"Det er vigtigt at anerkende, at den første jul kan være svær og følsom for både børn og voksne."  Sådan siger Søren Marcussen, psykoterapeut og leder af familieafdelingen i Center for Familieudvikling. 

Han er gæst i denne episode der handler om, hvordan man håndterer de svære situationer og følelser der opstår i julen, når man er skilt, har delebørn eller er i en sammenbragt familie.

Her giver han gode råd til, hvordan man holder jul sammen og fordeler samværet med børnene i julen, så både børn og voksne får mindre julestress og mere julefred. 

"Det er vigtigt, at man stopper op og spørger sit barn, er du okay? Er der noget, der er for meget? Virkelig, virkelig lytter til sit barn."

Sådan siger Ronja Hartung Bitsch Holm på 18 år, der er vokset op som delebarn i en sammenbragt familie. Det fortæller hun om i denne episode af Skilsmisseliv, hvor hun er gæst sammen med sin mor Anne Hartung, der er par og psykoterapeut. 

De fortæller om livet som henholdsvis barn og voksen i en sammenbragt familie og giver gode råd til forældre, der overvejer at etablere en sammenbragt familie. 

Hvordan er det at have to hjem? At skulle forholde sig til papforældre og nye søskende? Og hvordan kan forældre gøre livet nemmere for skilsmissebørn?

Det svarer Emilie Stein Thorsen på i denne episode af Skilsmisseliv. Hun er skilsmissebarn og forfatter til bogen "Generation 7/7", der er tanker og barndomserindringer fra hende selv og 25 andre skilsmissebørn fra 90'erne. 

At gå fra at være to forældre i dagligdagen til at være alene med både glæder og sorger kan være ensomt. Denne episode af Skilsmisseliv handler om, hvordan man lever med den ensomhed der kan opstå, når man bliver skilt, og hvordan man kan finde glæden i nye fællesskaber.

Psykolog Heidi Agerkvist kommer med gode råd om, hvordan man tager hånd om ensomheden og trækker nye relationer ind i forældreskabet.

Skam og social udstødelse var konsekvenserne af skilsmisse og langt frem i tiden blev skilsmissebørn betragtet som suspekte og kendetegnet ved en tendens til at skulke, stjæle og lyve.

Lyt med når Karen Vallgårda, lektor i historie og forfatter til bogen ”Skilsmisser”, gennemgår skilsmissernes danmarkshistorie de sidste cirka 250 år. Vi taler om, hvordan det at blive skilt har forandret sig, eller ikke forandret sig, gennem tiden, men også hvad vi kan lære af skilsmisser gennem historien.

Episoden er optaget live i forbindelse med Aarhus Festuge 2022. 

Kan man gå ud over sin sædvanlige deleordning i ferierne? Er der forskel på, hvor lang tid en femårig og en tiårig kan være væk fra en forælder? Og er det ok, at man selv har svært ved at undvære sine børn i de længere ferieperioder?

Denne episode handler om delebørn og sommerferie. Familieterapeut Mette Vestergaard-Knudsen, der har speciale i deleforældre, svarer på alle de ovenstående spørgsmål og giver gode råd om, hvordan både delebørn og forældre får den bedste sommerferie.

Riff Strandlykke elsker at rejse alene med sin seksårige datter Eveline. De har taget flere fly sammen, siden Eveline var tre år, hvor turen gik til Cypern. "Jeg elsker den tosomhed, som jeg kan give hende. Det er enormt fordrende for vores relation,"  siger han.

Selvom Riff har en kæreste, så prioriterer han at rejse alene med Eveline. Hør hvorfor det er vigtigt og få Riff's bedste råd til at rejse alene med børn i denne episode af Skilsmisseliv.

Mie Holgersen har en søn på 12 år, som hun ikke har set i tre år. Årsagen er, at Mie og den kvinde som hun har fået sønnen sammen med, har kæmpet om samværet med sønnen via det familieretlige system siden han var helt lille. Det har betydet, at Mie i lange perioder kun har set sin søn ganske lidt eller slet ikke.

"Jeg har i mange år haft følelsen af, at jeg er blevet beskyldt og anklaget for en masse dårlige handlinger og adfærd, og at jeg aldrig rigtig er blevet anerkendt som forælder."

Sådan siger Mie, som fortæller sin historie i denne episode af Skilsmisseliv. Hun kommer også med bud på, hvordan man kan ændre det familieretlige system, så man kan reducere antallet af sager om forældrefremmedgørelse, hvor et eller flere børn ikke ser den ene forælder.

"Barnets perspektiv skal altid høres. Uanset alder. Men det betyder ikke, at barnets oplevelser eller ønsker skal definere, hvordan samværsordningen skal være." 

Sådan siger Anna Prip, der er familieterapeut og forfatter til bøgerne "Elsk din eks- en kærlig måde at være skilt på", "Mit liv som delebarn" og "Mit liv som deleteenager"

Hun er gæst i dette afsnit af Skilsmisseliv der handler om, hvor meget medbestemmelse delebørn kan og skal have på, hvor meget de bor hos hver forælder. Og hvordan man som forælder håndterer, når ens barn kommer med et ønske om at ændre en samværsordning. 

Hvor meget medbestemmelse må børn have på en deleordning?

Forestil dig, at din datter på syv år spørger, hvorfor hun lige præcis skal bo en uge hos dig og en uge hos sin anden forælder? Hvorfor det lige er om mandagen, at hun skal skifte hjem? Og hvorfor hun ikke må blive en dag ekstra hos mor eller far, hvis hun har lyst?

Det havde Renée Selmann svært ved at give et fornuftigt svar på, da hendes datter spurgte. For var den ordning egentlig til for forældrene eller barnets bedste?

Spørgsmålet blev startskuddet til en mere flydende deleordning, hvor Renée's nu niårige datter stadigvæk er i en 7-7 ordning, men frit må bestemme, hvis hun har lyst til at være et par dage ekstra hos mor eller far.

Hvordan det fungerer fortæller Renée Selmann om i denne episode af Skilsmisseliv.