I løbet af sommeren har du måske lagt mærke til, at der pludselig dukkede et logo med et X op på din smartphone. Hvis man ikke lige har fulgt med i rigmanden Elon Musks køb af Twitter, så kunne man måske godt undres over det der X. 

Men det er dit gode gamle Twitter, der pludselig hedder X.

Elon Musk har slået den tweetende fugl ihjel med et X, fordi han vil forvandle Twitter til en super app, der kan meget mere end at lave tekstbeskeder.

Analytikere ser navneskiftet som forhastet og finansielt skadeligt for den opbyggede brandværdi. Det skete kaotisk over en weekend uden varsel, hvilket forvirrede brugerne. 

Musks opkøb af Twitter har indtil videre været yderst kontroversielt og begivenhedsrigt. Det er stadig usikkert, om Musk kan gøre Twitter til en mainstream "alt-i-en app" efter kinesisk forbillede, mens han samtidig holder fast i annoncører og brugere.

Techtopia har besøg af en ekspert i sociale medier samt forfatteren til en ny bog om Elon Musk.

Medvirkende:

Didde Elnif, lektor og medieforsker, SDU

Ole Hall, erhvervsreporter hos DR og forfatter til bogen “Techmogulen Elon Musk”.

I kælderen under Niels Bohr Instituttet går professor Peter Lodahl rundt mellem mystiske eksperimental opstillinger af prismer og laserlys.
Han er i gang med at bygge hardware til kvantecomputere baseret på fotonik. En teknik, som han har perfektioneret i løbet af de sidste 20 år. Nu er hans forskningsgruppe den førende i verden, og deres resultater bliver allerede brugt til at producere og sælge kvantechips i start-uppen Sparrow Quantum, der for nyligt har rejst 31 millioner kroner i risikovillig kapital.
Lyt med, når Techtopia besøger et dansk, højteknologisk eventyr. Fremtiden starter nemlig i Niels Bohr kælder.

Medvirkende: Professor Peter Lodahl, Niels Bohr Instituttet

Link:

Før sommerpausen fokuserede vi på kvantecomputeren, og vi satte spot på Danmarks rolle i udviklingen af kvantecomputere og kvanteteknologier.

I denne første udgave af Techtopia efter sommerferien vender vi blikket mod udlandet. Vi sætter fokus på et britisk-amerikansk computerfirma ved navn Quantinuum.

Vi vil også udforske, hvordan fremtiden ser ud for kvantecomputing og kunstig intelligens. Hvad sker der egentlig, når vi kombinerer den enorme regnekraft i en kvantecomputer med kunstig intelligens? Vil vi se en super version af kunstig intelligens, eller vil noget helt andet udfolde sig? Ugens gæst vil forsøge at give os nogle svar på disse spørgsmål.

Medvirkende:

Link:

Techtopia holder sommerferie. Find lytteguf i arkivet: https://www.techtopia.dk

I Science Pavillion på årets Roskilde Festival optrådte DTU med robotten Pepper, hvis hjerne til lejligheden fik hjælp af forskellige personligheder lavet forskerne i ChatGPT.

Vi møder også en iskerneforsker, som laver klimaarmbånd.

Videnskabsteltet er et samarbejde mellem CERN, Niels Bohr Instituttet og DTU.

Medvirkende:

Måske tror du, at man skal være professor i atomfysik for at være med i eventyret om at konstruere en dansk kvantecomputer. Men nej, både smede, elektronik ingeniører og maskinmestre får en plads ved bordet.

De er nemlig alle med i produktionsprocessen hos startup firmaet Quantum Machines, der konstruerer den hardware, som en kvantecomputer består af.

Techtopia besøger Quantum Machines og firmaets direktør og medstifter Jonatan Kutchinsky.

Link:

Professor Peter Krogstrup fra Niels Bohr Instituttet står i spidsen for den storstilede danske satsning på at udvikle en stabil og fejlfri kvantecomputer.

Han er dermed en nøgleperson i den anden kvanterevolution.

Kvantecomputere skal revolutionere den måde, vi behandler og opbevarer data på. For at opnå dette bruger man kvanteberegning, kvantebits eller qubits i stedet for klassiske bits i computeren.

Qubits kan eksistere i en superposition af tilstande, hvilket betyder, at de kan repræsentere flere værdier på samme tid, og de kan også blive viklet ind i hinanden, hvilket giver mulighed for parallel beregning. Dette gør kvantedatabehandling potentielt meget hurtigere end klassisk databehandling for visse typer problemer, såsom faktorisering og databasesøgning.

Kvanteberegning er dog også udfordrende af flere grunde. Den største kvanteberegningsudfordring er at qubits er ekstremt følsomme over for deres miljø, og selv små forstyrrelser kan få dem til at miste deres kvanteegenskaber. For at undgå dette må man bruge nye materialer og nye beregningsteknikker. Det er ikke kun hardwaren, der er udfordrende for kvanteberegning. Kvantealgoritmer er også meget mere komplekse end klassiske algoritmer.

Professor Peter Krogstrup fortæller, hvordan han vil prøve at løse disse problemer. Dette er det tredje afsnit i Techtopias serie om kvantecomputere.

Link:

Med en bevilling fra Novo Nordisk Fonden på knap 1,5 milliarder kroner over de næste 12 år skal forskere på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet arbejde på at bygge en fuldt funktionel kvantecomputer inden udgangen af 2034.

Kvantecomputeren skal hjælpe med udviklingen af ny medicin og give nye indsigter i klimaforandringer og den grønne omstilling, som det ikke er muligt at få med klassiske computere i dag.

Særligt på life science området anses kvantecomputeren for at have en revolutionerende indflydelse indenfor udvikling af ny medicin, epidemiologi, genomforskning og neurovidenskab. At kvantecomputeren kan gøre en særlig forskel her skyldes, at naturen er fuld af kvantemekaniske systemer, som vi på nuværende tidspunkt ikke er i stand til at forstå, men som en kvantecomputer gennem kvantefysikkens principper vil være særligt velegnet til at løse.

Ugens kvantegæst er Lene Oddershede, der er Senior Vice President i Novo Nordisk Fonden og står i spidsen for fondens uddelinger til naturvidenskabelig og teknisk forskning og dermed også den massive investering i udviklingen af kvantecomputere på dansk grund.

Link: Novo Nordisk Foundation Quantum Computing Programme

I 1922 modtog den danske atomfysiker Niels Bohr Nobelprisen for sit arbejde med at lave en ny atommodel, der kom til at revolutionere vores forståelse af kvantemekanik. Det frembragte den første kvanterevolution, der eksempelvis gav os atomkraft, transistorer og laser.

I 2023 står vi på kanten af den anden kvanterevolution, og globalt investeres store summer i udviklingen af ny kvanteteknologi, der kommer til at revolutionere vores verden. Og revolutionen - den kommer måske fra Blegdamsvej, hvor danske forskere har fået 1,5 millard kroner af Novo Nordisk Fonden til at udvikle en kvantecomputer - og som siden har fået NATO til at flytte ind på Niels Bohr Instituttet.

Techtopia dedikerer sommeren til at udforske kvanteteknologien, dens uforståelige potentialer, og hvordan den netop nu bliver til omkring os. Det bliver en række samtaler med nogle af vor tids hovedpersoner i fortællingen om dansk teknologihistorie, mens den sker.

Og hvad er mere naturligt end at starte med et besøg på kvanteteknologiens hovedkvarter Niels Bohr Instituttet, hvor direktør Jan W. Thomsen giver startskuddet til Techtopias sommerserie om kvantecomputere. 

Link: https://nbi.ku.dk