TechTopia

TechTopia

By Ingeniørforeningen, IDATechnology
Download on the App Store

TechTopia episodes

  • Techtopia 253: Behandling i VR hjælper patienter med skizofreni

    Metaverset kan lyde som en fremtidsdrøm, men allerede nu ser vi forskellige teknologier, der peger ind i fremtiden og bliver trædesten til metaverset. En af dem er virtual reality, der har eksisteret siden 1990’erne, men i dag er i hurtig udvikling.

    VR kan nemlig bruges til andet end computerspil og underholdning. Forskningsprojektet ”Challenge projektet” undersøger brugen af VR simulationstræning i behandlingen af patienter med auditive hallucinationer.
    Firmaet Warpin arbejder også med VR og har udviklet forskellige undervisningsløsninger i det virtuelle læringsrum. Techtopia har mødt co-Founder Emma Ridderstad på TechBBQ til en snak om mulighederne med VR og udviklingen af metaverset.

    Medvirkende:

    Farah Shiraz, Chief Scientific Officer, Khora
    Merete Nordentoft, professor i psykiatri og overlæge ved Psykiatrisk Center København
    Emma Ridderstad, co-Founder og CEO Warpin

    Links

    Challenge projektet https://www.challenge-vr.dk/
    Warpin https://www.warpinmedia.com/

    40 min
  • Techtopia 252: Bæredygtig blockchain og ny krypto euro

    Verdens næststørste blockchain Ethereum er blevet klimavenlig. Og den danske krypto start-up Aryze har lanceret en e-euro.

    Ethereum bruger nu 99 procent mindre strøm end før, svarende til Finlands totale strømforbrug. Professor i digitalisering ved CBS, Jan Damsgaard forklarer hvorfor.

    Aryze har lavet en ny stable coin i form af en digital euro. Vi taler med den danske krypto-pionér Jack Nikogosian, stifter og direktør i Aryze.

    42 min
  • TECHTOPIA 251: Microsoft kortlægger russisk propagandakrig

    Russiske tropper, kampvogne, fly og krydsermissiler strømmede over den ukrainske grænse den 24. februar 2022, men de første skud blev faktisk affyret timer før, da kalenderen stadig viste 23. februar.

    De kom fra et cybervåben kaldet "Foxblade", der blev affyret mod computere i Ukraine. De første som observerede angrebet var en halv verden væk og arbejdede hos Microsoft i Redmond, Washington i USA.

    Microsoft havde allerede hjulpet den ukrainske stat med at flytte kritisk IT-infrastruktur og data ud af landet, så russiske missiler mod ukrainske datacentre var formålsløse.

    En ny rapport fra Microsoft Democracy Forward beskriver forløbet og finder ligheden mellem computerorme og desinformationskampagner samt lancerer et Russian Propaganda Index (RPI).

    Medvirkende:

    Ginny Badanes, Senior Director ved Microsoft’s Democracy Forward Program
    Flemming Splidsboel Hansen, Seniorforsker, DIIS

    Links:

    Microsoft rapport: Defending Ukraine:
    Early Lessons from the Cyber War https://query.prod.cms.rt.microsoft.com/cms/api/am/binary/RE50KOK

    Flemming Splidsboel Hansen https://www.diis.dk/eksperter/flemming-splidsboel-hansen

    48 min
  • Techtopia 250: Hvad er en digital tvilling?

    Digitale tvillinger er et af tidens buzzbegreber. Tanken er at skabe software kopier af alt fra vindmøller og robotter til biler og mennesker. Men hvor langt er vi egentlig med at lave disse tvillinger?

    Tvillingerne huserer især i industrivirksomheder, der kan drage konkurrencefordele af at have digitale tvillinger til rådighed. Desværre halter små og mellemstore danske virksomheder bagefter.

    Derfor har Automatikmessen i Brøndbyhallen i år fokus på digitale tvillinger.

    Medvirkende:

    Michael Nielsen, adm. dir., Beckhoff Automation
    Peter Gorm Larsen, professor, Center for Digitale Tvillinger, Aarhus Universitet

    Links:

    Automatikmessen https://www.automatikmesse.dk/for-besoegende/konferencer
    Center for Digitale Tvillinger https://digit.au.dk/centre-for-digital-twins

    36 min
  • Techtopia 249: Biohacking gjorde Mette rask

    Mette Dyhrberg var kronisk syg i mere end 20 år og kunne ikke gå op ad en trappe uden at blive stakåndet. Hun blev symptomfri ved at tracke sin adfærd i et regneark, og siden har hun skabt sundhedsplatformen Mymee til patienter med autoimmune sygdomme.

    Da Mette Dyhrberg var midt i trediverne, blev hun indkaldt på hospitalet med besked om, at de havde en ”fantastisk nyhed” ovenpå en række blodprøver, hun havde fået taget.

    Mette Dyhrberg blev sendt hjem med beskeden om, at lægerne var ”tilfredse med hendes blodprøver”, og at de ikke havde yderligere planer for at gøre hende symptomfri. På det tidspunkt havde hun syv autoimmune sygdomme; hun fik voldsomme psoriasisudslet, mistede til tider synet og kunne ikke gå op ad en trappe uden at miste pusten og skulle hvile sig.

    Det nedslående møde på hospitalet fik hende til at beslutte sig for, at hun ville granske sin krop og sit helbred selv.

    Hun noterede sin adfærd og kost i et Excel-ark og sammenholdt informationen med svarene på de blodprøver, hun hyppigt fik taget.

    ”Det var sådan set bare procesoptimering. Du kan kalde det Lean eller Toyota Health. Grundtanken var at betragte kroppen som et lukket system, hvor du kan optimere på, hvad der kommer ind og ud”, forklarer Mette Dyhrberg om de tidlige eksperimenter, der blev udgangspunktet for helbredsplatformen Mymee, som hun i dag er direktør for.

    Medvirkende:
    Mette Dyhrberg, direktør, MyMee 

    44 min
  • Techtopia 248: Den reelle værdi af kryptovaluta

    Er kryptovaluta en boble, og burde kursen på bitcoin være nul? Eller bliveer kryptovaluta vurderet på de forkerte præmisser.

    Det mener professor Jan Damsgaard (CBS), som har lanceret en metode til at angive en mere retvisende og reel vurdering af kursen på kryptovaluta, der er baseret på funktionaliteten af den bagvedliggende blockchain. Det er blockchain, der giver kryptovaluta værdi, og den skal forstås og prissættes som en platform som Spotify, Facebook og SWIFT, mener han.

    Gæst i Techtopia er:

    Jan Damsgaard, Professor, Institut for Digitalisering, CBS
    Jan er uddannet Cand. Scient i datalogi, Ph.d. og er digital vismand udpeget af Akademiet for de Tekniske Videnska-
    ber. Jan forsker i penge, betalinger, centralbankudstedt digital valuta (CBDC) og kryptovaluta samt digitale forret-
    ningsmodeller, platformsøkonomi og Internet of Things. Han er aktuel med bestseller-bogen ”Blockchain Business:
    Ægte, sporbart og uerstatteligt”

    50 min
  • Techtopia 247: Myten om Googles bevidste AI

    En ansat hos Google chattede med firmaets AI og blev overbevist om, at den havde følelser og menneskelig intelligens. Han gik til pressen og blev bortvist fra sit job.

    Maskinen var angiveligt bange for at blive slukket, og historien skabte overskrifter i juni. Men hvad var årsagen til postyret? Techtopia går bagom historien for at finde ud af, hvordan en avanceret chatbot kan bestå Turing-testen og snyde en garvet Google-ansat til at tro, at nu har man skabt en generel kunstig intelligens med følelser?

    Medvirkende:Thomas Telving, forfatter og foredragsholder
    Erik David Johnson, filosof og programmør

    Link:
    Googles LaMDA https://blog.google/technology/ai/lamda/

    44 min
  • Techtopia 246: CERN-skrot bliver til partikel-techno

    Når Dr. Lawrence Lee møder ind på arbejde og tager sin blå

    CERN kittel på er han professor i partikelfysik.

    Men når han går på scenen på Roskilde Festival går han under

    navnet Colliderscope og laver elektronisk musik ud af gamle CERN apparater.

    I Science Pavillion på Roskilde Festival har CERN, DTU og

    Niels Bohr Instituttet lavet workshops, holdt foredrag og spillet musik på en
    Tesla coil for at tiltrække de glade festivalgæster. Jørgen Beck Hansen fra Niels
    Bohr Instituttet fortæller, hvorfor der er et videnskabstelt på en
    musikfestival.

     

    Medvirkende
    Jørgen Beck Hansen, lektor på Niels Bohr Instituttet KU og fysiker

    på CERN https://nbi.ku.dk/ansatte/?pure=da/persons/175635
    Dr. Larence
    Lee, Assistant Professor, University of Tennessee, Knoxville og fysiker på CERN
    https://leejr.web.cern.ch/

    Link
    Colliderscope

    https://colliderscope.web.cern.ch/

    48 min
  • Techtopia 245: Rumskrald og kokain

    Tænk hvis en betjent, tolder eller diskoteksgæst med et lommeapparat kunne analysere stoffer og væsker på stedet på få sekunder? Er der kokain eller hovedpinepiller i denne pose? Eller sovemiddel i denne drink?

    På Roskilde Festival demonstrerede firmaet Lightnovo sådan et apparat i Videnskabsteltet. Her kunne vi også spille kosmisk harpe i form af tre laserharper, som henter information om rumskrald i kredsløb om jorden og laver det om til musik.

    Techtopia optog live-udsendelse I Science Pavilion hos CERN, Niels Bohr Instituttet og DTU.

    Medvirkende:

    Louise Lessel, new media kunstner og creative technologist

    Jens Wenzel Andreasen, Professor, DTU, Department of Energy Conversion and Storage, Imaging and Structural Analysis Claus Juul Løland, Professor, KU, Neuropharm and Genetics

    Oleksii Ilchenko, CEO, Lightnovo ApS

    Links:

    Louise Lessel, http://www.louiselessel.com

    Jens Wenzel Andreasen https://orbit.dtu.dk/en/persons/jens-wenzel-andreasen

    Claus Løland https://in.ku.dk/research/loland-lab/

    LightNovo http://lightnovo.com/



    41 min

About TechTopia

From the publisher's feed

Hvordan indretter vi fremtiden? Techtopia er en ugentlig podcast om teknologi, startups og forskning. Om digitalisering, kunstig intelligens, nano, bio og den 4. industrielle revolution. Vært er…

More shows like TechTopia

Udsyn by DR

Udsyn

27 Listeners

Verden ifølge Gram by DR

Verden ifølge Gram

30 Listeners

Millionærklubben by Euroinvestor

Millionærklubben

100 Listeners

Teknisk set by Ingeniøren

Teknisk set

2 Listeners

Sorte tal by DR

Sorte tal

5 Listeners

RumSnak by Tina Ibsen + Anders Høeg Nissen

RumSnak

13 Listeners

Frigear by FDM

Frigear

5 Listeners

Genstart by DR

Genstart

89 Listeners

Frontlinjen by RADIO IIII

Frontlinjen

5 Listeners

Guld og grønne skove by DR

Guld og grønne skove

2 Listeners

Prompt by DR

Prompt

5 Listeners

Videnskab fra vilde hjerner by Niels Bohr Institutet · Københavns Universitet

Videnskab fra vilde hjerner

2 Listeners

Supertrends by Supertrends

Supertrends

0 Listeners

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar by Videnslyd

Fuld af viden - Forskernes fredagsbar

1 Listeners

AI Revolutionen by David Guldager + Anders Bæk

AI Revolutionen

2 Listeners