TechTopia

Hvis du kigger ind af vinduet i en lukket Føtex eller Netto en sen sommeraften, så får du måske øje på en uventet skikkelse på job i butikken.

En robot på størrelse med et ti-tolv årigt barn, der stabler poser med pasta i reolerne. Robotten har en menneskelignende krop med et hoved, to arme og to ben. Og så har den gummisko på.

Måske genkender du robotten fra videoer på nettet, hvor kinesiske robotter danser akrobatiske trin eller viser, hvor gode de er til kampsport.

Men de selvsamme robotter kan altså også bruges i stedet for ungarbejdere i et dansk supermarked.

Deres hjerne er programmeret af den danske start-up HIVE, der som de første i Danmark er begyndt at lave AI til robotters hjerne - læs: styresystem.

Techtopia har besøgt HIVE for at hilse på stifteren Jakob Sand og hans robot Danny.

Link:

HIVE https://hiverobots.dk

Krig har ofte drevet teknologiske gennembrud frem. I 1864 blev danskerne og vores allierede mødt af de tyske bagladergeværer, som gav en markant overlegen ildkraft. Under 1. verdenskrig gjorde flyvemaskinen indtog på slagmarken, og luftrummet blev et nyt krigsdomæne. 2. verdenskrig endte med atombomberne over Hiroshima og Nagasaki.

Krigen i Ukraine har nu varet længere end 1. verdenskrig, og også her har ny teknologi forandret krigens natur. Droner er blevet et afgørende våben og har ændret måden, man fører krig på.

Danmark er i gang med en historisk og dyr oprustning, men  opruster vi på den rigtige måde?

I tredje og foreløbig sidste afsnit om droner i krig taler Techtopia med professor Jan Damsgaard fra CBS – Copenhagen Business School, som netop har udgivet bogen Digital Suverænitet. Her beskriver han blandt andet, hvordan militær teknologiudvikling forandrer sig, og hvordan Danmark bør gribe sin oprustning an.

Link:

Jan Damsgaard https://www.cbs.dk/research/departments/department-digitalisation/jan-damsgaard

For tiden har hver dag en dronehistorie fra Ukraine. Vi hører om vildfarne droner i Baltikum og Rumænien. Vi hører om ukrainske droneangreb på Moskva og Skt. Petersborg og på russisk infrastruktur langt fra frontlinjen. Og frontlinjen er et mennesketomt sted, hvor man ikke stikker snuden frem uden at en drone ser den og tager affære.

Det startede beskedent med hobbydroner, som opfindsomme ukrainere forsynede med en sprængladning, som de kunne dumpe ned i russiske tanks, men i dag er der tale om en industri, der er så avanceret og produktiv, at Ukraine kan eksportere droner til Saudi Arabien, som har brug for at forsvare sig mod Iranske droneangreb.

Krigen i Ukraine har gjort droner til et af de vigtigste våben på slagmarken.

Fra billige til avancerede droner har teknologien ændret måden, krig bliver udkæmpet på — hurtigt, billigt og konstant innovativt.

Soldater kan i dag tilbringe måneder på frontlinjen uden at se fjenden direkte, men de vil næsten altid møde droner.

Samtidig har krigen tvunget både civile og militære aktører til at tænke nyt. Nye teknologier bliver udviklet og taget i brug på få måneder, mens gamle militære systemer kæmper for at følge med.

I dette afsnit ser vi nærmere på, hvordan Ukraine er blevet et laboratorium for moderne dronekrigsførelse — fra FPV-skoler og interceptor-droner til elektronisk krigsførelse, cyberforsvar og sloganet: Brug robotter, ikke menneskeliv.

Medvirkende: Valeria, Victory Drones

Link:

Victory Drones

https://dignitas.fund/victory-drones/

Dronerne dominerer fronten i Ukraine, og på det seneste har Ukraine formået at ramme mål dybt inde i Rusland. Blandt andet i Moskva. Samtidig er der lige nu generel dronekrise, fordi vildfarne droner dukker op i luftrummet over de baltiske lande og Finland. Formodentlig er det ukrainske droner, som bliver GPS-jammet eller spoofet af russerne og derfor kommer på afveje.

Dronerne har udviklet sig eksplosivt siden Ruslands invasion i februar 2022. Og det har forandret slagmarken og styrkeforholdet mellem Ukraine og Rusland.

Dronerne er ikke specielt avancerede rent designmæssigt, men deres software er i konstant udvikling blandt andet takket være den danske startup Robotto.

De ukrainske droner er produceret i hjemlandet på en måde, der minder forbløffende meget om en tech start-up. Hele netværket af virskomheder,  som dominerer den ukrainske produktion af droner, består af startups og heriblandt altså også en dansk virksomhed.

Vi har besøg af stifteren Kenneth Geipel i Techtopia. Han fortæller om sin og virksomhedens vej fra civil software til militærteknologi. Og han giver et sjældent blik ind bag kulisserne af verdens første robotkrig.

Medvirkende:

Kenneth Geipel, Cofounder, Robotto

Link: 

Robotto: https://robotto.ai

Techtopia er taget til Berlin for at besøge Superbooth – en kæmpe messe og et sandt paradis for elektroniske musiknørder, der fandt sted for tiende gang. Vi tager dig med ud i et støjende og fascinerende univers fyldt med komplicerede synthesizere, blinkende lamper og kilometervis af ledninger.

Denne podcast har et særligt fokus på dansk iværksætteri. Vi skal nemlig møde tre spændende danske musikteknologi-projekter, der alle har fået luft under vingerne via crowdfunding-platformen Kickstarter. Glæd dig til at høre fra forfatteren Kim Bjørn, Rasmus fra Componental (som står bag effektenheden 'Dubby'), og firmaet Torso Electronics, hvis to produkter er efterspurgt af elektroniske musikere over hele verden.

Medvirkende:

Kim Bjørn, CEO og stifter af Bjooks

Rasmus Kjærbo, CEO og founder, Componental

Lars Buchholtz Jensen

CEO & Co-founder, Torso Electronics

Mathias Kirkegaard

Co-Founder at Torso ElectronicsTorso Electronics

Links:

Superbooth https://www.superbooth.com/de/

Bjooks https://bjooks.com

Componental https://componental.co

Torso Electronics https://torsoelectronics.com

Direktørerne for USA’s techgiganter klappede Donald Trump ind i Det Hvide Hus. Umiddelbart efter landede vicepræsident JD Vance på AI Action Summit i Paris med en brandtale, som erklærede, at EU’s lovgivning omkring tech er en teknisk handelsehindring. Nogenlunde samtidig pressede Trump Microsoft til at lukke adgangen til e-mail for chefanklageren ved Den Europæiske Straffedomstol. Senere fulgte balladen om Grønland samtidig med, at USA slukkede for Venezuelas infrastruktur, så de nemt kunne flyve ind og kidnappe landets præsident.

Alt sammen fortæller os, at Europas afhængighed af globale tech-giganter skaber en sårbarhed, hvor teknologisk infrastruktur kan udnyttes som et magtredskab i geopolitiske konflikter.

Digital suverænitet er ikke blot er et spørgsmål om teknik, men en afgørende strategisk kapabilitet og ledelsesopgave. Sand uafhængighed kræver en bevidst tilgang til arkitektur og kompetencer, så virksomheder og stater bevarer deres handlefrihed, selv når de er under pres. Suverænitet handler ikke om at isolere sig fra verden, men om at opbygge robusthed og evnen til at gennemskue de usynlige bindinger i det digitale økosystem. Kontrol over egne data og systemer ses som fundamentet for at kunne agere frit i en tid præget af digital krigsførelse og økonomisk magtkamp.

Det har professor Jan Damsgaard fra CBS’ afdeling for digitalisering skrevet en manual for. En bog, der skal hjælpe virksomhedsledere med at foreberede sig til den dag, hvor en udenlandsk magt måske trykker på afbryderknappen og lukker det digitale Danmark.

Medvirkende:

Jan Damsgaard, professor, CBS

Link:

“Digital suverænitet” https://djoefforlag.dk/products/digital-suveraenitet

Bliver du mere træt af at bruge kunstig intelligens, end du gør af at løse opgaverne selv? Du er ikke alene. Det nye fænomen har fået navnet "AI Brain Fry" – og det rammer hver syvende bruger.

AI skal frigive tid og gøre os mere kreative. Men et nyt omfattende studie fra Harvard Business Review baseret på 1.500 fuldtidsansatte afslører en dyster bagside af medaljen: AI-hjernetræthed.

Det er ikke bare almindelig træthed efter en lang arbejdsdag. Forskerne definerer det som en mental udmattelse, der opstår, når vi overvåger og kvalitetssikrer maskinens output ud over vores egen kognitive kapacitet.

Når hjernen er brændt af, stopper vi med at være kritiske. Vi begynder at godkende lavkvalitets-indhold (også kaldet workslop) bare for at få opgaven overstået.  Det dræner flere mentale ressourcer at rette i en maskines fejl end selv at skabe noget fra bunden. Intensiv AI-brug kan øge følelsen af isolation, når den menneskelige sparring erstattes af en chatbot.

Techtopia  ser nærmere på de ledelsesmæssige blindgyder, hvor ukritiske krav om AI-implementering ender med at underminere både trivsel og produktivitet. Hvis vi ikke passer på, fører AI-brug til flere fejl frem for færre. Og vi diskuterer om f.eks. bevidste pauser, begrænsning af værktøjs-junglen og genopdagelsen af menneskelig sparring kan forhindre, at din hjerne bliver "AI-friteret".

Medvirkende:

Timme Bisgaard Munk, redaktør, Copenhagen Review of Communication

Link:

Artikel fra Harvard Business Review https://hbr.org/2026/03/when-using-ai-leads-to-brain-fry?ref=copenhagen-review-of-communication.com

Artikel fra Copenhagen Review of Communication https://www.copenhagen-review-of-communication.com/det-nye-stress-hedder-ai-hjernetraethed/

Vidste du, at du sandsynligvis går rundt med flere transistorer i lommen, end du har hjerneceller i hovedet? Eller at hvis bilindustrien havde udviklet sig i samme hæsblæsende tempo som mikrochip-industrien, så ville en bil i dag koste cirka 10 kroner og køre 20 millioner kilometer på literen?

Mikrochips er fundamentet for vores moderne verden. De sidder i vores smartphones, styrer vores skærme og driver den kunstige intelligens. Med deres utrolige regnekraft og minimale størrelse er produktionen af avancerede chips en af verdens mest komplekse processer, der foregår med atomar præcision.

Det er også en industri styret af ekstreme monopoler fra USA til Holland og Taiwan. Det har skabt en stærkt globaliseret, men også enormt skrøbelig forsyningskæde – og i en tid med geopolitiske spændinger kan det få afgørende konsekvenser for os alle.

Men hvor passer Danmark ind i dette store teknologiske kapløb?

For at finde ud af det, besøger Techtopia Jörg Hübner, der er direktør for DTU Nanolab – Danmarks nationale center for mikro- og nanofabrikation på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby.

På DTU forskes der nemlig i næste generations chips med nye materialer, lysledere og fremtidens kvanteteknologi.

Tænker du over ophavsretten til det materiale, du bruger i dine prompts? Hvis ikke, er du ikke alene.

Det viser en ny rapport fra ophavsretsorganisationen Tekst & Node, udarbejdet af analysebureauet Norstat. Undersøgelsen kortlægger udbredelsen, anvendelsen og de juridiske udfordringer forbundet med kunstig intelligens (AI) blandt 1.020 danske medarbejdere på tværs af alle brancher.

Brugen af værktøjer som ChatGPT og Copilot er hurtigt blevet en integreret del af den danske arbejdsdag. To ud af tre medarbejdere anvender nu AI-værktøjer, og et stort flertal oplever en positiv effekt på deres produktivitet og resultater. Men der er også en markant uoverensstemmelse mellem den udbredte brug og virksomhedernes håndtering af juraen omkring brugen af generativ AI.

43 % af brugerne prompter nemlig med materiale skabt af andre, for eksempel artikler, rapporter og bøger, hvilket som udgangspunkt kræver tilladelse.

Kun halvdelen af de danske virksomheder har en AI-politik, og i disse politikker er ophavsret ofte fraværende. Kun hver femte medarbejder er dækket af en AI-politik, der eksplicit nævner ophavsret.

Medvirkende:
Stefan E. Kristensen, COO, Tekst & Node
Kris Kjær Nielsen, seniorkonsulent, Tekst & Node

Link:
https://www.tekstognode.dk/2026/04/17/saet-fokus-paa-ophavsret-i-ai-politikken-ellers-risikerer-medarbejdere-at-ende-i-et-juridisk-minefelt/

Techtopia 404: Store skiftedag i hele Danmark

Store Bededag er fortid, men til gengæld har vi fået store skiftedag. Den 20. marts mødtes folk over hele landet til såkaldte skiftecaféer med foredrag og konkret hjælp til at forlade browsere, søgemaskiner, sociale netværk eller menstruations-apps, der udnytter deres data til at gøre dem til produkter i et dataøkonomisk kredsløb.

Bag kampagnene står foreningen Digital Stemme, der med kampagnen Danmark Skifter siden nytår har kæmpet for, at flere danskere får en transparent oplevelse af deres digitale liv samt mere indflydelse på, hvad deres data egentlig bruges eller misbruges til.

Vi binder en sløjfe på kampagnen med de to ildsjæle bag og tager pulsen på skiftecaféer i Køge, Ørestaden og Sønderborg. Og så kigger vi ud i fremtiden. Det er nemlig ikke slut.

Medvirkende:

Lise Bitsch, initiativtager, Digital Stemme

Bergliot Christensen, initiativtager, Digital Stemme

Lukas Garly, Forperson, Tech Policy Youth Committee (TPYC)

Bjarne Oldrup, webudvikler

Link:

https://www.digitalstemme.dk