Udsyn

I Helsingør kommune kan folkeskolerne stadig ikke bruge de i alt 8.000 Chromebooks, som kommunen råder over. Det slog datatilsynet fast i en afgørelse i torsdags, men nu opfordrer både skoler og KL til, at regeringen kommer på banen og indgår en nationale aftale for persondatasikkerhed med Google. Men hvad er udsigten til, at en løsning kan komme på plads, og hvad er Googles interesser i sagen?

Mens der her i eftermiddag er Pride-parade og fest i Københavns gader, så kaster vi et blik frem mod dette års europæiske LGBT-arrangement, "Europride", der skal holdes i Beograd. Arrangementet går på omgang, og da der var afstemning om værtsbyer, var der stort flertal for netop den serbiske hovedstad.

Men ikke alle er glade ved udsigten til det. Der har været protest-demonstrationer og ruderne er blevet knust i Pride-kontorets lokaler.

Der er medvind på de politiske cykelstier for Inger Støjberg i øjeblikket. Hun og Danmarksdemokraterne står til over 10% af stemmerne i meningsmålingerne, men kigger man dybere ned i tallene, er der stort set ingen unge, der agter at stemme på partiet ved det kommende folketingsvalg. Så hvor langtidsholdbart er det politiske projekt hos Danmarksdemokraterne, og hvad fortæller tallene om fremtidens generationskamp i dansk politik?

Vært er Brita Kvist.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Jobcentrene skal være fortid hvis det står til Venstre - det meddelte de i mandags, i et nyt beskæftigelsesudspil. Og det gentog de til pressemødet efter deres sommergruppemøde i dag. Venstre anslår, at man kan spare 3 milliarder - kan man det? Nej,siger en professor, hør mere om det i Orientering.

Midt i selskabets værste krise har luftfartselskabets SAS igen sendt dårlige nyheder ud til kunderne. Selskabet har besluttet at aflyse 1700 afgange de næste to måneder - bl.a. på grund af personalemangel. Og aflysningerne rammer tusindvis af kunder, som skulle ha' været med flyene.

For få uger siden satte den amerikanske toppolitiker - formand for repræsentanternes hus - Nancy Pelosi fødderne i Taiwan. Og det var ikke uden betydning. Det provokerede Kina, som øgede sin militære aktivitet nær Taiwan efterfølgende. Og provokationen er ikke blevet mindre af, at delegation fra USA få uger senere også lagde vejen forbi ø-staten.

Men alligevel melder flere danske folketingsmedlemmer sig OGSÅ klar til at besøge Taiwan.

Michael S. Lund og Mathias Bay Lynggaard er værter, Erik Weir redigerer.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering

"Søren hvem?" Skrev Ekstra Bladet, da den på landsplan ukendte konservative Viborg-borgmester for omkring otte år siden blev Det Konservative Folkepartis nye leder. Siden fik han øgenavnet "Mette Frederiksens krammebamse" - og blev afholdt og respekteret blandt sine politiske kollegaer og de blå vælgere.

Men tiden uden fjender slutter nu, hvor Søren Pape Poulsen har meldt sig som kandidat til posten som landets statsminister. Så hvem er han, Søren Pape? Og hvad er det ved ham, som trods hans sympatiske fremtoning og vindende væsen, alligevel kan sætte et spørgsmålstegn ved hans muligheder for at indtage landets højeste, politiske embede?

Rampelys tegner et portræt af den konservative partileder, Søren Pape Poulsen.

Gæster: Journalist og forfatter Mads Brandtsen og politisk analytiker på Jyllands-Posten og tidl. Politisk rådgiver for Venstre, Niels Dahl.

Vært: Mette Vibe Utzon.

Den ene dag bliver han udråbt som helten, den anden dag bliver han stemplet som skurken.

Han giver grønt lys til, at der bliver sendt tyrkiske droner til den ukrainske hær, som slår russiske soldater ihjel og poserer samtidigt smilende side om side med Vladimir Putin. Manden, der mestrer det dobbeltspil, er den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan.

I Bagom fra Orientering kan du høre journalist Michael S. Lund fortælle om den tyrkiske præsident Recep Tayyip Erdogan. For hvordan slipper Erdogan afsted med det dobbeltspil, han kører over for Vesten og Rusland?

Bagom er en podcast, der hver uge dykker ned i en vigtig historie - fundet og fortalt af Orienterings journalister.

Vært: Nickolaj Sander.

Elpriserne er tårnhøje i mange europæiske lande. Pga. krig, mangel på russisk gas, inflation, en tørkeramt sommer og ingen vind. Man kan sige, at den perfekte storm har ramt os. Men lige nu ser vi også bagsiden af medaljen på, hvordan elpriserne dannes i EU. Kan sammenholdet holde til det?

De rekordhøje elpriser får flere politiske partier til at foreslå politisk handling. Enhedslisten foreslår, at staten sender hjælpe-penge til borgere med de laveste indkomster. Men De Konservative og Dansk Folkeparti vil fjerne eller sænke el-afgiften for ALLE borgere. Vi undersøger, hvordan de to politiske forslag vil ramme.

Det er nu kommet frem, at det er ukrainerne, der står bag tre af ugens eksplosioner mod russiske militæranlæg, fortæller CNN, der har talt med en anonym ukrainsk embedsmand og set en intern rapport, der beskriver angrebene. Har Ukraine skiftet strategi. Det taler vi med major ved forsvarsakademiet Kristian Lindhardt om.

Søren Carlsen og Mathias Bay Lynggaard er værter.

Erik Weir redigerer.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering

I slutningen af juli blev det offentliggjort, at tidligere medlem af DF, Peter Skaarup, tilslutter sig Inger Støjbergs Danmarksdemokraterne. Siden da har partiformand Inger Støjberg givet sig god tid med at finde sit hold af folketingskandidater til det kommende valg gennem en nøje screeningproces. Men i formiddags kunne partiformand Inger Støjberg så offentliggøre sit hold på 30 folketingskandidater. Vi taler med en af de nye Danmarksdemokrater: Dden tidligere DF'er Søren Espersen.

Forbrugerne er ramt af rekordhøje elpriser, og det tegner kun til at blive værre til vinter. Når der i dag skal laves aftensmad og opvaskemaskinen typisk tændes, forventes prisen at være ca 8 kroner pr kilowattime (kWt). Før priserne gik amok kostede en kWt typisk to kroner. Vi forsøger at samle trådene til, hvorfor priserne stiger.

Det var israelsk militær, der stod bag, da fem palæstinensiske børn i sidste uge blev dræbt af en raketangreb i Gaza. Sådan lyder konklusionen nu fra det israelske forsvar IDF. Meldingen kommer efter, at israelsk militær ellers i sidste uge hurtigt efter angrebet var ude og sige, at det var den palæstinensiske gruppe islamisk jihad der stod bag. Ifølge Gazas sundhedsministerium er i alt 48 palæstinensere blevet dræbt under de seneste ugers uroligheder i området.

Mathias Bay Lynggaard og Søren Carlsen er værter.

Erik Weir redigerer.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering

På grund af den høje inflation har mange lejere udsigt til, at deres husleje kommer til at stige med 8-9 procent fra næste år. Og det presser lejerne så meget, at regeringen nu vil sætte et loft over, hvor meget huslejen må stige i de kommende år: Ikke mere end 4 procent om året. Men forslaget bliver skarpt kritiseret af oppositionen.

Danske kvinder dropper p-pillerne til fordel for menstruations-apps, der følger deres cyklus. Men de personlige data, som disse apps indsamler, kan havne i hænderne på såkaldte data-brokere eller data-mellemmænd, der videresælger oplysningerne. Vi taler med Forbrugerrådet, der har nærstuderet de tre mest populære menstruationsapps.

Hedebølger og brande hærger i en række sydeuropæiske lande. Klimaforskerne siger, at det præcist følger de scenarier, som klimamodellerne har vist, men at det bare går bare skræmmende meget hurtigere. Får det os så til at handle mere klimabevidst? Vi spørger en fremtidsforsker, som har helt nye undersøgelser af, hvad vi er villige til at ofre for klimaet - og os selv.

Søren Carlsen og Karen Hjulmand er værter. Tine Møller Sørensen er dagens redaktør.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering

I dag meldte endnu en kandidat sig i kampen om, hvem der skal være Danmarks næste statsminister: Nemlig formanden for det Konservative Folkeparti, Søren Pape Poulsen. Den melding er ikke noget, der kommer som den store overraskelse. Så hvorfor har han ventet med at melde klart ud, når nu de konservative længe har været større end Venstre i meningsmålingerne. Og hvor vil Søren Pape være en bedre statsminister end Jakob Ellemann?

Denne augustdag sidste år overtog Taliban-bevægelsen Afghanistans hovedstad, Kabul efter 20 år med vestlig tilstedeværelse og kampe mod Taliban i landet.

De fleste kan nok huske billederne fra dagen, som var kulminationen på uger og måneder, hvor Taliban by for by og område for område havde indtaget mere og mere af det store land. Afghanere, der lænkede sig fast til fly, og talibanere, som overtog regeringskontorer og paladser, tog en svømmetur i pools og brugte fitnessrummene.

Det kan være svært at gennemskue, hvad der sker på slagmarken i Ukraine, men over hele verden sidder en slags 'internetdetektiver' og afslører alt fra krigsforbrydelser til troppebevægelser i krigen. Og de gør det så godt, at deres arbejde bliver brugt af førende militæreksperter og af efterretningstjenester. Vi taler med en 28-årig mand fra Ålborg, som bruger store dele af sin fritid på at analysere krigsvideoer og satellitbilleder fra Ukraine

Mette Vibe Utzon og Søren Carlsen er værter, Tine Møller Sørensen er dagens redaktør.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering

Store dele af Europa har været ramt af usædvanlig varmt og tørt vejr i år. F.eks. har Frankrig tre gange i år været igennem en voldsom hedebølge - og tørken har betydet voldsomme skovbrande.

Men hvad hvis det tørre og varme vejr er det nye normal?

EU har indført en række sanktioner mod Rusland som reaktion på at Rusland har angrebet Ukraine. Men russiske turister strømmer stadig ind i Europa. Det vil blandt andet Estland sætte en stopper for.

Og selv om det rammer russerne bredt, så er det i orden - russerne må bære en kollektiv skyld ligesom tyskerne måtte efter Anden Verdenskrig, mener en dansker i Estland.

Vært: Brita Kvist.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering

I det halve år, der snart er gået siden den russiske invasion i Ukraine, har den danske regering ved flere lejligheder sendt både penge og militære bidrag til den ukrainske hær.

Den støtte blev der yderligere sat en tyk streg under, da Danmark sammen med 25 øvrige vestlige nationer på en donorkonference, som Danmark var medvært for, i København i forgårs annoncerede, at man nu sender yderligere 11 milliarder kroner afsted i krigsstøtte til Ukraine . Beløbet dækker over våbendonationer, våbenproduktion samt træningsindsats af den ukrainske hær.

Men hvor langt kan Danmark og de vestlige lande gå i forhold til våbenleverancer, finansiering og træning af den ukrainske hær før vi de facto selv bliver part i konflikten mellem Ukraine og Rusland?

Der er stor kontrast mellem danskernes holdning til at ville løse klimaudfordringerne og så den reelle handling i praksis for at sænke CO2 forbruget. Det viser en ny klimarapport fra Instituttet fra Fremtidsforskning og Epinion.

55 procent er i høj grad eller meget høj grad villige til at ændre måden, de lever på, for at mindske klimaforandringerne. Men rapporten viser også, at det blot er omkring 20% af borgerne, som kan siges at have en relativt bæredygtig adfærd, selv om de fleste ønsker at forbruge på en bæredygtig måde.

Vært: Brita Kvist.

www.dr.dk/lyd/p1/orientering