Evolutionshistorien skal gentænkes. For evolution er ikke kun et spørgsmål om hver enkelt arts isolerede udvikling. Det er et spørgsmål om symbiose. I tidernes morgen, helt i bunden af livets træ, fandt en afgørende begivenhed sted: Forskellige encellede bakterier begyndte at leve i symbiose og blev over tid til flercellede organismer ved at den ene mikrobe blev indoptaget i den anden – enten fordi den ene blev spist eller levede som parasit. Der var symbiose fra første færd, helt ned på celleniveau. Det er først op gennem det tyvende århundrede, at der er opstået konsensus om symbiosens afgørende betydning for evolutionen, og i dette foredrag genfortæller historien om symbiosen med andre arter – helt tilbage fra de gamle grækere – og sætter den i perspektiv af den forskning, han aktuelt bedriver. For i dag ved vi, at samspillet med mikrober også er afgørende for mere komplekse organismers evolution. Vi mennesker er værtsorganismer formet af millioner af års samspil med mikroberne i vores maver, ligesom køer og gribbe ikke ville kunne fordøje græs og ådsler uden deres tarmbakterier. Vi har fået øjnene op for, at i vores samliv påvirker vi og mikroberne hinandens arvemateriale, og derfor skal vi tænke de såkaldte symbionter med. Vores bofæller er en afgørende del af vores evolutionshistorie, for som Gilbert siger: Vi har aldrig været alene. Tom Gilbert er evolutionsbiolog, professor ved Globe Institute på Københavns Universitet og centerleder på Center for Evolutionary Hologenomics, hvor han forsker i genetik og evolution med fokus på idéen om, at mikroorganismer har en afgørende betydning for deres værtsorganismers evolution. Foredraget blev optaget den 21. september 2022 til arrangementet 'Symbiosens tidsalder', som blev til i samarbejde med ingeniørforeningen IDA.