. Resolutionen blev stemt igennem af samtlige medlemslande med undtagelse af USA, der til gengæld undlod at gøre brug af sin vetoret i rådet. Dermed har Biden klart signaleret, at han ikke længere ubetinget vil holde hånden over Israel i FN. Men betyder det så, at freden er på vej? Og hvad siger Trump egentlig til det hele? Rune Lykkeberg udlægger teksten.

Og endelig runder vi også technoscenen i Berlin. For små 35 år efter, at ’berlinertechno’ udgjorde soundtracket til den tyske genforening, er fænomenet nu officielt blevet anerkendt som ’verdenskulturarv’. Den 13. marts bekendtgjorde den tyske UNESCO-kommission, at dakkedakkulturen – sammen med fem andre tyske kulturfænomener, herunder en vesttysk æblecider og en bayersk vinterparade – er optaget på listen over såkaldt immateriel verdenskulturarv. Men er museumsgørelsen af den berlinske technoscene i virkeligheden et udtryk for, at kulturen er ved at dø? Tysklandskorrespondent Nina Branner rapporterer fra et stykke berlinsk kulturhistorie.

Jens Hansen har en bondegård – eller det vil sige, det har han så ikke længere, nu er han indehaver af en industriel landbrugsbedrift i et hårdtprøvet erhverv, som står over for en radikal omstilling. En stigende bekymring for fremtiden råder i det på alle måder pressede konventionelle landbrug. Men samtidig bobler nye typer jordbrug og nye slags visioner frem – senest formuleret af Den Grønne Ungdomsbevægelse, som i denne uge lancerede et såkaldt »Manifest for Levedygtigt Landbrug«. Med dét ønsker de at vise en ny vej frem, blandt andet ved at se tilbage. Men er afstanden fra by til land allerede blevet for stor? Eller er det stadig muligt at slå bro mellem landmænd og landsmænd? Jørgen Steen Nielsen kigger forbi.

Og vi bliver i det med landbruget. For i denne uge meddelte Mads Fuglede fra Venstre, at han skifter parti til Danmarksdemokraterne – netop på grund af Venstres politiske placering i spørgsmålet om landbrug og CO2-afgifter. Anton Geist analyserer partiets aktuelle krise og tegner et portræt af kvinden, der står og smiler skælmsk i kulissen bag det hele – Inger Støjberg – der nu definitivt er tilbage som en magtfaktor i dansk politik

Vi skal også runde Montanas Litteraturpris, der i denne uge blev uddelt til forfatter Jens Smærup Sørensen for hans landbrugsroman Evigt i tiden. En roman, som ifølge litteraturredaktør Peter Nielsen er intet mindre end en genistreg.

Og endelig kigger Rune Lykkeberg forbi med en optur over, at regeringen med netop Mads Fugledes partihop har mistet sit indenrigspolitiske flertal. Dermed er en kedelig, men lærerig parentes i dansk politik afsluttet.

Med andre ord: Velkommen til en særudgave af Radio Information – i landbrugets tegn.

25-årige Anna Schøning Frederiksen har som patient i psykiatrien været tvangsindlagt, tvangsmedicineret, har fået syet sine sår sammen med tvang og har været fastspændt med bælte flere gange, end de fleste mennesker har været til tandlæge.

Nogle gange har det været unødvendigt, andre gange helt nødvendigt, fortæller Anna, og opfordrer til et mere nuanceret debat om tvang. For kravet om at nedbringe fysisk magtanvendelse i psykiatrien har stor opbakning. Men tvang må ikke i sig selv blive et fyord, lyder det fra en patient, en pårørende og en psykiater: »Vi kan lade folk gå i hundene og udskrive dem, og så får vi en flot statistik. Men sådan gør en ordentlig læge ikke«. Journalist Ida Nyegård Espersen udlægger dilemmaerne. 

Vi skal også tale om den humanitære situation i Gaza. For en sultkatastrofe er lige så svær at bremse som et godstog i høj fart. Men Sydafrika forsøger at få Den Internationale Domstol til at trække i bremsen, efter at Israel demonstrativt har undladt at følge domstolens tidligere ordre. Anton Geist fortæller. 

Og så har Rune Lykkeberg en grøn optur over, at det blev Mona Juul, der blev den nye konservative leder. Hun er nemlig mere end bare grøn i skåltalerne. 

Nour, Amna og tusindvis af andre gravide kvinder i Gaza ved ikke, hvor de skal føde. Omkring 50.000 gravide kvinder befinder sig lige nu midt i krigen, vurderer de lokale sundhedsmyndigheder. Man ved ikke, hvor mange kvinder der har født uden medicinsk hjælp, siden krigen begyndte i starten af oktober, men ifølge Læger uden Grænser sker det både, at kvinder må føde i telte eller ude i offentligheden. Natalie Barrington Rosendahl og Lilas Hatahet har talt med tre af dem. 

Lone Nikolajsen har set filmatiseringen af Kim Leines debutroman Kalak, der fik premiere i denne uge, og hun er begejstret. Ikke mindst for valget af svenske Isabella Eklöf, der viser sig som den helt rette instruktør, fordi hun forløser bogen »uden det mindste strejf af undergangsromantisering, men med klare valg og gode enkle greb«. Lone er i studiet og uddyber.

Og så er Rune Lykkeberg her med sin faste optur. Og denne gang også for at forsvare sig mod mistanken om, at han ikke var helt oprigtig, når han i forbindelse med Informations lille selskabsleg 'Den smukkeste danske sang' pegede på Medinas »Kun for mig«. Men det mener han altså. Som han skriver:

»Vi bliver ved med at gå i stykker hele livet, og Medinas sang er så fin, fordi den er en trøst. Så nu er musikken kun for mig.«

Ugens Radio Information handler om klimarådets dom over regeringens klimaindsats, den nye kloge komedie American Fiction og den kvindelige overgangsalder, der har indtaget kulturen.

Klimarådet vender for fjerde gang tommelfingeren ned og konkluderer, at regeringens plan for at nå klimamålet i 2030 stadig er for usikker. Drop de forsinkende trepartsforhandlinger, og indfør en CO2-afgift hurtigt, lyder et råd fra eksperterne. Udarbejd en strategi for, hvordan danskernes klimaskadende privatforbrug kan begrænses, lyder et andet. Jørgen Steen Nielsen fortæller.

Rune Lykkeberg har kæmpe optur over den nye intelektuelle komedie American Fiction.  Om den sorte forfatter Thelonious Ellison, kaldet Monk, der må erkende at hvis han skal være en succesfuld (sort) forfatter må han leve op til de velmenende hvide antiracisters forestilling om, hvad en sort historie er. En film som er overraskende og optur. 

Kulturskribent Bodil Skovgaard Nielsen ser kvinder i overgansalderen hvor hun ned kigger hen i kulturen. Med udgangspunkt i hovedkarakteren i True Detective, taler vi om ofte vrede kvinder mindt i livet, men også myulighederne for regulær frigørelse. 

Lad os starte med et par tal: Landbruget bidrager med bare to procent af Danmarks samlede velstand mod industriens 22 procent; med kun tre procent af beskæftigelsen over for industriens 18 procent; og syv procent af Danmarks eksport over for industriens 25 procent. Alligevel vil landbruget, så fremt der ikke sker noget drastisk, stå for hele 46 procent af de samlede danske CO2e-udledninger i 2030, hvis ikke man gør noget.

Og hvad der præcis skal gøres, fik det såkaldte Svarer-udvalg til opdrag at komme med bud på. Onsdag fremlagde de tre modeller til, hvordan man kan skrue en CO2-afgift på landbruget sammen. Marie Sæhl og Sebastian Gjerding gennemgår modellerne, balancerne og dilemmaerne.

Rune Lykkeberg er lige kommet hjem fra USA, hvor han blandt andet har været til rallys med Donald Trump og hans eneste overlevede modstander i kampen om at blive den republikanske præsidentkandidat, Nikki Haley. Hør hvordan Lykkeberg synes, at temperaturen var, og det - vil jeg sige, og det er ikke for at fedte – imponerende resultatet af hans intensive træning i at tale som Donald Trump.

I denne underholdende og tankevækkende aktualitetspodcast debatterer og analyserer Børsens chefredaktør, Bjarne Corydon, og Informations chefredaktør, Rune Lykkeberg, tidens største dagsordener – og nogle af de mindre.

Find og abonnér på 'Lykkeberg & Corydon' i din fortrukne podcastafspiller