Træn Trivslen

Træn Trivslen

By Sanne Østergaard Nissen & Julie Kowal KristiansenEducation
Download on the App Store

Træn Trivslen episodes

  • #9 Diversitet på arbejdspladsen - Signe Jørgensen

    “Så det der med at træne nysgerrigheden, altså ikke at tage noget for givet, men også værdsætte uenigheder og bruge den til at blive klogere, så vi sammen kan træffe nogle gode beslutninger …”

    • Hvorfor er diversitet og inklusion på arbejdspladsen vigtigt?
    • Hvad skal vi med diversitet og inklusion i en arbejdskontekst?
    • Hvordan kan vi som leder og/eller medarbejder blive bedre til at håndtere egne bevidste og ubevidste fordomme?

    I dag udforsker vi sammen med Signe Jørgensen forskellige perspektiver på diversitet og inklusion på arbejdspladsen. Vi kommer blandt andet omkring, hvordan man sikrer en god og fair rekrutteringsproces og skaber en kultur, der fremmer åbenhed, ideskabelse og rummelighed og tiltrækker en mangfoldig og topkvalificeret talentmasse.

    Gæst: Signe Jørgensen er Arbejdslivspolitisk chefkonsulent ved Lederne

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    39 min
  • #8 Mødefacilitering - Ib Ravn

    ”Alle ledere og alle med mødeansvar skal kunne facilitere deres lille forsamlede gruppe mennesker, fordi det giver gode resultater …”

    • Hvorfor er det vigtigt at kunne facilitere møder? 
    • Hvordan adskiller mødefacilitering sig fra traditionel mødeledelse?
    • Hvad kan vi gøre for at blive bedre til at facilitere møder?

    Møder er en integreret del af vores arbejdsliv, men alt for ofte kan de være ineffektive, kedelige og endda påvirke trivslen negativt. I dette afsnit beriger Ib Ravn os med sine erfaringer med mødefacilitering, hvor vi udforsker strategier og teknikker, der kan hjælpe os med at skabe engagerende, produktive og trivselsfremmende møder.

    Gæst: Ib Ravn, Ph.D. og lektor i organisatoriske videnprocesser ved DPU, Aarhus Universitet, og forfatter til adskillige bøger, bogkapitler og artikler omhandlende mening, motivation, facilitering m.m.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    29 min
  • #7 Hjernepauser - Nanna Paarup

    ”Jeg kan godt lide ideen om, at vi i vores møder tænker i at få både krop, hjerne og hjerte med …”

    • Hvorfor er det godt for os med hjernepauser?
    • Hvad er en hjernepause?
    • Hvordan kan hjernepauser faciliteres til at forbedre samarbejde, administrere energi, øge refleksion og få gang i kroppen?

    Krydsmodalperception er et af de lækre ord, som vi lærer i dette energifyldte afsnit af TRÆN TRIVSLEN. Her er Nanna Paarup inviteret ind til en snak om hjernepauser. Hjernepauser er en måde at hjælpe med både adfærdsledelse, energiledelse og læringsledelse i eksempelvis undervisning og på møder. Hjernepauser hjælper os med at strække vores hjerner, så vi bliver vækket og kommer mere til stede i mødet eller i aktiviteten, som vi er i færd med. Undervejs demonstrerer Nanna, hvad en hjernepause er – det giver mange gode grin samt fornyet energi og nærvær.

    Gæst: Nanna Paarup er master i positiv psykologi, cand.merc., proceskonsulent og forfatter til 15 bøger til lærere. Hun er optaget af læringsprocesser og af at omsætte teori til praksis.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    28 min
  • #6 Brug sommeren som retreat – Elisabeth Ungar

    ”Det er det, der ligger i ordet, at trække sig tilbage. At kunne det, er noget helt unikt, som vi ikke får i vores hverdag, og når vi gør det, så sker der noget – ting, vi ikke kan forudsige ...”

    * Hvorfor er det godt for os at retreate (trække os tilbage)?

    * Hvad går det egentlig ud på, at tage på retreat? 

    * Hvordan kan vi bruge sommeren på at lade op, få fornyet energi, men også få et nyt perspektiv på vores liv og særligt vores arbejdsliv?

    I dette afsnit føler jeg mig dybt taknemmelig over at være i en nærværende samtale med erhvervspsykolog Elisabeth Ungar. Her kommer vi blandt andet omkring det at bruge sin ferie på at retreate, men også som afsæt til at genfinde det, du brænder for. Elisabeth deler blandt andet tre af sine anbefalinger til at bruge ferien som springbræt til at skabe forandring: At stoppe op og gøre sig klart, hvad der er vigtigt for dig, at sætte konkrete mål, og at søge den altafgørende støtte.

    Med ønsket om en dejlig sommer til dig fra os bag podcasten ’TRÆN TRIVSLEN’.

    Gæst: Elisabeth Ungar, erhvervspsykolog med speciale i karrieremæssig og personlig udvikling i arbejdslivet.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen 

    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

     

    41 min
  • #5 Motivation og behovsstøtte - Ib Ravn

    "Trivsel og motivation hænger sammen på den måde, at de opstår, når ens behov er dækket. Så det der med at lokke eller true folk med stok eller gulerod, falder sådan set bort, for det er ikke særlig relevant”

    * Hvorfor er det overhovedet relevant at interessere sig for motivation?

    * Hvordan skabes det gode liv for os mennesker, således vi er motiveret?

    * Hvad kan vi gøre for at skabe gode rammer for trivsel og motivation i vores organisationer?

    I dette afsnit har vi endnu en gang været så heldige at få besøg af Ib Ravn. Denne gang dykker vi ned i selvbestemmelsesteorien (på engelsk: Self-Determination Theory, SDT) som er en gren inden for psykologien, der beskæftiger sig med, hvordan gode liv skabes. Ib er forfatter til bogen ’Selvbestemmelsesteorien’, og i dette podcastafsnit folder han selvbestemmelsesteorien ud, samt kommer med konkrete råd til, hvordan vi i organisationen kan understøtte motivation og de psykologiske behov for autonomi, kompetence og samhørighed.

    Gæst: Ib Ravn, Ph.D. og lektor i organisatoriske videnprocesser ved DPU, Aarhus Universitet, og forfatter til adskillige bøger, bogkapitler og artikler omhandlende mening, motivation, facilitering m.m. 

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    38 min
  • #4 Flow og engagement på arbejdspladsen? – Frans Ørsted Andersen

    ”Du kommer ikke bare i flow ved at lave noget. Du kommer i flow ved at fordybe dig og langsomt blive opslugt af det.”

    Hvorfor er flowtilstanden god for os?

    Hvad vil det sige at være i flow?

    Hvilke faktorer på arbejdspladsen kan være med til at fremme flowoplevelser og engagement?

    I dette afsnit er jeg fordybet i en spændende samtale med Frans Ørsted Andersten om flow. Flow har vist sig ikke blot at være en trivselstilstand, men også et bolværk mod bl.a. mistrivsel, stress og angst. Frans kommer med gode bud på, hvad vi – som ledere og medarbejdere – kan gøre for at fremme flow og engagement på arbejdspladsen. 

    Gæst: Frans Ørsted Andersen, Ph.d., psykolog, lektor og flowforsker ved DPU, Aarhus Universitet, og forfatter til adskillige bøger, bogkapitler og artikler om bl.a. flow, pædagogik, læring og positiv psykologi.

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    40 min
  • #3 Spøger det i din organisation? – Tina Jakobsen

    Spøger det i din organisation? – Tina Jakobsen 

    ”I virkeligheden havde konflikten varet længere tid, men den var eskaleret, hun var gået hjem, og på det her tidspunkt, hvor jeg bliver tilkaldt, der har hun fået en sygemelding, der strækker sig over 6-8 uger” 

    * Hvorfor oplever vi konflikt og stress på en arbejdsplads? 

    * Hvad kan vi gøre for at håndtere ‘spøgelser’ i vores organisationer?

    * Hvordan kan vi forebygge og håndtere konflikter og stress i vores organisationer?

    I dette afsnit har jeg min gode kollega Tina Jakobsen med i studiet til en snak om, når det "spøger" i organisationen. Vi dykker ned i de skjulte aspekter af arbejdsmiljøet og undersøger, hvordan dårlig kommunikation, uklarhed omkring roller og forventninger kan føre til konflikter og en stresssygemelding. Vi udforsker endvidere de positive trivselseffekter af at tage tingene på forkant, skabe klare rammer og psykologisk tryghed.

    Gæst: Tina Jakobsen, Lektor og ledelseskonsulent ved UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole 

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    27 min
  • #2 Mening i arbejdslivet - Ib Ravn

    Mening i arbejdslivet - Ib Ravn 

    ”Så når man forstår, hvordan en ting passer ind i en større sammenhæng, så giver den mening, og det er det, der er meningsoplevelsen.”

    * Hvorfor er det at tale om mening så relevant i den tid vi lever i? 

    * Hvordan kan mening defineres – særligt i relation til arbejdslivet?

    * Hvad kan vi gøre for at opleve mere mening i vores arbejdsliv?

    I dette afsnit har jeg fået vigtigt besøg af Ib Ravn, hvor vi vil dykke ned i, hvad vi kan gøre for at finde mening og formål i vores arbejdsliv. Ib udfolder samblomstringsteorien og kommer med konkrete råd til, hvad vi hver især kan gøre for at realisere vores potentiale igennem vores bidrag til et produktivt fællesskab, som skaber værdi i en større sammenhæng og derfor virker meningsskabende for os.

    Gæst: Ib Ravn, Ph.D. og lektor i organisatoriske videnprocesser ved DPU, Aarhus Universitet, og forfatter til adskillige bøger, bogkapitler og artikler omhandlende mening, motivation, facilitering m.m. 

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    34 min
  • #1 Trivsel på arbejdspladsen – Hans Henrik Knoop

    Trivsel på arbejdspladsen – Hans Henrik Knoop

    ”Hvis du virkelig skal trives på en arbejdsplads, er det vigtigt, at du både har talent for det, du gør i et eller andet omfang, og at du får energi af det, så du ikke brænder ud.” 

    * Hvorfor kan trivslen både globalt, organisatorisk og for den enkelte have så trange kår i disse år?

    * Hvad vil det sige at trives? 

    * Hvordan kan vi øge trivslen på arbejdspladsen?

    I dagens afsnit har jeg en særlig gæst i studiet, nemlig Hans Henrik Knoop, som er en førende autoritet inden for trivsel og positiv psykologi - ikke blot i Danmark, men også internationalt. Hans erfaring og indsigt vil hjælpe os med at forstå, hvordan vi kan skabe et arbejdsmiljø, der fremmer trivsel, engagement og produktivitet.

    Gæst: Hans Henrik Knoop, Lektor ved DPU, Aarhus Universitet, Ekstraordinær Professor, North-West University, Sydafrika

    Værtinde: Sanne Østergaard Nissen
    Produktion, redaktion og musik: Julie Kowal Kristiansen

    42 min

About Træn Trivslen

From the publisher's feed

TRÆN TRIVSLEN er en podcast om at styrke trivslen. Vi fokuserer primært på trivsel og mental sundhed på arbejdspladsen, hvor vi deler værdifulde indsigter og råd til ledere og medarbejdere om at…

More shows like Træn Trivslen

HjerneRO by Mindcamp

HjerneRO

10 Listeners

Hva så?! forklarer alt by Christian Fuhlendorff

Hva så?! forklarer alt

3 Listeners