Tove Meyer var en lysende stemme i den moderne danske lyrik, men er i dag stort set glemt. Det er ærgerligt, for hun mestrede en »verbal magi, der forvandlede sansninger til tegn«, og var en »sprogets finmekaniker«, mener litteraturanmelder Erik Skyum Nielsen. Men først og fremmest var hun et menneske, der levede med en ekstrem personlig udsathed, som hun evnede at omsætte til skønhed i sine digte.
I vores serie om de 12 kvindelige forfattere, der fortjener en plads i en revideret litteraturkanon, er vi nået til Tove Meyer. Og hvis du ikke kendte hende, så er det så heldigt, at Erik Skyum Nielsen gør, og at vi har sat tempoet ned i Radio Information i anledningen af sommeren, så han får god tid til at introducere hende for os. 
Men vi skal også tale om lidt andet. For mens der fra 1970’erne og i årtierne frem årligt blev adopteret 400-700 børn fra udlandet til Danmark, er antallet af transnationale adoptioner styrtdykket de seneste år. Sidste år blev der således kun adopteret 43 børn fra udlandet til Danmark. Imens er antallet af adoptioner af danske børn steget de seneste år. Fortsætter udviklingen, vil antallet af nationale adoptioner inden længe overstige antallet af internationale. Lise Richter forklarer tendensen.

Tove Meyer var en af de store ensomme

Radio Information giver dig det bedste overblik over ugens vigtigste historier. Vært Anna von Sperling får besøg af avisens skribenter, og Rune Lykkeberg serverer ugens optur.

News

Denne uges Radio Information handler om afskaffelsen af store bededag. En beslutning, der fortsat trækker lange skygger over Socialdemokraterne. Og så skal vi tale om Klimarådets nye rapport og takke af for denne gang i serien ’Børn af Solen’.
»Danmark er et land af fritidskæmpere,« skriver Lars Trier Mogensen i en analyse af det forløb, der ledte op til afskaffelsen af Store Bededag. Og som har vist sig at være overordentlig politisk omkostningsfuld for statsminister Mette Frederiksen. Lars Trier Mogensen leverer en analyse – og smager for første gang i sit liv de varme hveder, der trods alt endnu ikke er afskaffet.
Rune Lykkeberg har en optur over en ny analyse fra Klimarådet, der viser, at hvis vi omlægger en tredjedel af landbrugets marker til natur og skov, så kan vi stadig nå vores klimamål og samtidig få rene farvande og bedre biodiversitet – og prisen er endda »beskeden«.
Og så – snøft – er det sidste gang, vi får besøg af de gode folk bag ’Børn af Solen’. I et år har Johanne Pontoppidan Tuxen og Mikkel Vuorela hver uge fortalt et nyt kapitel i energiens historie, men lørdag i Moderne Tider er sidste artikel. Hør om den menneskeskabte sol, fusionsreaktoren JET. Og om de erkendelser, som de to har gjort sig under arbejdet – blandt andet på bunden af en kulmine og på toppen af en vindmølle.

Store bededags-spøgelset hjemsøger Socialdemokratiet

Ugens Radio Information handler om, hvordan vi i Vesten skal forstå Iran. Men også om vi danskeres evindelige brug af Sverige som skræmmebillede, og om EU’s strategi for de næste fem år, der ser ud til at ignorere klimapolitikken
Et lækket dokument fra EU-Rådet viser, at klima, biodiversitet og miljø står til at blive stort set usynligt i den ny overordnede strategi, der skal guide EU’s arbejde og prioriteringer de næste fem år, den såkaldte Strategiske Dagsorden 2024-2029. Og det er kun seneste ekspempel på, at den grønne omstilling synes kraftigt på vej ned ad EU’s prioteringsliste. Jørgen Steen Nielsen forklarer.
Lasse Skou Andersen, redaktionens selvvalgte halvsvensker, undrede sig over, at den svenske statsminister Ulf Kristersson skulle havde betegnet situationen i Sverige som en borgerkrig, sådan som den danske justitsminister, Peter Hummelgaard (S), ellers hævdede på et pressemøde. Men det gjorde han heller ikke. Måske en ærlig sproglig misforståelse, men én der sker igen og igen, når danske medier og politikere bruger Sverige som skræmmebillede.  
Og Rune Lykkeberg har optur over, at det er Joe Biden, der er præsident i USA for tiden, og at USA derfor afviste at deltage i et eventuelt gengældelsesangreb mod Iran fra Israels side. Men han giver ikke meget for Irans krokodilletårer over de palæstinenske lidelser. Lyt med sidst i programmet.

Irans magtspil, Sverige som skræmmebillede og EU’s klimatøven

I denne uges Radio Information skal vi en tur til England, en stor nation der gisper efter vejret. Og så handler det om Liberal Alliances kursskifte og Lars Løkkes evindelige snuhed.


 

Cirka to tredjedele af briterne mener, at landet er i tilbagegang, og det er ikke svært at forstå hvorfor. Reallønningerne er lavere end for 15 år siden. En tredjedel af britiske børn vokser op i fattigdom, mange millioner må springe måltid over hver eneste uge. Storbritannien er ikke bare markant fattigere end Frankrig, for slet ikke at tale om Tyskland eller Danmark. De fattigste 10 procent af briterne tjener nu også mindre end de ti procent fattigste i Slovenien. England er i en krise uden historisk fortilfælde. Mathias Sindberg har besøgt den skrantende nation.
Vi skal også tale om Liberal Alliance, der i denne weekend holder landsmøde og i den forbindelse gav formand Alex Vanopslagh et interview til Jyllands-Posten, hvori han skruer ned for partiets ambitioner bl.a. på topskatten. »Vanopslagh spiller på to heste og prøver at signalere både nyvakt fan af velfærdsstaten til midtervælgerne og fortsat forsvarer af lav skat til de mest blå,« skriver Natalie Barrington Rosendahl i en leder. Hun kommer i studiet og uddyber.
Og bliver du hængende, kan du også høre Rune Lykkeberg have en optur over, at Lars Løkke Rasmussen, der til forskel fra regeringskollegaen Mette Frederiksen ikke følte sig truet, da der dukkede nogle demonstranter op, men faktisk ... gik i dialog.

Storbritanniens krise, Liberal Alliances succes og romanhelten Lars Løkke

Radio Information handler i denne uge om drabet på nødhjælpsarbejdere i Gaza. Om den måde, den fossile energi har skabt vores forestillinger om at være et moderne menneske på. Og om den tyske filosof Immanuel Kant, der fylder 300 år – og dét skal fejres!


 


Hvem var den eneste, som Kant havde et portræt af på væggen i sit hjem i Königsberg? Hvilken hobby var Kant så god til, at han eftersigende tjente penge på at undervise i den? Og hvilket berømt øgenavn fik Immanuel Kant tildelt af Friedrich Nietzsche?
De spørgsmål og mange flere kan du i den kommende tid få besvaret, når Information fejrer den tyske filosof med manér – og nå ja, du vil også kunne læse en masse kloge mennesker udlægge hans erkendelsesteori, gennemtrawle hans moralfilosofi og beskrive hans æstetik i avisen. Men vi starter med en optur fra Rune Lykkeberg her i Radio Information. 
Og så skal det handle om situationen i Gaza efter drabet på syv nødhjælpsarbejdere fra organisationen World Central Kitchen. Det israelske forsvar har forklaret, at angrebet var »en fejl«, men omstændighederne efterlader mistanke om, at israelske soldater gennemfører angreb på et alt for tyndt grundlag og i alt for høj grad er parat til at acceptere civile tab. Anton Geist analyserer. 
Og så er vi i Børn af solen, vores serie om energiens historie, nået til den måde, den fossile energi har formet vores kultur og det moderne menneskes syn på sig selv på – med en samlet betegnelse 'petrokultur'.  Johanne Pontoppian Tuxen fortæller. 
Ps. Kom d. 22 april og vær med til at synge ’Og når du hjem fra skole går. Hurra, hurra, hurra!’ for Immanuel Kant. Tilmeld dig her.

Optur over Immanuel Kant

I denne uges Radio Information bringer fotograf Anders Rye Skjoldjensen os helt tæt på fronten i Ukraine, Rune Lykkeberg har optur over FN’s Sikkerhedsråd – og så er berlinertechno kommet på verdensarvslisten


 


Uden mindste tegn på hverken en kommende våbenhvile eller mulige fredsforhandlinger er krigen i Ukraine gået ind i sit tredje år. De ukrainske stillinger er trængt i defensiven og mangler både våben og ammunition, og efterhånden er en snigende krigstræthed også begyndt at melde sig hos de mentalt og fysisk hårdt prøvede soldater. Journalist Martin Gøttske og fotograf Anders Rye Skjoldjensen besøgte for nylig et lille interimistisk felthospital i Donetsk Oblast, bare 6 kilometer fra den østlige front, hvor sårede soldater med afrevne lemmer og granatsplinter i kroppen bringes ind til akut behandling, inden de sendes videre – enten til et større hospital eller til lighuset. Anders fortæller om sine oplevelser i Ukraine, hvor afstanden mellem en blødende soldat på slagmarken og en fødende kvinde i en hospitalsseng – mellem en skyttegrav ved fronten og en karaokebar i Dnipro – ofte kun er et spørgsmål om få kilometer.
Tidligere i denne uge vedtog FN’s Sikkerhedsråd en resolution, som kræver øjeblikkelig våbenhvile i Gaza og løsladelse af alle gidsler. Resolutionen blev stemt igennem af samtlige medlemslande med undtagelse af USA, der til gengæld undlod at gøre brug af sin vetoret i rådet. Dermed har Biden klart signaleret, at han ikke længere ubetinget vil holde hånden over Israel i FN. Men betyder det så, at freden er på vej? Og hvad siger Trump egentlig til det hele? Rune Lykkeberg udlægger teksten.
Og endelig runder vi også technoscenen i Berlin. For små 35 år efter, at ’berlinertechno’ udgjorde soundtracket til den tyske genforening, er fænomenet nu officielt blevet anerkendt som ’verdenskulturarv’. Den 13. marts bekendtgjorde den tyske UNESCO-kommission, at dakkedakkulturen – sammen med fem andre tyske kulturfænomener, herunder en vesttysk æblecider og en bayersk vinterparade – er optaget på listen over såkaldt immateriel verdenskulturarv. Men er museumsgørelsen af den berlinske technoscene i virkeligheden et udtryk for, at kulturen er ved at dø? Tysklandskorrespondent Nina Branner rapporterer fra et stykke berlinsk kulturhistorie.

Tove Meyer var en af de store ensomme

Download our free app to listen on your phone