Spejderliv

Spejderliv

By SpejderlivLeisureHistory
Download on the App Store

Spejderliv episodes

  • 39. Rejsen til den nordligste McDonalds
    Julemandens hus, den nordligste Mcdonalds og masser af sauna. Spejderliv skal til Finland.

    I 1994 er Hans for første gang på lejr i Suolahti. Det bliver til en livslang forelskelse i Finland, og Hans får lyst til at rejse igen. Der er bare et problem. Han taler kun dansk, og vi er tilbage i 90'erne, hvor internettet ikke er det helt store endnu.

    Alligevel samler Hans sine tidligere ulve og juniorspejdere (som er blevet ret gamle på det her tidspunkt) og foretager over 10 rejser til det nordligste Skandinavien.

    Det foregår alt sammen i tog og det er ikke altid lige stramt planlagt.

    Hjemmeside: https://spejderliv.dk
    Facebook: https://facebook.com/spejderlivpodcast
    Instagram: https://instagram.com/spejderlivet
    45 min
  • Side 171: Kniv, økse, LASER!
    Kim har købt en laserskærer. Den er ikke skrækkelig dyr og fabrikanten lover, at den er "for everyone". Men kan det nu passe?

    Kim og Steen pakker maskinen ud og prøver at få den i gang. Missionen er at indgravere et motiv af Sankt Georg og Dragen - henholdsvis i amerikansk lind (Basswood) og kødpålæg. Vi afslører selvfølgeligt ikke om det lykkes...

    Der er mening med galskaben. Laserskæringen kan potentielt blive en del af fremtidens arbejdsmarked. Så måske skulle vi ikke gøre det til en spejderaktivitet?

    Kan en laserskærer få plads ved siden at økse og kniv i patruljekassen? Det tester Spejderliv i denne episode.

    Der bliver også plads til en anekdote fra et Hackerspace i den hårde del af Prag, samt en lovprisning af metaldrejebænken (selvom det er lidt fake news, at den kan replikere sig selv)

    Rigtig god fornøjelse!

    Hjemmeside: https://spejderliv.dk
    Facebook: https://facebook.com/spejderlivpodcast
    Instagram: https://instagram.com/spejderlivet
    38 min
  • Side 8: Gode råd om ledelse fra Medellín Cartel
    Side 8: Gode råd om ledelse fra Medellín Cartel

    Ja, okay… Det er ikke det blodtørstige narkokartel vi har talt med. Men en helt almindelig spejderpatrulje, der tilfældigvis hedder det samme.

    For mange er patruljen det første sted, man kan gøre sig erfaringer med planlægning, samarbejde og ledelse. Både af den gode og den dårlige slags. I dette her afsnit taler vi med en hel håndfuld unge, der har prøvet at lede en patrulje.

    Hvad er en god patruljeleder? Hvordan får man vendt en dårlig stemning? Og hvad er lederens opgave? Alt det får vi svar på.

    Der bliver også tid til at dele nogle dårlige oplevelser, for dem kan man også lære noget af.

    Kæmpe stor tak til alle fra Medellín Cartel, og Roland 2 på Brommecentret som gav os lov til at komme forbi.
    26 min
  • Side 31: Brænde
    Side 31. Det handler om brænde.

    Det handler om at hugge brænde. Det handler om at bruge øksen sikkert - det har vi et meget tillidsbaseret forhold til i KFUM-Spejderne.

    Det handler om brændeværdi, en skala der måske/måske ikke er noget værre vrøvl.

    Og så endeligt en fortælling om populære norske kulturprodukter, fra et land der værdsætter brænde noget mere end så mange andre steder.

    Endeligt når vores podcast en vigtig milepæl, da Kim solo synger "brændesangen" for os.

    Rigtig god fornøjelse!
    42 min
  • 38. Dumt & Farligt
    Vi har alle en historie om et spejdermøde, hvor vi lavede noget dumt og farligt. Alting bliver sjovere, når det er lidt farligt.

    Spejderleder Lennert Thomsen var en frisk knægt i 70'erne, opvokset på en gård lidt ude for Høng. Derude skulle man selv stå for underholdningen, så det blev en opvækst med kæmpestore flitsbuer, eksplosioner og uhyggelige natløb.

    Det lyder måske som drengestreger - men en dum og farlig barndom, er faktisk en genvej til et sikkert og sundt liv, hvor man undgår de rigtigt store ulykker. Det er i hvert fald vores argument.

    I dag er legepladserne opført efter bygningsreglementets vejledning og de harmoniserede europæiske standarter, og barndommen er langt mere reguleret og sikker. Problemet er bare at hvis den bliver for sikker, keder børnene sig ved den. Vi er draget af det risikable - nogle mere end andre.

    Til spejder kan man få en dolk i hånden, hugge med økser som 10-årig, og bygge meget høje tårne af reb og rafter. Men hvordan forsvarer man retten til at gøre - moderat - dumme og farlige ting med andre folks børn? Og hvilke fordele er der ved den slags pædagogik?

    Det hører vi mere om i dette afsnit. Rigtig god fornøjelse.
    1 hr 17 min
  • Side 42: Lejrbålshistorier
    Side 42. Vi holder meget af lejrbålshistorier.

    Derfor vil vi gerne give et ekstra supplement til side 42 i Spejderliv, og fortælle tre nye lejrbålshistorier du med garanti aldrig har hørt før. (Den ene er ganske vist ikke rigtig færdig endnu, men det kommer nok en dag.)

    Vi taler også de skøre vestlige kærlighedshistorier, hvor det er mest romantisk, når de elskede begår selvmord eller dør af tuberkulose. Måske er der en ældgammel konspiration bag...?

    Der er også lidt om rengøring i kunstbranchen - en særligt udsat arbejdsplads. Rigtig god fornøjelse!

    PS: Vil du gerne vide mere om hvordan man skruer et lejrbål sammen, kan du lytte til vores afsnit om lejrbål. Kim har været i teknikken, og svejset en lidt bedre lydkvalitet sammen.
    35 min
  • Side 170: Et nyt liv til en død computer
    Side 170. Foran os ligger en computer.
    Batteriet er væk.
    (... Ja, det er nok derinde et sted, men batteriets evne til at holde strøm er væk, Okay)

    Og nu vil vi skifte batteriet. Det er bare ikke særligt let, for det kræver specialværktøj, kemikalier og en masse besvær. Og så er den ingen garanti for, at det lykkedes.

    Vi har ikke rigtigt nogle erfaringer at trække på - men vi har internettet. Belønningen er en kontant besparelse og et lille bidrag til den grønne omstilling - risikoen er lithiumforgiftning og ildebrand i dagligstuen. Lad os komme igang!

    Elektronikskrot er svært at genanvende. Og det er svært at lave i første omgang. Jagten på særlige metaller og sjældne jordarter er en af de helt store belastninger for vores klode.

    Men hvorfor skal det egentligt være så svært og farligt at reparere en computer? Hvilken rolle har sparsommelighed og finger-snild-hed i moderne spejderarbejde? Det kan du høre lidt mere om i dette afsnit.

    Rigtigt god fornøjelse.

    Du kan se den gamle, gamle glødepære på webcam her: https://www.centennialbulb.org

    Vi har købt batteri, værktøj og vejledning fra https://www.ifixit.com

    Sakselyden er venligst taget fra quicksounds.com
    35 min
  • 37. Hvad er Formålet?
    "Vi er blevet enige om, at det måske trænger til en lille opdatering"

    Sådan sagde KFUM-Spejdernes formand Stine Kirk Jensen i sin juletale. Og det, der trænger til en opdatering, er KFUM-Spejdernes formålsparagraf

    Formålet har været uændret de sidste 51 år, men tjener det egentligt noget formål at ændre det? Hvad er formålet?

    De spørgsmål vender vi i dette afsnit af Spejderliv. Og så laver vi en - nok ikke så autentisk - marrokansk kyllingegryde imens.

    Det hele bliver lidt mærkeligt - undtagen kyllingen, som egentligt blev ret god.
    Men Hey! lav jeres eget inspirerende afsnit om ændring af en formålsparagraf, hvis I ikke kan lide det.

    Og musikken er god.

    Rigtig god formål-nøjelse!
    49 min
  • 36. Jens Grane og det pyroklastiske flow (III)
    Vi skriver maj 1902. Jens Grane og resten af besætningen på Valkyrien ligger stille ved Dansk Vestindien.

    Skibet skulle havde været hjemme i februar men skandaler, indenrigspolitik og andre skærmydsler forlænger hele tiden missionen.

    De 6 måneders lediggang slider på mandskabet og Grane frygter også at skulle tilbringe sommeren ombord på skibet.

    Men skæbnen spiller Valkyrien et grusomt pus. Fordi skibet er ikke kan rejse hjem, er det tilstede i Caribien da en række voldsomme naturkatastrofer rammer området.

    Det er gået helt galt på Øen Martinique. Tusindvis er døde og de overlevende er i en desperat situation.

    På Valkyrien beslutter de sig for at komme de nødstedte til hjælp og Jens Grane må sejle direkte ind i et af verdenshistoriens farligste vulkanudbrud!

    Den mission er ikke uden risiko, for de mægtige naturkræfter er ikke færdige med at røre på sig.
    50 min

About Spejderliv

From the publisher's feed

Natur, blødende knæ, kreativitet, vildskab, humor, opdragelse og selvstændighed. Spejder er nemlig ikke bare snobrød og råbåndsknob. Det er en måde at tackle hele livet på. Og måske vil du gerne lære…

More shows like Spejderliv

Hitlers Æselører by Berlingske

Hitlers Æselører

18 Listeners

Vanvittig Verdenshistorie by Alexander Janku og Peter Løhde

Vanvittig Verdenshistorie

33 Listeners

Mørkeland by Camilla & Kristine

Mørkeland

355 Listeners

Du lytter til Politiken by Politiken

Du lytter til Politiken

28 Listeners

Et kapitel for sig by RADIO IIII

Et kapitel for sig

27 Listeners

Genstart by DR

Genstart

98 Listeners

Den yderste grænse by Vores Tid - Nationalmuseets mediehus

Den yderste grænse

9 Listeners

Avistid by Weekendavisen

Avistid

17 Listeners

Afhørt by Ekstra Bladet

Afhørt

56 Listeners

Den Hvide Væg by Anders Matthesen

Den Hvide Væg

19 Listeners

Tyran by DR

Tyran

8 Listeners

Kongerækken by Hans Erik Havsteen og Anders Olling

Kongerækken

13 Listeners

Sig det' løgn by RADIO IIII

Sig det' løgn

4 Listeners

Dybt Go' Nat DK by Michael Schøt & Mikkel Klint Thorius

Dybt Go' Nat DK

20 Listeners

BorgenUdenFilter by Lars Trier Mogensen, Henrik Qvortrup, Podads

BorgenUdenFilter

13 Listeners