Denne gang går der dommedag i den! Vi taler om solstorme, som er betegnelsen for når solen udspyr kæmpe mængder af elektrisk ladede partikler ud i universet. Når de rammer Jorden kan de lave massiv ravage. Men hvad er solstorme helt præcist? Er de farlige? Og er der noget vi selv kan gøre for at minimere skaderne af dem?

En af de største solstorme vi kender til er solstormen i 1859, der også kendes som Carringtons soludbrud. Den solstorme resulterede bl.a. i polarlys over det meste af verden, der eftersigende skulle have været så kraftigt at det var muligt at læse avis ved det. Af mere alvorlige konsekvenser betød det at telegrafsystemerne mange steder på kloden fejlede og at telegrafisterne nogle steder fik stød. Tænk hvad et lignende udbrud vil kunne gøre i dag, hvor vi har langt mere, og er langt mere afhængig af, elektronisk udstyr end i 1859!

Se Carringtons tegning af solpletter her https://en.wikipedia.org/wiki/Carrington_Event

Efter Carolyn Shoemaker kastede sig over astronomien i en alder af 51 år, fandt hun 32 kometer (og var på et tidspunkt den person der havde fundet flest) og mange hundrede asteroider.

Derudover taler vi om hvordan man finder kometer og asteroider - dengang og nu - og om hvorfor det er godt at have styr på dem.

I denne episode drager det interplanetariske rejsebureau "Rejseklart" afsted mod Jordens tvilling - den anden planet fra Solen - Venus. Vi taler om de kommende Venus-missioner fra NASA og ESA, fakta om Venus og hvilke "must-sees" man ikke må gå glip af (selvom der godt kan være ret mørkt på Venus).

Det er en stor dag i Stjerneklarts historie. Vi holder nemlig vores allerførste PhD-forsvar. Her fortæller Louise om hvad hun har fundet ud af i løbet af de sidste fire års tid som PhD-studerende.

Det lille, men yderst kompetente bedømmelsesudvalg til dagens PhD-forsvar, består af René Tronsgaard Rasmussen, som selv er PhD-studerende ved DTU Space.

Hvis man har lyst må man meget gerne slå vejen forbi vores Facebook-side (https://www.facebook.com/StjerneklartPodcast), enten med spørgsmål til Louise om PhD, exoplaneters densitet eller andet godt, eller med et "TILLYKKE!", for veloverstået forsvar.

Renés profil hos DTU Space

https://www.dtu.dk/service/telefonbog/person?id=130258&cpid=&tab=2

Hvad bringer årtiet som vi netop er gået ind i?

I denne episode ser vi tilbage på 2010'erne - årtiet som vi netop er gået ud af, hvor vi kårer de tre største landevindinger fra astronomiens verden.

De tre største bedrifter, i ikke-prioriteret rækkefølge, er:

- Registrering af tyngdebølger

- Exoplanter er blevet mainstream

- Rosetta-missionens landing på en komet

Efteråret er sæson for meteorsværme, så i den anledning taler vi om stjerneskud, meteorsværme, meteorer, meteorider og meteoritter.På nyhedsfronten har vi nyt med om hvor de tunge grundstoffer kommer fra og så er en ny planet blevet den månerigeste i vores solsystem.

Show notes

Nyheder

Tunge grundstoffer kommer fra neutronstjernesammenstød

https://videnskab.dk/naturvidenskab/danskere-afsloerer-de-tungeste-grundstoffer-stammer-fra-neutronstjerners-voldsomme

Saturn er solsystemets månerigeste planet

https://videnskab.dk/naturvidenskab/jupiter-skubbes-af-pinden-nu-har-saturn-flest-maaner

Tema

Læs mere om meteorsværme

https://fysikleksikon.nbi.ku.dk/m/meteorsvaerme

Denne gang taler vi om Nobelprisen i fysik, der blev uddelt fornyeligt. Det var nemlig en præmiering i astronomiens tegn. Halvdelen af prisen gik til James Peebles, mens den anden halvdel gik Michel Mayor og Didier Queloz for fundet af den første exoplanet - 51 Pegasi B - om en sollignende stjerne. Det er specielt anden halvdel af præmieringen vi taler om, for den er Louise, bogstaveligt talt, tæt på.

Show notes

Nyheder

Mystisk flimren ved stjernen HD 139139

https://www.dr.dk/nyheder/viden/teknologi/mystisk-flimrende-stjerne-kan-ikke-forklares-af-videnskaben

Bjørnedyr på Månen

https://videnskab.dk/teknologi-innovation/forskere-haardfoere-bjoernedyr-kan-meget-vel-have-overlevet-nedstyrtning-paa

Tema: Nobelpris i fysik 2019

Vinderne af Nobelprisen i fysik 2019

https://videnskab.dk/naturvidenskab/nobelprisen-2019-i-fysik-uddeles-i-dag-foelg-med-paa-videnskabdk

Helge Kragh - Forsiden - og bagsiden - af den berømte Nobelpris

https://videnskab.dk/kultur-samfund/forsiden-og-bagsiden-af-den-beroemte-nobelpris

Kig op

Rundetårn - Rundt om Månen

https://www.rundetaarn.dk/event/rundt-om-maanen/

Rumsnak

https://rumsnak.fireside.fm/

I 2019 er det 50 år siden at Apollo 11 landede på Månen, og det for første gang kunne lade sig gøre for et menneske at træde ud på Månen. Det fejrer vi naturligvis, og det før vi med en række mere eller mindre kendte historier om Månen og Apollo 11-programmet.

Vi vender blikket mod øst for at se på den russiske rumfartsorganisation Roscosmos. Fra opsendelsen af den første menneskeskabte satellit i 1957 til Sovjetunionens opløsning i 1991, var det sovjettiske rumprogram først med en lang række bedrifter i rumfarten.

Vi har også nyheder med, bl.a. om en konkurrence om at navngive Danmarks helt egen exoplanet, som lige nu hedder HAT-P-29b. Den blev i 2011 fundet af Lars Buchhave, professor ved DTU Space, så han fortæller om hvad Danmarksplaneten er for en størrelse.

Se show notes på https://stjerneklart.dk/2019-06-30/episode-28-roscosmos/